Ikke-EU-borgere — regler for længerevarende ophold
RESUMÉ AF:
Direktiv 2003/109/EF — om status for ikke-EU-borgere, som er fastboende udlændinge
HVAD ER FORMÅLET MED DIREKTIVET?
-
Det fastlægger vilkår og betingelser for tildeling — og inddragelse — af status som fastboende udlænding til ikke-EU-borgere (tredjelandsstatsborgere*), der har boet lovligt i et land i Den Europæiske Union (EU) i mindst fem år.
-
Det fastlægger deres rettigheder og de områder, hvor de har de samme rettigheder som EU-borgere.
-
Det forklarer de betingelser, der gælder, hvis de ønsker at flytte til et andet EU-land.
HOVEDPUNKTER
-
For at opnå status som fastboende udlænding skal ikke-EU-borgere have boet lovligt og uden afbrydelse i et EU-land i fem år.
-
Fraværsperioder på under seks på hinanden følgende måneder og ikke over ti måneder i hele perioden er tilladt ved beregningen af de fem år.
-
Ikke-EU-borgere skal bevise, at de råder over faste og regelmæssige indtægter og kan forsørge sig selv og deres familie, samt at de har en sygeforsikring.
-
De nationale myndigheder skal træffe afgørelse om ansøgninger, vedlagt relevant dokumentation, senest seks måneder efter modtagelse.
-
Myndighederne kan nægte status som fastboende af hensyn til den offentlige orden eller sikkerhed, men ikke af økonomiske årsager.
-
Hvis ansøgningen imødekommes, får ansøgeren opholdstilladelse i mindst fem år, som fornys automatisk.
-
Fastboende udlændinge kan miste deres status, hvis de:
-
opnåede den ved svig
-
bliver udvist, fordi de anses for at udgøre en alvorlig trussel mod den offentlige orden eller sikkerhed
-
forlader EU i 12 på hinanden følgende måneder.
-
Fastboende udlændinge har samme rettigheder som landets statsborgere for så vidt angår områder som beskæftigelse, uddannelse, social sikring, beskatning og foreningsfrihed. I visse tilfælde kan EU-landene dog begrænse denne ligebehandling.
-
Fastboende udlændinge kan flytte til et andet EU-land for at bo, arbejde eller studere i mere end tre måneder, hvis de opfylder visse betingelser. Deres familiemedlemmer kan ledsage dem.
-
Der findes nationale kontaktpunkter, hvor relevante oplysninger kan udveksles mellem EU-landene.
-
Lovgivningen finder ikke anvendelse på visse kategorier af ikke-EU-borgere som f.eks. studerende eller personer, der har arbejde af midlertidig karakter som f.eks. au pair eller sæsonarbejder.
Lovgivningen finder ikke anvendelse i Danmark, Irland eller Storbritannien (1), som har særlige ordninger vedrørende immigrations- og asylpolitik.
Direktivet blev ændret i 2011 for at omfatte ikke-EU-borgere som f.eks. flygtninge eller statsløse, som nyder international beskyttelse.
HVORNÅR GÆLDER DIREKTIVET FRA?
Det trådte i kraft den 23. januar 2004. EU-landene skulle indarbejde det i national lovgivning senest den 23. januar 2006.
BAGGRUND
For yderligere oplysninger henvises til:
* VIGTIGE BEGREBER
Tredjelandsstatsborger: enhver, der ikke er statsborger i et EU-land.
HOVEDDOKUMENT
Rådets direktiv 2003/109/EF af 25. november 2003 om tredjelandsstatsborgeres status som fastboende udlænding (EUT L 16 af 23.1.2004, s. 44-53)
Efterfølgende ændringer og rettelser til direktiv 2003/109/EF er indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede version har ingen retsvirkning.
TILHØRENDE DOKUMENTER
Rådets direktiv 2004/114/EF af 13. december 2004 om betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på studier, elevudveksling, ulønnet erhvervsuddannelse eller volontørtjeneste (EUT L 375 af 23.12.2004, s. 12-18)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/801 af 11. maj 2016 om betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på forskning, studier, praktik, volontørtjeneste, elevudvekslingsprogrammer eller uddannelsesprojekter, og au pair-ansættelse (EUT L 132 af 21.5.2016, s. 21-57)
seneste ajourføring 04.05.2020