Særlige foranstaltninger for fjernområder

Særlige foranstaltninger støtter landbruget i EU's fjernområder. Denne støtte har til hensigt at udligne de begrænsninger, der er forbundet med disse regioners exceptionelle beliggenhed.

DOKUMENT

Rådets forordning (EF) nr. 247/2006 af 30 januar 2006 om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet i EU's fjernområder [Se ændringsakter].

RESUMÉ

Disse fjernområder er nævnt i artikel 349 traktaten om Den Europæiske Unions (EU's) funktionsmåde:

Disse regioner kaldes "fjernområder" på grund af deres geografiske afstand til Europa. Fjernområderne er generelt arealmæssigt små og er udsat for vanskelige klimatiske forhold. Alle disse faktorer vanskeliggør i samme grad landbrugsudviklingen i fjernområderne.

Denne forordning foreskriver således specifikke tiltag for fjernområderne på landbrugsområdet. Formålet er at imødegå de ekstraomkostninger, der er forbundet med landbrugsforsyninger og -aktiviteter i disse regioner.

Den særlige forsyningsordning

Visse landbrugsprodukter (opført i traktatens bilag I), som er væsentlige for konsum og dyrefoder, eller til fremstilling af andre produkter, er dækket af en særlig forsyningsordning (SSA). I henhold til denne ordning kan begrænsede mængder af sådanne produkter indføres af EU med tildeling af bistand til dækning af en del af de ekstraudgifter, der er forbundet med beliggenheden i den yderste periferi, eller af tredjelande, uden at der pålægges importafgifter.

De maksimale mængder af produkter er omfattet af den særlige forsyningsordning og er indført i en foreløbig forsyningsopgørelse, der er udarbejdet af medlemsstaterne og dernæst godkendt af Kommissionen.

De produkter, som denne ordning omfatter kan først eksporteres efter betaling af importafgiferne eller tilbagebetaling af den støtte, som er modtaget i henhold til ordningen. Denne betingelse gælder ikke for produkter, der samhandles mellem de franske oversøiske departementer, eller produkter, der er forarbejdet i fjernområderne under anvendelse af produkter under den særlige forsyningsordning, såfremt de:

Inden for rammerne af den særlige forsyningsordning opkræves ingen importafgifter på visse typer sukker, der indføres til Madeira og De Kanariske Øer, samt på visse typer ris, der indføres til Réunion. Endvidere ydes en støtte til forsyning af mælkeprodukter til De Kanariske Øer. Disse er ikke anført i Traktatens bilag I.

Støtte til lokal landbrugsproduktion

EF-støtteprogrammer tilgodeser lokal landbrugsproduktion. De er udarbejdet af kompetente myndigheder, som er udpeget af de relevante meddlemsstater. Ved udarbejdelse af disse skal der tages hensyn til Fællesskabets retsforskrifter og EF-politikker.

Fællesskabets støtteprogram skal indeholde:

Årlig bevillingsramme

Den særlig forsyningsordning og foranstaltningerne for lokal landbrugsproduktion modtager årlligt følgende bevillinger (i millioner euro):

Regnskabsåret 2007

Regnskabsåret 2008

Regnskabsåret 2009

Regnskabsåret 2010

Regnskabsåret 2011 og følgende

De oversøiske franske departementer (DOM):

126,6

262,6

269,4

273,0

278,41

Azorerne og Madeira

77,9

86,98

87,08

87,18

106,21

De Kanariske Øer

127,3

268,4

268,4

268,4

268,42

Hvad angår den særlige forsyningsordning, må finansieringen ikke overstige følgende beløb:

Ledsageforanstaltninger

I tillæg til den særlige forsyningsordning og EF-støtteprogrammerne fastsætter denne forordning ligeledes andre typer undtagelsesordninger til gavn for landbrugsudviklingen i fjernområderne.

Først og fremmest omhandler forordningen muligheden for at øge den økonomiske bistand fra Europa til fjernområderne inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik. Således får fjernområderne undtagelser hvad angår støtteberettigede maksimumbeløb fra Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL).

På samme måde fastslår forordningen medlemsstaternes mulighed for at bevillige støtte til stater til produkion, forarbejdning og markedsføring af sådanne landbrugsprodukter, som er beskrevet i traktatens bilag I. Denne statsstøtte er imidlertid afhængig af Kommissionens godkendelse.

Endvidere kan Frankrig og Portugal forelægge Kommissionen programmer til bekæmpelse af skadegørere på planter eller planteprodukter (bortset fra bananer) i deres respektive fjernområder. EU bidrager således til finansiering af disse programmer på baggrund af en teknisk analyse af regionale forhold på op til 60 % af de støtteberettigede udgifter i de franske oversøiske departementer og 75 % i Azorerne og på Madeira.

Endelig etablerer denne forordning undtagelser og fritagelser, der er særlige for områderne i den yderste periferi inden for fire sektorer:

Kontekst

Landbruget i fjernområderne har siden 1991 været omfattet af POSEI-ordningen (særlige programmer for bestemte regioner som følge af disses afsides beliggenhed og ø-karakter), hvad angår de franske oversøiske departementer (POSEIDOM) og siden 1992 hvad angår De Kanariske Øer (POSEICAN), Azorerne og Madeira (POSEIMA). POSEI-ordningens formål var at tage hensyn til disse områders geografiske og økonomiske handicap.

Dermed reformerer denne forordning POSEI-ordningen og medfører ophævelsen af forordningerne nr. 1452/2001, nr. 1453/2001 og nr. 1454/2001.

Referencer

Retsakt

Ikrafttrædelsesdato

Frist for gennemførelse i medlemsstaterne

Den Europæiske Unions Tidende

Forordning (EF) nr. 247/2006

15.2.2006

-

EUT L 42, 14.2.2006

Ændringsakter

Ikrafttrædelsesdato

Frist for gennemførelse i medlemsstaterne

Den Europæiske Unions Tidende

Forordning (EF) nr. 318/2006

3.3.2006

EUT L 58, 28.2.2006

Forordning (EF) nr. 2013/2006

1.1.2007

-

EUT L 384, 29.12.2006

Forordning (EF) nr. 1276/2007

31.10.2007

-

EUT L 284, 30.10.2007

Forordning (EF) nr. 674/2008

24.7.2008

-

EUT L 189, 17.7.2008

Forordning (EF) nr. 72/2009

1.2.2009

-

EUT L 30, 31.1.2009

Forordning (EF) nr. 73/2009

1.2.2009

-

EUT L 30, 31.1.2009

Forordning (EF) nr. 641/2010

24.7.2010

-

EUT L 194, 24.7.2010

Efterfølgende ændringer og korrektioner til forordning (EF) nr 247/2006 er indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede tekst har kun dokumentarisk værdi.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Gennemførelsesbestemmelser

Kommissionens forordning (EF) nr. 793/2006 af 12. april 2006 indeholdende visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 247/2006 indeholder særlige gennemførelsesbestemmelser på landbrugsområdet med henblik på regionerne i Unionens yderste periferi [EU-Tidende L 145 af 31.5.2006].

Se konsolideret tekst

EF-støtte til bekæmpelse af skadelige organismer

Kommissionens afgørelse 2007/609/EF af 10. september 2007 om fastlæggelsen af, hvilke foranstaltninger der er berettigede til EF-tilskud inden for rammerne af programmerne til bekæmpelse af skadegørere på planter og planteprodukter i de franske oversøiske departementer samt på Azorerne og Madeira [EU-Tidende L 242 af 15.9.2007].

Kommissionens afgørelse 2009/126/EF af 13.02.09 om EF-tilskud til finansiering af et program til bekæmpelse af skadegørere på planter og planteprodukter i de franske oversøiske departementer for 2009 [EU-Tidende L 44 af 14.2.2009].

Formidling af informationer

Kommissionens forordning (EF) nr. 792/2009 af 31. august 2009 om gennemførelsesbestemmelser for medlemsstaternes formidling til Kommissionen af oplysninger og dokumenter som led i gennemførelsen af de fælles markedsordninger, ordningen med direkte betalinger, fremme af landbrugsprodukter og ordningerne for fjernområderne og øerne i Det Ægæiske Hav [EU-Tidende L 228 af 1.9.2009].

Seneste ajourføring: 12.11.2010