Tovbaneanlæg til befordring af passagerer

RESUMÉ AF:

Direktiv 2000/9/EC — tovbaneanlæg til personbefordring

HVAD ER FORMÅLET MED DIREKTIVET?

Det fastlægger en række vigtige sikkerhedskrav i Den Europæiske Union (EU) samt de inspektions- og kontrolprocedurer, der gælder for tovbaneanlæg til befordring af passagerer.

HOVEDPUNKTER

Tovbaneanlæg til befordring af passagerer betragtes som et anlægsaktiv (dvs. tungt udstyr, der kræver en relativt stor investering). De omfatter en række komponenter og bliver konstrueret, opført, samlet og afleveret med det formål at levere en passagertransporttjeneste.

Anvendelsesområde

Følgende anlæg er omfattet af dette direktiver:
- skinnebundne tovbaner eller andre køretøjer, der trækkes af et eller flere kabler
- lifter og svævebaner, der køres/løftes af bærekabler, herunder både kabinelifter og stolelifter
- slæbelifter.

Direktivet finder ikke anvendelse på:

elevatorer som omhandlet i direktiv 95/16/EF
traditionelt konstruerede tovtrukne sporvogne
anlæg, der anvendes i landbruget
indretninger konstrueret til markedsfester og forlystelsesparker
anlæg, der er opført og anvendes til minedrift og andre industriformål
færger, der trækkes af tove, tandhjulsbaner og kædetrukne anlæg.

Definitioner

Direktivet indeholder definitioner på begreberne anlæg*, sikkerhedskomponent*, bygherre*, driftstekniske krav* og vedligeholdelsestekniske krav*.
Det fastsætter mål og væsentlige krav med hensyn til sikkerhed, sundhed og beskyttelse af både miljø og forbrugere, som udstyret skal overholde ved fremstilling og før idriftsættelse.

Standardisering

Europæiske specifikationer (fælles tekniske specifikationer, europæiske tekniske godkendelser eller nationale standarder til gennemførelse af harmoniserede europæiske standarder) udarbejdes på baggrund af væsentlige krav. De offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.
Harmoniserede europæiske standarder udarbejdes af europæiske standardiseringsorganer.
Systemer, der er produceret i overensstemmelse med europæiske specifikationer antages at opfylde de væsentlige krav.

Vurderingsprocedurer

Procedurerne til vurdering af sikkerhedskomponenters og systemers opfyldelse af de væsentlige krav baseres på en modulopbygget metode, der beskrives i EU-reglerne for CE-mærkning. Ansvaret for vurdering af deres overensstemmelse varetages af organisationer udpeget af EU-landene i overensstemmelse med fælles vurderingskriterier. Vurderingsorganerne underretter efterfølgende Europa-Kommissionen og de øvrige EU-lande. Vurderingsproceduren igangsættes på anmodning fra enten producenten eller dennes repræsentant i EU ved sikkerhedskomponenter eller af bygherren eller dennes repræsentant ved anlæg.
Før udstyret bringes på markedet skal der udstedes en CE konformitetserklæring, som i praksis bekræfter overholdelsen af nærværende direktiv. Den udarbejdes af producenten eller dennes repræsentant i EU ved sikkerhedskomponenter eller af bygherren eller dennes repræsentant ved anlæg.
Hvis sikkerhedskomponenter er omfattet af andre EU-direktiver, bekræfter CE-konformitetserklæringen også sikkerhedskomponenternes overholdelse af disse direktiver.
EU-landene kan ikke på deres område og på baggrund af dette direktiv forbyde, begrænse eller hindre:
- markedsføring af sikkerhedskomponenter til brug i et system
- konstruktion og idriftsættelse af anlæg, der opfylder kravene i det eksisterende direktiv.
Et EU-land skal vurdere, om en sikkerhedskomponent mærket med CE konformitetsmærket eller et anlæg, der er godkendt og anvendes til det tilsigtede formål med sandsynlighed indebærer fare for personers sikkerhed og sundhed eller en ejendoms sikkerhed. Hvis et EU-land konstaterer, at en sådan fare foreligger, skal det træffe de nødvendige foranstaltninger for at begrænse brugen af komponenten eller anlægget. Direktivet fastlægger de procedurer, der skal følges, afhængigt af om en manglende overensstemmelse skyldes:
- manglende opfyldelse af væsentlige krav
- ukorrekt anvendelse af de europæiske specifikationer
- mangler i de europæiske specifikationer.

Ophævelse

Direktiv 2000/9/EF ophæves og erstattes af forordning (EU) 2016/424 med virkning fra den 21. april 2018.

HVORNÅR GÆLDER DIREKTIVET FRA?

Det trådte i kraft den 3. maj 2000. EU-landene skulle indarbejde det i national lovgivning senest den 3. maj 2002.

BAGGRUND

For yderligere oplysninger henvises til:

»Cableways« på Europa-Kommissionens websted.

* VIGTIGE BEGREBER

Anlæg: I dette resumé en enhed bestående af flere komponenter, der konstrueres, opføres, monteres og tages i brug med personbefordring som formål.

Sikkerhedskomponent: Enhver enkeltdel, gruppe af dele, komplet udstyrsenhed og enhver anordning, som er indbygget i anlægget for at sikre alle personers, herunder passagerers, driftspersonalets eller tredjemands sikkerhed og sundhed

Bygherre: Enhver fysisk eller juridisk person, for hvis regning anlægget opføres.

Driftstekniske krav: Alle de tekniske bestemmelser og foranstaltninger, som indvirker på konstruktion og udførelse, og som er nødvendige for en sikker drift.

Vedligeholdelsestekniske krav: Alle de tekniske bestemmelser og foranstaltninger, som indvirker på konstruktion og udførelse, og som er nødvendige for vedligeholdelsen med henblik på en sikker drift.

HOVEDDOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/9/EF af 20. marts 2000 om tovbaneanlæg til personbefordring (EUT L 106, 3.5.2000, s. 21-48)

TILHØRENDE DOKUMENTER

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2016/424 af 9. marts 2016 om tovbaneanlæg og om ophævelse af direktiv 2000/9/EF (EUT L 81 af 31.3.2016, s. 1-50)

seneste ajourføring 12.09.2016