Mod en fælles invandringspolitik

Formålet med meddelelsen er at puste nyt liv i EU's fælles indvandringspolitik. Idégrundlaget er at indgå et fornyet engagement for dens udformning. Målet er at føre en politik med udgangspunkt i de eksisterende foranstaltninger, navnlig med hensyn til lovlig indvandring, integration, bekæmpelse af ulovlig indvandring og partnerskab med tredjelande, som hænger sammen med EU's andre politiske aktiviteter under overholdelse af EU's aktuelle beføjelser som fastsat i traktaterne. Endelig er målet at forbedre den mellemstatlige solidaritet og at arbejde frem mod, at EU's og de nationale indvandringspolitikker supplerer hinanden.

DOKUMENT

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget af 5. december 2007 med titlen "Mod en fælles indvandringspolitik" [KOM(2007) 780 endelig - ikke offentliggjort i EUT].

RESUMÉ

Kommissionen bemærker en række fremskridt i forbindelse med den fælles indvandringspolitik, f.eks.:

Kommissionen konstaterer imidlertid svagheder, så som manglen på opfølgning af de nationale udsendelsesafgørelser og uforenelige foranstaltninger medlemsstaterne imellem med hensyn til rekruttering af arbejdskraft fra tredjelande. Derfor vurderer Kommissionen, at det er nødvendigt at tage yderligere skridt mod en fælles vision for migrationsspørgsmål. I denne forbindelse bemærker Kommissionen, at f.eks. den europæiske politik for lovlig indvandring, som den er beskrevet i Tammerforskonklusionerne, stadig er meget mangelfuld.

Kommissionen foreslår derfor at indgå et fornyet engagement for en fælles politik, igennem hvilken de nationale og europæiske foranstaltninger kan supplere hinanden. Helt konkret betyder dette, at den europæiske politik vil tage hensyn til de specifikke nationale behov. Omvendt bør medlemsstaterne i deres nationale politikker tage udgangspunkt i en europæisk sammenhæng og handle i overensstemmelse med de fælles mål.

Kommissionen foreslår, at det fornyede engagement skal indgås under hensyntagen til traktaternes eksisterende beføjelser. Et sådant engagement skal indgås på baggrund af en evaluering af indvandrernes vilkår i hver enkelt af medlemsstaterne. Engagementet bør indeholde en plan, der tager sigte på en fælles vision for den indvandring, som Europa har brug for, herunder de nødvendige integrationsforanstaltninger. For at kunne bekæmpe den ulovlige indvandring, bør planen indeholde en række foranstaltninger, der tager sigte både på nyankomne ulovlige indvandrere i EU og de allerede tilstedeværende indvandrere.

Planen vil i øvrigt kunne bidrage til en forbedring af samarbejdet medlemsstaterne imellem med hensyn til vigtige beslutninger, såsom regulariseringsforanstaltninger.

Det fornyede engagement vil også kunne styrke sammenhængen mellem politikkerne, hvad enten de er af national, europæisk, horisontal eller sektorspecifik karakter, sådan at de samlet set supplerer hinanden og forfølger et fælles mål. For at nå disse mål bør engagementet:

Kommissionen foreslår at fremsætte forslag til realisering af det fornyede engagement. På baggrund af sin principielle tilslutning til idégrundlaget bag engagementet har Det Europæiske Råd, på sit møde den 14. december 2007, godkendt engagementet. Kommissionen agter derfor at iværksætte engagementet senest ved udgangen af det første halvår i 2008.

Baggrund

Denne meddelelse er en opfølgning på Det Europæiske Råds konklusioner fra mødet i Tammerfors den 15. og 16. oktober 1999 og fra mødet i Hampton Court den 27. oktober 2005. Under møderne blev stats- og regeringscheferne enige om at placere migrationsspørgsmålet højt på den politiske dagsorden. I forlængelse heraf vedtog Det Europæiske Råd, den 15. og 16. december 2005, en samlet migrationsstrategi. Strategien, der blev godkendt af Det Europæiske Råd den 15. og 16. december 2006, er afbalanceret, global og sammenhængende (de en es fr) og omfatter, som anført i Det Europæiske Råds konklusioner fra den 15. og 16. december 2005, politiske initiativer til bekæmpelse af ulovlig indvandring (de en es fr) og som, i samarbejde med tredjelandene, gør det muligt at drage fordel af den lovlige indvandring (de en es fr).

Seneste ajourføring: 08.01.2008