Fonden for De Ydre Grænser (2007-13)

Som en del af det generelle program "Solidaritet og forvaltning af migrationsstrømme" oprettes med denne beslutning Fonden for De Ydre Grænser (EBF) for perioden 2007-2013 med midler på i alt €1820 mio.

DOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 574/2007/EF af 23. maj 2007 om oprettelse af Fonden for De Ydre Grænser for perioden 2007-2013 som en del af det generelle program om solidaritet og forvaltning af migrationsstrømme.

RESUMÉ

Denne beslutning fastlægger målene for Fonden for De Ydre Grænser (EBF) og reglerne for dens forvaltning såvel som de til rådighed værende finansielle midler og kriterierne for fordeling af disse midler.

EBF’s mål

Fonden har fire mål:

Tilskudsberettigede foranstaltninger

EBF kan finansiere nationale såvel som tværnationale foranstaltninger og foranstaltninger af interesse for Fællesskabet som helhed (”fællesskabsforanstaltninger”). Nationale foranstaltninger gennemføres af medlemsstaterne inden for rammerne af flerårige programmer i overensstemmelse med Fællesskabets strategiske retningslinjer for fondens indsats (delt forvaltning). Det budget, som afsættes til fællesskabsforanstaltninger, gennemføres af Kommissionen (direkte forvaltning).

EBF kan støtte nationale foranstaltninger, der vedrører:

EBF kan også kompensere medlemsstaterne for visse omkostninger i forbindelse med udstedelse af særlige transitdokumenter.

EBF kan yde støtte til tværnationale foranstaltninger og fællesskabsforanstaltninger til:

Principper for EBF’s foranstaltninger

I overensstemmelse med EU’s prioriteter og mål yder fonden støtte til foranstaltninger af almennyttig karakter, som allerede er samfinansieret af offentlige eller private kilder.

Støtten fra EBF kan ikke overstige 50 % af den samlede udgift til nationale foranstaltninger. Undtagelsesvis kan dette forhøjes til 75 % for projekter, der retter sig mod specielt prioriterede opgaver, som er medtaget i de strategiske retningslinjer. Fællesskabets bidrag øges til 75 % i medlemsstater som er omfattet af samhørighedsfonden.

Fondens årlige midler fordeles til medlemsstaterne på basis af grænsetypen (30 % øremærkes til ydre landgrænser, 35 % til ydre søgrænser, 20 % til lufthavne og 15 % til konsulære repræsentationer) og i henhold til vægtningsfaktorerne, som er fastlagt af Frontex i dennes årlige risikoanalyserapport, der beskriver de vanskeligheder, som medlemsstaterne støder på under udførelsen af grænseovervågning.

Kommissionen vedtager strategiske retningslinjer for perioden 2007-13, som fastlægger Fællesskabets prioritering af hvert enkelt mål for fonden.

Kommissionen godkender medlemsstaternes flerårige programmer, som, på grundlag af Kommissionens strategiske retningslinjer, redegør for strategien med en beskrivelse af foranstaltningerne til at nå målene samt andre oplysninger vedrørende projektfinansiering. Den vedtager også årlige finansieringsbeslutninger, som godkender hvert af de årlige programmer til gennemførelse af det flerårige program.

Udvalg og revision

Kommissionen bistås af Det Fælles Udvalg for Solidaritet og Forvaltning af Migrationsstrømme. Denne beslutning skal tages op til revision af Europa-Parlamentet og Rådet senest den 30. juni 2013.

Baggrund

Denne beslutning fremmer gennemførelsen af en fælles europæisk politik inden for forvaltning af de ydre grænser, som blev grundlagt ved handlingsplanen af 14. juni 2002 baseret på Kommissionens meddelelse af 7. maj 2002. EBF, som har midler på i alt €1820 mio. for perioden 2007-13, er en del af det generelle program til solidaritet og forvaltning af migrationsstrømme, som blev etableret ved meddelelsen af 6. april 2005.

Referencer

Retsakt

Ikrafttrædelse

Frist for omskrivning til national ret

EU-Tidende

Beslutning (EF) nr. 574/2007

6.6.2007

-

EUT L 144 af 6.6.2007

TILHØRENDE DOKUMENTER

Kommissionens beslutning 2008/456/EF af 5. marts 2008 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 574/2007/EF om oprettelse af Fonden for De Ydre Grænser for perioden 2007-2013 som en del af det generelle program om solidaritet og forvaltning af migrationsstrømme, hvad angår medlemsstaternes forvaltnings- og kontrolsystemer, reglerne for administrativ og finansiel forvaltning og støtteberettigelsen for udgifter til projekter, der samfinansieres af fonden [EU-Tidende L 167 af 27.6.2008].

Kommissionens beslutning 2007/599/EF af 27. august 2007 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 574/2007/EF, hvad angår fastlæggelsen af strategiske retningslinjer for 2007-2013 [EU-Tidende L233 af 5.9.2007].

Seneste ajourføring: 06.01.2010