Vitaminer og mineraler

RESUMÉ AF:

Forordning (EF) nr. 1925/2006 — regler om tilsætning af vitaminer og mineraler samt visse andre stoffer til fødevarer

HVAD ER FORMÅLET MED DENNE FORORDNING?

Forordningen:

fastsætter EU’s regler for tilsætning af vitaminer og mineraler samt visse andre stoffer til fødevarer
harmoniserer EU-landenes gældende love og bestemmelser med det formål at lette handel med fødevarer på EU’s indre marked og sikre en bedre forbrugerbeskyttelse
fastsætter listen over vitaminer og mineraler, det er tilladt at tilsætte til fødevarer
fastsætter regler for særlig mærkning for at sikre forbrugerne mere fyldestgørende oplysninger om næringsstoffer tilsat til fødevarer.

HOVEDPUNKTER

Anvendelsesområde

Forordningen gælder for vitaminer, mineraler og visse andre stoffer, der tilsættes til fødevarer. Den finder anvendelse på:

Den gælder ikke for kosttilskud dækket af direktiv 2002/46/EF.

Den fastsætter listen over vitaminer og mineraler, det er tilladt at tilsætte til fødevarer.

Kun vitaminer og/eller mineraler, der er opført i forordningens bilag I og i den form, der beskrives i detaljer i bilag II, må tilsættes til fødevarer ifølge de regler, som forordningen fastsætter.

Listen kan løbende blive ændret efter indmeldinger fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA).

Mærkning

Næringsdeklaration på produkter tilsat vitaminer og mineraler, der er omfattet af denne forordning, er obligatorisk. Den skal indeholde følgende oplysninger:

den samlede mængde af vitaminer og mineraler, når de er tilsat til en fødevare
mængden af protein, kulhydrat, sukkerarter, fedt, mættede fedtsyrer, kostfibre og salt (i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1169/2011 om fødevareinformation)
produktets energiværdi.

Mærkning og præsentation af samt reklame for fødevarer tilsat vitaminer og mineraler:

må ikke forvirre eller vildlede forbrugerne for så vidt angår fødevarernes næringsværdi
må ikke anføre eller antyde, at en afbalanceret og varieret kost ikke kan tilføre tilstrækkelige mængder af næringsstoffer.

Maksimums- og minimumsmængder

Frivillig tilsætning af vitaminer og mineraler til fødevarer kan bidrage til at sikre et passende indtag og reducere risikoen for mangel på de pågældende næringsstoffer.

Et for højt indtag af vitaminer og mineraler kan dog give bivirkninger. Derfor fastlægger forordningen maksimumsmængder for tilsætning af vitaminer og mineraler til fødevarer.

Maksimumsmængderne er fastlagt under hensyntagen til:

de øvre sikre indtagsniveauer for vitaminer og mineraler fastsat ved en videnskabelig risikovurdering
det potentielle indtag gennem andre fødevarer
referenceindtagene af vitaminer og mineraler for befolkningen.

Når det er relevant, skal de også tage højde for enkeltprodukters bidrag til den samlede befolknings almindelige kost og for den ernæringsprofil, der fastsættes i henhold til forordning (EF) 1924/2006

Ved tilsætning af et vitamin eller et mineral til en fødevare skal det pågældende vitamin eller mineral som minimum forekomme i betydelig mængde i fødevaren i henhold til definitionerne i bilag til forordning (EU) nr. 1169/2011.

Forbud og begrænsninger

Vitaminer og mineraler må ikke tilsættes til:

uforarbejdede fødevarer, bl.a. frugt, grøntsager, kød, fjerkræ og fisk
drikkevarer med et alkoholindhold på over 1,2 % vol., undtaget i særlige tilfælde, og forudsat at der ikke anvendes ernærings- eller sundhedsanprisninger.

Forordningen giver mulighed for at anvende en procedure til at forbyde eller begrænse brugen af andre stoffer end vitaminer og mineraler, der har en ernæringsmæssig eller fysiologisk effekt*. For nogle stoffer ledsages disse procedurer af andre konkrete europæiske kontrolforanstaltninger. EU-landene kan forelægge Europa-Kommissionen en anmodning ledsaget af videnskabelig dokumentation om at klassificere et specifikt produkt som hørende til forordningens kapitel III (Stoffer, der er forbudt, underlagt begrænsninger eller under fællesskabsovervågning). Gennemførelsesforordning (EU) nr. 307/2012 beskriver betingelserne for at forelægge en sådan anmodning og fastsætter krav til den dokumentation, der skal ledsage anmodningen.

Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder bistår Kommissionen.

HVORNÅR GÆLDER FORORDNINGEN FRA?

Den trådte i kraft den 1. juli 2007.

VIGTIGE BEGREBER

Fysiologisk effekt: en effekt på den menneskelige krop.

HOVEDDOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1925/2006 af 20. december 2006 om tilsætning af vitaminer og mineraler samt visse andre stoffer til fødevarer (EUT L 404 af 30.12.2006, s. 26-38).

Efterfølgende ændringer af forordning (EF) nr. 1925/2006 er indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 609/2013 af 12. juni 2013 om fødevarer bestemt til spædbørn og småbørn, fødevarer til særlige medicinske formål og kosterstatning til vægtkontrol og om ophævelse af Rådets direktiv 92/52/EØF, Kommissionens direktiv 96/8/EF, 1999/21/EF, 2006/125/EF og 2006/141/EF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/39/EF og Kommissionens forordning (EF) nr. 41/2009 og (EF) nr. 953/2009 (EUT L 181 af 29.6.2013, s. 35-56).

Se den konsoliderede udgave.

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 307/2012 af 11. april 2012 om gennemførelsesbestemmelser til artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1925/2006 om tilsætning af vitaminer og mineraler samt visse andre stoffer til fødevarer (EUT L 102 af 12.4.2012, s. 2-4).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1169/2011 af 25. oktober 2011 om fødevareinformation til forbrugerne, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1924/2006 og (EF) nr. 1925/2006 og om ophævelse af Kommissionens direktiv 87/250/EØF, Rådets direktiv 90/496/EØF, Kommissionens direktiv 1999/10/EF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/13/EF, Kommissionens direktiv 2002/67/EF og 2008/5/EF og Kommissionens forordning (EF) nr. 608/2004 (EUT L 304 af 22.11.2011, s. 18-63).

Se den konsoliderede udgave.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1334/2008 af 16. december 2008 om aromaer og visse fødevareingredienser med aromagivende egenskaber til anvendelse i og på fødevarer og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 1601/91, forordning (EF) nr. 2232/96, forordning (EF) nr. 110/2008 og direktiv 2000/13/EF (EUT L 354 af 31.12.2008, s. 34-50).

Se den konsoliderede udgave.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1333/2008 af 16. december 2008 om fødevaretilsætningsstoffer (EUT L 354 af 31.12.2008, s. 16-33).

Se den konsoliderede udgave.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1924/2006 af 20. december 2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer (EUT L 404 af 30.12.2006, s. 9-25).

Se den konsoliderede udgave.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 af 22. september 2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (EUT L 268 af 18.10.2003, s. 1-23).

Se den konsoliderede udgave.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/46/EF af 10. juni 2002 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger om kosttilskud (EFT L 183 af 12.7.2002, s. 51-57).

Se den konsoliderede udgave.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 258/97 af 27. januar 1997 om nye levnedsmidler og nye levnedsmiddelingredienser (EFT L 43 af 14.2.1997, s. 1-6).

Se den konsoliderede udgave.

seneste ajourføring 28.09.2017