Syvende rammeprogram (2007-2013)

Forskningen står i centrum for Lissabon-strategien og er den ene side i den " videntrekant", der skal styrke vækst og beskæftigelse i Den Europæiske Union (EU) i en globaliseret økonomi. Det syvende forskningsrammeprogram, der dækker perioden 2007-2013, gør det muligt for EU at bringe forskningspolitikken på højde med de økonomiske og sociale ambitioner ved at konsolidere det europæiske forskningsrum. For at føre dette mål ud i livet ønsker Kommissionen at forhøje EU's årlige forskningsbudget og derved anspore til flere nationale og private investeringer. Ved gennemførelsen skal det syvende rammeprogram også imødekomme industriens og i bredere forstand EU-politikkernes behov inden for forskning og viden. Det baseres på fire særprogrammer og er forenklet mærkbart for at gøre det lettere for forskerne at få adgang dertil og for at gøre det mere effektivt.

DOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse 1982/2006/EF af 18. december 2006 om Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013).

Rådets afgørelse 2006/969/EF af 18. december 2006 om Det Europæiske Atomenergifællesskabs (Euratoms) syvende rammeprogram for forskning og uddannelse på det nukleare område (2007-2011).

RESUMÉ

Det syvende rammeprogram er tilpasset EU's behov på vækst- og beskæftigelsesområdet. Efter en bred offentlig høring er der fastlagt fire hovedmål, som modsvares af fire særprogrammer, der skal strukturere EU's forskningsindsats.

Fire særprogrammer

Programmet Samarbejde tager sigte på at anspore til øget samarbejde og at udbygge forbindelserne mellem industrien og forskningen inden for en tværnational ramme. Sigtet er at opnå og konsolidere et EU-lederskab på forskningens nøgleområder. Det omfatter 9 temaer, der forvaltes autonomt, men gennemføres komplementært:

• sundhed
• fødevarer, landbrug og bioteknologi
• informations- og kommunikationsteknologi
• nanovidenskab, nanoteknologi, materialer og ny produktionsteknologi
• energi
• miljø (herunder klimaændringer)
• transport (herunder luftfartsteknik)
• samfundsøkonomi og humaniora
• sikkerhed og rummet.

Programmet Idéer tager sigte på at fremme frontlinjeforskningen i EU, dvs. erhvervelsen af ny viden, som fundamentalt ændrer vort syn på verden og vor livsform. Med henblik herpå vil et nyt europæisk forskningsråd støtte de mest ambitiøse og mest innoverende forskningsprojekter. For denne nye struktur i spidsen for den europæiske forskning vil et videnskabeligt råd autonomt fastlægge den videnskabelige prioritering og de videnskabelige strategier. Sigtet er at hæve den europæiske forsknings kvalitet ved at fremme konkurrence og risikovillighed.

Ved programmet Mennesker tilvejebringes der betydelige økonomiske midler, som tager sigte på at forbedre forskernes karrieremuligheder i EU og tiltrække flere dygtige unge forskere. Kommissionen ønsker at anspore til uddannelse og mobilitet med henblik på at udnytte hele EU's forskningspersonales potentiale. Programmet støtter sig på de vellykkede Marie Curie-aktioner, som i en årrække har givet de europæiske forskere mulighed for mobilitet og uddannelse.

Programmet Kapacitet tager sigte på at give forskerne effektive værktøjer til at hæve den europæiske forsknings kvalitet og gøre den mere konkurrencedygtig. Sigtet er at foretage flere investeringer i forskningsinfrastruktur i de mindst effektive regioner, i opbygning af regionale forskningscentre og i forskning til gavn for smv'er. Desuden skal programmet afspejle betydningen af det internationale samarbejde på forskningsområdet og videnskabens rolle i samfundet.

Desuden ydes der via det syvende rammeprogram støtte til Det Fælles Forskningscenters (JRC) direkte aktioner og til de aktioner, der er omfattet af Euratoms rammeprogram på områderne:

• forskning i fusionsenergi
• nuklear fission og strålingsbeskyttelse.

Forandringer i et længere perspektiv

Det syvende rammeprogram rummer en lang række elementer fra de tidligere programmer, som øver positiv indflydelse på forskningen i EU. Det gælder de projekter, som gennemføres af grupper af europæiske partnere, og som fortsat står i centrum for rammeprogrammet. Tilsvarende indarbejder Kommissionen rammeprogrammet i det europæiske forskningsrum, som omfatter alle EU's aktiviteter på dette område. Forlængelsen af programmet fra fire til syv år viser viljen til at handle i et længere perspektiv for at gøre forskningen i EU mere dynamisk.

Samtidig med, at de bedste aspekter ved de tidligere programmer bevares, indføres der ved det syvende forskningsrammeprogram nye foranstaltninger med det formål at forbedre sammenhængen i EU's forskningspolitik og gøre den mere effektiv. De vigtigste nyskabelser, der indføres ved dette rammeprogram, er følgende:

• Procedurerne for deltagelse i programmet forenkles.
• Programmet og budgettet iværksættes temavis og ikke med udgangspunkt i finansieringsinstrumenterne; det sker for at opnå en bedre koordineret og mere effektiv indsats.
• Under programmet Idéer oprettes Det Europæiske Forskningsråd for at støtte frontlinjeforskningen.
• Samarbejdet med erhvervslivet forstærkes via "fælles teknologiinitiativer", som omfatter private investeringer kombineret med offentlig finansiering.
• Der ydes støtte til en EU-politik for forskningsinfrastruktur.
• Der indføres en "finansieringsfacilitet for risikodeling", så deltagerne lettere kan låne i Den Europæiske Investeringsbank.

Som under sjette rammeprogram er der forskningsområder, der slet ingen EU-støtte får:

• forskning i reproduktiv kloning af mennesker
• forskning, der sigter mod at ændre menneskers arvemasse på en måde, der gør ændringerne arvelige
• forskning, der sigter mod at skabe menneskelige embryoner alene til forskningsformål eller for at fremskaffe stamceller.

Et forenklet rammeprogram

Siden 1984 er der via de forskellige forskningsrammeprogrammer sket en forøgelse af antallet af administrative og finansielle procedurer i forbindelse med EU's indsats på forskningsområdet. Kommission ønsker at videreføre den forenkling, der blev indledt ved det seneste rammeprogram, med henblik på at effektivisere finansieringen og forvaltningen af forskningsprogrammerne.

De særlige foranstaltninger med henblik på at forenkle iværksættelsen af rammeprogrammet omfatter følgende:

• rationalisering af finansieringssystemerne, herunder begrænsning af antallet af instrumenter, med henblik på at gøre finansieringen mere sammenhængende
• en enklere og mindre bureaukratisk sprogbrug til fremme af forståelsen i offentligheden
• formindskelse af de officielle dokumenters antal og størrelse
• forenkling af det arbejde, der kræves af deltagerne
• begrænsning af den forberedende kontrol før godkendelsen af et projekt
• større autonomi til deltagergrupperne
• forenkling af processen med udvælgelse af projekter.

Et stort, men nødvendigt budget

Kommissionen foreslår et budget på 50 521 mio. EUR for perioden 2007-2013, hvad der svarer til 7 217 mio. EUR om året i gennemsnit. Det er mere end halvanden gang så meget som årsbudgettet under sjette rammeprogram (4 375 mio. EUR om året eller i alt 17 500 mio. EUR over fire år). Bevillingerne fordeles sådan:

• Samarbejde: 32 292 mio. EUR
• Idéer: 7 460 mio. EUR
• Mennesker: 4 727 mio. EUR
• Kapacitet: 4 291 mio. EUR
• FFC's ikke-nukleare aktiviteter: 1 751 mio. EUR.
• Euratom: 2 700 mio. EUR (2007-2011).

Denne forhøjelse skyldes den betydning, som forskningen har for den fornyede Lissabon-strategi, hvis formål er at gøre EU til verdens mest dynamiske og konkurrencedygtige videnbaserede økonomi. En række vigtige muligheder på visse af forskningens nøgleområder er for nylig gledet EU af hænde, fordi der ikke stod midler til rådighed dertil. Dette rammeprogram vil kunne finansiere flere kvalitetsprojekter og styrke EU's innovationskapacitet.

Viden og teknologi er vigtige trumfer for EU og danner grundlag for vækst og beskæftigelse. Rammeprogrammet skal virke som løftestang for de nationale forskningsudgifter, for at EU's forskningsindsats kan nå de planlagte 3 % af BNP. Kommissionen agter fuldt ud at spille sin rolle som initiativtager og koordinator i bestræbelserne for at sikre, at viden bliver et middel til fremme af vækst og beskæftigelse i EU.

Kontekst

EU har siden 1984 ført en politik for forskning og teknologisk udvikling baseret på flerårige rammeprogrammer. Det syvende rammeprogram er det andet, siden Lissabon-strategien blev iværksat i 2000, og skal spille en fremtrædende rolle i bestræbelserne for at sikre vækst og beskæftigelse i EU i de kommende år. Kommissionen ønsker at udvikle "videntrekanten" af forsknings-, uddannelses- og innovationspolitik for at sikre, at viden bliver et middel til fremme af økonomisk dynamik og fremskridt for samfundet, bl.a. på miljøområdet.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Meddelelse fra Kommissionen af 29. april 2009 om status for gennemførelsen af EU’s syvende rammeprogram for forskning [KOM(2009) 209 – ikke offentliggjort i EU-Tidende]. Det syvende rammeprogram er beregnet på at hjælpe EU til at skabe et kulstoffattigt vidensamfund. Det tilstræber at stimulere offentlig og privat investering i R&D og at bruge forskellige værktøjer til at maksimere den europæiske merværdi.

Det syvende rammeprogram er vigtigt for at kunne udmærke sig videnskabeligt og for at fremme teknologiudvikling. Dets rolle er så meget vigtigere under den aktuelle økonomiske konjunktur. Det syvende rammeprogram bidrager til iværksættelse af vedholdende forskning som det fremgår af initiativet til offentligt-privat partnerskab om økologiske køretøjer, energiøkonomiske bygninger og fremtidens fabrikker, som er iværksat inden for rammen af EU’s genopretningsplan. Kommissionen har bedt en gruppe specialister om at fremkomme med en foreløbig evaluering af det syvende rammeprogram for at forbedre dets effekt på implementeringen af det europæiske forskningsrum. Konklusionen af denne evaluering skal tjene som grundlag for debat om EU’s fremtidige finansielle rammer, om Lissabon-strategien på den anden side af 2010 og om den næste rammeprogram.

Rådets forordning (Euratom) nr. 1908/2006 af 19. december 2006 om regler for virksomheders, forskningscentres og universiteters deltagelse i foranstaltninger under Det Europæiske Atomenergifællesskabs syvende rammeprogram og for formidling af forskningsresultater (2007-2011). Fororordningen handler om, hvordan virksomheder, forskningscentre og universiteter kan deltage i det syvende rammeprogram for Det Europæiske Atomenergifællesskab (Euratom) (2007-2011). Dokumentet omfatter fire hovedafsnit: de indledende bestemmelser (genstand, definitioner og fortrolighed), deltagelse i indirekte aktioner (betingelser for deltagelse, procedureforhold m.v.), formidling og nyttiggørelse (ejendomsret, beskyttelse, publicering, formidling og nyttiggørelse af ny og forud eksisterende viden samt adgangsrettigheder til denne viden). Desuden er der et afsnit om særlige regler for deltagelse i aktiviteter under temaet "fusionsenergiforskning".

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1906/2006 af 18. december 2006 om regler for virksomheders, forskningscentres og universiteters deltagelse i foranstaltninger under syvende rammeprogram og for formidling af forskningsresultater (2007-2013) [Offentliggjort i EU-Tidende L391 af 30.12.2006]. Forslaget handler om reglerne for virksomheders, forskningscentres og universiteters deltagelse i Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram (2007-2013) og indeholder fire hovedafsnit: indledende bestemmelser, deltagelse i indirekte aktioner, Den Europæiske Investeringsbank og regler for formidling og nyttiggørelse.

seneste ajourføring 07.01.2010