Udvidelsesstrategien for 2007-2008

Udvidelsesstrategien for 2007-2008 omfatter førtiltrædelsesinstrumenter, som er afpasset efter udfordringerne for de potentielle kandidatlande og de klart definerede grundlæggende prioriteter. Kerneelementerne i denne forbindelse er en understregning af den nye konsensus om udvidelse fra 2006, inddragelse af civilsamfundet, befæstelse af allerede opnåede fremskridt og den fremtidige indsats.

DOKUMENT

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet af 6. november 2007 - Udvidelsesstrategi og vigtigste udfordringer 2007-2008 [KOM(2007) 663 endelig – Ikke offentliggjort i EUT].

RESUMÉ

Kommissionen har opstillet en udvidelsesstrategi for 2007-2008, som er afstemt efter forholdene i kandidatlandene (Kroatien, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Tyrkiet) og de potentielle kandidatlande (Albanien, Bosnien-Hercegovina, Montenegro, Serbien, herunder Kosovo).

Situationen på Vestbalkan og i Tyrkiet og de dermed forbundne udfordringer

Landene på Vestbalkan har gjort fremskridt med at befæste retsstaten og modernisere de økonomiske og sociale strukturer, navnlig i forbindelse med stabiliserings- og associeringsprocessen. De har også nærmet sig yderligere til EU omend i forskelligt tempo. Som helhed betragtet er stabiliteten bevaret og det regionale samarbejde blevet intensiveret.

De opnåede fremskridt skal underbygges, men problemerne er der stadig. Der skal sættes nyt skub i reformprocessen, navnlig for at styrke retsstaten, god forvaltningspraksis og de forfatningsmæssige rammer. Det gælder særlig Bosnien-Hercegovina og Kosovo, hvor der skal findes en løsning på territoriets status til støtte af dets økonomiske og politiske udvikling og stabiliteten i regionen. Landene i regionen skal arbejde for dialog og tolerance, særlig om etniske spørgsmål. Løsning af problemerne med flygtninges tilbagevenden og støtte af mindretal er også vigtigt for forsoning og varig stabilitet. Samarbejdet med Det Internationale Krigsforbrydertribunal vedrørende Det Tidligere Jugoslavien ICTY), som er en grundlæggende forudsætning for stabiliserings- og associeringsprocessen, har bedret sig, men Bosnien-Hercegovina og Serbien skal endnu gøre en større indsats.

Landene i regionen er nået vidt med reformer, men skal gøre en ekstra indsats for at forbedre deres retssystemer og bekæmpe korruption og organiseret kriminalitet. Kroatien og Serbien er veludstyret med administrativ kapacitet, som skal styrkes yderligere med henblik på stabiliserings- og associeringsaftalerne (EN). I de andre lande kræver den administrative kapacitet endnu en overhaling. Civilsamfundet har været i udvikling men er endnu for svagt og skal styrkes. Der har kunnet registreres en støt vækst, og erhvervsmiljøet har forbedret sig. De eksisterende stabiliserings- og associeringsaftaler og den centraleuropæiske frihandelsaftale danner allerede et gunstigt grundlag for økonomisk integration.

Tyrkiet har iværksat reformer, men de tager deres tid. De politiske reformer skal følges op, særlig hvad angår ytringsfrihed og de ikkemuslimske trossamfunds rettigheder, bekæmpelse af korruption, retsvæsenet, civil overvågning af sikkerhedsstyrkerne samt forholdene i den sydøstlige del af landet, hvor befolkningen bør kunne udøve sine rettigheder og friheder. De økonomiske reformer har haft berøring til makroøkonomisk stabilitet og budgetkonsolidering, arbejdsmarkedet, arbejdskraft, beskæftigelse, særlig blandt kvinder, den uformelle sektor, socialsikringssystemet og energi. Det er desuden et krav, at tillægsprotokollen til Ankaraaftalen anvendes i sin helhed og på ikkediskriminerende måde.

Seks prioriteter for udvidelsesstrategien for 2007-2008

Den nye konsensus om udvidelse fra 2006 (som omhandler bekræftelse af tilsagn, rimelige men strenge betingelser, bedre kommunikation med offentligheden, EU's integrationsevne) giver sikkerhed for udvidelsesprocessens kvalitet. Et væsentligt element til støtte af reformerne er, at der skal indfries strenge krav under hele udvidelsesprocessen, således at det – især for befolkningen – bliver troværdigt, at tiltrædelse er mulig.

Kommissionen agter at koncentrere sig om det væsentlige, som er de prioriterede reformer (konsolidering af staten, forvaltningspraksis og socioøkonomiske reformer), regionalt samarbejde og gode naboskabsforbindelser samt civilsamfundet, fordi disse faktorer bidrager til stabilitet og udvikling. Til grund for realiseringen af reformerne ligger der tiltrædelsespartnerskaber og europæiske partnerskaber med kandidatlandene og de potentielle kandidatlande, budgetovervågningsproceduren for kandidatlandene og førtiltrædelsesinstrumentet (Ipa).

Kommissionen støtter tiltrædelsesforhandlingerne med Kroatien og Tyrkiet. Dette medvirker til en tilnærmelse af disse to lande til EU og underbygger stabilitet, sikkerhed, konfliktforebyggelse og energiforsyning. Tiltrædelsesforhandlingerne bør derfor bygge på et solidt grundlag (referencekriterier for, hvornår de enkelte forhandlingskapitler skal åbnes og lukkes, konsekvensanalyser osv.). Fremskridt i forhandlingerne for Kroatiens vedkommende er også et kraftigt signal og et eksempel for landene på Vestbalkan. Tyrkiet har ligeledes en større strategisk rolle at spille som brohoved mellem Vesten og den islamiske verden. EU skal respektere sine forpligtelser og fortsætte forhandlingsprocessen, når betingelserne herfor er opfyldt.

Kommissionen støtter tanken om en styrkelse af det europæiske perspektiv for landene på Vestbalkan, og grundlaget herfor er stabiliserings- og associeringsprocessen, erklæringen fra Det Europæiske Råds topmøde i Thessaloniki i 2003 (EN), stabiliserings- og associeringsaftalerne og køreplanerne fra 2005 (EN), dagli ASA esistenti e dalla roadmap del 2005 (es de en fr). Kosovos status er et spørgsmål, som kommer i første række. Det er desuden vigtigt, at borgerne tilegner sig reformerne, og det gælder også en styrkelse af deres forbindelser med EU-borgere med opbakning i fællesskabsprogrammer for samarbejde og mobilitet og visumudstedelses- og tilbagetagelsesordninger. EU støtter også det regionale samarbejde, bl.a. i det regionale samarbejdsråd, som skal afløse stabilitetspagtens institutioner i 2008, og den centraleuropæiske frihandelsaftale, hvortil EU yder teknisk og finansiel bistand.

Ipa leverer i denne sammenhæng støtte til reformer efter en bestemt prioriteringsplan. Der vil blive etableret en ny mekanisme for støtte til udvikling af civilsamfundet og dialog med civilsamfundet og en mekanisme for støtte til infrastruktur med henblik på at forbedre koordinationen mellem de forskellige donorer. Endelig ydes der teknisk bistand til styrkelse af institutioner og forvaltningspraksis via instrumentet for teknisk bistand og informationsudveksling (TAIEX), støtte til forbedring af regeringsinstitutioner og SIGMA-forvaltningssystemerne (EN) og parvist samarbejde.

Støtten til forberedelse af folkeopinionen på udvidelse forudsætter en effektiv kommunikation om, hvad der står på spil, og hvordan tiltrædelse påvirker alle de involverede lande. Det har været en betydelig udfordring at kommunikere med den europæiske offentlighed om den femte udvidelse i 2004 og 2007 og at informere befolkningen i kandidatlandene og de potentielle kandidatlande om deres respektive landes muligheder for medlemskab. Myndigheder skal påtage sig denne opgave og opfordres til at fremkomme med kommunikationsprogrammer. Den nye mekanisme til fordel for civilsamfundet kan underbygge processen. Europæiske og nationale parlamentarikere, regionale og lokale myndigheder og civilsamfundet skal også bidrage, og Kommissionen supplerer deres aktiviteter.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Tiltrædelsespakken, som Kommissionen forelagde i november 2007, omfatter udvidelsesstrategien for 2007-2008, statusrapporterne for hvert land og forslag til reviderede tiltrædelsespartnerskaber og europæiske partnerskaber.

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet af 5. marts 2008 med titlen "Det vestlige Balkan: forbedring af det europæiske perspektiv" [KOM(2008) 127 endelig – Ikke offentliggjort i EUT].

Seneste ajourføring: 15.04.2008