Lufttransportvirksomheders forpligtelse til at fremsende oplysninger om passagerer

Dette direktiv pålægger lufttransportvirksomhederne at indsamle oplysninger om deres passagerer og fremsende dem til de myndigheder, der har ansvaret for grænsekontrollen. Hvis de ikke overholder direktivets forpligtelser, kan de pålægges bøder, og i tilfælde af grov tilsidesættelse af forpligtelserne kan der ske konfiskation af transportmidler eller inddragelse af licensen.

DOKUMENT

Rådets direktiv 2004/82/EF af 29. april 2004 om transportvirksomheders forpligtelse til at fremsende oplysninger om passagerer.

RESUMÉ

I henhold til dette direktiv skal lufttransportvirksomheder * fremsende oplysninger om de passagerer, som de skal befordre til et grænseovergangssted * i Den Europæiske Union (EU). Oplysningerne fremsendes på anmodning af de myndigheder, der er ansvarlige for personkontrollen * ved EU's ydre grænser *, for at forbedre grænsekontrollen og bekæmpe ulovlig indvandring.

Oplysningerne fremsendes til de nævnte myndigheder med henblik på registrering af passagerne. De fremsendes i princippet elektronisk til myndighederne.

Transportvirksomhederne skal bl.a. fremsende følgende oplysninger: den anvendte rejselegitimations nummer og type, passagerens nationalitet, navn og fødselsdato, det grænseovergangssted, der vil blive benyttet med henblik på indrejse i EU, afgangs- og ankomsttidspunkt for transporten og samlet antal passagerer.

I princippet sletter myndighederne oplysningerne inden 24 timer efter fremsendelsen, når passagererne er rejst ind på medlemsstaternes område. Transportvirksomhederne sletter personoplysningerne 24 timer efter transportmidlets ankomst.

Hvis transportvirksomheden ikke overholder denne forpligtelse, skal medlemsstaterne anvende sanktioner, der har afskrækkende virkning, er effektive og står i et rimeligt forhold til overtrædelsen. Der skal træffes sanktioner over for transportvirksomheder, der på grund af en fejl har undladt at videregive personoplysninger eller har videregivet ufuldstændige eller urigtige personoplysninger. Maksimumsbeløbet for disse sanktioner er på mindst 5 000 EUR for hver rejse. Minimumsbeløbet er på mindst 3 000 EUR for hver rejse.

Medlemsstaterne kan også indføre andre former for sanktioner i tilfælde af grov tilsidesættelse af forpligtelsen til at fremsende oplysninger. Sanktionerne kan bestå af:

Transportvirksomhederne har mulighed for at gøre indsigelse mod de foranstaltninger, der er blevet truffet over for dem. Medlemsstaterne vedtager alle de foranstaltninger, som er nødvendige for, at retten til indsigelse kan udøves effektivt.

Kontekst

Dette direktiv blev vedtaget som følge af en anmodning, som Det Europæiske Råd fremsatte på det møde, der blev afholdt den 25. og 26. marts 2004 efter attentaterne i Madrid. De forpligtelser, som er fastsat i direktivet, supplerer forpligtelserne i artikel 26 i konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen, der er blevet suppleret af direktiv 2001/51/EF vedrørende transportvirksomhedernes tilbagebefordring af tredjelandsstatsborgere, som bestemmelsesstaten har nægtet indrejse.

Dokumentets nøglebegreber

Referencer

Dokument

Ikrafttrædelsesdato

Gennemførelsesdato i medlemsstaterne

Den Europæiske Unions Tidende

Direktiv 2004/82/EF

5.9.2004

5.9.2006

EUT L 261 af 6.8.2004

Seneste ajourføring: 24.08.2008