Retningslinjer for programmer for perioden 2000-2006
I meddelelsen fastlægges Kommissionens retningslinjer, som er tænkt som en hjælp til medlemsstaterne i deres arbejde med at udarbejde programmeringsdokumenter med henblik på at opnå støtte fra strukturfondene og koordinering heraf med Samhørighedsfonden for perioden 2000-2006
DOKUMENT
Kommissionens meddelelse af 1. juli 1999: "Strukturfondene og deres samordning med Samhørighedsfonden - retningslinjer for programmer for perioden 2000-2006" [KOM(1999) 344 endelig - De Europæiske Fællesskabers Tidende C 267 af 22.9.1999].
RESUMÉ
EU's struktur- og samhørighedspolitik har til formål at rette op på økonomiske og sociale skævheder i EU. Den støtter national og regional politik i de regioner, der har problemer, og medlemsstaternes tiltag på arbejdsmarkedet. Mens det er medlemsstaternes eget ansvar at afgøre, hvilke opgaver de betragter som de vigtigste i udviklingsindsatsen, er det EU, som afgør, hvilke retningslinjer der skal følges, idet EU, som medfinansierer programmerne, har ret til indsigt i tiltagene og ønsker at give den økonomiske og sociale samhørighed en større europæisk dimension.
I overensstemmelse med forordningen om de generelle bestemmelser for strukturfondene er disse brede, vejledende retningslinjer tænkt som en hjælp til de nationale og regionale myndigheder i arbejdet med at fastlægge og forberede programmeringsstrategierne for strukturfondenes mål 1, 2 og 3 og deres sammenkædning med Samhørighedsfonden. Disse udviklings- og omstillingsstrategier betegnes som integrerede, for så vidt som de bygger på en sammenhængende vision og vil føre til etableringen af et decentralt, effektivt og bredt partnerskab med henblik på at inddrage så mange nationale, regionale og lokale parter som muligt.
De retningslinjer, som er beskrevet i det følgende, er struktureret på grundlag af tre væsentlige målsætninger:
FORUDSÆTNINGER FOR VÆKST OG BESKÆFTIGELSE: KONKURRENCEEVNEN I REGIONERNE
Tilvejebringelse af grundlæggende forudsætninger for konkurrenceevnen i regionerne
Hvis målsætningerne om forbedret konkurrenceevne i regionerne skal kunne opfyldes, må der i regionerne arbejdes på at skabe de rette generelle rammer og et erhvervsvenligt klima. Virksomhederne skal have adgang til en lang række indirekte former for støtte i overensstemmelse med EU's konkurrenceregler for bl.a. følgende områder: a) transport, b) energi, c) telekommunikation, d) teknologier til fordel for miljøbeskyttelse og e) forskning samt teknologisk udvikling og innovation. En række generelle overvejelser hvad angår de transeuropæiske net, koordineringen af støtte fra Samhørighedsfonden, Den Europæiske Regionaludviklingsfond (EFRU) og Den Europæiske Investeringsbank (EIB) samt tilskyndelse til partnerskaber mellem den offentlige og den private sektor bør lægges til grund for bevillingen af støtte til disse sektorer.
Forbedring af transportnet og -systemer
Transportnet og -systemer er et afgørende element i støtten til økonomisk udvikling. Derfor bør de fremtidige regionale udviklingsprogrammer også omfatte investeringer på transportområdet for dels at reducere de faktorer, som udgør en hindring for konkurrenceevnen (transportomkostninger, overbelastning og rejsetid), og dels øge transportinfrastrukturernes kapacitet (tilknyttet service og sikkerhed).
Programmerne tager hensyn til følgende prioriterede områder og søger at opnå bedre balance mellem de forskellige transportformer, bedre tilgængelighed og bæredygtighed:
I medlemslande, der er berettigede til støtte fra Samhørighedsfonden, vil denne satse på etablering af de transeuropæiske transportnet. EFRU kan i givet fald samordne sin indsats med EIB og fokusere på tilgængeligheden på regionalt plan, transportinfrastrukturernes interoperabilitet, udvikling af omladnings- og omstigningsknudepunkter samt støtte til bymæssige og regionale offentlige transportsystemer.
Energi: Net, effektivitet og vedvarende ressourcer
En bæredygtig udvikling afhænger af en effektiv og konkurrencedygtig energisektor, som sigter mod at øge en sikker og fleksibel energiforsyning af høj kvalitet og at reducere omkostningerne. I de mindre udviklede regioner bør investeringer under strukturfondene centreres omkring følgende:
På vej mod informationssamfundet
Den hurtige udvikling af informationssamfundet åbner nye muligheder for økonomisk udvikling. En effektiv basisteleinfrastruktur er en central forudsætning for at få adgang til informationssamfundet. Investeringerne i dette område foretages som regel af telekommunikationsoperatørerne selv, enten ved hjælp af deres egne ressourcer eller med lån, i givet fald i samarbejde med EIB. Hvor det anses for nødvendigt at yde offentlig støtte, skal det ske i henhold til EU's konkurrenceregler.
De foranstaltninger, der iværksættes inden for dette område, og som er integreret i udviklingsprogrammerne, tager sigte på følgende:
Et bedre miljø
Miljøet i Europa er stadigvæk truet, især vand-, luft- og jordkvaliteten. Endvidere er der behov for forebyggende foranstaltninger i de områder, hvor der er stor fare for naturkatastrofer, f.eks. oversvømmelser. Støtte fra strukturfondene og Samhørighedsfonden bør primært sikre, at de miljøstandarder, der er fastlagt i de relevante EU-direktiver (f.eks.: princippet om at forureneren betaler), overholdes.
De specifikke prioriterede indsatsområder er følgende:
Forskning, teknologisk udvikling og innovation (FTU)
Strukturstøtten bør i stadig højere grad lægge vægt på at fremme aktivitetsniveauet inden for forskning, teknologisk udvikling og innovation på grund af den indvirkning, disse aktiviteter har på regionernes dynamik og på de partnerskaber, det skaber mellem aktørerne inden for det offentlige område, virksomhederne, højere uddannelsesinstitutioner og erhvervsstøtteorganisationer.
De prioriterede opgaver med hensyn til investeringer i FTU-aktiviteter vedrører følgende områder:
Konkurrencedygtige virksomheder giver øget beskæftigelse
Konkurrencedygtige virksomheder medvirker til jobskabelse og regional økonomisk udvikling. Servicesektoren udgør en stadig større jobskabende faktor, som bør afspejles i EU-programmerne. Den finansielle bistand og de øvrige fordele, der gives til virksomhederne, skal være i overensstemmelse med EU-reglerne.
Støtte til virksomheder: SMV har fortrinsret
Støtte fra strukturfondene med det formål at stimulere den produktive sektor skal primært fokusere på SMV, dog uden at ignorere de større virksomheders behov. Støtten skal ydes efter følgende retningslinjer:
Erhvervsstøttetjenester
Erhvervsstøttetjenesterne gør det muligt for virksomhederne ikke blot at forbedre deres konkurrenceevne og deres kapacitet til at finde nye markeder, men også til at skabe nye job (10 % af den samlede beskæftigelse i EU). Foranstaltninger under strukturfondene til støtte for sådanne serviceydelser bør omfatte støtte til teknologioverførsel, internationalisering, innovation inden for organisation og ledelse samt etablering af finansielle instrumenter (startkapital, gensidige garantiordninger).
Følgende indsatsområder er prioriterede:
Tre sektorer med et særligt potentiale
Miljø, turisme samt kultur- og erhvervsdrivende foreninger er områder med et meget stort beskæftigelsesskabende potentiale, som hidtil ikke er blevet udnyttet i tilstrækkelig grad.
EU'S VIGTIGSTE OPGAVE: DEN EUROPÆISKE BESKÆFTIGELSESSTRATEGI
Den Europæiske Socialfond (ESF) er det vigtigste finansielle instrument, som tager sigte på at forbedre de menneskelige ressourcers færdigheder og tilpasningsevne. De prioriterede målsætninger, der er omhandlet i det følgende, gælder for hele EU's område, samtidig med at der dog tages hensyn til specifikke regionale forhold. Kommissionen har foreslået, at strukturfondenes mål 3, der vedrører støtte til tilpasning og modernisering af dels almene og erhvervsfaglige uddannelsessystemer og dels beskæftigelsesmarkedet, skal fungere som referenceramme for alle foranstaltninger til udvikling af de menneskelige ressourcer på hele det nationale område og virke som et programmeringsinstrument, hvormed ESF kan intervenere finansielt og horisontalt.
Referenceramme med henblik på udvikling af menneskelige ressourcer
ESF er det vigtigste finansielle instrument på EU-plan, der hjælper medlemsstaterne med at implementere retningslinjerne for beskæftigelsesområdet i medfør af den europæiske beskæftigelsesstrategi. Det er af afgørende betydning, at der er sammenhæng mellem de nationale handlingsprogrammer og de prioriterede områder under ESF.
Der er tre hovedelementer af særlig betydning for ESF's indsats:
En aktiv arbejdsmarkedspolitik til fremme af beskæftigelsen
Medlemsstaterne skal vise, hvordan de udmønter de aktive og forebyggende strategier, der efterlyses i retningslinjerne på beskæftigelsesområdet, i konkrete handlingsforslag. Det er nødvendigt, at man på et tidligt tidspunkt får kontakt med personerne i risikogrupperne. De påtænkte foranstaltninger omfatter bl.a. "diagnosticeringssamtaler", uddannelse, erhvervsvejledning og hjælp til jobsøgning. De arbejdsløse skal kunne uddanne sig, og de unge skal kunne vise deres egnethed til at klare et job, bl.a. gennem lærlingeordninger. Der skal endvidere ydes støtte til disse to kategorier, således at de bliver i stand til at tilpasse sig de teknologiske og økonomiske forandringer.
Regionale og lokale arbejdsformidlingstjenester er af afgørende betydning for bestræbelserne på at tilpasse de menneskelige ressourcer til strukturbetingede ændringer, for vurderingen af de unges kvalifikationer og færdigheder og af uddannelsesbehov og/eller behov for omskoling. De skal være i stand til at tilpasse uddannelsestilbuddet til de lokale og regionale virksomheders behov.
Et solidarisk samfund med plads til alle
Et arbejdsmarked, der er åbent for alle, er en vigtig målsætning for medlemsstaterne i forbindelse med den europæiske beskæftigelsesstrategi. Ved udarbejdelsen af forebyggende og aktive tiltag skal man især være opmærksom på behovene hos mennesker med handicap, etniske mindretal og andre grupper, som kan være vanskeligt stillede.
Styrkelse af beskæftigelsesevne, færdigheder og mobilitet gennem livslang uddannelse
For at få opbygget en velkvalificeret arbejdsstyrke er det af afgørende betydning at forbedre kvaliteten af de almene og erhvervsfaglige uddannelsessystemer. Der bør stilles mere omfattende midler til rådighed for disse systemer, og der bør tages særligt hensyn til unge med indlæringsvanskeligheder. Endvidere er det nødvendigt at forbedre mulighederne for livslang uddannelse, især inden for informations- og kommunikationsteknologi.
Udvikling af tilpasningsevne og iværksætterånd
Medlemsstaterne bør i samarbejde med arbejdsmarkedets parter bestræbe sig på at modernisere arbejdets tilrettelæggelse og form og sætte arbejdsstyrken bedre i stand til at tilpasse sig de økonomiske forandringer. Støtte til iværksættere og flere uddannelsestilbud er to væsentlige forudsætninger for at nå dette mål.
I de regioner, hvor der gennemføres strukturomlægninger, er det nødvendigt at skabe synergi mellem foranstaltninger, der tager sigte på integration, erhvervsfaglig uddannelse og omskoling på den ene side og aktiviteter til støtte for økonomisk udvikling og omstilling på den anden side.
For at fremme iværksætterkultur er det nødvendigt med en kombination af foranstaltninger til gavn for efterspørgslen (tilskud til oprettelse af nye aktivitetsområder) og foranstaltninger til fremme af udbuddet (målrettet information og uddannelse, rådgivning og vejledning).
En særlig indsats for kvinder
En analyse af forskelsbehandlingen mellem mænd og kvinder bør munde ud i fastsættelse af mål for at rette op på skævhederne og fastlæggelse af indikatorer, så man kan overvåge gennemførelsen af programmerne. Målet med en afbalanceret repræsentation af mænd og kvinder på alle niveauer af samfundet kan opnås gennem foranstaltninger, der tager sigte på at forbedre kvindernes karrieremuligheder og deres adgang til overordnede stillinger samt øge deres lyst til at blive iværksættere.
Specifikke foranstaltninger i mål 1- og mål 2-regioner
De regionale og lokale myndigheder medvirker ved gennemførelsen af retningslinjerne på beskæftigelsesområdet inden for deres eget kompetenceområde. Der er derfor mulighed for at bibringe disse retningslinjer en markant regional dimension, som burde afspejles i de regionale programmer under mål 1 og 2.
De vigtigste elementer i en sådan programmering er følgende:
UDVIKLING AF BYOMRÅDER OG LANDDISTRIKTER MED HENBLIK PÅ EN AFBALANCERET UDVIKLING AF EU'S OMRÅDE
En harmonisk udvikling af EU's geografiske område er et led i en øget økonomisk og monetær integration, stadigt mere globale markeder og en integreret proces for strukturfondenes indsats. Endvidere har retningslinjerne for den langsigtede udvikling af det europæiske område (Det Europæiske Rumlige Udviklingsperspektiv, ESDP) (EN, FR, DE) til formål at bidrage til, at der opstår stadig flere økonomisk integrerede zoner, som er mere jævnt fordelt i EU, og som bygger på tanken om udvikling af et multicentreret europæisk rum.
Byudvikling inden for en integreret regionalpolitik
Byområder spiller en afgørende rolle for den europæiske økonomi. Specielt mellemstore byer har en mærkbar indflydelse på landdistrikter. Den integrerede strategi for regional udvikling og omstilling bør tage sigte på følgende fire vigtige mål:
I mål 1- og mål 2-regioner bør de forskellige programmeringsdokumenter omfatte integrerede byudviklingsforanstaltninger. Mere specifikt kan der ydes særlig støtte til byfornyelse i ugunstigt stillede byområder via en integreret indsats svarende til den, der er udviklet i forbindelse med EU-initiativet Urban II. Foranstaltninger, der får støtte fra ESF under mål 3, bør indvirke mærkbart på den økonomiske og sociale samhørighed selv i de områder, som ikke er omfattet af mål 1 og 2.
Udvikling af landdistrikter med henblik på modernisering, spredning og miljøbeskyttelse
Landdistrikter er ofte berørt af problemer, som skyldes strukturelle ændringer, som f.eks. den faldende beskæftigelse i landbruget (ca. 3/4 af Europas landmænd er i dag deltidsbeskæftigede og har behov for supplerende indkomst).
Der er en voksende erkendelse af, at landbrugssektoren har mange forskellige funktioner. Ud over landbrugets, skovbrugets og sektorens øvrige produktive aktiviteters økonomiske betydning opfylder den også en vigtig social rolle (levering af kvalitetsprodukter og tilbud af fritidsmuligheder for byboere), en miljømæssig rolle (bevarelse af det naturlige miljø og økosystemer) samt en kulturel rolle (kulturarven og identitet). Udviklingen af landbruget har til formål at sikre den europæiske landbrugsmodels bæredygtighed og udgør den anden grundpille i den fælles landbrugspolitik.
I de støtteberettigede mål 1- og mål 2-områder tager strukturfondene og EUFGL's garantisektion sigte på at fremme spredning inden for den økonomiske struktur i landdistrikterne ved at inddrage nye aktiviteter under følgende prioriterede områder:
Det nye EU-initiativ til fordel for landdistrikter åbner mulighed for strukturelle foranstaltninger for at nå til en global løsning på de problemer, landdistrikterne står over for, og med det formål at tilskynde til udarbejdelse af nye modeller for udvikling af landdistrikter, navnlig gennem oprettelse af netværk og fremme af samarbejde mellem lokale aktører.
Synergivirkninger mellem byområder og landdistrikter
Hvis EU skal have de bedst mulige udviklingsbetingelser, må byer og landdistrikter supplere hinanden. Der bør tilskyndes til at skabe synergivirkninger, som kan fremme en multicentreret og dermed mere afbalanceret lokal- og regionaludvikling i EU. Udvikling af bycentrenes rolle, især de mellemstore byer, er især vigtig i tyndt befolkede områder.
Den geografiske størrelse af de regioner, der er omfattet af mål 1 og 2, udgør en hensigtsmæssig ramme for en overordnet strategi, inden for hvilken byområder og landdistrikter kan supplere hinanden. Programmeringsdokumenterne skal udvikle en integreret strategi og fortsat medvirke til at skabe områder med dynamisk integration i international målestok, primært gennem højeffektiv transnational, national og regional infrastruktur. EU-initiativet Interreg III bør medvirke til denne proces ved at yde støtte til et transeuropæisk og især grænseoverskridende samarbejde.
Specifikke foranstaltninger for områder, der er afhængige af fiskeri
Strukturpolitikken i fiskerisektoren (herunder akvakultur, forarbejdning og markedsføring af produkterne) er et afgørende element i den fælles fiskeripolitik. Den har til formål at løse kystområdernes samfundsøkonomiske vanskeligheder ved at styre og fremme omstruktureringen i sektoren gennem rationalisering og modernisering af produktionsmidlerne.
Programmerne skal tage sigte på følgende prioriterede områder:
TILHØRENDE RETSAKTER
Kommissionens meddelelse af 12. marts 2003 "Strukturfondene og deres samordning med Samhørighedsfonden - retningslinjer for programmer for perioden 2000-2006" [KOM(2003) 110 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].
Formålet med meddelelsen er at fastlægge supplerende strategiske retningslinjer for kandidatlandene som led i deres første strukturelle programmering.
På grund af de særlige regionale forhold i de ti nye medlemsstater besluttede Kommissionen kun at offentliggøre de "supplerende retningslinjer". Den første programmeringsperiode bliver meget kort for disse lande, fordi den højst kommer til at dække perioden fra 2004-2006 og ikke en periode på syv år, som de gamle medlemsstater har haft. I udviklingsstrategiens første fase skal kandidatlandene således ikke sigte på at behandle og løse alle de vanskeligheder, de får i løbet af de tre år, men snarere foretage en prioritering, som gør det muligt at benytte midlerne fra fondene til at løse de mest påtrængende behov.
På trods af at de ti nye lande har gjort store fremskridt, har de dog stadig kun begrænset kapacitet til administration, programmering, forvaltning og opfølgning. Det volder derfor fortsat vanskeligheder at overholde EU-reglerne, navnlig for så vidt angår offentlige indkøb og miljø.
Næsten alle regioner i de ti lande er blandt de 25 % regioner, der har det laveste BNP pr. indbygger. Den største udfordring er således at skabe forhold og vækstbetingelser, der fører til en reel konvergens i alle regioner, og sikre, at strategien fokuserer på vækst i de investeringer, der sandsynligvis vil øge konkurrenceevnen og skabe grobund for øget beskæftigelse og bæredygtig udvikling.
Tre væsentlige betingelser skal være opfyldt, for at den første programmering i 2004-2006 i de nye medlemsstater kan lykkes:
Seneste ajourføring: 14.07.2005