Den fælles markedsordning for olivenolie og spiseoliven

Denne forordning indfører en fælles markedsordning for olivenolie og spiseoliven. Støtteordningen for disse produkter indgår i den såkaldte "Middelhavspakke", som afslutter den store reform af den fælles landbrugspolitik fra juni 2003 med bestemmelserne vedrørende humle, bomuld, olivenlunde og tobak. Den gælder indtil 31. juni 2008.

DOKUMENT

Rådets forordning (EF) nr. 865/2004 om den fælles markedsordning for olivenolie og spiseoliven og om ændring af forordning (EØF) nr. 827/68.

RESUMÉ

Fra den 1. juli 2008 vil de produkter, der er omfattet af denne forordning, falde ind under den fælles markedsordning for landbrugsprodukter.

Denne forordning er en del af den såkaldte "Middelhavspakke" og indebærer en omfattende ændring af den fælles markedsordning for olivenolie og spiseoliven.

Forordningen omfatter en interventionsordning som led i det indre marked samt visse støtteforanstaltninger til de europæiske produkter, når disse handles på verdensmarkederne.

Anvendelsesområde

Denne fælles markedsordning omfatter

Enkeltbetaling

Den fælles markedsordning for olivenolie og spiseoliven er blevet grundigt ændret med den delvise overgang til enkeltbetalingsordningen pr. bedrift. Den fælles markedsordning for oliven og spiseoliven har anvendt enkeltbetaling siden produktionsåret 2005/06.

Produktionsår

Produktionsåret begynder hvert år den 1. juli og slutter den 30. juni det følgende år. Produktionsåret 2005/06 begyndte dog den 1. november 2005.

DET INDRE MARKED

Handelsnormer

Olivenolie og andre olier fra olivenolie kan underlægges handelsnormer. Handelsnormerne vedrører især kvalitetskategorier, emballering og præsentation.

Intervention

I tilfælde af alvorlige forstyrrelser på EU’s marked eller på visse regionale markeder, kan Europa-Kommissionen give tilladelse til oplagring. En sådan oplagringsordning anvendes især, hvis gennemsnitsprisen på markedet over en længere periode ligger under:

Erhvervsorganisationer

Fagorganisationer eller erhvervsorganisationer kan udvikle arbejdsprogrammer med henblik på at forbedre markedet for olivenolie og oliven, både i forbindelse med kvalitet, miljø, information og administration.

Finansieringen varierer mellem 50 % og 100 % af maksimumsbeløbene til direkte støtte. Medlemsstaterne kan finansiere op til 50 % af de omkostninger, hvortil der ikke kan ydes EU-støtte.

SAMHANDEL MED TREDJELANDE

Udstedelse af importlicenser

Importen af visse produkter afhænger af, at medlemsstaterne udsteder importlicenser. Afhængig af markedssituationen kan eksportlicenser også være nødvendige.

Fælles toldtarif

Den fælles toldtarif gælder for alle produkter. Der kan dog fastsættes undtagelser, når priserne i udpræget grad overstiger gennemsnitspriserne i en periode på mindst tre måneder.

Handelshindringer

Afgifter med tilsvarende virkning som told og anvendelse af kvantitative importrestriktioner eller foranstaltninger med tilsvarende virkning er normalt forbudt i samhandelen med tredjelande. Der kan nedlægges forbud mod anvendelse af proceduren for aktiv forædling.

Beskyttelsesforanstaltninger

Der kan vedtages beskyttelsesforanstaltninger for alle produkter under hensyntagen til Fællesskabets internationale forpligtelser, hvis der er risiko for alvorlige forstyrrelser som følge af importen.

ANDRE BESTEMMELSER

Pris på andre vegetabilske olier

Medlemslandene må ikke forhøje prisen for de øvrige vegetabilske olier med henblik på at lette afsætningen af produktionen af olivenolie.

Kommunikation

Medlemsstaterne og Kommissionen udveksler oplysninger, der er nødvendige for forordningens gennemførelse og opfyldelsen af de internationale bestemmelser om olivenolie og oliven.

Komitologi

Kommissionen bistås ved gennemførelsen af forordningen af en forvaltningskomité for olivenolie og spiseoliven (FR) sammensat af repræsentanter for medlemsstaterne og med en repræsentant for Kommissionen som formand.

Denne fælles markedsordning erstatter den fælles markedsordning for fedtstoffer (es de en fr).

Baggrund

Reformen af den fælles markedsordning for olivenolie og spiseoliven blev forhandlet som en del af ”Middelhavspakken” (sammen med humle, bomuld og tobak (es de en fr), men var omfattet af en særlig forordning. Alle disse produkter blev i anden omgang (april 2004) inddraget i den store reform af den fælles landbrugspolitik fra juni 2003 med godkendelse af overgangen fra direkte produktionsstøtte (støtten udbetales pr. ha eller pr. mængdeenhed eller storkreatur) til enkeltbetaling pr. bedrift.

I 2007 blev den nuværende fælles markedsordning integreret i fusionsmarkedsordningen, der har erstattet de 21 hidtidige sektorielle fælles markedsordninger, samtidig med at der skete en forenkling af de juridiske rammer.

Retsaktens nøglebegreber

Referencer

Retsakt

Ikrafttrædelse

Gennemførelse i medlemsstaterne

Den Europæiske Unions Tidende

Forordning (EF) nr. 865/2004

7.5.2004

-

EUT L 161 af 30.4.2004

TILHØRENDE RETSAKTER

Kommissionens forordning (EF) nr. 2153/2005 af 23. december 2005 om støtteordningen for privat oplagring af olivenolie [EUT L 342 af 24.12.2005].

Kommissionens forordning (EF) nr. 2080/2005 af 19. december 2005 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 865/2004, for så vidt angår erhvervsorganisationer i olivensektoren og deres arbejdsprogrammer og finansiering [EUT L 333 af 20.12.2005].

Kommissionens forordning (EF) nr. 1345/2005 af 16. august 2005 om gennemførelsesbestemmelser for ordningen med importlicenser for olivenolie [EUT L 212 af 17.8.2005].

Kommissionens forordning (EF) nr. 1019/2002 af 13. juni 2002 om handelsnormer for olivenolie [EFT L 155 af 14.6.2002]. Se den konsoliderede version i pdf-format.

Seneste ajourføring: 07.03.2008