Slovenien

1) REFERENCER

Kommissionens udtalelse KOM(97) 2010 endelig udg. - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende

Kommissionens rapport KOM(98) 709 endelig udg. - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende

Kommissionens rapport KOM(1999) 512 endelig udg. - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende

Kommissionens rapport KOM(2000) 712 endelig udg. - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende

Kommissionens rapport KOM(2001) 700 endelig udg. - SEK(2001) 1755- Ikke offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende

Kommissionens rapport KOM(2000) 7000 endelig udg. - SEK(2002) 1411 - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende

Traktat om tiltrædelse af Den Europæiske Union [Den Europæiske Unions Tidende L 236 af 23.9.2003]

2) RESUMÉ

I sin udtalelse fra juli 1997 vurderede Europa-Kommissionen, at Sloveniens politik vedrørende indvandring og arbejdstilladelser var ret restriktiv, men den konstaterede også, at der var lovændringer på vej. Med hensyn til retlige og indre anliggender mente Europa-Kommissionen, at Slovenien generelt havde vist, at det kunne gøre fremskridt på afgørende områder, især med hensyn til indvandring og grænsekontrol. Hvis der også blev opnået fremskridt på andre områder, især hvad angår retsvæsenets funktion, asylretten og bekæmpelsen af organiseret kriminalitet, skulle Slovenien således i løbet af ganske få år kunne leve fuldstændig op til EU-retten om retlige og indre anliggender.

I rapporten fra november 1998 konstaterede Kommissionen, at Slovenien havde gjort store fremskridt, undtagen med hensyn til politiet. Men for at Slovenien skulle kunne nå målene for tiltrædelsespartnerskabet på mellemlang sigt, skulle der gøres en stor indsats med hensyn til lovgivningspolitikken (vedtagelse af de internationale konventioner og tilpasning af den slovenske lovgivning) og de menneskelige ressourcer. Der var således brug for mere og bedre kvalificeret personale, specielt i forbindelse med gennemførelsen af ny lovgivning.

I 1999 konstaterede Kommissionen, at Slovenien havde gjort betydelige fremskridt med indførelse og revision af retlige instrumenter og med oprettelse af nye strukturer på området indvandring og asylret. Der var frigjort budgetmidler dertil. Slovenien skulle nu afslutte sin tilpasning, bl.a. ved at vedtage love på områderne grænsekontrol og narkotika.

I rapporten fra november 2000 konstaterede Kommissionen, at Slovenien havde gjort betydelige fremskridt på næsten alle områder. Harmoniseringen af lovgivningen og styrkelsen af forvaltningen var kommet i første række for den slovenske regering. Yderligere foranstaltninger må under alle omstændigheder gennemføres med henblik på forbedring af kontrollen ved de ydre grænser.

I rapporten fra november 2001 konstaterer Kommissionen, at Slovenien siden sidste rapport havde gjort visse fremskridt inden for de retlige og indre anliggender, bl.a. for så vidt angik styrkelse af forvaltningen.

I rapporten fra oktober 2002 konkluderede Kommissionen, at der var gjort yderligere fremskridt med hensyn til beskyttelse af data, indvandring, asylret, politisamarbejde og bekæmpelse af organiseret kriminalitet. Til gengæld havde situationen næsten ikke ændret sig på narkotikaområdet.

Tiltrædelsestraktaten blev underskrevet 16. april 2003 og tiltrædelsen fandt sted 1. maj 2004.

EU-RETTEN

Fri bevægelighed for personer

Princippet om alle europæiske borgeres fri bevægelighed og ophold er nedfældet i artikel 14 (tidligere artikel 7A) i traktaten og i bestemmelserne om unionsborgerskabet (artikel 18, tidligere artikel 8A). Maastricht-traktaten placerer asylpolitik, passage af Unionens ydre grænser og indvandringspolitik blandt spørgsmålene af fælles interesse for medlemsstaterne. Med Amsterdam-traktaten, som trådte i kraft den 1. maj 1999, indarbejdes disse anliggender i EF-traktaten (artikel 61 til 69), dog med en overgangsperiode på fem år, før EF-procedurerne gælder i deres helhed. Det drejer sig om med tiden at oprette et "område med frihed, sikkerhed og retfærdighed" uden personkontrol ved de indre grænser uanset de rejsendes nationalitet. Side om side hermed skal der lægges fælles standarder for kontrollen ved Unionens ydre grænser, visum-, asyl - og indvandringspolitik. Rådets og Kommissionens handlingsplan af 3. december 1998 indeholder en tidsplan for de foranstaltninger, der skal træffes til at realisere disse mål i løbet af de kommende fem år.

Nogle af medlemsstaterne anvender allerede de fælles regler på disse områder med afsæt i Schengen -aftalerne, hvoraf den første blev undertegnet i 1985. Disse mellemstatslige aftaler er blevet indarbejdet i rammerne for Den Europæiske Union med Amsterdam-traktatens ikrafttræden og udgør nu en del af EU-retten, som ansøgerlandene skal overtage.

Slovenien har erklæret, at det vil overholde bestemmelserne i Schengen-aftalen. Det er begyndt at forberede sig på dette og har anmodet om hjælp fra medlemsstaterne, bl.a. med hensyn til styrkelsen af kontrollen ved de ydre grænser. De nødvendige ændringer af lovgivningen om grænsekontrol og af udlændingeloven er allerede sat på regeringens treårige program.

Asylpolitik

Den europæiske asylpolitik er blevet et anliggende af fælles interesse for medlemsstaterne siden Maastricht-traktaten, og den bygger i hovedsagen på instrumenter uden juridisk rækkevidde, f.eks. London-resolutionerne af 1992 om tydeligt ubegrundede asylansøgninger og princippet om modtagertredjelande eller om internationale konventioner som f.eks. Genève-konventionen af 1951 om flygtninges retsstilling.

Inden for rammerne af Schengen-aftalerne undertegnede medlemsstaterne den 15. juni 1990 Dublin-konventionen om fastsættelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, der indgives i en af Den Europæiske Unions medlemsstater, som trådte i kraft den 1. september 1997. Spørgsmålet var ikke afklaret i Genève-konventionen. Det udvalg, der er nedsat ved konventionen, har siden vedtaget en række gennemførelsesforanstaltninger.

Foruden Rådets og Kommissionens handlingsplan af 3. december 1998 er det nødvendigt med en global strategi. Rådet har derfor oprettet en task force om asyl og indvandring.

Indvandringspolitik

Dette spørgsmål er blevet et anliggende af fælles interesse for medlemsstaterne siden Maastricht-traktaten, som henhører under det mellemstatslige samarbejde om indre anliggender, men der findes endnu ikke nogen virkelig europæisk politik. Der findes ingen regler for tredjelandes statsborgeres indrejse og ophold på territoriet.

Dog skal der i henhold til handlingsplanen af 3. december 1998 vedtages specifikke foranstaltninger på området.

Samarbejde på det civilretlige område

Der er kun vedtaget få foranstaltninger på dette område, hvor EU har kunnet intervenere siden Maastricht-traktaten. Den vigtigste til dato er konvention om forkyndelse i EU af retslige og udenretslige dokumenter i sager om civile eller kommercielle spørgsmål. Hovedinstrumenterne til at lette samarbejdet på det civilretlige område er udarbejdet på internationalt plan (f.eks. Rom- og Bruxelles -konventionerne).

Der skal i henhold til Rådets og Kommissionens handlingsplan af 3. december 1998 også vedtages nye regler.

Politisamarbejde, toldsamarbejde og samarbejde på det strafferetlige område

Regelværket på disse områder har i hovedsagen sit udspring i samarbejdet i henhold til afsnit VI i traktaten om Den Europæiske Union eller " tredje søjle ". Amsterdam-traktaten har ændret retsbestemmelserne på området. Afsnit VI vedrører nu i det væsentlige politisamarbejde, bekæmpelse af organiseret kriminalitet, bekæmpelse af ulovlig narkotikahandel, bekæmpelse af korruption og bedrageri, samarbejde på det strafferetlige område og toldsamarbejde. De mellemstatslige procedurer, der blev fastlagt ved Maastricht-traktaten i 1993, gælder stadigvæk.

EU-retten vedrørende de retlige og indre anliggender kræver et udbredt konkret samarbejde mellem administrationerne og forskrifter og en effektiv anvendelse deraf. Af denne grund finansierede Europa-Kommissionen og Europarådet mellem 1996 og 1998 et første "Octopus"-program. "Octopus II" (1999-2000) skal hjælpe de central- og østeuropæiske lande og nogle af de nye uafhængige stater med at indføre ny lovgivning og forfatningsbestemmelser efter modellen for de gældende regler i EU, sammen med uddannelse og bistand til alle, som er involveret i bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet. Desuden undertegnede EU og de central- og østeuropæiske lande den 28. maj 1998 en pagt om bekæmpelse af organiseret kriminalitet.

For Unionens vedkommende angives i Rådets og Kommissionens handlingsplan af 3. december 1998, hvilke foranstaltninger der skal vedtages på kort sigt (to år) og på mellemlang sigt (fem år) til at skabe et virkeligt område med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Heriblandt kan nævnes udviklingen af den europæiske politienhed (Europol), etablering af forbindelser mellem enheden og medlemsstaternes retslige myndigheder, indarbejdning af Schengen-reglerne i politi- og toldsamarbejdet og indsamling og lagring af oplysninger vedrørende grænseoverskridende kriminalitet.

Europaaftalen om associering og hvidbogen om de central- og østeuropæiske lande og det indre marked

Europaaftalen om associering med Slovenien omfatter en række bestemmelser om samarbejde om bekæmpelse af narkotikamisbrug og hvidvaskning af penge.

Hvidbogen om de central- og østeuropæiske lande og det indre marked omtaler ikke direkte spørgsmål vedrørende søjle 3, men der er henvisninger til bl.a. hvidvaskning af penge og den frie bevægelighed for personer, som er snævert forbundet med forskellige spørgsmål inden for retlige og indre anliggender.

EVALUERING

Loven om persondatabeskyttelse blev ændret i juni 2001. I oktober 2001 blev loven om fortrolige oplysninger vedtaget. Denne lov regulerer beskyttelsen af sådanne oplysninger i offentlige institutioner. I øvrigt blev Kontoret for Beskyttelse af Fortrolige Oplysninger oprettet i marts 2002.

Kommissionen konstaterer, at lovgivningen om databeskyttelse i vid udstrækning ligger på linje med EU-retten.

I januar 2001 vedtog Slovenien bestemmelser om visumudstedelse ved grænseovergangene, visumudstedelse af humanitære årsager og tilbagetrækning af visum. I marts 2001 blev de nye slovenske pas desuden udleveret. I november 2001 undertegnede Slovenien og Bulgarien en aftale om ophævelse af visum og samarbejde på et vist antal områder. Visumpolitikken er stort set på linje med EU-retten.

Der er gjort nogle fremskridt på området for kontrol ved de ydre grænser. I juli 2001 indgik Slovenien en aftale med Kroatien om løsning af problemet vedrørende sø- og landegrænserne. Kommissionen vurderer, at forstærkningen af kontrollen må komme i første række, i betragtning af at Slovenien i stigende grad bliver et gennemgangsland for ulovlige indvandrere. Der blev i juni 2002 i det normale politikorps' direktorat oprettet en ny særlig enhed med ansvar for grænsekontrol. Kommissionen konstaterede i rapporten fra 2002, at moderniseringen af politiets og grænsevagternes udstyr var fortsat.

I Schengen-handlingsplanen, der blev vedtaget af Slovenien i maj 2001, fastslås det, hvor stort behovet for ansættelser og uddannelse er for tidsrummet 2000-2001 med henblik på sikring af en passende kontrol.

For så vidt angår indvandring, er der gjort fremskridt, men bestemmelserne om opholdstilladelse er stadig ikke vedtaget. I januar 2001 trådte loven om beskæftigelse af tredjelandsborgere i kraft. Endvidere har Slovenien indgået tilbagetagelsesaftaler med 23 lande (Østrig, Belgien, Bulgarien, Canada, Kroatien, Danmark, Estland, Frankrig, Grækenland...). I november 2001 godkendte regeringen en protokol om indførelsen af tilbagetagelsesaftalen mellem Slovenien og Forbundsrepublikken Jugoslavien. En tilbagetagelsesaftale med Bosnien-Herzegovina blev indgået i marts.

Loven om asylret blev ændret første gang i december 2000. I juli 2001 blev der indført ændringer vedrørende bl.a. indrømmelse af asyl af humanitære årsager. I oktober 2000 vedtog Slovenien bestemmelser om fremgangsmåden for modtagelse og indkvartering af udenlandske statsborgere i flygtningecentre. I juli vedtog Slovenien ændringer til loven om midlertidig beskyttelse. Disse ændringer har til formål at forbedre retsstillingen for fordrevne personer fra Bosnien og Herzegovina, der har opnået midlertidig beskyttelse i højst ti år.

På området for politisamarbejde er politiet blevet omorganiseret, og der er oprettet særenheder, bl.a. vedrørende organiseret kriminalitet. Endvidere indgik Slovenien i oktober 2001 en samarbejdsaftale med Europol, som blev ratificeret af Parlamentet i februar 2002. Gennemførelsen af aftalen er påbegyndt, og der er etableret en informationsforbindelse med Europols hovedkvarter.

Samarbejdet med de andre politimyndigheder i medlemsstaterne fortsætter. Der er oprettet blandede patruljer med henblik på kontrol af de mest udsatte strækninger langs den italiensk-slovenske grænse. På området for bekæmpelse af organiseret kriminalitet har Slovenien ratificeret en samarbejdsaftale med Rumænien. Aftalen med Bulgarien om bekæmpelse af organiseret kriminalitet, ulovlig narkotika, ulovlig handel med prækursorer og terrorisme, som blev undertegnet i november 2001, blev ratificeret i februar 2002. En anden samarbejdsaftale på området blev indgået med Estland i juni 2002.

Hvad angår kampen mod terrorisme undertegnede Slovenien i november 2002 den internationale konvention om bekæmpelse af finansieringen af terrorisme.

I september 2001 ratificerede Slovenien OECD's konvention om bekæmpelse af korruption af udenlandske offentligt ansatte i forbindelse med internationale handelstransaktioner. Med henblik på effektiv bekæmpelse af svindel er politiet desuden blevet omorganiseret, og de råder nu over særenheder. I henhold til rapporten fra 2002 er der intet nyt med hensyn til tilpasningen til konventionen om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser og protokollerne hertil.

Det nye informationskontor i sundhedsministeriet har til opgave at indsamle og udveksle oplysninger om bekæmpelse af narkotikamisbrug. Der må udfoldes yderligere bestræbelser, i betragtning af at Slovenien er et gennemgangsland for narko på Balkan-ruten og i stigende grad bliver et narkoforbrugsland. Kommissionen bemærker i sin rapport fra 2002, at der ikke er sket noget nyt siden offentliggørelsen af den seneste ordinære rapport vedrørende bekæmpelse af narkotikamisbrug.

I september 2001 blev den nye lov om hvidvaskning af penge vedtaget. Der blev i juni vedtaget ændringer til denne lov. Formålet med disse ændringer er at tilpasse lovgivningen til EU-retten.

For så vidt angår toldsamarbejdet har Slovenien ratificeret en aftale om gensidig bistand med den tidligere jugoslaviske republik Makedonien (FYROM) og med Norge. I henhold til rapporten fra 2002 fortsættes moderniseringen af toldvæsenets edb-systemer.

På området for retligt samarbejde har Slovenien ratificeret den europæiske konvention om gensidig bistand i straffesager tillige med dennes tillægsprotokol. Desuden er der indgået udleveringsaftaler med Østrig, Kroatien, Frankrig, Makedonien, Tyskland, Italien, Rumænien og Tyrkiet. I rapporten fra 2002 konstaterer Kommissionen, at der ikke er sket noget nyt med hensyn til det civil- og strafferetlige samarbejde.

Slovenien har ratificeret alle de retlige instrumenter vedrørende menneskerettighederne, der indgår i regelværket vedrørende retlige og indre anliggender.

Seneste ajourføring: 12.12.2002