Beskyttelse af personoplysninger

Direktiv 95/46/EF udgør referencerammen for beskyttelse af personoplysninger i EU. Med direktivet er der indført en lovgivningsramme med henblik på at skabe balance mellem et højt beskyttelsesniveau for den enkeltes privatliv og den frie udveksling af personoplysninger inden for Den Europæiske Union (EU). Direktivet fastsætter strenge regler for indsamling og anvendelse af personoplysninger og kræver, at hver medlemsstat opretter et uafhængigt nationalt organ, som har til ansvar at overvåge al aktivitet, der har forbindelse til behandling af personoplysninger.

DOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger [De Europæiske Fællesskabers Tidende L 281 af 23.11.1995] [Se ændringsretsakter].

RESUMÉ

Direktivet gælder for behandling af personoplysninger, der foretages ved hjælp af edb (f.eks. et computerstøttet kundekartotek), samt for ikke-elektronisk behandling af personoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register (de traditionelle papirbaserede registre).

Direktivet gælder ikke for behandling af personoplysninger:

Direktivet har til formål at beskytte fysiske personers rettigheder og frihedsrettigheder i forbindelse med behandling af personoplysninger gennem opstilling af hovedkriterierne for, hvornår behandling er lovlig, og principperne for dataenes kvalitet.

Databehandling er kun lovlig, hvis

Principperne for datakvalitet, som skal finde anvendelse på alle lovlige databehandlingsaktiviteter, er følgende:

Den person, hvis oplysninger behandles, den registrerede, kan benytte sig af følgende rettigheder:

Andre relevante aspekter af databehandling:

Enhver skal have ret til en domstolsprøvelse i tilfælde, hvor der sker en krænkelse af de rettigheder, som garanteres i den national lovgivning, der gælder for den pågældende behandling. Registrerede personer, der har lidt skade som følge af en ulovlig behandling af deres personoplysninger, har endvidere ret til at modtage erstatning for den lidte skade.

Det er tilladt at videregive personoplysninger fra en medlemsstat til et tredjeland, hvis dette tredjeland sikrer et passende beskyttelsesniveau. Selvom der ikke må ske videregivelse, når der ikke er sikret et passende beskyttelsesniveau, gælder der en række undtagelser til denne regel, der er opregnet i direktivet, f.eks. når den registrerede samtykker i videregivelsen, i tilfælde af indgåelsen af en aftale, det er nødvendigt af hensyn til offentlige interesser, men også hvor bindende virksomhedsregler eller standardkontraktsbestemmelser er tilladt i medlemsstaten.

Direktivet tilskynder til udarbejdelse af adfærdskodekser på nationalt plan og på EU-plan, der skal medvirke til at sikre, at de nationale bestemmelser og EU-bestemmelserne finder korrekt anvendelse.

Hver medlemsstat skal sørge for, at der udpeges en eller flere offentlige myndigheder, der skal have til opgave på dens område at påse, at de bestemmelser, medlemsstaten vedtager til gennemførelse af direktivet, overholdes.

Der nedsættes ved direktivet en gruppe vedrørende beskyttelse af personer i forbindelse med behandling af personoplysninger, der består af repræsentanter for de nationale tilsynsmyndigheder, repræsentanter for EF-institutionernes og -organernes tilsynsmyndigheder og en repræsentant for Kommissionen.

REFERENCER

Retsakt

Ikrafttræden

Overtagelse i medlemsstaterne

Den Europæiske Unions Tidende

Direktiv 95/46/EF

13.12.1995

24.10.1998

EFT L 281 af 23.11.1995

Ændringsretsakter

Ikrafttræden

Overtagelse i medlemsstaterne

Den Europæiske Unions Tidende

Forordning (EF) nr.1882/2003

20.11.2003

-

EUT L 284 af 31.10.2003

De ændringer og rettelser som følger af rådsdirektiv 95/46/EF er blevet integreret i grundteksten. Denne konsoliderede version har ingen retsvirkning.

TILHØRENDE DOKUMENTER

GENNEMFØRELSESBERETNING

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om opfølgning på arbejdsprogrammet for en bedre gennemførelse af databeskyttelsesdirektivet. [ KOM(2007) 87 endelig - ikke offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende]

I denne meddelelse undersøges den indsats, der er gjort inden for arbejdsprogrammet for en bedre gennemførelse af databeskyttelsesdirektivet ifølge den første rapport om gennemførelse af direktiv 95/46/EF. Kommissionen fremhævede fremskridtet, da samtlige medlemsstater nu har gennemført direktivet. Der blev gjort opmærksom på, at der ikke er grund til at ændre direktivet.

Derudover heddet i meddelelsen, at Kommissionen vil:

Beretning fra Kommissionen [ KOM(2003) 265 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende.]Første beretning om gennemførelsen af databeskyttelsesdirektivet (95/46/EF)

Der blev i beretningen bl.a. gjort status over de høringer af regeringer, institutioner, branchesammenslutninger samt forbruger- og borgersammenslutninger, som Kommissionen har gennemført om evalueringen af direktiv 95/46/EF. Resultatet af høringerne viser, at kun få af bidragyderne ønsker en ændring af direktivet. Efter høring af medlemsstaterne har Kommissionen endvidere noteret sig, at størstedelen af medlemsstaterne og ligeledes de nationale tilsynsmyndigheder ikke anser det for nødvendigt at ændre direktivet i øjeblikket.

Trods forsinkelser og forskellige mangler ved gennemførelsen, har direktivet tjent sit hovedformål, hvilket er at fjerne hindringer for fri udveksling af personoplysninger mellem medlemsstaterne. Kommissionen fandt for øvrigt, at målsætningen om at garantere et højt beskyttelsesniveau i EU er nået, idet direktivet har fastsat normer for beskyttelse af personoplysninger, som hører til blandt verdens strengeste.

Andre mål, der er indeholdt i politikken for det indre marked, er dog ikke nået med samme succes. Der er fortsat store forskelle mellem databeskyttelseslovgivningen fra medlemsstat til medlemsstat. Disse forskelle forhindrer de internationale organisationer i at udvikle tværeuropæiske databeskyttelsespolitikker. Kommissionen bekendtgjorde, at den ville tage de nødvendige forholdsregler for at afhjælpe denne situation, men vil så vidt muligt undgå at ty til formelle skridt.

Med hensyn til det generelle niveau for overholdelsen af databeskyttelseslovgivningen inden for EU skal følgende tre problemer nævnes:

For at sikre en bedre håndhævelse af databeskyttelsesdirektivet har Kommissionen vedtaget et arbejdsprogram med en række foranstaltninger, som skal gennemføres mellem godkendelsen af denne beretning og udgangen af 2004. Disse foranstaltninger omfatter følgende initiativer:

DIREKTIV OM DATABESKYTTELSE INDEN FOR ELEKTRONISK KOMMUNIKATION

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor (Direktiv om databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation) [De Europæiske Fællesskabers Tidende L 201 af 31. juli 2002].

Dette direktiv blev vedtaget i 2002 samtidig med en række andre nye bestemmelser, der omfatter hele den elektroniske kommunikationssektor. Det indeholder bestemmelser om en række mere eller mindre følsomme emner, såsom medlemsstaternes mulighed for at opbevare trafikdata med henblik på politiovervågning (tilbageholdelse af oplysninger), udsendelse af uønskede elektroniske meddelelser, anvendelse af cookies og optagelse af personoplysninger i offentlige abonnentfortegnelser.

Forordning (EU) nr. 611/2013 indeholder regler om underretning fra udbydere af offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester om brud på persondatasikkerheden i tilfælde af, at deres kunders personoplysninger går tabt, bliver stjålet eller på anden måde beskadiges.

Hvor et brud på persondatasikkerheden opstår og personoplysninger lækkes, skal udbydere ifølge direktiv 2002/58/EF underrette den kompetente nationale databeskyttelsesmyndighed og også i visse tilfælde de berørte abonnenter og enkeltpersoner om bruddet. Forordning (EU) 611/2013, indfører »tekniske gennemførelsesforanstaltninger« for at klargøre, hvordan disse forpligtelser skal opfyldes.

Bl.a skal udbydere:

STANDARDKONTRAKTBESTEMMELSER OM OVERFØRSEL AF PERSONOPLYSNINGER TIL TREDJELANDE

Kommissionens beslutning 2004/915/EF af 27. december 2004 om ændring af beslutning 2001/497/EF for at indføre en alternativ standardkontrakt om overførsel af personoplysninger til tredjelande [Den Europæiske Unions Tidende L 385 af 29. december 2004].

Europa-Kommissionen har godkendt nye standardkontraktbestemmelser, som virksomheder kan anvende for at give passende garantier, når der overføres personoplysninger fra EU til et tredjeland. Disse nye standardkontraktbestemmelser supplerer de bestemmelser, der allerede er blevet fastsat inden for rammerne af Kommissionens beslutning fra juni 2001 (se nedenfor).

Kommissionens beslutning 2001/497/EF af 15. juni 2001 om standardkontraktbestemmelser for overførsel af personoplysninger til tredjelande i henhold til direktiv 95/46/EF [De Europæiske Fællesskabers Tidende L 181 af 4. juli 2001].

I denne beslutning er der fastsat en række standardkontraktbestemmelser, som sikrer et tilstrækkeligt databeskyttelsesniveau, når der overføres personoplysninger fra EU til tredjelande. I henhold til denne beslutning er medlemsstaterne forpligtet til at anerkende, at selskaber eller organisationer, som anvender sådanne standardkontraktbestemmelser ved overførsel af personoplysninger til tredjelande, garanterer et tilstrækkeligt databeskyttelsesniveau.

Kommissionens afgørelse 2010/87/EU om standardkontraktbestemmelser for overførsel af personoplysninger til registerførere etableret i tredjelande i henhold til af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF [(EUT L 39 af 12.02.2010]

Kommissionens beslutninger, der attesterer et passende niveau for beskyttelse af personoplysninger i en række tredjelande på grundlag af art. 25, stk. 6: Kommissionen har hidtil anerkend, at tilstrækkelig beskyttelse er sikret i Andorra, Argentina, Australien, Canada (erhvervsorganisationer), Schweiz, Færøerne, Guernsey, Israel, Isle of Man, Jersey, New Zealand, Uruguay og US Department of Commerce.

DATABESKYTTELSEN I EU'S INSTITUTIONER OG ORGANER

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger [De Europæiske Fællesskabers Tidende L 8 af 12. januar 2001].

Denne forordning vedrører beskyttelse af personoplysninger i EU's institutioner og organer. Forordningen indeholder bestemmelser:

seneste ajourføring 08.03.2014