Europæisk gruppe for territorialt samarbejde (EGTS)

Udvikling af tværnationale projekter på regionalt og lokalt plan var tidligere en kompleks og langvarig affære, som ofte krævede forhandling af bilaterale aftaler mellem nationale regeringer. Europæiske grupper for territorialt samarbejde (EGTS) blev første gang indført i 2007 med henblik på at fremme interregionalt arbejde.

DOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1082/2006 om oprettelse af en europæisk gruppe for territorialt samarbejde (EGTS).

RESUMÉ

EGTS'er er juridiske enheder, der er oprettet for at lette grænseoverskridende, tværnationalt, tværregionalt samarbejde i Den Europæiske Union (EU). De giver regionale og lokale myndigheder (men også nationale myndigheder i mindre eller centraliserede lande) og andre offentlige virksomheder fra forskellige medlemsstater mulighed for at etablere grupperinger med en juridisk forpligtelse til at levere fælles tjenester. Medlemsstaterne skal blive enige om potentielle medlemmers deltagelse i deres respektive lande.

I 2013 blev den oprindelige lov, forordning (EF) nr. 1082/2006, ændret ved forordning nr. 1302/2013 med henblik på at tydeliggøre og lette EGTS'ers arbejde.

Konvention, territorium og formål

EGTS'ers formål og opgaver er fastlagt i en bindende samarbejdskonvention, der er oprettet på initiativ af medlemmerne. En EGTS kan gennemføre programmer, der er medfinansieret af EU, eller et andet grænseoverskridende samarbejdsprojekt, med eller uden EU-finansiering. Som hovedregel gælder, at enheden skal have medlemmer i mindst to medlemsstater; der gælder dog særlige regler, når nabolande og oversøiske lande og territorier (OLT) er involveret. Konventionen fastlægger en EGTS-enheds aktiviteter og levetid og betingelserne for at kunne opløse den. Den gældende lov, hvad angår konventionen, er den lov, der er gældende i det land, hvor det registrerede EGTS-kontor befinder sig.

Vedtægter

De fastlægger nærmere bestemmelser om f.eks.:

Erhvervelse af status som juridisk person

Senest 10 arbejdsdage efter registreringen eller offentliggørelsen af konventionen og vedtægterne i det land, hvor EGTS-enheden har sit hjemsted, skal EGTS-enheden give meddelelse til Regionsudvalget, der opretholder et register over EGTS'er. Regionsudvalget sender herefter oplysningerne til Den Europæiske Unions Publikationskontor, som offentliggør en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende om oprettelsen af en EGTS.

REFERENCER

Dokument

Ikrafttrædelsesdato

Gennemførelsesdato i medlemsstaterne

Den Europæiske Unions Tidende

Forordning (EF) nr. 1082/2006

1.8.2006

-

EUT L 210 af 31.7.2006

Ændringsretsakt

Ikrafttrædelsesdato

Gennemførelsesdato i medlemsstaterne

Den Europæiske Unions Tidende

Forordning (EU) nr. 1302/2013

21.12.2013Gyldighed: 22.6.2014

-

EUT L 347 af 20.12.2013

TILHØRENDE DOKUMENTER

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1299/2013 om særlige bestemmelser for støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling til målet om europæisk territorialt samarbejde [Den Europæiske Unions Tidende L 347 af 20.12.2013].

Seneste ajourføring: 16.06.2014