Europæisk rumpolitik

For Europa har det ydre rum længe været en kilde til fremskridt, der kan bruges i mange formål og politikområders tjeneste, såsom transport og mobilitet, informationssamfund, industriel konkurrenceevne, miljø, landbrug og fiskeri, beskyttelse af borgerne osv. Målet er at gøre EU til verdens mest avancerede videnbaserede samfund.

DOKUMENT

Kommissionens grønbog af 21. januar 2003 om den europæiske rumpolitik [KOM(2003) 17 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

RESUMÉ

Galileo -projektet (et civilt satellitbaseret positionsbestemmelses- og navigationssystem) og GMES (es de en fr)-initiativet (Global Monitoring for Environment and Security) for miljø- og sikkerhedsovervågning er eksempler på denne nye tilgang og understreger nødvendigheden af at give EU en vigtigere rolle i rumpolitikken (EN).

Målet med grønbogen er at gøre hele det europæiske samfund bevidst om den strategiske betydning af rummet og rumpolitikken for EU og finde konkrete svar på spørgsmål såsom adgang, finansiering og international regulering.

Grønbogen er udarbejdet i et tæt, effektivt samarbejde mellem Europa-Kommissionen og Den Europæiske Rumorganisation (ESA) (EN).

EUROPÆISK RUMPOLITIK I STADIG FORANDRING

Med løfteraketten Ariane og rumbasen i Fransk Guyana har Europa siden 1980 rådet over en uafhængig og pålidelig adgang til rummet, der sikrer det omfattende initiativfrihed til at realisere sine ambitioner inden for rumsektoren. Europas konkurrenceevne på rumområdet er imidlertid baseret på teknisk nyudvikling og på en fornyelse af den måde, hvorpå der ydes offentlig støtte til driften.

Den europæiske rumindustris samlede omsætning ligger i størrelsesorden 5,5 mia. EUR om året. Samtidig repræsenterer Europas rumsektor 30 000 direkte arbejdspladser, fordelt på omkring 2 000 selskaber.

Indsatsområder for fremtiden:

• sikre Europa adgang til rummet og finansiering heraf på langt sigt,
• dele ansvaret mellem nationale og europæiske aktører,
• skabe balance mellem europæisk selvstændighed og internationalt samarbejde: Europa skal tage initiativet og sammen med sine partnere spille en aktiv strategisk rolle i store fælles rumprojekter
• en industriel basis af høj kvalitet med adgang til nøgleteknologi: Inden for industrisektoren bør Europa indkredse, på hvilke områder der er størst værditilvækst, og om det vil opretholde en industriel basis, der omfatter hele rumsektoren,
• en bred og effektiv teknologisk basis, der vedligeholdes ved hjælp af forsknings- og demonstrationsprogrammer: EU, ESA og de nationale aktører samt industrien har indført forskellige instrumenter (den overordnede rumteknologiske plan, det syvende forskningsrammeprogram og de nationale forskningsprogrammer),
• sikre overførsel af viden og information mellem generationer af forskere og teknikere: Det anslås, at næsten 30 % af de ansatte i den europæiske rumsektor går på pension inden for de næste 10 år.

BEDRE UDNYTTELSE AF RUMFARTSTEKNIKKEN TIL FORDEL FOR EUROPA OG EUROPAS BORGERE

Udnyttelsen af det tekniske potentiale i rumsektoren skal bidrage til at opfylde vores samfunds nye krav. Målet er at skabe et konkurrencedygtigt vidensamfund, som skal sikre, at alle europæiske borgere, især borgere med særlige behov, kan få adgang til den avancerede teknologi og dens ydelser.

Ud over den meget omfattende anvendelse af satellitter til informationsudveksling (telefoni, fjernsyn og transmission af digitale data) giver opsendelsen af de europæiske løfteraketter virksomhederne, de offentlige myndigheder og borgerne en bred vifte af serviceydelser såsom mere bæredygtig mobilitet, vejrudsigter, overvågning af klimaforandringer, hurtigere reaktion på naturkatastrofer osv.

Indsatsområder for fremtiden:

• udvide feltet til andre aktører end dem, der traditionelt har været engageret i rumsektoren: lette overgangen fra forskning til industrielle anvendelser og værdiforøgende tjenester uden for rumsektoren i snæver forstand,
• overføre teknologi fra forskningssektoren til den kommercielle sektor: Det offentlige bør tilskynde til private investeringer gennem et langsigtet engagement i dækningen af offentlige behov,
• udvikle nye anvendelser, der sikrer den bedst mulige udnyttelse af de jord- og rumbaserede teknologiers respektive fordele,
• beskytte den udvidede Unions interesser: alle europæiske borgere, også fra de nye medlemsstater, vil kunne nyde godt af serviceydelser af høj kvalitet, hvis EU f.eks. indfører nye bredbåndsrumsystemer,
• støtte til en bæredygtig udvikling: Rumteknologien bruges til jordobservation, navnlig til meteorologiske og miljømæssige formål, således at det bliver muligt at følge klodens udvikling (klima, meteorologiske forhold, oceaner, vegetation, global opvarmning, overvågning af olieforurening til havs osv.),
• bidrage til udvikling af satellitbaseret navigation med mulighed for navigation i luften, til søs og på land,
• styrke borgernes sikkerhed: Håndtering af kriser er direkte forbundet med beherskelsen af rumteknikken, især inden for militær rumteknik.

EN MERE EFFEKTIV OG AMBITIØS STRUKTUR OG RAMME

ESA blev oprettet i 1975 og har med held arbejdet hen imod det oprindelige mål, som var at samle de ressourcer og kompetencer, der var nødvendige for at tilrettelægge et integreret rumforskningsprogram, suppleret med aktiviteter i nationale styrelser i nogle medlemsstater, af driftsselskaber og gennem EU's rumpolitiske initiativer.

Indsatsområder for fremtiden:

• styrke en mangfoldig europæisk indsats på rumområdet i respekt for subsidiaritetsprincippet for at få fastlagt nye målsætninger,
• sikre, at de forskellige institutionelle aktørers aktiviteter bidrager til at opfylde de fælles mål,
• fastlægge de institutionelle aktørers ansvar på rumområdet, især udviklingsorganisationerne og driftsorganisationerne, samt disses relation til den private sektor,
• sikre, at rumindustrien udvikler sig inden for en klar, stabil lovramme for at motivere beslutningstagere og investorer: Der er iværksat initiativer, som skal forenkle procedurerne og begrænse de lovgivningsmæssige hindringer.

Kontekst

Offentliggørelsen af grønbogen markerer indledningen på en høringsproces, der varer indtil 30. juni 2003. De berørte parters tilbagemeldinger på spørgsmålene har dannet grundlag for en handlingsplan (hvidbog af 11. november 2003) med henblik på gennemførelsen af den europæiske rumfartspolitik. Kommissionens meddelelse af maj 2005 danner grundlag for det europæiske rumprogram i EU's nye institutionelle og teknologiske ramme (udviklingen af Galileo og GMES).

TILHØRENDE DOKUMENTER

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet af 23. maj 2005 "Europæisk rumpolitik - foreløbige elementer" [KOM(2005) 208 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

Rådets afgørelse 2004/578/EF af 29. april 2004 om indgåelse af rammeaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Europæiske Rumorganisation [Den Europæiske Unions Tidende L 261 af 6.8.2004].

Kommissionens hvidbog af 11. november 2003 "Rummet: en ny europæisk grænse for en større Union - En handlingsplan for gennemførelsen af den europæiske rumpolitik" [KOM(2003) 673 - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

Med denne hvidbog følges der op på den høringsperiode, som blev iværksat med grønbogen af januar 2003. Der fremsættes forslag om en handlingsplan for en europæisk rumpolitik til gavn for konkurrenceevnen og den bæredygtige udvikling i EU. Galileo- og GMES-programmerne er konkrete eksempler på, at rumteknologien medvirker til at opfylde EU's politiske mål.

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget "Et fast grundlag for luft- og rumfartsindustrien - Opfølgning af STAR 21-rapporten" [KOM(2003) 600 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet: "Europa og rummet: et nyt kapitel" [KOM(2000) 597 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

I henhold til denne strategi skal de offentlige og private aktørers initiativer støttes politisk, således at der kan udformes en fælles politisk stillingtagen til rumområdet.

Meddelelsen indeholder dele til og de store linjer for en europæisk rumstrategi, bygget op omkring tre målsætninger:

• styrke og bevare uafhængig adgang til rummet til en overkommelig pris,
• styrke den videnskabelige viden,
• udnytte rumsektorens tekniske kapacitet til fordel for marked og samfund.

Seneste ajourføring: 18.07.2006