Den Europæiske Union ønsker at beskytte indskyderne i hvert kreditinstitut og sikre stabiliteten af det samlede banksystem.

En indskudsgarantiordning * er et nødvendigt element for opnåelsen af det indre marked og en uundværlig udvidelse af overvågningssystemet for kreditinstitutter * på grund af den solidaritet den skaber mellem alle institutterne inden for det samme finanscenter, hvis en af dem skulle svigte.

Harmoniseringen skal i løbet af kort tid sikre en indbetaling i henhold til den beregnede garanti under hensyn til et harmoniseret plan. Indskudsgarantiordningerne skal gribe ind så snart der ikke er disponible indskud.

Dette direktiv pålægger i princippet alle kreditinstitutterne at overholde en indskudsgarantiordning.

Følgende er udelukket fra godtgørelse i garantiordningerne: visse indskud og alle instrumenter, der defineres som kreditinstitutternes "egenkapital".

Direktivet foreskriver at hvert medlemsland opretter og officielt anerkender en eller flere indskudsgarantiordninger på deres områder. Hvis visse betingelser er opfyldt, herunder en tilsvarende beskyttelse for indskyderne, kan et medlemsland fritage et kreditinstitut, der deltager i et system med det formål at opretholde medlemsinstitutternes funktion, fra at overholde en indskudsgarantiordning.

Direktivet fastlægger den procedure, der skal følges når et institut ikke opfylder sine forpligtelser som medlem af indskudsgarantiordningen. De kompetente myndigheder skal tage passende foranstaltninger, herunder sanktioner til og med tilbagekaldelse af aftalen om oprettelse af kredit, for at sikre at instituttet opfylder sine forpligtelser.

De oprettede og officielt anerkendte indskudsgarantiordninger i et medlemsland dækker indskyderne i filialer *, som er oprettet af kreditinstitutter i andre medlemslande.

Hvis en aftales trækkes tilbage, forbliver de indskud, der er indeholdt ved tilbagetrækningen dækket af garantiordningen.

De filialer, der er oprettet af kreditinstitutter, hvis hjemsted ligger udenfor fællesskabet, skal have et system til dækning og oplysning på plads, der svarer til det, der er fastlagt i dette direktiv. Hvis dette ikke er tilfældet, kan værtslandene give mulighed for overholdelse af en garantiordning på deres område. Disse filialer skal under alle omstændigheder oplyse deres faktiske og potentielle indskydere om de garantibestemmelser, der gælder for deres indskud.

Medlemslandene skal overvåge at garantierne for en indskyders samlede indskud er mindst 50.000 euro i det tilfælde at indskuddene ikke er til rådighed. Ifølge direktivet skal medlemslandene fastsætte dette beløb til 100.000 euro fra nu af og til 31. december 2010, medmindre Kommissionen gør indsigelser i den rapport, den skal fremlægge i slutningen af 2009.

Kommissionen har muligheden for at tilpasse disse beløb til inflationen i den Europæiske Union i henhold til det harmoniserede forbrugerprisindeks.

Når indskyderen ikke har rettighederne til de beløb, der indsættes på kontoen, er det i princippet rettighedshaveren, der får gavn af garantien. Hvis der findes flere rettighedshavere, tages der her hensyn til andelene fra hver af disse. Dette gælder ikke for investeringsinstitutter.

Direktivet fastslår hvilke oplysninger, der skal gives til indskyderne. Disse oplysninger indeholder bestemmelserne for indskudsgarantiordningen eller anden gældende mekanisme, omfatter beløbet og omfanget af den dækning, der tilbydes af indskudsgarantiordningen. Hvis et indskud ikke er dækket af en indskudsgarantiordning, skal indskyderen informeres herom af sit kreditinstitut. De oplysninger, der gives, skal være klare og tilgængelige.

Fristen for udbetaling af verificerede fordringer er tre måneder (tyve arbejdsdage fra slutningen af 2010) fra den dato hvor de kompetente myndigheder fastslår manglende rådighed. Fristen, der er maksimalt seks måneder (ti arbejdsdage fra slutningen af 2010) kan under ganske særlige omstændigheder og i bestemte tilfælde forlænges.

Inden slutningen af 2009 skal Kommissionen fremlægge en rapport vedrørende følgende spørgsmål:

Direktiv 94/19/EF giver sparerne mulighed for at få gavn af en dækningsbasis for deres indskud. Finanskrisen, der startede i oktober 2008 har været årsag til en del usikkerhed angående indskudsgaranti. Det er således vigtigt at styrke denne dækning ved at øge niveauet af mindstegarantien og skabe grundlaget for fælles rammer om indskudsgaranti.

Retsaktens nøglebegreber

Indskud: ethvert indestående, som er et resultat af penge der står på kontoen eller overgangsituationer, der stammer fra normal bankvirksomhed, som kreditinstituttet skal tilbageføre i henhold til de gældende juridiske og kontraktmæssige vilkår, samt enhver fordring, der repræsenteres af et gældsbevis udstedt af kreditinstituttet. Andele i "building societies" i Storbritannien og Irland, med undtagelse af de andele der er kapitalelementer dækket af artikel 2, betragtes som indskud. Obligationer, der opfylder kravene i artikel 22, stk. 2 i rådets direktiv 85/611/EØF af 20. december 1985 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) betragtes ikke som indskud. Ved beregning af tilgodehavende, skal medlemslandene anvende de regler, der gælder for kompensation og fordringer, der skal gives kompensation for i henhold til de juridiske og kontraktmæssige vilkår, der gælder for indskuddet.
Kreditinstitut: En virksomhed, hvis aktiviteter består i at modtage indskud eller andre refusionsberettigede midler fra offentligheden og bevillige kredit for egen regning.
Filial: et driftssted, der udgør en juridisk enhed af et kreditinstitut og som direkte, helt eller delvist, udfører aktiviteter, der er forenelige med et kreditinstituts. Flere driftssteder i det samme medlemsland, der tilhører et kreditinstitut med hjemsted i et andet medlemsland betragtes som én enkelt filial.

Referencer

Retsakt	Ikrafttrædelsesdato	Frist for gennemførelse i medlemsstaterne	Den Europæiske Unions Tidende
Direktiv 94/19/EF	31.5.1994	1.7.1995	EUT L 135 af 31.5.1994

Ændringsretsakt(er)	Ikrafttrædelsesdato	Frist for gennemførelse i medlemsstaterne	Den Europæiske Unions Tidende
Direktiv 2005/1/EF [COD/2003/0263]	13.4.2005	13.5.2005	EUT L 79 af 24.3.2005
Direktiv 2009/14/EF	16.3.2009	30.6.2009	EUT L 68 af 13.3.2009