Bekæmpelse af organiseret kriminalitet: strafbare handlinger med forbindelse til deltagelse i en kriminel organisation
RESUMÉ AF:
Rammeafgørelse 2008/841/RIA om bekæmpelse af organiseret kriminalitet
HVAD ER FORMÅLET MED RAMMEAFGØRELSEN?
- Den gør handlinger med forbindelse til deltagelse i en kriminel organisation strafbare.
- Den har til formål at harmonisere lovgivningerne i Den Europæiske Union (EU) og EU-medlemsstaterne om strafbarheden af disse handlinger og fastlægger sanktioner for dem.
Strafbare handlinger
Medlemsstaterne skal anerkende mindst én af disse to typer adfærd som en strafbar handling:
1.
aktiv deltagelse i en organisations kriminelle aktiviteter med kendskab til dens formål eller dens hensigt om at begå kriminalitet
2.
aftale om at begå forbrydelser uden nødvendigvis at tage del i udførelsen af dem.
Sanktioner
- Medlemsstaterne skal fastlægge sanktioner for ovennævnte strafbare handlinger:
- for den første mulighed er kravet mindst 2 års maksimumsfrihedsstraf
- for den anden mulighed er kravet mindst 2 års maksimumsfrihedsstraf eller en maksimumsfrihedsstraf, der svarer til de planlagte aktiviteter.
- Sanktionerne kan nedsættes under specielle omstændigheder, for eksempel hvis gerningsmanden opgiver sin kriminelle virksomhed eller samarbejder ved at identificere og få retsforfulgt andre gerningsmænd.
- I medfør af rammeafgørelsen skal medlemsstaterne indføre regler, der sigter på at holde personer (såsom virksomheder) ansvarlige for strafbare handlinger, hvis de udføres på deres vegne af en person, der har en ledende rolle i den juridiske person.
- Sanktionerne for juridiske personer skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til den strafbare handling og have afskrækkende virkning. De omfatter bøder, men kan desuden omfatte følgende:
- ophør af retten til offentlige tilskud
- midlertidigt eller varigt forbud mod at udøve kommerciel virksomhed samt mod brug af de steder, der har været brugt til at begå de strafbare handlinger
- anbringelse under retsligt tilsyn
- ophør eller likvidation af en virksomhed efter retskendelse.
Jurisdiktion og koordination af retsforfølgningen
- En medlemsstats jurisdiktion skal omfatte strafbare handlinger, når de helt eller delvist begås af en af dens statsborgere eller på vegne af en juridisk person, som er etableret i deres område.
- Hvis den strafbare handling falder inden for flere medlemsstaters jurisdiktioner, skal de samarbejde, for eksempel via Den Europæiske Unions Agentur for Strafferetligt Samarbejde, om at afgøre, hvem der skal være den retsforfølgende medlemsstat, og centralisere retsforfølgningen.
- Der skal navnlig tages højde for:
- hvor den strafbare handling blev begået
- gerningsmandens nationalitet eller faste bopæl
- offerets hjemland
- det område, hvor gerningsmanden blev fundet.
Strafbare handlinger, der skader EU’s finansielle interesser
- Direktiv (EU) 2017/1371 fastsætter regler vedrørende strafbare handlinger og straffe med henblik på at bekæmpe svig og andre ulovlige aktiviteter, der skader EU’s finansielle interesser (se resumé).
- Artikel 22, stk. 1, i forordning (EU) 2017/1939, som opretter Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) (se resumé), giver EPPO kompetence med hensyn til strafbare handlinger til skade for EU’s finansielle interesser, som fastsat i direktiv (EU) 2017/1371. Ifølge artikel 22, stk. 2, i den samme forordning har EPPO også kompetence med hensyn til lovovertrædelser vedrørende deltagelse i en kriminel organisation som defineret i rammeafgørelse 2008/841/RIA, såfremt fokus for en sådan kriminel organisations kriminelle virksomhed er at begå lovovertrædelser, der skader EU’s finansielle interesser.
HVORNÅR GÆLDER RAMMEAFGØRELSEN FRA?
Den trådte i kraft den 11. november 2008.
BAGGRUND
EU har siden 1990’erne taget skridt hen imod en mere effektiv bekæmpelse af organiseret kriminalitet.
- 1997: EU vedtager den første handlingsplan til bekæmpelse af organiseret kriminalitet.
- 1998: EU vedtager fælles aktion 98/733/RIA om deltagelse i en kriminel organisation.
- 2000: De Forenede Nationers generalforsamling vedtager FN’s konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet — den første globale retsakt til bekæmpelse af tværnational organiseret kriminalitet, som trådte i kraft i 2003.
- 2002: EU vedtager rammeafgørelse 2002/475/RIA om bekæmpelse af terrorisme (den definerer »terroristgruppe« på baggrund af definitionen af en »kriminel organisation« i fælles aktion 98/733/RIA), som senere blev ophævet og erstattet af direktiv (EU) 2017/541, se resumé).
- 2004: Europa-Kommissionens meddelelse anerkender behovet for at forbedre de foranstaltninger, der bruges til at bekæmpe organiseret kriminalitet, og EU tiltræder FN’s konvention i form af afgørelse 2004/579/EF.
- 2008: EU vedtager rammeafgørelse 2008/841/RIA om ophævelse og erstatning af fælles aktion 98/733/RIA.
HOVEDDOKUMENT
Rådets rammeafgørelse 2008/841/RIA af 24. oktober 2008 om bekæmpelse af organiseret kriminalitet (EUT L 300 af 11.11.2008, s. 42-45).
TILHØRENDE DOKUMENTER
Rådets forordning (EU) 2017/1939 af 12. oktober 2017 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed (»EPPO«) (EUT L 283 af 31.10.2017, s. 1-71).
Efterfølgende ændringer til forordning (EU) 2017/1939 er blevet indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 af 5. juli 2017 om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser (EUT L 198 af 28.7.2017, s. 29-41).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/541 af 15. marts 2017 om bekæmpelse af terrorisme og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2002/475/RIA og ændring af Rådets afgørelse 2005/671/RIA (EUT L 88 af 31.3.2017, s. 6-21).
Se den konsoliderede udgave.
De Forenede Nationers konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet og tilhørende protokoller.
Rådets afgørelse 2004/579/EF af 29. april 2004 om indgåelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af De Forenede Nationers konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet (EUT L 261 af 6.8.2004, s. 69).
seneste ajourføring 16.03.2022