Polen

1) REFERENCER

Kommissionens udtalelse KOM(97) 2005 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende

Kommissionens rapport KOM(98) 701 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende

Kommissionens rapport KOM(1999) 509 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende

Kommissionens rapport KOM(2000) 709 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende

Kommissionens rapport KOM(2001) 700 endelig - SEK(2001) 1752 - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende

Kommissionens rapport KOM(2002) 700 endelig - SEK(2002) 1408 - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende

Traktat om tiltrædelse af Den Europæiske Union [Den Europæiske Unions Tidende L 236 af 23.9.2003]

2) RESUMÉ

Hvad angår gensidig anerkendelse af eksamensbeviser og kvalifikationsbeviser vurderedes det i udtalelsen fra juli 1997, at der kan skabes overensstemmelse på mellemlang sigt, hvis de nuværende bestræbelser intensiveres. Hvad angår den fri bevægelighed for personer, må der gøres en stor indsats, hvis de tilbageværende problemer skal løses på mellemlang sigt. Med hensyn til retlige og indre anliggender (RIA) vil Polen i løbet af ganske få år kunne overholde de regler, der gælder i EU, hvis der gøres en vedvarende indsats for at forbedre situationen.

I rapporten fra november 1998 vurderedes det, at Polen generelt havde udviklet sig positivt på alle områder undtagen med hensyn til narkotikabekæmpelse. Der skulle dog gøres en ekstra indsats for at kunne realisere målsætningerne på mellemlang sigt i henhold til tiltrædelsespartnerskabet for hurtigt at kunne vedtage de nødvendige lovbestemmelser og for at kunne skabe bedre administrative strukturer og forbedre de forhåndenværende midler, navnlig med hensyn til asyl og bekæmpelse af organiseret kriminalitet.

I rapporten fra oktober 1999 blev det til gengæld understreget, at de lovgivningsmæssige fremskridt på dette område havde været meget beskedne. Polen havde på kort sigt store mangler at afhjælpe, specielt med hensyn til udlændingelovgivningen. Der måtte ligeledes gøres en stor indsats med hensyn til indgåelse af tilbagetagelsesaftaler og bekæmpelse af narkotikamisbrug. Endvidere var det nødvendigt at forbedre de administrative strukturer med menneskelige og finansielle ressourcer. Der måtte også ydes en særlig indsats med hensyn til udviklingen af det internationale samarbejde på det retlige område og politiområdet.

I rapporten fra november 2000 konstateredes det, at der var sket fremskridt på næsten alle områder inden for retlige og indre anliggender. Der skulle dog endnu gøres en indsats for bekæmpelse af korruption, som i øjeblikket er et større problem i den polske forvaltning.

I rapporten fra november 2001 konstaterede Kommissionen, at fremskridtene vedrørende retlige og indre anliggender var opmuntrende, navnlig vedrørende grænsekontrol, politisamarbejde, databeskyttelse, visum og indvandring. Kommissionen opfordrede dog Polen til at fortsætte indsatsen vedrørende bekæmpelse af svig samt det retlige samarbejde.

I rapporten fra 2002 konstateres det, at Polen har gjort meget betydelige fremskridt, idet det vigtigste af lovgivningen er omsat til polsk lovgivning. Der kan ligeledes meldes om fremskridt med hensyn til skabelse af den nødvendige administrative kapacitet, men der skal stadig udfoldes bestræbelser på hvert af de områder, der henhører under RIA.

Tiltrædelsestraktaten blev underskrevet 16. april 2003 og tiltrædelsen fandt sted 1. maj 2004.

EU-RETTEN

Fri bevægelighed for personer

Princippet om alle europæiske borgeres fri bevægelighed og ophold er nedfældet i artikel 14 (tidligere artikel 7A) i traktaten og i bestemmelserne om unionsborgerskabet (artikel 18, tidligere artikel 8A). Maastricht-traktaten placerer asylpolitik, passage af Unionens ydre grænser og indvandringspolitik blandt spørgsmålene af fælles interesse for medlemsstaterne. Med Amsterdam-traktaten, som trådte i kraft den 1. maj 1999, indarbejdes disse anliggender i EF-traktaten (artikel 61 til 69), dog med en overgangsperiode på fem år, før EF-procedurerne gælder i deres helhed. Det drejer sig om med tiden at oprette et " område med frihed, sikkerhed og retfærdighed " uden personkontrol ved de indre grænser uanset de rejsendes nationalitet. Side om side hermed skal der lægges fælles standarder for kontrollen ved Unionens ydre grænser, visum-, asyl - og indvandringspolitik. Rådets og Kommissionens handlingsplan af 3. december 1998 indeholder en tidsplan for de foranstaltninger, der skal træffes til at realisere disse mål i løbet af de kommende fem år.

Nogle af medlemsstaterne anvender allerede de fælles regler på disse områder med afsæt i Schengen -aftalerne, hvoraf den første blev undertegnet i 1985. Disse mellemstatslige aftaler er blevet indarbejdet i rammerne for Den Europæiske Union med Amsterdam-traktatens ikrafttræden og udgør nu en del af EU-retten, som kandidatlandene skal overtage.

Polen har erklæret, at det vil overholde bestemmelserne i Schengen-aftalen. Det har opfordret til et institutionelt og teknisk samarbejde, navnlig for så vidt angår kontrollen ved de ydre grænser. Forbedring og modernisering af denne kontrol lægger nemlig beslag på betydelige finansielle ressourcer.

Asylpolitik

Den europæiske asylpolitik er blevet et anliggende af fælles interesse for medlemsstaterne siden Maastricht-traktaten, og den bygger i hovedsagen på instrumenter uden juridisk rækkevidde, f.eks. London-resolutionerne af 1992 om tydeligt ubegrundede asylansøgninger og princippet om "Host third countries" eller om internationale konventioner som f.eks. Genève-konventionen af 1951 om flygtninges retsstilling.

Inden for rammerne af Schengen -aftalerne undertegnede medlemsstaterne den 15. juni 1990 Dublin-konventionen om fastsættelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, der indgives i en af Den Europæiske Unions medlemsstater, som trådte i kraft den 1. september 1997. Spørgsmålet var ikke afklaret i Genève-konventionen. Det udvalg, der er nedsat ved konventionen, har siden vedtaget en række gennemførelsesforanstaltninger.

Foruden Rådets og Kommissionens handlingsplan af 3. december 1998 er det nødvendigt med en global strategi. Rådet har derfor oprettet en task force om asyl og indvanding.

Indvandringspolitik

Dette spørgsmål er blevet et anliggende af fælles interesse for medlemsstaterne siden Maastricht-traktaten, som henhører under det mellemstatslige samarbejde om indre anliggender, men der findes endnu ikke nogen virkelig europæisk politik. Der findes ingen regler for tredjelandes statsborgeres indrejse og ophold på territoriet.

Dog skal der i henhold til handlingsplanen af 3. december 1998 vedtages specifikke foranstaltningerne på området.

Samarbejde på det civilretlige område

Der er kun vedtaget få foranstaltninger på dette område, hvor EU har kunnet intervenere siden Maastricht-traktaten. Den vigtigste til dato er konvention om forkyndelse i EU af retslige og udenretslige dokumenter i sager om civile eller kommercielle spørgsmål. Efter Amsterdam-traktatens ikrafttrædelse er der vedtaget en forordning om denne konvention. Hovedinstrumenterne til at lette samarbejdet på det civilretlige område er udarbejdet på internationalt plan (f.eks. Rom - og Bruxelles-konventionerne).

I øvrigt indeholder Rådets og Kommissionens handlingsplan fra december 1998 en liste over de mål, der skal nås på mellemlang sigt (to år) og på længere sigt (fem år) og en liste over de foranstaltninger, der skal vedtages for at nå disse mål.

Politisamarbejde, toldsamarbejde og samarbejde på det strafferetlige område

EU-retten på disse områder har i hovedsagen sit udspring i samarbejdet i henhold til afsnit VI i traktaten om Den Europæiske Union eller " tredje søjle ". Amsterdam-traktaten har ændret retsbestemmelserne på området. Afsnit VI vedrører nu i det væsentlige politisamarbejde, bekæmpelse af organiseret kriminalitet, bekæmpelse af ulovlig narkotikahandel, bekæmpelse af korruption og bedrageri, samarbejde på det strafferetlige område og toldsamarbejde. De mellemstatslige procedurer, der blev fastlagt ved Maastricht-traktaten i 1993, gælder stadig væk.

EU-retten vedrørende de retlige og indre anliggender kræver et udbredt konkret samarbejde mellem administrationerne og forskrifter og en effektiv anvendelse deraf. Af denne grund finansierede Europa-Kommissionen og Europarådet mellem 1996 og 1998 et første "Octopus"-program. "Octopus II" (1999-2000) skal hjælpe de central- og østeuropæiske lande og nogle af de nye uafhængige stater med at indføre ny lovgivning og forfatningsbestemmelser efter modellen for de gældende regler i EU, sammen med uddannelse og bistand til alle, som er involveret i bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet. Desuden undertegnede EU og de central- og østeuropæiske lande den 28. maj 1998 en pagt om bekæmpelse af organiseret kriminalitet.

For Unionens vedkommende angives i Rådets og Kommissionens handlingsplan af 3. december 1998, hvilke foranstaltninger der skal vedtages på kort sigt (to år) og på mellemlang sigt (fem år) til at skabe et virkeligt område med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Heriblandt kan nævnes udviklingen af den europæiske politienhed (Europol), bl.a. ved etablering af forbindelser mellem enheden og medlemsstaternes retslige myndigheder, indarbejdning af Schengen-reglerne i politi- og toldsamarbejdet og indsamling og lagring af oplysninger vedrørende grænseoverskridende kriminalitet.

Europaaftalen om associering og hvidbogen om de central- og østeuropæiske lande og det indre marked

Europaaftalen om associering med Polen omfatter nogle samarbejdsbestemmelser om bekæmpelse af narkotikamisbrug og hvidvaskning af penge.

Hvidbogen om de central- og østeuropæiske lande og det indre marked omtaler ikke direkte spørgsmål vedrørende den tredje søjle, men der er henvisninger til bl.a. hvidvaskning af penge og fri bevægelighed for personer, som er snævert forbundet med RIA.

EVALUERING

Med ændringen i august 2001 af loven om beskyttelse af personoplysninger har Polen kunnet tilnærme sig EU-retten betydeligt. Europarådets konvention fra 1981 om beskyttelse af det enkelte menneske i forbindelse med elektronisk databehandling af personoplysninger blev ratificeret i maj 2002 og trådte i kraft i september 2002.

Med ændringen af udlændingeloven med virkning fra juli 2001 har Polen yderligere kunnet tilnærme sig EU-retten. Hertil kommer, at Polen har afskaffet visumfritagelsesordningen med flere lande (Rusland, Belarus (Hviderusland), Ukraine, Georgien, Kasakhstan, Moldova, Mongoliet, Aserbajdsjan...). En koordineringsenhed, der har til opgave at forberede indførelsen af EU's visumordning, blev oprettet i december 2001.

For så vidt angår kontrollen ved de ydre grænser og tilpasningen til Schengen-reglerne, har Polen gjort konstante og bemærkelsesværdige fremskridt, selv om der har været betydelige økonomiske snærende bånd, som har gjort det svært at gennemføre de planlagte forbedringer. Der blev i august 2001 vedtaget en Schengen-handlingsplan for at integrere strategien om grænseforvaltning. Ændringerne af 1990-loven om grænsevagtstrukturerne indebærer øgede beføjelser til grænsevagterne samt nye kompetenceområder (operationelle beføjelser i grænsebeskyttelsen, bekæmpelse af korruption ...). Endvidere er arbejdet påbegyndt med hensyn til at indføre SIS (Schengen-informationssystemet). Et af de vigtigste elementer i gennemførelsen af Schengen-handlingsplanen, især adskillelsen af Schengen-passagerer og andre passagerer i luft- og søhavne, skrider langsomt frem. Der er kun udvalgt tre lufthavne, hvor de fornødne ændringer skal foretages.

I maj blev der indført et nyt uddannelseskoncept. Rekrutteringen er dog stadig et stort problem og et af de svage punkter i grænsebevogtningen.

Ændringen af udlændingeloven har haft positive virkninger for indvandringspolitikken og asylpolitikken. Med hensyn til indvandring har de vigtigste ændringer drejet sig om opholdstilladelse for familiemedlemmer, betingelser for familiesammenføring, udvisning, ophold med henblik på studier eller beskæftigelse. Siden 2001 har Polen i vid udstrækning været i overensstemmelse med EU-retten på dette område. På asylområdet er der fastlagt en række klare koncepter så som klart ubegrundede ansøgninger, uledsagede mindreårige og oprindelseslandenes sikkerhed. Hertil kommer fremskridt med henblik på at tiltræde Dublin-konventionen, ligesom der er indført en form for midlertidig beskyttelse for asylansøgere. Der blev indgået tilbagetagelsesaftaler med Spanien og Østrig i henholdsvis maj 2002 og juni 2002.

Bekæmpelsen af organiseret kriminalitet er nu anerkendt som en prioritering i Polen. Politiloven blev ændret i august 2001 for i højere grad at tilføre politiet operationelle midler (tilladelse til at checke mistænktes bankkonti og forsikringer). Der er gjort store fremskridt for at udstyre politiet med teknologisk moderne udstyr (den på centralt niveau automatiserede fingeraftryksidentificering er nu bragt i anvendelse regionalt og lokalt). Det centrale interventionsbureau, oprettet i 2000, har opdaget 158 kriminelle organisationer og udgør nu et centralt element i kriminalitetsbekæmpelsen.

Med loven om indsamling, behandling og overførsel af strafferetlige oplysninger er der indført et nationalt efterretningscenter, der forestår koordineringen og udvekslingen af oplysninger mellem de polske retshåndhævelsesmyndigheder.

Efter undertegnelsen af en associeringsaftale med Europol er en polsk forbindelsesofficer blevet permanent udstationeret hos Europol. I november 2001 blev der oprettet en enhed til tilrettelæggelse af samarbejdet med Europol. Enheden er oprettet som en afdeling i kontoret for internationalt politisamarbejde. Samarbejdsaftalen blev ratificeret i juli 2002. Der er undertegnet andre samarbejdsaftaler med Spanien, Belgien, Litauen, Finland, Tyskland og Ukraine. Endelig blev planen for bekæmpelse af forbrydelser af almen karakter (biltyveri, indbrud, røveri...) iværksat i februar 2001. Polen ratificerede i november FN's konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet (Palermo-konventionen (es de en fr)); landet har undertegnet, men ikke ratificeret to af de tre protokoller (smugling af kvinder og børn) og har ikke undertegnet den tredje om våbensmugling.

Med hensyn til bekæmpelse af svig og korruption har Polen iværksat de fleste af de nødvendige bestemmelser for at gennemføre effektive aktioner. Fra og med december 2000 anvendes loven om ændring af straffeloven og strafferetsplejen, loven om bekæmpelse af illoyal konkurrence, loven om den offentlige orden og loven om bankvirksomhed. I september 2002 ratificerede landet Europarådets civile konvention om korruption (1999). Det polske ministerråd vedtog i september 2002 en strategi for bekæmpelse af korruption. Polen mangler dog endnu at ratificere konventionen fra 1995 om beskyttelse af Fællesskabets finansielle interesser samt konventionen fra 1997 om bekæmpelse af bestikkelse, der involverer tjenestemænd ved Fællesskaberne.

Loven om oprettelse af et råd til bekæmpelse af narkotikamisbrug trådte i kraft i marts 2001. Dette råd blev operationelt i juni 2002. Polen påbegyndte endvidere i september 2001 oprettelsen af et nationalt organ til samarbejde med Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EONN). Kommissionen konstaterer, at selv om Polen har ratificeret samtlige internationale konventioner, som indgår i regelværket med hensyn til bekæmpelse af narkotikamisbrug, er antallet af misbrugere i Polen i konstant stigning. Desuden er Polen stadig en stor importør af narkotika. For at imødegå denne trussel blev der vedtaget en strategi for narkotikabekæmpelse i juli 2002.

Loven om bekæmpelse af hvidvaskning af penge vedtaget i september 2000 indebærer oprettelsen af en horisontal struktur, der skal have ansvaret for indsamling, behandling og udveksling af oplysninger om finansielle transaktioner. På internationalt niveau har landet indledt et samarbejde med Egmont-gruppen, Europarådet og den særlige enhed (taskforce) til bekæmpelse af organiseret kriminalitet i det baltiske område. Desuden har Polen undertegnet en samarbejdsaftale med Tjekkiet.

I løbet af 2000 blev der nedsat ti nye arbejdsgrupper (kontoret for statens sikkerhed, skatterådet ...) vedrørende toldsamarbejdet. I april 2002 indgik de polske myndigheder tre aftaleprotokoller med virksomhedsorganisationer med henblik på at bekæmpe narkotikahandelen. Forhandlingerne om aftaler om gensidig bistand fortsættes med en række lande. Der er imidlertid fortsat behov for forbedringer i en række sektorer, navnlig risikoanalyse, ligesom samarbejdet mellem grænsepolitiet og toldvæsenet fortsat er utilstrækkeligt.

Hvad angår det retlige samarbejde er den nye handelslov trådt i kraft i oktober 2000. Straffeloven og strafferetsplejen blev ændret i august 2001 for at lette Polens tiltrædelse af konventionen om udleveringsproceduren mellem medlemsstaterne i Den Europæiske Union. Der er gjort store bestræbelser for at forsyne retsvæsenet med passende edb-udstyr. Kommissionen konstaterer, at justitsministeren fortsat udøver den administrative kontrol med retsvæsenet, hvilket risikerer at skabe problemer for retsvæsenets faktiske uafhængighed. I oktober 2001 trådet loven om de civile domstoles struktur i kraft. Med denne lov sker der en mere tidssvarende udstationering af dommere i andre institutioner. Planerne om at skabe et polsk retligt netværk, som skal være en del af det europæiske retlige netværk efter tiltrædelsen, er afsluttet. Der blev udnævnt en statsadvokat i april, som skal være kontaktperson i forbindelse Eurojust -samarbejdet.

Polen har ratificeret samtlige retsinstrumenter om menneskerettigheder, der indgår i EU-retten på området retlige og indre anliggender.

Seneste ajourføring: 10.12.2002