Letland - Retlige og indre anliggender

Prioriterede opgaver på kort sigt:

Evaluering (oktober 1999)

Disse prioriterede opgaver er delvis blevet løst.

I bekæmpelsen af korruptionen er der gjort fremskridt både med hensyn til lovgivningen - en ny straffelov er sat i kraft - og med hensyn til forbedring af institutionsstrukturerne. Letland har imidlertid stadig et alvorligt korruptionsproblem, og der må gøres en langt større indsats for at imødegå dette. Hvad angår en reform af retsvæsenet, er der gjort store fremskridt med hensyn til forbedring af dommerstandens status og domstolens funktion. Man må imidlertid tage fat på en lang række punkter inden for dette område såsom retsfogedlovgivning, domstolenes infrastrukturer og fængslingsdommes varighed.

Evaluering (november 2000)

Der er iværksat en række foranstaltninger for at forbedre grænsekontrollen. Der er indgået aftaler om forbedring af informationsudveksling mellem de berørte instanser. I retssystemet er der stadig betydelige forsinkelser i forvaltningsprocedurerne i domsbehandlingen. Der er indført lufthavnstransitvisasystem. Proceduren for at opnå en opholdstilladelse er forenklet. Man er ved at oprette en database over asylansøgere. Korruption er fortsat et væsentligt problem.

Evaluering (november 2001)

Hvad grænsekontrollen angår har Letland opbygget en infrastruktur ved grænseposterne, ligesom der er taget mere effektivt udstyr i brug. De centrale administrative strukturer er blevet ændret, så man kan bekæmpe edb-kriminaliteten og menneskesmugling mere effektivt. Asyl- og immigrationspolitikken er i vid udstrækning bragt på linje med EU-retten. Der skal gøres en yderligere indsats for at sikre dommerstandens uafhængighed, uddannelse af dommere og overholdelse af procedurefrister.

Evaluering (oktober 2002)

På lovgivningsplanet er der gjort gode fremskridt med hensyn til de retshåndhævende myndigheder og retsvæsenet. Samarbejdet mellem myndigheder, bl.a. mellem politiet og de myndigheder, der har ansvaret for bekæmpelsen af hvidvaskning af penge, er blevet styrket. Inden for retsvæsenet lader resultaterne dog stadig vente på sig.

Evaluering (november 2003)

Se faktabladene om overtagelse af EU-retten.

Prioriterede opgaver på mellemlang sigt:

Evaluering (oktober 1999)

Den nye visumlovgivning, der blev vedtaget i april 1999, udgør et væsentligt skridt på vejen til håndhævelse af EU's praksis. Der er ikke registreret andre fremskridt inden for de øvrige sektorer.

Evaluering (november 2000)

Der er ingen fremskridt inden for området.

Evaluering (november 2001)

Letland har gjort fremskridt med hensyn til visumpolitik og politisamarbejde. I løbet af 2001 har landet vedtaget to handlingsplaner med henblik på iværksættelse af Schengen-bestemmelserne. Desuden er der gjort fremskridt i bekæmpelsen af korruptionen. Alligevel opfordrer Kommissionen Letland til at fortsætte bestræbelserne for at nå konkrete, væsentlige resultater.

Evaluering (oktober 2002)

Med hensyn til visum og asylret skrider tilpasningen af lovgivningen fremad, men det samme er ikke tilfældet på indvandringsområdet. I overensstemmelse med handlingsplanen har de kompetente myndigheder på ny fået tilført mere personale. Kontrollen ved de ydre grænser er blevet strammet med iværksættelsen af planen for udvikling af det lettiske grænsevagtkorps (2001-2005), øgede investeringer i udvikling af infrastrukturerne ved østgrænsen, installering af informationssystemer (REIS, UVIS) samt gennemførelse af uddannelsesforanstaltninger. Indførelsen af det integrerede søovervågningssystem skrider fremad, bl.a. med oprettelse af særlige søvagtenheder i det lettiske grænsevagtkorps.

Evaluering (november 2003)

Se faktabladene om overtagelse af EU-retten.

Efter undertegnelsen af tiltrædelsestraktaten den 16. april 2003 blev Cypern, Estland, Letland, Litauen, Malta, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn optaget i Den Europæiske Union den 1. maj 2004.

REFERENCER

Afgørelse 98/263/EF af 30.03.1998De Europæiske Fællesskabers Tidende L 121 af 23.04.1998

Afgørelse 1999/854/EF af 06.12.1999De Europæiske Fællesskabers Tidende L 335 af 28.12.1999

Kommissionens udtalelse KOM(97) 2004 endeligIkke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende

Kommissionens rapport KOM(98) 703 endeligIkke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende

Kommissionens rapport KOM(1999) 506 endeligIkke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende

Kommissionens rapport KOM(2000) 706 endeligIkke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende

Kommissionens rapport KOM(2001) 700 endelig - SEK(2001) 1749Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende

Kommissionens rapport KOM(2002) 700 endelig - SEK(2002) 1405Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende

Kommissionens rapport KOM(2003) 675 endelig - SEK(2003) 1203Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende

Traktaten om tiltrædelsen af Den Europæiske Union [Den Europæiske Unions Tidende L 236 af 23.9.2003]

Seneste ajourføring: 19.11.2004