Cypern
1) REFERENCER
Kommissionens udtalelse KOM(93) 313 endelig udg. - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende
Kommissionens rapport KOM(98) 710 endelig udg. - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende
Kommissionens rapport KOM(1999) 502 endelig udg. - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende
Kommissionens rapport KOM(2000) 702 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende
Kommissionens rapport KOM(2001) 700 endelig - SEK(2001) 1745 - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende
Kommissionens rapport KOM(2002) 700 endelig - SEK(2002) 1401 - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende
Traktat om tiltrædelse af Den Europæiske Union [Den Europæiske Unions Tidende L 236 af 23.9.2003]
2) RESUMÉ
Kommissionen var i sin udtalelse fra juli 1993 ikke i stand til at evaluere, i hvilket omfang de nationale bestemmelser var blevet bragt i overensstemmelse med EU-retten med hensyn til fri bevægelighed for personer.
I sin udtalelse fra november 1998 vurderede Kommissionen, at der er sket fremskridt på visse områder, såsom bekæmpelsen af hvidvaskning af penge, narkotikahandel og ulovlig indvandring. Der krævedes dog stadig en stor indsats på andre områder.
I Kommissionens rapport fra oktober 1999 blev der gjort rede for visse fremskridt med hensyn til indvandring og narkotikabekæmpelse. Til gengæld var der kun gjort få fremskridt for så vidt angår retssamarbejde (der var seks konventioner, der endnu ikke var ratificeret), asyl, visum og databeskyttelse.
Kommissionen fastslog i sin rapport fra november 2000, at der var gjort fremskridt inden for det civil- og strafferetlige samarbejde og inden for bekæmpelsen af svig og korruption. Generelt havde den indsats, der var gjort, medført en betydelig forbedring af de administrative strukturer. Der var dog fortsat behov for uddannelse inden for en række specifikke sektorer, såsom det personale, der tager sig af flygtninge. Kommissionen fastslog i sin rapport fra november 2001, at Cypern havde gjort fremskridt, især med hensyn til indvandringspolitikken, kontrollen ved de ydre grænser og bekæmpelsen af korruption og svig.
Rapporten fra oktober 2002 konstaterer, at de juridiske rammer og de nødvendige administrative strukturer nu i det store og hele er på plads. Cypern skal i fremtiden koncentrere sin indsats om at fuldende tilpasningen af lovgivningen til EU-regelværket og forbedre den administrative kapacitet generelt.
Tiltrædelsestraktaten blev underskrevet 16. april 2003 og tiltrædelsen fandt sted 1. maj 2004.
EU-RETTEN
Fri bevægelighed for personer
Princippet om alle europæiske borgeres fri bevægelig og ophold er nedfældet i artikel 14 (tidligere artikel 7A) i traktaten og i bestemmelserne om unionsborgerskabet (artikel 18, tidligere artikel 8A). Maastricht-traktaten placerer asylpolitik, passage af Unionens ydre grænser og indvandringspolitik blandt spørgsmålene af fælles interesse for medlemsstaterne. Med Amsterdam-traktaten, som trådte i kraft den 1. maj 1999, indarbejdes disse anliggender i EF-traktaten (artikel 61 til 69), dog med en overgangsperiode på fem år, før EF-procedurerne gælder i deres helhed. Det drejer sig om med tiden at oprette et "område med frihed, sikkerhed og retfærdighed" uden personkontrol ved de indre grænser uanset de rejsendes nationalitet. Side om side hermed skal der lægges fælles standarder for kontrollen ved Unionens ydre grænser, visum-, asyl - og indvandringspolitik. Rådets og Kommissionens handlingsplan af 3. december 1998 indeholder en tidsplan for de foranstaltninger, der skal træffes til at realisere disse mål i løbet af de kommende fem år.
Nogle af medlemsstaterne anvender allerede de fælles regler på disse områder med afsæt i Schengen -aftalerne, hvoraf den første blev undertegnet i 1985. Disse mellemstatslige aftaler er med Amsterdam-traktatens ikrafttræden blevet integreret i EU og udgør nu en del af EU-retten, som kandidatlandene skal overtage.
Asylpolitik
Den europæiske asylpolitik er blevet et anliggende af fælles interesse for medlemsstaterne siden Maastricht-traktaten, og den bygger i hovedsagen på instrumenter uden juridisk rækkevidde, f.eks. London-resolutionerne af 1992 om tydeligt ubegrundede asylansøgninger og princippet om modtagertredjelande eller om internationale konventioner som f.eks. Genève-konventionen af 1951 om flygtninges retsstilling.
Inden for rammerne af Schengen-aftalerne undertegnede medlemsstaterne den 15. juni 1990 Dublin-konventionen om fastsættelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, der indgives i en af Den Europæiske Unions medlemsstater, som trådte i kraft den 1. september 1997. Spørgsmålet var ikke afklaret i Genève-konventionen. Det udvalg, der er nedsat ved konventionen, har siden vedtaget en række gennemførelsesforanstaltninger.
Foruden Rådets og Kommissionens handlingsplan af 3. december 1998 er det nødvendigt med en global strategi. Rådet har derfor oprettet en task force om asyl og indvanding.
Indvandringspolitik
Dette spørgsmål er blevet et anliggende af fælles interesse for medlemsstaterne siden Maastricht-traktaten, som henhører under det mellemstatslige samarbejde om indre anliggender, men der findes endnu ikke nogen virkelig europæisk politik. Der findes ingen regler for tredjelandes statsborgeres indrejse og ophold på territoriet.
Dog skal der i henhold til handlingsplanen af 3. december 1998 vedtages specifikke foranstaltningerne på området.
Samarbejde på det civilretlige område
Der er kun vedtaget få foranstaltninger på dette område, hvor EU har kunnet intervenere siden Maastricht-traktaten. Den vigtigste til dato er konvention om forkyndelse i EU af retslige og udenretslige dokumenter i sager om civile eller kommercielle spørgsmål. Hovedinstrumenterne til at lette samarbejdet på det civilretlige område er udarbejdet på internationalt plan (f.eks. Rom- og Bruxelles -konventionerne).
Der skal i henhold til Rådets og Kommissionens handlingsplan af 3. december 1998 også vedtages nye regler.
Politisamarbejde, toldsamarbejde og samarbejde på det strafferetlige område
EU-retten på disse områder har i hovedsagen sit udspring i samarbejdet i henhold til afsnit VI i traktaten om Den Europæiske Union eller " tredje søjle ". Amsterdam-traktaten har ændret retsbestemmelserne på området. Afsnit VI vedrører nu i det væsentlige politisamarbejde, bekæmpelse af organiseret kriminalitet, bekæmpelse af ulovlig narkotikahandel, bekæmpelse af korruption og bedrageri, samarbejde på det strafferetlige område og toldsamarbejde. De mellemstatslige procedurer, der blev fastlagt ved Maastricht-traktaten i 1993, gælder stadigvæk.
EU-retten vedrørende de retlige og indre anliggender kræver et udbredt konkret samarbejde mellem administrationerne og forskrifter og en effektiv anvendelse deraf. Af denne grund finansierede Europa-Kommissionen og Europarådet mellem 1996 og 1998 et første "Octopus"-program. "Octopus II" (1999-2000) skal hjælpe de central- og østeuropæiske lande og nogle af de nye uafhængige stater med at indføre ny lovgivning og forfatningsbestemmelser efter modellen for de gældende regler i EU, sammen med uddannelse og bistand til alle, som er involveret i bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet. Desuden undertegnede EU og de central- og østeuropæiske lande (CØE-landene) den 28. maj 1998 en pagt om bekæmpelse af organiseret kriminalitet.
For Unionens vedkommende angives i Rådets og Kommissionens handlingsplan af 3. december 1998, hvilke foranstaltninger der skal vedtages på kort sigt (to år) og på mellemlang sigt (fem år) til at skabe et virkeligt område med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Heriblandt kan nævnes udviklingen af den europæiske politienhed (Europol), etablering af forbindelser mellem enheden og medlemsstaternes retslige myndigheder, indarbejdning af Schengen-reglerne i politi- og toldsamarbejdet og indsamling og lagring af oplysninger vedrørende grænseoverskridende kriminalitet.
EVALUERING
Der er ved at blive indført en lovgivningsmæssig ramme for beskyttelse af personoplysninger. Cypern har ratificeret Europarådets konvention om beskyttelse af det enkelte menneske i forbindelse med elektronisk databehandling af personoplysninger. Den tilsvarende nationale lovgivning trådte i kraft i november 2001. Hvad angår visumpolitikken er Cyperns lovgivning stort set bragt i overensstemmelse med EU-retten. Udstedelsen af visa ved grænserne er blevet afskaffet. På nuværende tidspunkt er der kun visumpligt for statsborgere fra syv lande. På grund af den stigende arbejdsbyrde med visumudstedelser skal der imidlertid fortsat gøres fremskridt på dette område.
Der er gjort fremskridt med gennemførelsen af Schengen-handlingsplanen, der blev vedtaget i maj 2001, og forberedelserne til at deltage i Schengen-informationssystemet (SIS II). Men der er stadig forsinkelser i gennemførelsen af SIS II, hvilket skyldes ændringen af systemet.
De foranstaltninger, der i handlingsplanen tager sigte på at modernisere udstyret til kontrollen ved de ydre grænser, er ved at blive iværksat. Hvad angår indvandring blev udlændingeloven ændret i marts 2001. I løbet af 2000 vedtog Rådet en række afgørelser om forskellige emner, herunder uledsagede mindreårige, udvisning af tredjelandsstatsborgere, der ulovligt opholder sig i medlemsstaterne, og udveksling af oplysninger om indvandring. I juli 2001 vedtog Parlamentet desuden en forordning om familiesammenføring. I december 2001 blev der foretaget en anden tilpasning til regelværket, denne gang vedrørende tredjelandsborgeres indrejse med henblik på studier eller selvstændig erhvervsvirksomhed. I juni 2002 blev bestemmelserne om udlændinge og indvandring ændret med sigte på at indføre samme praksis for udvisning som den, medlemsstaterne følger.
På asylområdet er der sket visse fremskridt. Ændringen til loven om flygtninge er vedtaget. "Non-refoulement"-princippet er sikret ved loven om asylret fra 2000, ændringer vedtaget i 2002 og den cypriotiske forfatning. Den administrative kapacitet er delvis blevet styrket med oprettelsen i oktober 2000 af en flygtningemyndighed, der trådte i funktion i januar 2002.
Hvad angår politisamarbejde og bekæmpelse af organiseret kriminalitet, konstaterer rapporten fra 2002, at Cypern skal lægge en global strategi til bekæmpelse af de nye former for organiseret kriminalitet og overtrædelser. Landet har undertegnet, men ikke ratificeret, De Forenede Nationers konvention fra 2000 om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet (Palermo-konventionen) og de dertil hørende tre protokoller. Desuden skal Cypern ratificere konventionen om gensidig retshjælp i straffesager og ændre loven om våbenerhvervelse og -besiddelse. Andre vigtige konventioner er blevet ratificeret, herunder:
Desuden blev koordineringscentrene og de kompetente udvalg for bekæmpelse af organiseret kriminalitet udpeget i november 2000. Takket være en straffelovsændring, der trådte i kraft i marts 2002, har Cypern indrettet sin lovgivning efter den fælles aktion i 1998 om at gøre det strafbart at deltage i en kriminel organisation.
Generelt er Cyperns lovgivning om bekæmpelse af svig og korruption blevet bragt i overensstemmelse med EU-retten. Europarådets strafferetskonventionom korruption trådte i kraft i juli 2002, men den civilretlige konvention om korruption, der blev underskrevet i november 1999, er endnu ikke ratificeret. Der skal fortsat gøres en indsats med hensyn til bekæmpelse af svig, der skader Fællesskabets finansielle interesser.
I marts 2001 ændrede Cypern narkotikaloven fra 1977, således at lovgivningen er blevet bragt i overensstemmelse med EU-retten med hensyn til prækursorer til fremstilling af narkotika. Cypern må i højere grad koncentrere sig om at forberede sig til at deltage i det europæiske informationsnet for narkotika og narkotikamisbrug (REITOX). Desuden har landet indgivet sin anmodning om at deltage i Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug. Dette forudsætter centralisering af oplysningerne gennem oprettelse af et nationalt kontaktorgan samt udarbejdelse af en national narkotikabekæmpelsesstrategi.
Loven om hvidvaskning af penge blev ændret i november 2000 og frembyder effektive midler. Siden 1997 har man haft en enhed for bekæmpelse af hvidvaskning af penge (MOKAS). Desuden har Cypern fortsat på internationalt plan et tæt samarbejde om hvidvaskning af penge.
Hvad angår toldsamarbejdet er der sket fremskridt, både med hensyn til menneskelige ressourcer (omorganisering og intensivering af uddannelsen af personalet) og den tekniske kapacitet (nyt udstyr, indførelsen af edb i toldstyrelsen). Med henblik på Cyperns tilslutning til konventionen om gensidig bistand og samarbejde mellem toldmyndighederne er det imidlertid nødvendigt, at landet gør en yderligere indsats for at gøre toldkontrollen mere effektiv. Generelt har toldstyrelsen udviklet et tæt samarbejde med toldmyndighederne i medlemsstaterne. I december 2001 ratificerede landet protokollen om gensidig administrativ bistand på toldområdet mellem Cypern og EU.
De fleste af konventionerne vedrørende samarbejdet på det straffe- og civilretlige område er allerede underskrevet. I februar 2001 vedtog Cypern den lovgivning, der er nødvendig for, at man kan anvende den europæiske konvention om gensidig retshjælp. Den europæiske konvention om overførsel af retsforfølgning i straffesager trådte i kraft i marts 2002. Nu skal landet især sikre, at fællesskabsinstrumenterne for gensidig anerkendelse og håndhævelse af retsafgørelser tages i anvendelse.
Med ratificeringen af den europæiske konvention om beskyttelse af det enkelte menneske i forbindelse med elektronisk databehandling af personoplysninger har Cypern ratificeret alle de juridiske instrumenter vedrørende menneskerettigheder, der indgår i EU's lovgivning om retlige og indre anliggender.
Seneste ajourføring: 12.11.2003