Tillægsafgift på mælk og mejeriprodukter (mælkekvoter)

Tillægsafgiften på mælk, der blev indført i 1984, tager sigte på at mindske uligevægten mellem udbuddet og efterspørgslen på mælk og mejeriprodukter og således også den deraf følgende overproduktion. Medlemsstaterne betaler tillægsafgiften til Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget(EUGFL), Garantisektionen, når deres mælkeproduktion overstiger den nationale referencemængde eller nationale kvote.

DOKUMENT

Rådets forordning (EF) nr. 1788/2003 af 29. september 2003 om en afgift på mælk og mejeriprodukter [Se ændringsretsakt(er)].

RESUMÉ

Anvendelsesområde

Fra den 1. april 2004 opkræver medlemsstaterne i 11 på hinanden følgende tolvmånedersperioder en afgift hos producenterne for de mængder komælk og andre mejeriprodukter, der afsættes i den pågældende tolvmånedersperiode ud over de maksimale referencemængder, der er tildelt hver medlemsstat.

Afgiften

Afgiften for 100 kg mælk er 33,27 EUR for 2004/05, 30,91 EUR for 2005/06, 28,54 EUR for 2006/07 og 27,83 EUR for 2007/2008 og følgende år.

Hvis en producent overskrider den kvote, han har fået tildelt af medlemsstaten, betaler han sin andel af afgiften. Derefter indbetaler medlemsstaten afgifterne til Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL).

Medlemsstaterne, der betragtes som de overordnede debitorer vis-a-vis Fællesskabet, skal i perioden 16. oktober til 30. november efter den pågældende tolvmånedersperiode betale 99 % af den skyldige afgift til EUGFL.

Producenten kan råde over en eller to individuelle referencemængder for henholdsvis leverance og direkte salg. Medlemsstaterne fastsætter inden den 1. juni 2004 producenternes individuelle referencemængder (kvoter) på grundlag af deres produktion i perioden 1. april 2003 - 31. marts 2004. Denne referencemængde kan for finske producenter forhøjes indtil loftet på 200 000 tons. For de lande, som er blevet medlemmer af Den Europæiske Union i 2004 og 2007, varierer de tolvmånedersperioder, som bruges til at fastlægge referencemængden, alt efter landet og ligger mellem den 1. april 2004 og den 31. marts 2007.

Forvaltning og beregning af afgiften

Afgiften forvaltes særskilt for leverance og direkte salg til forbrugeren. For hver producent, der råder over en kvote for mælkeleverancer, fastsættes der et referencefedtindhold svarende til kvoten. Hvis det faktiske fedtindhold afviger fra referencefedtindholdet, justeres leverancerne i overensstemmelse hermed. Medlemsstaterne træffer beslutning om de enkelte producenters andel i betalingen af afgiften efter eventuel omfordeling af den uudnyttede del af den nationale referencemængde, der er afsat til leverancer. Forarbejdningsvirksomhederne opkræver afgiften hos producenterne og indbetaler beløbene til medlemsstatens ansvarlige organ. Når der er tale om direkte salg, indbetaler producenterne selv afgiften til det pågældende organ. Hvis producenternes andel er større end det beløb, medlemsstaten skal indbetale til EUGFL, kan medlemsstaten vælge at tilbagebetale det overskydende beløb eller at anvende det til omstrukturering af sektoren eller miljøforbedrende foranstaltninger.

National reserve

Hver medlemsstat opretter en national reserve bestående af de referencemængder, der inddrages som følge af manglende aktivitet hos nogle producenter, samt de mængder, der tilbageholdes i forbindelse med overførsel mellem producenter. Medlemsstaterne kan således efter ønske og på grundlag af objektive kriterier fordele disse uudnyttede mængder på de forskellige producentkategorier.

Manglende mælkeproduktion

Hvis en producent ikke producerer mælk i en periode på 12 måneder og ikke forbereder sig på at genoptage produktionen, overgår hans mængder til den nationale reserve senest den 1. april i det følgende kalenderår. Hvis producenten genoptager produktionen inden udløbet af den anden tolvmånedersperiode efter inddragelsen af referencemængderne, får han alle eller en del af disse mængder tilbage. Hvis en producent i en tolvmånedersperiode ikke afsætter mindst 70 % af sin referencemængde, kan medlemsstaten beslutte at lade hele eller en del af den ubenyttede mængde overgå til reserven.

Midlertidig overførsel

Medlemsstaterne kan i henhold til regler, de selv fastsætter, tillade midlertidige overførsler af kvoter mellem producenterne.

Overførsel af kvoter sammen med jord

Referencemængderne overføres i forbindelse med salg, arv eller enhver anden overdragelse efter regler, som medlemsstaterne fastsætter under hensyn til de arealer, der anvendes til mælkeproduktion. I tilfælde af overførsel ved forpagtning eller lignende arrangementer kan medlemsstaterne beslutte, at referencemængderne udelukkende tildeles producenterne og således nægte at give tilladelse til, at de overføres sammen med bedriften. Hvis der overføres jord til de offentlige myndigheder eller overførslen sker til ikke-landbrugsmæssige formål, sikrer medlemsstaten sig, at parternes interesser beskyttes, herunder at producenten har mulighed for at fortsætte med mælkeproduktion.

Særlige overførselsforanstaltninger

Med henblik på at lette omstruktureringen af sektoren eller forbedre miljøet har medlemsstaterne mulighed for at overføre referencemængder uden jord, f.eks. i forbindelse med, at der ydes godtgørelse til producenter, der opgiver hele eller en del af deres mælkeproduktion. Medlemsstaterne kan centralisere og overvåge overførsler af referencemængder uden jord og kan på grundlag af objektive kriterier fastsætte, i hvilke regioner og indsamlingsområder overførsler af referencemængder uden jord er tilladt med henblik på at forbedre mælkeproduktionens struktur.

Udvalgsprocedure

Kommissionen bistås af Forvaltningskomitéen for Mælk og Mejeriprodukter, der består af en repræsentant for Kommissionen og repræsentanter for medlemsstaterne.

Kontekst

Fra den 2. april 1984 blev der pålagt alle medlemsstater en national tærskel for mælkeproduktionen ved hjælp af en fællesskabskvoteordning. Med ordningen er der også indført en afgift, som skal betales for mælkeleverancer eller direkte salg af mælk, når mængden overstiger garantitærsklen. Ordningen er forlænget flere gange, herunder navnlig ved forordning 3950/92 og 1255/99. Den nuværende forordning indfører en forenklet procedure, som bygger på de vundne erfaringer.

See also

Yderligere oplysninger om mælk og mælkeprodukter i EU (EN) [pdf].

Seneste ajourføring: 22.06.2007