Forordning (EU) nr. 407/2010 om oprettelse af en europæisk finansiel stabiliseringsmekanisme
Den fastlægger betingelserne og procedurerne for tildeling af finansiel støtte fra Den Europæiske Union (EU) til en EU-medlemsstat, der på grund af hændelser, der ligger uden for dens kontrol, har eller er truet af alvorlige økonomiske eller finansielle vanskeligheder.
Finansiel støtte
Støtte ydes i form af et lån eller en kreditlinje* til den pågældende medlemsstat. Europa-Kommissionen kan i denne henseende på vegne af EU indgå låneaftaler på kapitalmarkeder eller med finansielle institutioner i henhold til en afgørelse vedtaget af Rådet for Den Europæiske Union med kvalificeret flertal.
Procedure
Medlemsstaten, der søger støtte, drøfter sammen med Kommissionen og i kontakt med Den Europæiske Centralbank en vurdering af sine finansielle behov. Den forelægger herefter et udkast til økonomisk og finansiel genopretning for Kommissionen.
Afgørelsen om at tildele en kreditlinje indeholder følgende oplysninger:
Kommissionen kontrollerer med regelmæssige mellemrum, om den støttemodtagende medlemsstats økonomiske politik stemmer overens med dets tilpasningsprogram og med de betingelser, som Rådet har fastsat for at modtage finansiel støtte, der tildeles i rater.
Forenelighed med andre mekanismer til finansiel støtte
Den europæiske finansielle stabiliseringsmekanisme (EFSM) er forenelig med faciliteten, der yder mellemfristet finansiel støtte til betalingsbalancer. Derudover udelukker den ikke brugen af midler, der kommer uden for EU, såsom fra Den Internationale Valutafond.
EFSM’s budget
EFSM finansieres af EU’s budget. Kommissionen må låne op til 60 mia. EUR i alt på de finansielle markeder på EU’s vegne. Lånene er garanteret af EU’s budget.
EFSM blev aktiveret for Irland og Portugal for et samlet beløb på 46,8 mia. EUR (22,5 mia. EUR til Irland og 24,3 mia. EUR til Portugal) fordelt på tre år (2011-2014).
I juli 2015 blev EFSM brugt til at yde kortfristet støtte (overgangslån) på 7,16 mia. EUR til Grækenland.
Der er særlige ordninger vedrørende eksponeringen af landene uden for euroområdet.
Den trådte i kraft den 13. maj 2010.
Den europæiske stabilitetsmekanisme (ESM) bygger på det arbejde, der blev udført under EFSM og den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet, de to instrumenter, der blev indført midlertidigt i begyndelsen af den alvorlige gældskrise, og som den sameksisterer med i dag.
ESM er den vigtigste støttemekanisme for de lande i euroområdet, der oplever midlertidige vanskeligheder i forbindelse med at låne penge på de finansielle markeder på grund af deres gældsniveau. Oprindeligt var dens maksimale udlånskapacitet på 500 mia. EUR på baggrund af en kapital på 704,8 mia. EUR. ESM finansieres af medlemsstaterne i henhold til Den Europæiske Centralbanks fordelingsnøgle*.
Lånene finansieres, ved at ESM låner på de finansielle markeder, og de garanteres af aktionærerne (landene i euroområdet). Lån gives på grundlag af strenge betingelser, herunder at de offentlige finanser skal føres tilbage til et holdbart niveau.
For yderligere oplysninger henvises til:
Rådets forordning (EU) nr. 407/2010 af 11. maj 2010 om oprettelse af en europæisk finansiel stabiliseringsmekanisme (EUT L 118 af 12.5.2010, s. 1-4).
Efterfølgende ændringer af Rådets forordning (EU) 407/2010 er blevet indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.
seneste ajourføring 02.06.2022