Tilbagetagelsesaftale med Rusland

Denne afgørelse af 19. april 2007 vedrører indgåelsen af en aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Rusland. Formålet med aftalen er at fastlægge rammerne for tilbagesendelse mellem parterne.

Hermed fuldstændiggøres en anden afgørelse om indgåelse af en aftale om lettere visaudstedelse.

DOKUMENT

Rådets afgørelse 2007/341/EC af 19. april 2007 om indgåelse af tilbagetagelsesaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Russiske Føderation.

RESUMÉ

Denne afgørelse vedrører indgåelsen af en tilbagetagelsesaftale * mellem Det Europæiske Fællesskab og Rusland. Den nævnte aftale er vedlagt som bilag. Aftalen gælder ikke Danmark.

Tilbagetagelsespligt

Rusland tilbagetager på forlangende fra en medlemsstat enhver, der ikke eller ikke længere opfylder indrejse- eller opholdsbetingelserne, når det er fastslået, at personen er hjemmehørende i Rusland.

Der kan føres bevis for en persons nationalitet ved fremlæggelse af mindst ét af de dokumenter, der er nævnt i bilaget til aftalen, også selv om det måtte være udløbet. Hvis ingen af dokumenterne i bilaget er til rådighed, kan Ruslands eller medlemsstatens diplomatiske repræsentation eller kompetente konsulat inden for en rimelig frist høre den person, der skal tilbagetages, med henblik på at fastslå vedkommendes nationalitet.

Rusland tilbagetager ligeledes enhver person, der er hjemmehørende i et tredjeland eller statsløs, og som ikke eller ikke længere opfylder indrejse- eller opholdsbetingelserne, når det er fastslået, at personen:

Tilbagetagelsespligten gælder ikke, hvis:

Der kan føres bevis for, om tilbagebetagelsesbetingelserne er opfyldt ved fremlæggelse af mindst ét af de dokumenter, der er nævnt i bilaget til aftalen.

Omvendt gælder medlemsstaternes forpligtelse med de nødvendige ændringer i henhold til de i punkt 2-6 nævnte regler.

Når aftalen har været gældende i tre år, gælder tilbagetagelsespligten for statsløse og personer, der er hjemmehørende i et tredjeland, kun hvis disse personer kommer fra et tredjeland, som Rusland har indgået en tilbagetagelsesaftale med.

Tilbagetagelsesprocedure

Ved overførsel af en person, der skal tilbagetages, kræves der forelæggelse af en tilbagetagelsesbegæring over for den anmodede stat *. Undtagelsesvis gælder det, at der ikke kræves nogen begæring, hvis den pågældende er i besiddelse af et gyldigt pas samt om nødvendigt et visum eller en gyldig opholdstilladelse.

Hvis en person tilbageholdes i den anmodende stats grænseområde efter ulovligt at have overskredet grænsen direkte fra den anmodede stat, kan den anmodende stat fremsætte en tilbagetagelsesbegæring inden for to dage fra personens tilbageholdelse (hurtig procedure).

Enhver begæring om tilbagetagelse skal indeholde:

Tilbagetagelsesbegæringen skal forelægges den kompetente myndighed i den anmodede stat senest 180 dage fra den dato, hvor den anmodende stats kompetente myndighed har fået kendskab til, at den pågældende person ikke eller ikke længere opfylder indrejse- eller opholdsbetingelserne.

Svaret skal gives skriftligt inden for en frist på 25 dage, der dog efter anmodning kan forlænges til 60 dage. Hvis en tilbagetagelsesbegæring er fremsat efter den hurtige procedure, skal der svares inden for to dage.

Når de nævnte frister er udløbet, anses samtykke til tilbagetagelsen for at være givet.

Afvisning af en tilbagetagelsesbegæring skal begrundes.

Hvis der gives et bekræftende svar, tilbagesendes den pågældende person inden for 90 dage. Denne frist nedsættes dog til 2 dage, hvis den hurtige procedure anvendes.

Når den anmodede stat har afgivet positivt svar på tilbagetagelsesbegæring vedrørende egne statsborgere, skal dens diplomatiske repræsentation eller konsulat omgående udstede det fornødne rejsedokument til den pågældendes tilbagerejse med gyldighed på 30 dage.

Ved tilbagetagelse af statsløse og statsborgere fra tredjelande skal den anmodende stat forsyne den pågældende person med et rejsedokument, som anerkendes af den anmodede stat. Hvis førstnævnte er en medlemsstat, anvendes den formular, der er fastlagt i Rådets henstilling af 30. november 1994.

Før en person tilbagesendes indgås der aftale mellem de russiske myndigheder og den berørte medlemsstat om overførselsdato, grænseovergangssted og eventuel ledsagelse. Ethvert transportmiddel kan benyttes. Tilbagesendelse ad luftvejen kan ske ved brug af rute- eller charterfly.

Alle transportudgifter i tilknytning til tilbagetagelse bæres af den anmodende stat frem til den anmodede stats grænseovergang.

Endelige bestemmelser

Denne aftale finder anvendelse med forbehold af rettigheder og pligter i henhold til international ret, blandt andet konventionen af 28. juli 1951 om flygtninges retsstilling og den europæiske konvention af 4. november 1950 til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder.

Parterne nedsætter et blandet tilbagetagelsesudvalg, der især får til opgave at overvåge anvendelsen af denne aftale, at vedtage de foranstaltninger, der er nødvendige for dens ensartede gennemførelse og at stille forslag om ændringer.

Rusland og medlemsstaterne indgår gennemførelsesprotokoller med bestemmelser om kompetente myndigheder, grænseovergangssteder, brug af sprog, nærmere betingelser for tilbagetagelse efter den hurtige metode, betingelser for tilbagesendelse under ledsagelse, andre bevisformer end de, som er anført i bilaget til aftalen m.v.

Denne aftale træder i kraft den første dag i den anden måned efter det tidspunkt, på hvilket parterne har meddelt hinanden om afslutningen af ratificerings- eller tiltrædelsesprocedurerne. Efter afslutningen på denne procedure trådte aftalen i kraft den 1. juni 2007.

Kontekst

Denne aftale er den femte fællesskabsaftale om tilbagetagelse med tredjelande. De andre aftaler er indgået med Hongkong, Macau, Sri Lanka og Albanien.

Denne afgørelse er vedtaget samtidig med afgørelsen om indgåelse af en aftale med Rusland om lettere udstedelse af visa. Disse to aftaler indgår i iværksættelsen af de "fire fælles områder" mellem EU og Rusland, og en af dem vedrører området frihed, sikkerhed og retfærdighed. Med disse aftaler følges der op på den fælles erklæring af 31. maj 2003, der blev vedtaget på topmødet i Sankt Petersborg, hvor EU og Rusland enedes om i rette tid at gennemføre forhandlingerne om en tilbagetagelsesaftale.

Dokumentets nøglebegreber

Retsakt

Ikrafttrædelsesdato - Udløbsdato

Gennemførelsesdato i medlemsstaterne

Den Europæiske Unions Tidende

Afgørelse 2007/341/EF

19.04.2007

-

EUT L 129 af 17.5.2007

Seneste ajourføring: 18.08.2010