Bekæmpelse af salmonella og andre zoonotiske agenser

 

RESUMÉ AF:

Forordning (EF) nr. 2160/2003 om bekæmpelse af salmonella og andre bestemte fødevarebårne zoonotiske agenser

HVAD ER FORMÅLET MED FORORDNINGEN?

Den har til formål at sikre sporing og bekæmpelse af salmonella i alle trin, navnlig i de primære produktionstrin (i denne sammenhæng avl og opdræt af fjerkræ og andre besætninger) samt i dyrefoder, for at reducere forekomsten heraf og den dermed forbundne risiko for folkesundheden.

HOVEDPUNKTER

Salmonella er en almindeligt forekommende bakterie i indvoldene på sundt fjerkræ og pattedyr, der hos mennesker kan fremkalde sygdommen salmonellose gennem forurenede fødevarer, primært æg og svinekød samt i mindre omfang gennem fjerkrækød. Symptomerne er feber, diaré og mavekramper.

Anvendelsesområde

Forordningen omfatter:

Forordningen gælder ikke for primær produktion til eget, privat forbrug eller direkte, lokale leverancer i små mængder.

EU-mål

Efter høring af EU-landene har Europa-Kommissionen foreslået mål for bekæmpelse i den primære produktion. De fastlægger den tilladte, maksimale procentandel af en inficeret besætning, krævet mindstereduktion og tidsfrist herfor.

EU-målene skal nås inden for tre år fra starttidspunktet i det respektive år for hver dyregruppe og er fastsat til følgende:

Nationale bekæmpelsesprogrammer

For at kunne indfri målene er EU-landene blevet pålagt at etablere nationale bekæmpelsesprogrammer, der som minimum skal dække foderstofproduktion, primær dyreproduktion samt fødevareforarbejdning og -tilberedning med henblik på at:

De nationale programmer skal godkendes af og bliver medfinansieret af Europa-Kommissionen.

Æg

Kommissionens forordning (EF) nr. 1237/2007 ændrede forordning (EF) nr. 2160/2003 og forbyder markedsføring af æg fra salmonellainficerede flokke af æglæggende høner.

Andre fødevarer

I fødevareproduktionskæden suppleres krævede tiltag ifølge forordning (EF) nr. 2160/2003 med mikrobiologiske kriterier for Salmonella, L. monocytogenes og andre zoonotiske agenser eller indikatorer herfor, som fastlagt i forordning (EF) nr. 2073/2005. Den fastlægger de mikrobiologiske kriterier for visse mikroorganismer samt regler for fødevarevirksomheder i forbindelse med kravene ifølge forordning (EF) nr. 852/2004 om fødevarehygiejne.

Mikrobiologiske test kan ikke alene garantere for fødevaresikkerheden for de testede fødevarer, men kriterierne anvendes som målsætninger og referencepunkter for fødevarevirksomhederne og myndighederne til kontrol og overvågning af fødevaresikkerheden.

Særlige garantier vedrørendesalmonellaved handel med visse EU-lande

Flokke og fødevarer skal testes for salmonella før salg til Finland, Norge og Sverige (levende dyr, æg og kød), samt Danmark (æg), og testresultaterne skal indgå i de relevante EU-sundhedscertifikater.

Import

For at blive officielt godkendt til at eksportere levende fjerkræ, rugeæg eller konsumæg til EU skal ikke-EU-lande have indført tilsvarende bekæmpelsesprogrammer. Godkendelse sker ifølge Kommissionens beslutning 2007/843/EF. Fødevarer, der eksporteres til EU, skal overholde sikkerhedskriterierne for fødevarer, og der skal gives en tilsvarende garanti for overholdelse af kriterier for proceshygiejne.

Europæiske og nationale referencelaboratorier

Kommissionen har udpeget et europæisk referencelaboratorium for hver af de mest relevante zoonotiske agenser og finansierer laboratoriernes arbejdsopgaver. EU-landene har udpeget nationale referencelaboratorier, der skal analysere og teste disse zoonotiske agenser.

Rapporter

Tendenser for forekomst af fødevarebårne agenser i mennesker, fødevarer, dyr og foderstoffer er beskrevet på hjemmesiden for Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet. Det skal især bemærkes, at salmonellose hos mennesker viser en nedgang fra næsten 200 000 årlige tilfælde i 2004 til ca. 90 000 i 2014.

HVORNÅR GÆLDER FORORDNINGEN FRA?

Den trådte i kraft den 12. juni 2004.

BAGGRUND

For yderligere oplysninger henvises til:

* VIGTIGE BEGREBER

Zoonotisk agens: en bakterie, f.eks. salmonella, der giver infektion eller sygdomstilfælde, der overføres direkte eller indirekte mellem dyr og mennesker, f.eks. via forurenede fødevarer eller gennem kontakt.

HOVEDDOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2160/2003 af 17. november 2003 om bekæmpelse af salmonella og andre bestemte fødevarebårne zoonotiske agenser (EUT L 325, 12.12.2003, s. 1-15)

Efterfølgende ændringer af forordning (EF) nr. 2160/2003 er blevet indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Rådets beslutning95/410/EF af 22. juni 1995 om fastsættelse af regler for mikrobiologisk undersøgelse af stikprøver på oprindelsesbedriften af slagtefjerkræ bestemt til Finland og Sverige (EFT L 243, 11.10.1995, s. 25-28)

Konsolideret udgave

Kommissionens beslutning 2003/644/EF af 8. september 2003 om tillægsgarantier med hensyn til salmonella for forsendelser til Finland og Sverige af avlsfjerkræ og daggamle kyllinger, der skal indsættes i avls- eller brugsfjerkræflokke (EUT L 228, 12.9.2003, s. 29-34)

Kommissionens beslutning 2004/235/EF af 1. marts 2004 om tillægsgarantier med hensyn til salmonella for forsendelser til Finland og Sverige af æglæggere (EUT L 72, 11.3.2004, s. 86-90)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (EUT L 139, 30.4.2004, s. 1-54)

Berigtigelse

Konsolideret udgave

Kommissionens forordning (EF) nr. 1688/2005 af 14. oktober 2005 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 for så vidt angår særlige garantier vedrørende salmonella for sendinger til Finland og Sverige af visse typer kød og æg (EUT L 271, 15.10.2005, s. 17-28)

Konsolideret udgave

Kommissionens forordning (EF) nr. 2073/2005 af 15. november 2005 om mikrobiologiske kriterier for fødevarer (EUT L 338, 22.12.2005, s. 1-26)

Konsolideret udgave

Kommissionens forordning (EF) nr. 1177/2006 af 1. august 2006 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2160/2003 for så vidt angår krav vedrørende anvendelse af særlige bekæmpelsesmetoder som led i de nationale programmer for bekæmpelse af salmonella hos fjerkræ (EUT L 212, 2.8.2006, s. 3-5)

Kommissionens forordning (EF) nr. 1237/2007 af 23. oktober 2007 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2160/2003 og af Rådets beslutning 2006/696/EF for så vidt angår markedsføring af æg fra salmonellainficerede flokke af æglæggende høner (EUT L 280, 24.10.2007, s. 5-9)

Kommissionens forordning (EF) nr. 213/2009 af 18. marts 2009 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2160/2003 og forordning (EF) nr. 1003/2005 for så vidt angår bekæmpelse og testning af salmonella i avlsflokke af Gallus gallus og kalkuner (EUT L 73, 19.3.2009, s. 5-11)

Kommissionens forordning (EF) nr. 200/2010 af 10. marts 2010 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2160/2003 for så vidt angår et EU-mål for mindskelse af forekomsten af salmonellaserotyper i voksne avlsflokke af Gallus gallus (EUT L 61, 11.3.2010, s. 1-9)

Konsolideret udgave

Kommissionens forordning (EU) nr. 517/2011 af 25. maj 2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2160/2003 for så vidt angår et EU-mål for mindskelse af forekomsten af visse salmonellaserotyper i æglæggende høner af Gallus gallus og om ændring af forordning (EF) nr. 2160/2003 og Kommissionens forordning (EU) nr. 200/2010 (EUT L 138, 26.5.2011, s. 45-51)

Konsolideret udgave

Kommissionens forordning (EF) nr. 200/2012 af 8. marts 2012 om et EU-mål for mindskelse af forekomsten af Salmonella enteritidis og Salmonella typhimurium i flokke af slagtekyllinger, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.2160/2003 (EUT L 71, 9.3.2012, s. 31-36)

Konsolideret udgave

seneste ajourføring 28.07.2016