Dette direktiv sikrer, at kulturgoder, som er blevet ulovligt afsendt eller udført, returneres til landene i Den Europæiske Union (EU).

Rådets direktiv 93/7/EØF af 15. marts 1993 om tilbagelevering af kulturgoder, som ulovligt er fjernet fra en medlemsstats område [Se ændringsretsakt(er)].

Direktivet omhandler tilbagelevering af kulturgoder, der er klassificeret som national skat af kunstnerisk, historisk eller arkæologisk værdi i henhold til national lovgivning og administrativ procédure i henhold til artikel 36 i TFEU, forudsat at

Direktivet finder anvendelse, hvis disse kulturgoder er blevet fjernet fra et EU-lands område på ulovlig vis, dvs. i strid med den dér gældende lovgivning, eller i strid med de betingelser, på hvilke en midlertidig tilladelse er givet. Et EU-land skal således tilbagelevere et på ulovlig vis fjernet kulturgode, uanset om dette kun er blevet flyttet inden for Unionen, eller om det først er blevet udført til et tredjeland og derpå genindført til et andet EU-land.

Direktivet finder kun anvendelse på kulturgoder, der er blevet fjernet på ulovlig vis fra et EU-lands område den 1. januar 1993 eller derefter.

Hvert EU-land udpeger en eller flere myndigheder (Centrale myndigheder), som får til opgave at udøve de funktioner, der fastsættes i direktivet. Kommissionen offentliggør opdaterede lister over disse myndigheder i EU-Tidende.

De centrale myndigheder i hvert EU-land skal samarbejde og fremme høring mellem de kompetente myndigheder i de andre EU-lande med henblik på tilbagelevering af kulturgoder. De centrale myndigheder skal i særdeleshed:

Adgangen til at anlægge sag om tilbagelevering forbeholdes udelukkende EU-landene. Den private ejer af et kulturgode kan kun anlægge sag mod besidderen på grundlag af den almindeligt gældende ret.

Adgangen til at anlægge sag om tilbagelevering forældes et år efter den dato, på hvilken det ansøgende EU-land fik kendskab til det sted, hvor kulturgodet befandt sig, og til besidderens eller indehaverens identitet. For at klagen kan antages til behandling, skal den ledsages af:

Adgangen til at anlægge sag om tilbagelevering forældes under alle omstændigheder 30 år efter den dato, hvor kulturgodet ulovligt forlod det ansøgende EU-lands område, undtagen i tilfælde af goder, der indgår i offentlige samlinger, og kirkelige goder, for hvilke fristen for adgang til at anlægge sag om tilbagelevering afhænger af den nationale lovgivning eller bilaterale aftaler mellem EU-landene.

Dette direktiv berører ikke civil- eller strafferetlige sager, som måtte blive anlagt af det ansøgende EU-land eller kulturgodets ejer i overensstemmelse med EU-landenes nationale ret.

I tilfælde af tilbagelevering har besidderen ret til en rimelig erstatning, forudsat at vedkommende kan bevise, at han/hun har udvist den nødvendige agtpågivenhed, da genstanden blev erhvervet. Denne erstatning skal betales af det ansøgende EU-land, der dog har mulighed for at kræve beløbet refunderet af de personer, der var ansvarlige for kulturgodets ulovlige udførsel. Efter tilbageleveringen bestemmes kulturgodets ejendomsforhold af det ansøgende EU-lands lovgivning

Udvalget for Udførsel og Tilbagelevering af Kulturgoder (tidligere benævnt Det rådgivende udvalg for Kulturgoder) bistår Kommissionen under behandlingen af ethvert spørgsmål vedrørende anvendelsen af bilaget til dette direktiv.

EU-landene skal hvert tredje år sende en rapport til Kommissionen om dette direktivs gennemførelse, på baggrund af hvilken Kommissionen aflægger rapport til Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg.

REFERENCER

Retsakt	Ikrafttrædelsesdato	Gennemførelsesdato i medlemsstaterne	Den Europæiske Unions Tidende
Direktiv 93/7/EØF	27.3.1993	15.12.1993 (15.3.1994 for Belgien, Tyskland og Nederlandene)	EFT L 74 af 27.3.1993

Ændringsretsakt(er)	Ikrafttrædelsesdato	Gennemførelsesdato i medlemsstaterne	Den Europæiske Unions Tidende
Direktiv 96/100/EF	31.3.1997	1.9.1997	EFT L 60 af 1.3.1997
Direktiv 2001/38/EF	30.7.2001	31.12.2001	EFT L 187 af 10.7.2001

Efterfølgende ændringer og rettelser til direktiv 93/7/EØF er indarbejdet i grundteksten. Den konsoliderede udgave har kun dokumentationsværdi.

ÆNDRINGER TIL BILAG

Kategorier, som genstande klassificeret som nationale skatte skal tilhøre for at kunne kræves returneret:

Direktiv 96/100/EF [Den Europæiske Unions Tidende L 60 af 1.3.1997];

Direktiv 2001/38/EF [Den Europæiske Unions Tidende L 187 af 10.7.2001].

Rådets resolution af 21. januar 2002 om Kommissionens beretning om gennemførelsen af forordning (EØF) nr. 3911/92 om udførsel af kulturgoder og direktiv 93/7/EØF om tilbagelevering af kulturgoder, som ulovligt er fjernet fra en medlemsstats område [De Europæiske Fællesskabers Tidende C 32 af 5.2.2002].

Rådet noterer sig Kommissionens initiativer, opfordrer EU-landene til at intensivere deres samarbejde indbyrdes og med Kommissionen og opfordrer Kommissionen til at gå videre med de initiativer, som den allerede har iværksat, og at lægge særlig vægt på en fuldstændig gennemførelse af forordningen ved kandidatlandenes tiltrædelse.

Rapport fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 30. maj 2013 –

Fjerde rapport om anvendelse af Rådets direktiv 93/7/EØF om tilbagelevering af kulturgoder, som ulovligt er fjernet fra en medlemsstats område COM(2013) 310 endelig – ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]. Rapporten dækker anvendelse af direktivet i perioden 2008-2011.

De hyppigste administrative handlinger gennemført af nationale myndigheder er forbundet med at lede efter kulturgoder, som ulovligt er blevet fjernet fra et område eller opdagelsen af en sådan kulturgode. Flere medlemsstater fremhæver direktivets begrænsninger vedrørende sikring af tilbagelevering af goderne, hvilket tydeligvist hænger sammen med de økonomiske begrænsninger, som anvendes ved bestemte nationale skatte og den et år lange tidsfrist for tilbagelevering.

De fremhæver ligeledes vanskelighederne ved tilbagelevering af skatte, som er blevet fjernet fra illegale udgravninger. Vanskelighederne skyldes, at det er svært at fastsætte objektets oprindelse og/eller datoen, hvor objektet ulovligt blev fjernet (Bulgarien og Italien).

De nationale rapporter fastslår, at på trods af, at det administrativ samarbejde mellem de centrale myndigheder i medlemsstaterne er blevet forbedret, så er det fortsat dårligt struktureret og står over overfor problemer med sprogbarrierer. De har også fundet mangler i udvekslingen af information mellem myndighederne, hvilket nedsætter effektiviteten.

Kommissionen noterer sig, at revisionsprocessen af direktiv 93/7/EØF blev påbegyndt i 2009 og færdiggjort med en offentlig høring i marts 2012, og at det også undersøges, hvordan implementeringen af direktivet kan forbedres.

Rapport fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 30. juli 2009 – Tredje rapport om anvendelsen af Rådets direktiv 93/7/EØF om tilbagelevering af kulturgoder, som ulovligt er fjernet fra en medlemsstats område [ COM(2009) 408 endelig – ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

Rapporten giver en status på EU-landenes anvendelse af direktivet i perioden 2004-2007. Generelt opfattes direktivet som et nyttigt værktøj med hensyn til tilbagelevering af kulturgoder, der ulovligt er fjernet, samt til beskyttelse af kulturarv. EU-landene anerkender direktivets forebyggende effekt mod ulovlig fjernelse af kulturgenstande, men de finder dog også, at direktivet ikke alene er tilstrækkeligt til at bekæmpe den illegale handel med kulturgenstande.

I den periode, som nærværende statusrapport omhandler, blev direktivet kun i få tilfælde anvendt ved administrativt samarbejde eller ved søgsmål med henblik på tilbagelevering. Det skyldes hovedsageligt den administrative kompleksitet og omkostningerne forbundet med at anvende direktivet, dets begrænsede dækningsområde samt den obligatoriske korte tidsfrist for rejsning af søgsmål med henblik på tilbagelevering samt fortolkning af de tilhørende koncepter.

EU-landene anvendte administrativt samarbejde ved søgning efter kulturgenstande samt ved meddelelse om fund på et andet EU-lands område. Som et resultat heraf blev 148 tilbageleveringer gennemført som følge af forhandlinger. Otte tilbageleveringer skete efter anvendelse af den retlige procedure.

Selvom det administrative samarbejde i og mellem EU-landene er blevet bedre, er der stadig behov for en yderligere styrkelse af samarbejdet mellem myndigheder på nationalt og europæisk plan. Til det formål vil Kommissionen ajourføre de eksisterende retningslinjer og offentliggøre lister over de ansvarlige nationale myndigheder. Derudover foreslår en række EU-lande ændringer til direktivet med henblik på at øge dets effektivitet. Ændringerne omfatter en udvidelse af tidsfristen for igangsættelse af søgsmål med henblik på tilbagelevering fra et til tre år, en tilpasning af direktivets dækningsområde, f.eks. udvidelse af bilag med nye kategorier af genstande, samt ændringer af værditærskler eller indberetningsrate.

Kommissionen foreslår etablering af en ad hoc-arbejdsgruppe under Udvalget for Udførsel og Tilbagelevering af Kulturgoder med den opgave at udpege de problemer, der er knyttet til direktivets anvendelse, samt at foreslå effektive løsninger, der er acceptable for alle EU-lande med henblik på en eventuel revision af direktivet.

Kommissionens beretning til Rådet, Europa-Parlamentet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, af 21. december 2005. Anden beretning om gennemførelsen af Rådets forordning (EØF) nr. 3911/92 om udførsel af kulturgoder og Rådets direktiv 93/7/EØF om tilbagelevering af kulturgoder, som ulovligt er fjernet fra en medlemsstats område [ KOM(2005) 675 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

Denne beretning dækker direktivets anvendelse i perioden 1999-2003. Det fremgår af beretningen, at direktivet kun har været anvendt i få tilfælde. EU-landene har indberettet 5 tilbageleveringer i mindelighed og 3 anmodninger om tilbagelevering ad rettens vej. Disse temmelig beskedne tal viser, at der er betydelige mangler i samarbejde og høring mellem de centrale, nationale myndigheder. For at bøde på dette overvejer Kommissionen at kontrollere anvendelsen af de retningslinjer, der er vedtaget af det rådgivende udvalg om kulturgoder for at forbedre det administrative samarbejde.

Det er EU-landenes opfattelse, at en periode på et år er for lidt til gennemførelse af en tilbagelevering. Under forbehold af høringer i det rådgivende udvalg om kulturgoder foreslår Kommissionen at udvide denne frist til 3 år.

For så vidt angår de beløbsgrænser, der gælder for kulturgoder i henhold til direktiv 93/7/EF, viser beretningen, at der er modstridende meninger i EU-landene om, hvorvidt de bør sættes op eller ned. Kommissionen planlægger derfor ingen ændring af beløbsgrænserne.

I betragtning af den begrænsede anvendelse af direktivet foreslår Kommissionen, at kravet om udarbejdelse af en beretning hvert tredje år bortfalder. Det rådgivende udvalg om kulturgoder skal udtale sig om dette spørgsmål.

Kommissionens beretning til Rådet, Europa-Parlamentet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg, af 25. maj 2000, om gennemførelsen af Rådets forordning (EØF) nr. 3911/92 om udførsel af kulturgoder og Rådets direktiv 93/7/EØF om tilbagelevering af kulturgoder, som ulovligt er fjernet fra en medlemsstats område [ KOM (2000) 325 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

Rapporten oplyser, at ovennævnte bestemmelser har bidraget til at bevidstgøre EU-landene og aktørerne i den internationale handel om nødvendigheden af at indføre en bedre beskyttelse af kulturgoder på europæisk plan. Den konstaterer dog, at disse retsakter kun har bidraget marginalt til at begrænse ulovlig handel med kulturgoder. Det understreges i rapporten, at en bedre strukturering af det administrative samarbejde og af informationsudvekslingen mellem de berørte myndigheder kunne forbedre virkningen af direktivet og forordningen.

Rapporten indeholder en fortegnelse over toldsteder, der er beføjede til at foretage toldbehandling i forbindelse med udførsel af kulturelle goder, fortegnelsen over de myndigheder, der er kompetente til at udstede tilladelse til udførsel af kulturgoder, og listen over de centrale myndigheder, der er kompetente til at udføre de opgaver, der er omhandlet i direktiv 93/7/EØF.

Forslag til Europa-Parlamentet og Rådet om et direktiv vedrørende tilbagelevering af kulturgoder, som ulovligt er fjernet fra et EU-lands område [COM(2013)311 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende

På baggrund af resultaterne i ovenstående rapporter samt en offentlig høring er formålet med dette forslag at revidere direktiv 93/7/EØF og styrke EU-lovgivningen på dette område.

Europa-Kommissionen foreslår, at det bliver muligt for medlemsstaterne at inddrive kulturgoder, som kan defineres som nationale skatte, og som ulovligt er blevet fjernet fra deres områder på eller efter den 1. januar 1993. Hertil kræves en udvidelse af definitionen af kulturgoder til at omfatte nationale skatte af kunstnerisk, historisk eller arkæologisk værdi i overensstemmelse med lovene i EU-landene.