Den nuværende udvidelsesstrategi har ført til en fornyet konsensus om udvidelsen, som skal sikre, at EU har tilstrækkelig kapacitet til at optage nye medlemmer. Denne konsensus tager udgangspunkt i den eksisterende strategi, som den udbygger for at støtte de tiltrædende lande ud fra erfaringerne fra den femte udvidelse. Der er også enighed om at skabe større offentlig opbakning til de fremtidige udvidelser.

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet af 8. november 2006 - Udvidelsesstrategi og vigtigste udfordringer 2006-2007, inkl. som bilag en særrapport om EU's evne til at integrere nye medlemmer [KOM(2006) 649 - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende)

Den nuværende udvidelsesstrategi er udgangspunktet for en fornyet konsensus om udvidelsen, der skal sikre, at de fremtidige udvidelser ikke bliver til hindring for Den Europæiske Unions funktionsdygtighed. Den femte udvidelse viste, at EU havde kapacitet til at fungere normalt, og styrkede samtidig EU's synlighed og rolle på den internationale scene.

Udvidelserne bidrager til at realisere målene om et område præget af fred og stabilitet, fælles værdier, velstand og konkurrenceevne. De stimulerer økonomien og styrker sammenholdet over for globaliseringens udfordringer. Den gradvise udvidelse af euroområdet styrker yderligere dette perspektiv (Slovenien deltager fra 1. januar 2007). Den frie bevægelighed for arbejdstagere fra de nye medlemsstater har også vist sig at være til fordel for de medlemsstater, der som Det Forenede Kongerige ikke indførte restriktioner på dette område (ved at øge nationalindkomsten og afhjælpe manglen på kvalificeret arbejdskraft).

De tidligere udvidelser har forbedret udvidelsesprocessen. Bulgarien og Rumænien, der fortsatte deres forberedelser i 2006 lige indtil tiltrædelsesdagen den 1. januar 2007, tjener til eksempel for de nye og potentielle kandidatlande, der vil gå samme vej.

Udvidelsesstrategien bygger på de tre principper, der er fastsat i strategien fra 2005 (es de en fr):

Førtiltrædelsesstrategien bygger bl.a. på tiltrædelsespartnerskaberne og de europæiske partnerskaber, som udpeger de områder, hvor landene først og fremmest bør gøre fremskridt. Montenegro har fået tilbudt et europæisk partnerskab, og de eksisterende partnerskaber vil blive revideret i slutningen af 2007.

Disse partnerskaber udgør rammen om den finansielle støtte, som ydes via instrumentet for førtiltrædelsesstøtte (IPA). Dette nye instrument for perioden 2007-2013 for støtte til kandidatlandene og de potentielle kandidatlande skulle sikre større smidighed og effektivitet i forbindelse med tildelingen af EU-midlerne, optimal udnyttelse af ressourcerne samt bedre koordinering mellem de internationale finansieringsinstitutter. Kommissionen vil foreslå en flerårig finansiel ramme med angivelse af støttebeløbene til hvert land og hvert område. Gennemførelsen vil gradvis blive uddelegeret til Kommissionens delegationer og senere til de nationale myndigheder, når de rede til at påtage sig arbejdet.

Det Europæiske Genopbygningsagentur ventes at indstille sine aktiviteter inden udgangen af 2008, da det har realiseret sine vigtigste mål i Serbien, Montenegro og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien.

Udvidelsesforhandlingerne er omfattet af en forhandlingsramme og foregår i et bestemt forløb. Det grundlæggende er, at landet vedtager og gennemfører EU-lovgivningen og accepterer traktaternes politiske mål. De forhandlinger, der er indledt med Kroatien og Tyrkiet, ventes at tilskynde de to lande til at fortsætte deres reformer og udvikle gode naboskabsforbindelser.

Som et nyt redskab er der fastsat særlige benchmarks * for forhandlingerne om de enkelte kapitler i EU-retten på grundlag af erfaringerne fra femte udvidelse. De skal bl.a. tilskynde kandidatlandene til at påbegynde deres reformer på et tidligt stadium. Der er opstillet benchmarks for åbningen og afslutningen af forhandlingerne om et givet kapitel. Hvis de ikke bliver opfyldt, kan forhandlingerne suspenderes, eller forhandlingerne om et kapitel, der var blevet midlertidigt lukket, kan genoptages.

For at konsolidere processen afholdes der desuden politiske og økonomiske dialoger mellem EU og kandidatlandene. Resultatet af disse dialoger bliver indarbejdet i forhandlingerne.

For landene på Vestbalkan vil opfyldelsen af deres forpligtelser i henhold til stabiliserings- og associeringsaftalen, bl.a. inden for handel, udgøre et væsentligt element ved evalueringen af deres tiltrædelsesansøgning. EU vil gradvis indføre diagonal kumulation af oprindelsesreglerne i stabiliserings- og associeringsaftalerne for at stimulere handelen og de regionale investeringer. I den forbindelse vil Verdenshandelsorganisationen (WTO) (ES) (EN) (FR) spille en vigtig rolle, selv om Bosnien og Hercegovina, Serbien og Montenegro stadig skal gøre en stor indsats for at blive medlemmer.

EU bekræftede i Salzburg i 2006 de europæiske perspektiver for landene på Vestbalkan og opfordrede dem til at udbygge deres regionale samarbejde som en faktor, der bidrager til stabilitet, økonomisk udvikling og indbyrdes forsoning. Der bør oprettes en ramme for deres samarbejde. Energifællesskabet (EN) og det fælles europæiske luftfartsområde (EN) er blevet en realitet, og der var forhandlinger i gang om undertegnelsen af en regional frihandelsaftale i 2006.

EU har til hensigt at lempe reglerne for visum (undtagen for Kroatien) og for tilbagetagelse (undtagen for Albanien) ved indgåelsen af en aftale, der skal fremme den mellemfolkelige kontakt (f.eks. mellem studerende og forskere). EU vil desuden koncentrere sin indsats om visse nøgleområder, som f.eks. energi, transport og økonomisk samarbejde.

Offentlighedens støtte til udvidelsen er af største vigtighed, og afhænger af bedre oplysning om fordelene ved udvidelsen. Dette kræver både større åbenhed og bedre adgang til de vigtigste arbejdsdokumenter (periodiske rapporter, fælles forhandlingspositioner osv.) samt offentliggørelsen af lettilgængelige og mere specifikke oplysninger på webstederne. Oplysningsarbejdet skal foretages af alle de implicerede parter: medlemsstaterne, de regionale og lokale myndigheder, civilsamfundet med støtte fra Kommissionen, dens repræsentanter og delegationer, samt Europa-Parlamentet.

Den gensidige forståelse mellem folkene er også et vigtigt element. Den vil blive støttet af den dialog mellem civilsamfundene, som blev iværksat i 2005 og bidrager til at fremme den mellemfolkelige kontakt bl.a. inden for kultur, uddannelse og forskning.

På Det Europæiske Råds anmodning i juni 2006 undersøger særrapporten EU's kapacitet til på mellemlang og lang sigt at integrere nye medlemsstater. På Det Europæiske Råds møde i København i 1993 blev det fastslået, at EU's integrations- og absorptionskapacitet bør vurderes for hver udvidelse for at sikre en let og harmonisk integration. Kommissionen vil gennemføre konsekvensanalyser på alle stadier i tiltrædelsesprocessen på grundlag af de særlige forhold i de enkelte kandidatlande, som den gjorde i sine udtalelser om deres tiltrædelsesansøgninger og i løbet af forhandlingerne.

Integrationskapaciteten er således et funktionelt begreb, der måler, om EU har kapacitet til at fortsætte sin udvikling og samtidig udvide sig. Spørgsmålet er "hvorvidt EU kan optage nye medlemmer på et bestemt tidspunkt eller i et givet tidsrum uden at sætte sine traktatfæstede politiske mål over styr".

Kommissionen har udarbejdet en metode til at vurdere de tre grundlæggende elementer i dette begreb:

Da disse udfordringer berører sikkerheden og stabiliteten i Europa, må EU være engageret under hele processen.

Efter den femte udvidelse er det største udestående problem en global løsning på Cypern-problemet og øens genforening under FN's auspicier. EU støtter denne proces og bidrager til at bringe øens isolation til ophør (ved at vedtage forordningen om den grønne linje, der skal sikre fri bevægelighed på hele øen, og bistandsprogrammet til fordel for det tyrkisk-cypriotiske samfund).

Hvad kandidatlandene angår, har Kroatien og Tyrkiet indledt tiltrædelsesforhandlinger og opfylder i store træk Københavnskriterierne. Begge lande har indledt reformer, om end de for Tyrkiets vedkommende foregår i et noget langsommere tempo. Kommissionen anbefaler landene at fortsætte deres indsats og sætte reformtempoet op.

Kroatien bør koncentrere sin indsats om gennemførelsen af EU-lovgivningen, reformen af retsvæsenet og af den offentlige forvaltning, bekæmpelse af korruption og indførelsen af økonomiske reformer. Regionalt samarbejde og gode naboskabsforbindelser er også af største vigtighed, da de bilaterale problemer endnu ikke er løst. Spørgsmålene om mindretalsrettigheder og flygtningenes tilbagevenden vil blive behandlet med særlig opmærksomhed.

Tyrkiet skal sætte mere ind på at sikre udtryksfrihed (bl.a. ophævelsen af artikel 301 i straffeloven), trosfrihed, kvinders og mindretals rettigheder og fagforeningsrettigheder, og landet bør styrke den civile demokratiske kontrol med militæret og harmonisere sin retshåndhævelse og domstolspraksis med EU's. Den økonomiske og sociale situation i den sydøstlige del af landet og den kurdiske befolknings rettigheder bør forbedres. Tyrkiets forhold til samtlige EU-medlemsstater bør desuden normaliseres ved en fuldstændig, ikke-diskriminerende gennemførelse af tillægsprotokollen til Ankara-aftalen og fjernelse af alle hindringer for de frie varebevægelser (erklæringen af 21. september 2005 fra Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater). Kommissionen vil fremsætte henstillinger herom på Det Europæiske Råds møde i december 2006.

Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien har haft status som kandidatland siden december 2005, hvilket både kan ses som en anerkendelse af det reformarbejde, som landet allerede har gennemført, og som en opfordring til at gøre yderligere fremskridt med henblik på tiltrædelsen. Landet bør således sætte reformtempoet op, især for så vidt angår politi og retsvæsen, bekæmpelse af korruption og den fuldstændige gennemførelse af stabiliserings- og associeringsaftalen og af Ohrid-rammeaftalen.

De potentielle kandidatlande gør fremskridt med at realisere deres europæiske perspektiv i overensstemmelse med Kommissionens køreplan (es de en fr) fra 2005. EU's tilnærmelse til disse lande vil blive styrket med indgåelsen af en stabiliserings- og associeringsaftale. EU har undertegnet en stabiliserings- og associeringsaftale med Albanien, og i afventning af at den træder i kraft, vil der fra 1. december 2006 blive anvendt en interimsaftale om handelsanliggender. For Bosnien og Hercegovina, Montenegro (uafhængigt siden folkeafstemningen i juni 2006) og Serbien vil fortsættelsen af forhandlingerne om en stabiliserings- og associeringsaftale afhænge af, at de i fuldt omfang samarbejder med Det Internationale Krigsforbrydertribunal for Det Tidligere Jugoslavien (ICTY).

Det er vigtigt, at disse lande styrker deres institutioner og fokuserer på politiske, retlige og økonomiske reformer og bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet. Bosnien og Hercegovina bør styrke sit europæiske perspektiv ved at indlede de nødvendige reformer på det politiske, økonomiske og især forfatningsmæssige område. Prioriteterne for Montenegro er fastsat i det europæiske partnerskab, og landet bør indlede de reformer, der er nødvendige for at opbygge en stat. Serbien står over for en række vigtige udfordringer, herunder Kosovos status. Efter at Serbien har udvist en konstruktiv holdning i forbindelse med Montenegros uafhængighed, har landet dog gjort fremskridt mod en økonomisk integration med EU, og det vil sikkert indhente de andre landes forspring med indgåelsen af en stabiliserings- og associeringsaftale. Landets nye forfatning skulle bidrage til at styrke dets regeringsførelse. Serbien har formået at bevare sin makroøkonomiske stabilitet, fortsætte privatiseringerne og tiltrække udenlandske investeringer. De igangværende tiltag til visumlempelse og landets deltagelse i EU's programmer skulle bidrage til at fremme denne tendens.

EU er stærkt engageret i Kosovo, hvor det samarbejder med MINUK og støtter arbejdet på at løse spørgsmålet om Kosovos status, der foregår under FN-generalsekretærens særlige udsending Martti Ahtisaaris auspicier. Det er nødvendigt at gennemføre en række vigtige reformer (retsstaten, økonomi og offentlig forvaltning, minoritetsrettigheder).

Dokumentets nøglebegreber

Benchmarks skal forbedre forhandlingernes kvalitet ved at give kandidatlandene et incitament til at foretage de nødvendige reformer på et tidligt tidspunkt i forløbet. Benchmarks er målelige kriterier, der er knyttet til de vigtigste punkter i det pågældende kapitel af EU-retten. De benchmarks, der fastsættes ved åbningen af forhandlingerne, vedrører sædvanligvis de væsentligste etaper i landets tilpasningsforberedelser (f.eks. strategier og handlingsplaner) og opfyldelsen af de aftalemæssige forpligtelser, som afspejler kravene i EU-retten. De benchmarks, der anvendes for afslutningen af et kapitel, vedrører især lovgivningsforanstaltninger, administrative og retlige organer og tilfredsstillende resultater med implementeringen af EU-retten. For kapitlerne på det økonomiske område omfatter de også kriteriet om en fungerende markedsøkonomi.

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet af 3. maj 2006 - Udvidelsen, to år efter - en økonomisk succes [KOM(2006) 200 - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet af 29. november 2006 - Tiltrædelsesforhandlinger med Tyrkiet [KOM(2006) 773 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].