Letland

1) REFERENCER

Kommissionens udtalelse KOM(97) 2005 endelig udg. - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende

Kommissionens rapport KOM(98) 704 endelig udg. - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende

Kommissionens rapport KOM(1999) 506 endelig udg. - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende

Kommissionens rapport KOM(2000) 706 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende

Kommissionens rapport KOM(2001) 700 endelig - SEK(2001) 1749 - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende

Kommissionens rapport KOM(2002) 700 endelig - SEK(2002) 1405 - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende

Traktat om tiltrædelse af Den Europæiske Union [Den Europæiske Unions Tidende L 236 af 23.9.2003]

2) RESUMÉ

Kommissionen understregede i sin udtalelse fra juli 1997, at der generelt var betydelige huller i den lettiske lovgivning, institutionel utilstrækkelighed og mangel på ressourcer og erfarent personale. Kommissionen opfordrede derfor Letland til at gøre en stor og vedvarende indsats på det lovgivningsmæssige område, så landet på mellemlang sigt får mulighed for at leve op til EU-retten.

I rapporten fra november 1998 blev Letland opfordret til at fortsætte de retslige reformer, især til at forbedre dommernes status, og videreføre de fremskridt, der er gjort inden for bekæmpelse af organiseret kriminalitet. De nuværende juridiske og institutionelle instrumenter skulle støttes ved styrkelse af politikorpsenes kapacitet. Generelt var der på det juridiske og organisatoriske plan gjort fremskridt i alle sektorer, men det var endnu ikke slået fast, hvilke udslag dette ville give på det operationelle plan. Dette gjaldt især grænsekontrollen og bekæmpelsen af narkotikahandel og stofmisbrug - to mellemsigtede prioriterede målsætninger i tiltrædelsespartnerskabet.

Rapporten fra oktober 1999 var i sin helhed mere positiv end de to foregående rapporter. Kommissionen konstaterede, at Letland havde gjort betydelige fremskridt med tilpasningen efter EU-retten på alle områder med tilknytning til retlige og indre anliggender, navnlig hvad angår grænsekontrol, indvandring og asyl. Derimod havde fremskridtene været mindre inden for politisamarbejde og bekæmpelse af organiseret kriminalitet og narkotikahandel.

I rapporten fra november 2000 konstaterede Kommissionen, at der var gjort fremskridt siden den sidste rapport med hensyn til visumpolitik, databeskyttelse og politisamarbejde. Det var dog stadig nødvendigt at udfolde bestræbelser med henblik på tilnærmelse til EU-retten.

I rapporten fra november 2001 konstaterede Kommissionen, at der var gjort fremskridt på området for databeskyttelse, visum og grænsekontrol. Letland måtte dog fortsætte sine bestræbelser med hensyn til bekæmpelse af svindel og korruption, bekæmpelse af hvidvaskning af penge og politisamarbejde.Rapporten fra oktober 2002 konstaterer, at Letland har gjort betydelige fremskridt, navnlig med tilpasningen af lovgivningen. Landet har også fortsat styrket den institutionelle kapacitet. Det må nu koncentrere sin indsats om at styrke den kapacitet, der er nødvendig for gennemførelsen og håndhævelsen af denne lovgivning.

Tiltrædelsestraktaten blev underskrevet 16. april 2003 og tiltrædelsen fandt sted 1. maj 2004.

EU-RETTEN

Fri bevægelighed for personer

Princippet om alle europæiske borgeres fri bevægelighed og ophold er nedfældet i artikel 14 (tidligere artikel 7A) i traktaten og i bestemmelserne om unionsborgerskabet (artikel 18, tidligere artikel 8A). Maastricht-traktaten placerer asylpolitik, passage af Unionens ydre grænser og indvandringspolitik blandt spørgsmålene af fælles interesse for medlemsstaterne. Med Amsterdam-traktaten, som trådte i kraft den 1. maj 1999, indarbejdes disse anliggender i EF-traktaten (artikel 61 til 69), dog med en overgangsperiode på fem år, før EF-procedurerne gælder i deres helhed. Det drejer sig om med tiden at oprette et "område med frihed, sikkerhed og retfærdighed" uden personkontrol ved de indre grænser uanset de rejsendes nationalitet. Side om side hermed skal der lægges fælles standarder for kontrollen ved Unionens ydre grænser, visum-, asyl - og indvandringspolitik. Rådets og Kommissionens handlingsplan af 3. december 1998 indeholder en tidsplan for de foranstaltninger, der skal træffes til at realisere disse mål i løbet af de kommende fem år; denne tidsplan er præciseret i vejledningen fra marts 2000.

Nogle af medlemsstaterne anvender allerede de fælles regler på disse områder med afsæt i Schengen -aftalerne, hvoraf den første blev undertegnet i 1985. Disse mellemstatslige aftaler er blevet indarbejdet i rammerne for Den Europæiske Union med Amsterdam-traktatens ikrafttræden og udgør nu en del af EU-retten, som kandidatlandene skal overtage.

Letland har udtrykt ønske om at ville overholde bestemmelserne i Schengen-aftalen. Landet er begyndt at forberede sig derpå og har anmodet medlemsstaterne om bistand, navnlig med hensyn til den styrkede kontrol ved de ydre grænser.

Asylpolitik

Den europæiske asylpolitik er blevet et anliggende af fælles interesse for medlemsstaterne siden Maastricht-traktaten, og den bygger i hovedsagen på instrumenter uden juridisk rækkevidde, f.eks. London-resolutionerne af 1992 om tydeligt ubegrundede asylansøgninger og princippet om modtagertredjelande eller om internationale konventioner som f.eks. Genève-konventionen af 1951 om flygtninges retsstilling.

Inden for rammerne af Schengen-aftalerne undertegnede medlemsstaterne den 15. juni 1990 Dublin-konventionen om fastsættelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, der indgives i en af Den Europæiske Unions medlemsstater, som trådte i kraft den 1. september 1997. Spørgsmålet var ikke afklaret i Genève-konventionen. Det udvalg, der er nedsat ved konventionen, har siden vedtaget en række gennemførelsesforanstaltninger.

Foruden Rådets og Kommissionens handlingsplan af 3. december 1998 er det nødvendigt med en global strategi. Rådet har derfor oprettet en task force om asyl og indvandring.

Indvandringspolitik

Dette spørgsmål er blevet et anliggende af fælles interesse for medlemsstaterne siden Maastricht-traktaten, som henhører under det mellemstatslige samarbejde om indre anliggender, men der findes endnu ikke nogen virkelig europæisk politik. Der findes ingen regler for tredjelandes statsborgeres indrejse og ophold på territoriet. Dog skal der i henhold til handlingsplanen af 3. december 1998 vedtages specifikke foranstaltninger på området.

Samarbejde på det civilretlige område

Der er kun vedtaget få foranstaltninger på dette område, hvor EU har kunnet intervenere siden Maastricht-traktaten. Den vigtigste til dato er konvention om forkyndelse i EU af retslige og udenretslige dokumenter i sager om civile eller kommercielle spørgsmål, der i maj 2000 blev gennemført i form af en fællesskabsforordning. Hovedinstrumenterne til at lette samarbejdet på det civilretlige område er udarbejdet på internationalt plan (f.eks. Rom- og Bruxelles -konventionerne).

Der skal i henhold til Rådets og Kommissionens handlingsplan af 3. december 1998 også vedtages nye regler.

Politisamarbejde, toldsamarbejde og samarbejde på det strafferetlige område

EU-retten på disse områder har i hovedsagen sit udspring i samarbejdet i henhold til afsnit VI i traktaten om Den Europæiske Union eller " tredje søjle ". Amsterdam-traktaten har ændret retsbestemmelserne på området. Afsnit VI vedrører nu i det væsentlige politisamarbejde, bekæmpelse af organiseret kriminalitet, bekæmpelse af ulovlig narkotikahandel, bekæmpelse af korruption og bedrageri, samarbejde på det strafferetlige område og toldsamarbejde. De mellemstatslige procedurer, der blev fastlagt ved Maastricht-traktaten i 1993, gælder stadig væk.

EU-retten vedrørende de retlige og indre anliggender kræver et udbredt konkret samarbejde mellem administrationerne og forskrifter og en effektiv anvendelse deraf. Af denne grund finansierede Europa-Kommissionen og Europarådet mellem 1996 og 1998 et første "Octopus"-program. "Octopus II" (1999-2000) skal hjælpe de central- og østeuropæiske lande (CØE-landene) og nogle af de nye uafhængige stater med at indføre ny lovgivning og forfatningsbestemmelser efter modellen for de gældende regler i EU, sammen med uddannelse og bistand til alle, som er involveret i bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet. Desuden undertegnede EU og de central- og østeuropæiske lande den 28. maj 1998 en pagt om bekæmpelse af organiseret kriminalitet.

For Unionens vedkommende angives i Rådets og Kommissionens handlingsplan af 3. december 1998, hvilke foranstaltninger der skal vedtages på kort sigt (to år) og på mellemlang sigt (fem år) til at skabe et virkeligt område med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Heriblandt kan nævnes udviklingen af den europæiske politienhed (Europol), etablering af forbindelser mellem enheden og medlemsstaternes retslige myndigheder, indarbejdning af Schengen-reglerne i politi- og toldsamarbejdet og indsamling og lagring af oplysninger vedrørende grænseoverskridende kriminalitet.

Europaaftalen om associering og hvidbogen om de central- og østeuropæiske lande og det indre marked

Europaaftalen om associering med Letland omfatter nogle samarbejdsbestemmelser om bekæmpelse af narkotikamisbrug og hvidvaskning af penge.

Hvidbogen om de central- og østeuropæiske lande og det indre marked omtaler ikke direkte spørgsmål vedrørende den tredje søjle, men der er henvisninger til bl.a. hvidvaskning af penge og fri bevægelighed for personer, som er snævert forbundet med RIA.

EVALUERING

I januar 2001 kom den nationale inspektion for databeskyttelse, der blev oprettet i marts 2000, i gang. Endvidere trådte Europarådets konvention fra 1981 om beskyttelse af det enkelte menneske i forbindelse med elektronisk databehandling af personoplysninger i kraft i september 2001. Dog må der udfoldes yderligere bestræbelser med henblik på tilnærmelse til EU-retten vedrørende Europol og Schengen.

Med hensyn til visumpolitikken stemmer den lettiske lovgivning for en stor del overens med regelværket. I 2000 undertegnede Letland flere bilaterale aftaler om visumfritagelse med Israel, Japan og Cypern. Hvad angår den administrative kapacitet, har man siden januar 2001 haft et enhedsinformationssystem for visumbehandling(UVIS), som konsulaterne i udlandet kan rådspørge. Aftaler om visumfritagelse er indgået med Monaco, Panama og Rumænien.

Der er gjort fremskridt for kontrol ved de ydre grænser med iværksættelsen af et program om udvikling af de nationale grænsevagtværn for tidsrummet 2001-2005. Programmet omhandler vedtagelse af retsakter, udvikling af infrastruktur og forvaltningskapacitet. Således blev højskolen for grænsevagter åbnet i april 2002. I maj 2001 blev der vedtaget en handlingsplan med sigte på tilpasning til Schengen-reglerne, bl.a. for så vidt angår SIS (Schengen-informationssystemet). Landet forbereder sig fortsat til at deltage i Schengen-informationssystemet (SIS II). For at etablere en integreret forvaltning af grænserne er der underskrevet flere aftaler mellem de forskellige involverede institutioner. Det nationale grænsevagtkorps' beføjelser er blevet udvidet til at gælde samtlige grænser. Desuden er der oprettet en afdeling af kystgrænsevagter. Selv om grænsekontrollen er blevet mere effektiv, især ved den grønne grænse, er indsatsen på dette område stadig en prioritet.

I maj 2001 vedtog Letland en ny lov om proceduren for udstedelse og registrering af opholdstilladelser, hvilket har forenklet procedurerne mærkbart. Endvidere er der i grænsevagtværnet oprettet en indvandringstjeneste til bekæmpelse af illegal indvandring. Der er indgået tilbagetagelsesaftaler med talrige lande (Østrig, Benelux, Kroatien, Danmark, Estland, Finland, Tyskland, Grækenland, Island, Italien, Rusland …). Loven om det nye passystem blev vedtaget i maj 2002.

Asyllovgivningen er i vid udstrækning i overensstemmelse med EU-retten. I marts 2002 blev loven om asylret vedtaget. Den tager sigte på at udfylde hullerne i den tidligere lovgivning, for så vidt angår flygtninges status og midlertidig beskyttelse eller subsidiære former for beskyttelse af flygtninge. Desuden blev den institutionelle struktur rationaliseret i begyndelsen af 2002 for at fremskynde de administrative procedurer. Samtidig har Letland afholdt uddannelsesseminarer for at styrke forvaltningskapaciteten på dette område.

På området for politisamarbejde og bekæmpelse af organiseret kriminalitet har Letland gjort fremskridt inden for organiseret kriminalitet og ulovlig handel samt styrkelse af politiets forvaltningskapacitet. Letland har ratificeret De Forenede Nationers konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet (Palermo-konventionen fra 2000 (esdeenfr)). Letland skal imidlertid igen ændre sin straffelov for at bringe den i overensstemmelse med denne konvention. Endvidere har Letland indledt drøftelser med henblik på en samarbejdsaftale med Europol. Siden april 2002 har en særlig attaché fra indenrigsministeriet været udstationeret i Haag med det formål at fungere som kontaktperson, når aftalen er indgået. Aftaler om politisamarbejde er underskrevet med Belgien, Nederlandene, Sverige, Georgien, Den Russiske Føderation og Slovakiet. I juni 2002 blev der mellem Letland og Usbekistan underskrevet en mellemstatslig samarbejdsaftale om bekæmpelse af terrorisme, organiseret kriminalitet og handel med narkotika. Desuden underskrev Letland i december 2001 den internationale konvention til bekæmpelse af finansiering af terrorisme (1999).

Moderniseringen af forvaltningskapaciteten og infrastrukturerne tager især sigte på at forbedre det internationale politisamarbejde og bekæmpelsen af moderne former for kriminalitet (edb-kriminalitet, menneskehandel, børneporno). I maj 2001 blev der oprettet en specialenhed for bekæmpelse af edb-kriminalitet.

I december 2000 ratificerede Letland Europarådets strafferetlige konvention fra 1999 om korruption. Desuden vedtog Letland i maj 2001 et nyt program til forebyggelse af korruption, og dette program er blevet videreført. Der er udarbejdet en lang række nye lovgivningsinstrumenter. I medfør af loven om indførelse af kontoret for korruptionsbekæmpelse, der blev vedtaget i juli 2002, er Letland nu ved at oprette et kontor for korruptionsforebyggelse og -bekæmpelse. For ved tiltrædelsen at realisere et fuldt samarbejde med Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) fortsætter landet sine forberedelser. Det må imidlertid intensivere sine forberedelser til ratificeringen af konventionen fra 1995 om beskyttelse af Fællesskabets (EF's) finansielle interesser.

I juni 2001 blev straffeloven ændret med henblik på at øge strafansvaret hos personer, der sælger narko eller bevidsthedsudvidende stoffer til mindreårige. Andre ændringer vedrører strafansvaret i tilfælde af erhvervelse eller oplagring af mindre mængder, samt indtagelse af stoffer uden lægerecept. Narkobrigaden afholder fortsat kurser for politi, toldembedsmænd og dommere, der beskæftiger sig med narkoproblemer. Endvidere fortsætter Letland arbejdet med at indføre den nationale strategi for forebyggelse og bekæmpelse af forbrug af bevidsthedsudvidende stoffer for tidsrummet 1999-2001. For at kunne deltage i Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (OEDT) og Det Europæiske Informationsnet for Narkotika og Narkotikamisbrug (Reitox) er man ved at udarbejde de juridiske og institutionelle rammer for et nationalt kontaktorgan.

Tilpasningen af lovgivningen om hvidvaskning af penge er ikke afsluttet, og anvendelsen af regelværket skal forbedres. Listen over overtrædelser er blevet udvidet og omfatter i dag skatteunddragelse. Desuden skal kontoret for finansielle oplysninger underrettes om alle transaktioner, hvor der er fare for hvidvaskning af penge. Kontoret har 13 medarbejdere og edb-udstyr til efterforskning. Kontoret har dog ingen beføjelser til at foretage undersøgelser, og den skal i tvivlsomme sager kun indberette til Parlamentet (på dettes begæring). I juni 2002 blev der vedtaget ændringer til loven om forebyggelse af hvidvaskning af indtægter fra kriminelle aktiviteter. Ændringerne omfatter bl.a. indefrysning af finansielle transaktioner forbundet med terrorisme.

Forvaltningskapaciteten er blevet udbygget ved, at der i det økonomiske politis kontor og skattevæsenets finanspoliti er oprettet afdelinger, der er specialiseret i spørgsmål om hvidvaskning af penge.

På området for toldsamarbejde er Letland ved at forberede sig til at tiltræde Napoli-konvention II (esdeenfr)(gensidig bistand og samarbejde mellem toldvæsenerne). Desuden er der indgået samarbejdsaftaler med 14 lande.

Med henblik på udvikling af det internationale retlige samarbejde blev der i justitsministeriet i januar 2001 oprettet en afdeling for retligt samarbejde. Tilpasningen af den lettiske lovgivning til regelværket er skredet godt frem. Nogle ændringer til de strafferetlige regler om udlevering og overførsel af domfældte trådte i kraft i juni 2002. Desuden trådte Haagerkonventionen fra 1980 om de civilretlige virkninger af internationale barnebortførelser i kraft i februar 2002. Konventionen fra 1980 om anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser om forældremyndighed er ratificeret og trådte i kraft i august 2002.

Der er udarbejdet en håndbog i internationalt juridisk samarbejde samt en national handlingsplan.

Letland har ratificeret samtlige de juridiske instrumenter vedrørende menneskerettigheder, der indgår i EU-retten om retlige og indre anliggender.

Seneste ajourføring: 09.12.2002