Aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde

RESUMÉ AF:

Afgørelse 94/1/EF, EKSF om indgåelse af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde

RESUMÉ

HVAD ER FORMÅLET MED AFTALEN?

Den skabte et område med fri bevægelighed af personer, tjenesteydelser, varer og kapital i 31 europæiske lande.
Det erklærede formål er »at fremme en fortsat og afbalanceret styrkelse af handelsmæssige og økonomiske forbindelser« mellem disse lande.
Den omfatter nu de 28 EU-lande (1) og tre ud af fire lande i Den Europæiske Frihandelssammenslutning — Island, Liechtenstein og Norge.

HOVEDPUNKTER

Anvendelsesområde

Udover de fire »friheder« (dvs. fri bevægelighed af varer, kapital, tjenesteydelser og personer) og visse aspekter af andre relaterede politikområder (f.eks. uddannelse, forskning, det sociale område, forbrugerbeskyttelse, selskabsret og miljøet) indeholder aftalen regler for konkurrence og statsstøtte.
Aftalen sikrer lige rettigheder og forpligtelser i EU's indre marked for borgere, arbejdstagere og virksomheder fra de tre EFTA-lande. EU's borgere, arbejdstagere og virksomheder har tilsvarende rettigheder og forpligtelser i de tre EFTA-lande.
De EU-politikområder, som ikke er omfattet af aftalen, er:
- fælles politikker for landbrug og fiskeri (dog er der medtaget henvisninger til handel med fiske- og landbrugsprodukter)
- toldunionen
- handelspolitik
- retlige anliggender og indenrigsanliggender (dog har de tre EFTA-lande i EØS tiltrådt Schengenaftalen — som fjernede den indre grænsekontrol mellem signatarlandene)
- fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik
- direkte og indirekte beskatning
- den økonomiske og monetære union.

Fælles organer

Aftalen oprettede adskillige fælles EØS-organer, som i høj grad ligner EU's institutioner:

Det Blandede EØS-Udvalg mødes regelmæssigt og træffer beslutninger — ved konsensus — vedrørende indarbejdning af EU-lovgivning i EØS-aftalen. EU er repræsenteret af Europa-Kommissionen (EU-Udenrigstjenesten og andre departementer), og EFTA er repræsenteret af ambassadørerne fra de tre EFTA-lande.
EØS-Rådet består af medlemmer af Rådet for Den Europæiske Union og Kommissionen (repræsenteret af EU-Udenrigstjenesten og dens andre departementer) samt udenrigsministrene fra de tre EFTA-lande i EØS. De mødes to gange om året for at definere aftalens strategiske retning og vejledning til Det Blandede EØS-Udvalg.
Det Rådgivende EØS-Udvalg består af medlemmer af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og medlemmer af Det Rådgivende EFTA-Udvalg.
Det Blandede EØS-Parlamentarikerudvalg består af medlemmer af Europa-Parlamentet og medlemmer af de tre EFTA-landes nationale parlamenter. Det har ikke med beslutningstagning at gøre, men det overvåger og undersøger EØS-relevante EU-politikker og -beslutninger.

Desuden:

sikrer EFTA-Tilsynsmyndigheden, at Island, Liechtenstein og Norge overholder deres forpligtelser i henhold til EØS-aftalen; Europa-Kommissionen spiller en lignende rolle med hensyn til EU-landene
dømmer EFTA-Domstolen i sager, der er anlagt af EFTA-Tilsynsmyndigheden mod et EFTA-land for så vidt angår gennemførelse, anvendelse eller fortolkning af EØS-regler — det samme gør EU-Domstolen vedrørende EU-lande.

Hvordan bliver EU-lovgivning til EØS-lovgivning?

EFTA-landene er ikke formelt involveret i EU's lovgivningsprocesser. De kan dog deltage i forberedende arbejder og indsende kommentarer.
Når EU-landene vedtager lovgivning, vurderer de tre EFTA-lande, om dokumentet er EØS-relevant. Hvis alle tre lande beslutter, at det er tilfældet, udarbejdes der et udkast til en afgørelse fra Det Blandede Udvalg af EFTA-sekretariatet med henblik på at ændre EØS-aftalen.
Udkastet til afgørelsen fra Det Blandede Udvalg vedtages derefter af Kommissionen, eller også sendes den til Rådet, hvis den indeholder væsentlige ændringer.
EFTA-sekretariatet og EU-Udenrigstjenesten drøfter derefter tidsplanen for vedtagelse af beslutningen i Det Blandede EØS-Udvalg.

Deltagelse i EU-programmer og -agenturer

De tre EFTA-lande deltager i en lang række af EU's programmer og agenturer. Når en sådan deltagelse aftales, indarbejdes det pågældende program i EØS-aftalen, og landene binder sig til at bidrage til driftsomkostningerne.

Finansielle aspekter

I henhold til aftalen bidrager EFTA-medlemmerne til at reducere økonomiske og sociale forskelle mellem regionerne i EØS — 16 EU-lande drager for tiden fordel af dette. Disse EØS-tilskud finansieres i fællesskab af Island, Liechtenstein og Norge, som hver bidrager i henhold til deres størrelse og rigdom.

Udover at bidrage til EU-programmernes driftsomkostninger betaler de tre EFTA-lande til Kommissionens administrative omkostninger (f.eks. kontorlokaler, møder osv.).

BAGGRUND

EØS-aftalen blev underskrevet i 1992 mellem de daværende 12 EU-lande og seks EFTA-lande: Finland, Island, Liechtenstein, Norge, Sverige, Schweiz og Østrig. Schweiz valgte efterfølgende at forkaste aftalen. Den trådte i kraft i 1994. I 1995 blev tre af EFTA-landende ( Finland, Sverige og Østrig) en del af EU. Aftalen tilpasses løbende for at tage højde for de ti lande, der blev medlemmer af EU i 2004, de to, der blev det i 2007, og Kroatien, som blev medlem i 2013.

For yderligere oplysninger henvises til:

EU-relationer med Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) på EU-udenrigstjenestens websted
Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde på EFTA's websted

DOKUMENT

Rådets og Kommissionens afgørelse 94/1/EF, EKSF af 13. december 1993 om indgåelse af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde mellem De Europæiske Fællesskaber, deres medlemsstater og Republikken Finland, Republikken Island, Fyrstendømmet Liechtenstein, Kongeriget Norge, Det Schweiziske Edsforbund, Kongeriget Sverige og Republikken Østrig (EFT L 1 af 3.1.1994, s. 1)

Aftale om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde — Slutakt — Fælleserklæringer — Erklæring fra EF-medlemsstaternes og EFTA-staternes regeringer — Arrangementer — Godkendt protokollat — Erklæringer fra en eller flere af de kontraherende parter i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EFT L 1 af 3.1.1994, s. 3-522)

Efterfølgende ændringer af aftalen er blevet integreret i grundteksten. Denne konsoliderede version har ingen retsvirkning.

seneste ajourføring 24.05.2016

(1) Storbritannien forlader EU og bliver dermed et tredjeland (ikke-EU-land) fra og med den 1. februar 2020.