Visumkodeksen

 

RESUMÉ AF:

Forordning (EF) nr. 810/2009 om en fællesskabskodeks for visa (visumkodeks)

HVAD ER FORMÅLET MED FORORDNINGEN?

HOVEDPUNKTER

Procedurer og betingelser for udstedelse af visa

Den medlemsstat i Den Europæiske Union (EU), hvis område udgør rejsens eneste eller væsentligste bestemmelsessted, er ansvarlig for at behandle en visumansøgning. Hvis det væsentligste bestemmelsessted ikke kan fastslås, ligger ansvaret hos første indrejseland i Schengenområdet.

Ansøgninger

Et ensartet visum (gyldigt i hele Schengenområdet) kan udstedes for flere indrejser med en maksimal gyldighed på fem år.

Et visum med begrænset territorial gyldighed (begrænset til bestemte medlemsstater) kan undtagelsesvis udstedes, hvis ansøgeren ikke opfylder alle indrejsebetingelser, af humanitære årsager, af hensyn til nationale interesser eller på grund af internationale forpligtelser eller i situationer, hvor andre hørte Schengenlande afviser at udstede et visum.

Antagelighed

Efter en kontrol af, om ansøgningen kan antages (dvs. indsendt ifølge reglerne), skal den kompetente myndighed:

I henhold til forordning (EU) 2021/1134 skal baggrundskontroller af ansøgere styrkes, før der træffes en beslutning om udstedelse af visum. Den fastsætter regler og procedurer for søgninger i EU-databaser med følsomme og ikke-følsomme oplysninger vedrørende sikkerhed og migration. Efter forordningens ikrafttrædelse skal medlemsstaterne indsamle ansøgerens biometriske identifikatorer i form af et ansigtsbillede og 10 fingeraftryk (til opbevaring i VIS), og ansøgeren skal give personligt fremmøde ved indgivelsen af den første ansøgning og derefter mindst hver 59. måned.

Hvis ansøgningen ikke kan antages, skal myndigheden:

Lufthavnstransitvisa

Visa til flere indrejser

Visa til flere indrejser med lang gyldighed kan udstedes til en, to eller flere indrejser. Visumkodeksen fastsætter regler for udstedelsen af visa til flere indrejser med progressivt længere gyldighed:

Lufthavnstransitvisa og visa begrænset til bestemte lande tages ikke i betragtning, når der skal træffes beslutning om udstedelse af visa til flere indrejser med lang gyldighed.

Visa udstedt ved de ydre grænser

Afgørelser om visumansøgninger

Samarbejde om tilbagetagelse

Respekt for menneskelig værdighed og grundlæggende rettigheder

Med ændringsforordning (EU) 2021/1134 indføres desuden bestemmelser om, at personalet hos medlemsstaternes konsulære og centrale myndigheder fuldt ud skal respektere menneskelig værdighed og de grundlæggende rettigheder og principper, som er anerkendt i EU’s charter om grundlæggende rettigheder, når de udfører deres arbejdsopgaver. Der må ikke ske forskelsbehandling af personer på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering.

Ændringer og ophævelser

HVORNÅR GÆLDER FORORDNINGEN FRA?

BAGGRUND

Se desuden:

HOVEDDOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 810/2009 af 13. juli 2009 om en fællesskabskodeks for visa (visumkodeks) (EUT L 243 af 15.9.2009, s. 1-58).

Efterfølgende ændringer af forordning (EF) nr. 810/2009 er indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Europa-Parlamentets og Rådets (EU) 2021/1134 af 7. juli 2021 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008, (EF) nr. 810/2009, (EU) 2016/399, (EU) 2017/2226, (EU) 2018/1240, (EU) 2018/1860, (EU) 2018/1861, (EU) 2019/817 og (EU) 2019/1896 og om ophævelse af Rådets beslutning 2004/512/EF og Rådets afgørelse 2008/633/RIA, med henblik på reform af visuminformationssystemet (OJ L 248 af 13.7.2021, s. 11-87).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1860 af 28. november 2018 om brug af Schengeninformationssystemet i forbindelse med tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold (EUT L 312 af 7.12.2018, s. 1-13).

Se den konsoliderede udgave.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1861 af 28. november 2018 om oprettelse, drift og brug af Schengeninformationssystemet (SIS) på området ind- og udrejsekontrol, om ændring af konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen og om ændring og ophævelse af forordning (EF) nr. 1987/2006 (EUT L 312 af 7.12.2018, s. 14-55).

Se den konsoliderede udgave.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1806 af 14. november 2018 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav (EUT L 303 af 28.11.2018, s. 39-58).

Se den konsoliderede udgave.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1240 af 12. september 2018 om oprettelse af et europæisk system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS) og om ændring af forordning (EU) nr. 1077/2011, (EU) nr. 515/2014, (EU) 2016/399 (EU) 2016/1624 og (EU) 2017/2226 (EUT L 236 af 19.9.2018, s. 1-71).

Se den konsoliderede udgave.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1953 af 26. oktober 2016 om indførelse af et europæisk rejsedokument til brug ved tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold og om ophævelse af Rådets henstilling af 30. november 1994 (EUT L 311 af 17.11.2016, s. 13-19).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 af 9. marts 2016 om en EU-kodeks for personers grænsepassage (Schengengrænsekodeks) (EUT L 77 af 23.3.2016, s. 1-52).

Se den konsoliderede udgave.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008 af 9. juli 2008 om visuminformationssystemet (VIS) og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne om visa til kortvarigt ophold (VIS-forordningen) (EUT L 218 af 13.8.2008, s. 60-81).

Se den konsoliderede udgave.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1987/2006 af 20. december 2006 om oprettelse, drift og brug af anden generation af Schengen-informationssystemet (SIS II) (EUT L 381 af 28.12.2006, s. 4-23).

Se den konsoliderede udgave.

seneste ajourføring 11.11.2021