En bredt funderet innovationsstrategi for EU

I denne meddelelse fremlægger Kommissionen en bredt funderet innovationsstrategi for EU som svar på Det Europæiske Råds opfordring, der igen kom som opfølgning på meddelelsen « Mere forskning og innovation - investering i vækst og beskæftigelse» og anbefalingerne i rapporten "Creating an Innovative Europe". Efter Kommissionens mening er EU nødt til at blive et innovationsbaseret samfund. Målet er navnlig at skabe vilkår, der fremmer alle former for innovation, og at styrke udviklingen af innovationsvenlige "lead markets". EU har et ekstraordinært innovationspotentiale, men det udnyttes ikke ordentligt, og de retlige og økonomiske rammer i Europa er ikke tilstrækkeligt innovationsfremmende.

DOKUMENT

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget af 13. september 2006: "Viden i praksis: en bredt funderet innovationsstrategi for EU"[KOM(2006) 502 endelig - ikke-offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

RESUMÉ

Hvis Europa skal klare sig i konkurrencen på verdensplan, må vi blive bedre til at få idéer, innovere mere og reagere hurtigere på forbrugernes behov og præferencer. For at nå dette mål foreslår Kommissionen en samlet strategi.

EU har allerede truffet en række vigtige foranstaltninger:

Til trods for disse initiativer er den europæiske økonomi endnu ikke blevet den i alle henseender innovative økonomi, den er nødt til at være. Rapporten "Creating an Innovative Europe" (Aho-rapporten) konkluderer, at der hurtigst muligt må gøres en indsats for at udnytte innovationspotentialet i EU bedre. Ifølge rapporten er det nødvendigt at gøre erhvervsmiljøet mere innovationsvenligt. Kommissionen mener desuden, at innovation bør være en del af de grundlæggende samfundsmæssige værdier. Det er således vigtigt, at borgerne ikke frygter innovation, og at de forstår, at innovation gavner samfundet som helhed.

På denne baggrund er formålet med denne meddelelse at:

Et mere innovativt EU

Uddannelse er en afgørende betingelse for, at der kan skabes et innovationsorienteret samfund. EU og medlemsstaterne må derfor lette moderniseringen og omlægningen af uddannelsessystemerne, så de giver de kompetencer, der er nødvendige for at skabe innovation, herunder navnlig iværksætterfærdigheder, læse- og skrivefærdigheder, naturfaglig og matematisk viden samt sprog- og ikt-færdigheder.

EU savner især tilstrækkelig sagkundskab inden for natur- og ingeniørfag, og andelen af kandidater inden for naturfag og ingeniørfag er faldende. Det er derfor nødvendigt at rette op på disse svagheder, så Europas fremtidige muligheder for innovation ikke undergraves.

For at forskerne kan erhverve ny viden og finde nye anvendelser er det også vigtigt med mobilitet mellem landene og strukturel mobilitet mellem den akademiske verden og erhvervslivet. Derfor må der skabes et åbent og konkurrencedygtigt indre arbejdsmarked for forskere.

Der er stadig en række hindringer på det indre marked, der gør det vanskeligt at udnytte EU's innovationspotentiale. Disse hindringer har konsekvenser for:

Tjenesteydelsessektoren, der tegner sig for over 2/3 af BNP og beskæftigelsen, har et stort uudnyttet innovationspotentiale. Etablering af et egentligt indre marked for tjenesteydelser og støtte til finansiering og oprettelse af innovative små og mellemstore virksomheder skal gøre det muligt at gribe denne chance.

De retlige rammer skal forbedres. Innovation kræver lovgivningsmæssige rammer, der er forudsigelige, fleksible, enkle og effektive, og som styrker forbrugernes tillid, beskytter intellektuelle ejendomsrettigheder og giver åbne, interoperable standarder. En hurtig fastsættelse af sådanne standarder er vigtig for, at europæiske virksomheder får succes verden over. Hvad angår beskyttelsen af intellektuel ejendomsret, mener Kommissionen, at det vigtigste skridt er at indføre et effektivt EF-patent, der ikke er for dyrt for virksomhederne. I mellemtiden vil gennemførelsen af London-protokollen forbedre situationen for virksomhederne på dette område. Endvidere er det afgørende, at intellektuel ejendomsret håndhæves bedre på udenlandske markeder.

Det er vigtigt, at alle berørte parter, offentlige såvel som private, (virksomheder, den offentlige sektor, forbrugerne) deltager i innovationsprocessen, og parterne bør tilskyndes til at samarbejde, navnlig via følgende midler:

Innovation og forskning kræver betydelige økonomiske midler. Hvis de nationale mål for forskningen nås, vil det øge investeringerne i forskning og udvikling i hele EU. Der er også planlagt en række tiltag på EU-plan for at øge investeringerne i forskning og innovation:

Den offentlige sektor må selv foregå med et godt eksempel ved at indføre innovative strategier og udnytte nye teknologier og procedurer i den offentlige forvaltning.

Lead markets

EU bør støtte udviklingen af lead markets for at fremme markedsføringsmulighederne for nye innovative produkter og tjenester på lovende områder. For at disse markeder kan udvikle sig, kræves der en væsentlig efterspørgsel efter innovative produkter og tjenester fra forbrugernes side. Målet er at finde frem til områder, hvor der kan skabes nye markeder, hvis hindringerne bliver fjernet. De berørte parter, særlig Europe Innova-initiativet (EN) og teknologiplatformene bør medvirke til at indkredse og fjerne specifikke hindringer for fremvæksten af innovationsvenlige markeder. Der er en række områder, hvor mulighederne for at skabe lead markets er særlig gode, f.eks. økoinnovation og bygge-og anlægssektoren, sikkerhed og forsvar, transport, rumanvendelser og sundhed.

Bedre styring af innovationsprocessen på europæisk plan

De strukturændringer, der skal til for at fremme innovation, kræver politisk lederskab. Medlemsstaterne må fortsat anerkende og støtte innovation som et højt prioriteret område inden for partnerskabet for vækst og beskæftigelse. Rådet opfordres til på sine møder om konkurrenceevne til regelmæssigt at vurdere virkningen af de nationale innovationspolitikker på konkurrenceevnen.

Der er brug for en bedre styringsstruktur for innovation, for at de strategier, der anbefales i meddelelsen kan iværksættes. Det er vigtigt, at der i alle medlemsstater etableres solide innovationssystemer, der bygger på innovationsfremmende faktorer såsom uddannelse og videnoverførsel. I den forbindelse foreslås det, at medlemsstaterne anvender de nationale koordineringsmekanismer, der er fastlagt under Lissabon-processen, til at overvåge, at deres innovationsstrategier gennemføres i praksis. Som led i den traktatbaserede multilaterale overvågning giver styringsstrukturen i den fornyede Lissabon-strategi et forum for politikdiskussioner og udveksling på EU-plan af bedste praksis inden for innovation. I årsberetningen for 2007 vil Kommissionen gøre status over udviklingen, baseret på de drøftelser om innovation, der har fundet sted i Rådet i 2006. Endelig skal der vedtages integrerede retningslinjer til styring af processen igennem en treårs periode, og Kommissionen vil evaluere medlemsstaternes reformer og politikker på innovationsområdet.

En plan for et mere innovativt Europa

Følgende 10 foranstaltninger prioriteres særlig højt som led i Lissabon-strategien for vækst og beskæftigelse:

Dokumentets nøglebegreber

Seneste ajourføring: 24.04.2007