Estland
1) REFERENCER
Kommissionens udtalelse [KOM(97) 2006 endelig udg. - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]
Kommissionens rapport [KOM(98) 705 endelig udg. - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]
Kommissionens rapport [KOM(1999) 504 endelig udg. - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]
Kommissionens rapport [KOM(2000) 704 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]
Kommissionens rapport [KOM(2001) 700 endelig - SEK(2001) 1747 - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]
Kommissionens rapport [KOM(2002) 700 endelig - SEK(2002) 1403 - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]
Traktat om tiltrædelse af Den Europæiske Union [Den Europæiske Unions Tidende L 236 af 23.9.2003]
2) RESUMÉ
Kommissionen vurderede i sin udtalelse fra juli 1997, at der på trods af de hidtidige fremskridt, især inden for grænsekontrol, fortsat burde gøres en stor indsats på området retlige og indre anliggender, hvis Estland på mellemlang sigt skulle nå op på EU's niveau på dette område. Kommissionen opfordrede ligeledes Estland til at effektivisere behandlingen af spørgsmålene vedrørende flygtninge og asylansøgere, bekæmpelsen af organiseret kriminalitet og hvidvaskning af penge.
Kommissionen konstaterede i rapporten fra november 1998, at Estland havde gjort betydelige fremskridt med hensyn til indvandring, grænsekontrol og asylret, selv om der på dette sidste punkt endnu ikke var vedtaget gennemførelsesbestemmelser. Der var blevet gennemført en omfattende politireform. Hvad bekæmpelse af narkotika og organiseret kriminalitet angår, krævedes der en betydelig indsats, bl.a. med henblik på at vedtage de påkrævede internationale og nationale juridiske instrumenter. Ligeledes burde bestræbelserne for at bekæmpe korruptionen videreføres.
Rapporten fra oktober 1999 gav udtryk for, at Estland havde efterlevet de fleste af henstillingerne i rapporten fra 1998. Reformen af politiet var et vigtigt fremskridt, hvis den blev fulgt op med en videreuddannelse af politistyrken og en forbedring af dens arbejdsvilkår. Estland skulle ligeledes afslutte processen med at bringe forvaltningen og kontrollen af sin grænse mod øst på ligne med EU-retten, bl.a. ved at udvikle infrastrukturer og udstyr. Spørgsmålene om narkotika og korruption skulle følges med særlig opmærksomhed.
I rapporten fra november 2000 konstaterede Kommissionen, at der var gjort store fremskridt på området for retlige og indre anliggender. Bestræbelserne måtte dog videreføres med henblik på at tilnærme den estiske lovgivning til EU-retten med hensyn til bekæmpelse af organiseret kriminalitet, narkohandel, bekæmpelse af korruptionen i politiet samt grænsekontrol.
Rapporten fra november 2001 konstaterede, at Estland havde gjort gode fremskridt på området retlige og indre anliggender.
I rapporten fra oktober 2002 anerkender Kommissionen, at Estland har gjort nye fremskridt på områderne databeskyttelse, grænsekontrol, visa, migration samt politisamarbejde og retligt samarbejde. Tilnærmelsen til EU-lovgivningen skrider generelt pænt fremad og arbejdet videreføres.
Tiltrædelsestraktaten blev underskrevet 16. april 2003 og tiltrædelsen fandt sted 1. maj 2004.
EU-RETTEN
Fri bevægelighed for personer
Princippet om alle europæiske borgeres fri bevægelighed og ophold er nedfældet i artikel 14 (tidligere artikel 7A) i traktaten og i bestemmelserne om unionsborgerskabet (artikel 18, tidligere artikel 8A). Maastricht-traktaten placerer asylpolitik, passage af Unionens ydre grænser og indvandringspolitik blandt spørgsmålene af fælles interesse for medlemsstaterne. Med Amsterdam-traktaten, som trådte i kraft den 1. maj 1999, indarbejdes disse anliggender i EF-traktaten (artikel 61 til 69), dog med en overgangsperiode på fem år, før EF-procedurerne gælder i deres helhed. Det drejer sig om med tiden at oprette et " område med frihed, sikkerhed og retfærdighed " uden personkontrol ved de indre grænser uanset de rejsendes nationalitet. Side om side hermed skal der lægges fælles standarder for kontrollen ved Unionens ydre grænser, visum-, asyl - og indvandringspolitik. Rådets og Kommissionens handlingsplan af 3. december 1998 indeholder en tidsplan for de foranstaltninger, der skal træffes til at realisere disse mål i løbet af de kommende fem år..
Nogle af medlemsstaterne anvender allerede de fælles regler på disse områder med afsæt i Schengen -aftalerne, hvoraf den første blev undertegnet i 1985. Disse mellemstatslige aftaler blev integreret i EU med Amsterdam-traktatens ikrafttræden og udgør nu en del af den gældende EU-ret, som kandidatlandene skal overtage.
Estland har erklæret sig rede til at overholde Schengen-bestemmelserne og har allerede truffet en række foranstaltninger med henblik herpå, herunder anmodet medlemsstaterne om støtte, bl.a. med henblik på at styrke grænsekontrollen.
Asylpolitik
Den europæiske asylpolitik, som er blevet et anliggende af fælles interesse for medlemsstaterne siden Maastricht-traktaten, bygger hovedsageligt på instrumenter uden juridisk rækkevidde, f.eks. London-resolutionerne af 1992 om tydeligt ubegrundede asylansøgninger og princippet om modtagertredjelande eller om internationale konventioner som f.eks. Genève-konventionen af 1951 om flygtninges retsstilling.
Inden for rammerne af Schengen-aftalerne undertegnede medlemsstaterne den 15. juni 1990 Dublin-konventionen om fastsættelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, der indgives i en af Den Europæiske Unions medlemsstater, som trådte i kraft den 1. september 1997. Spørgsmålet var ikke afklaret i Genève-konventionen. Det udvalg, der er nedsat ved konventionen, har siden vedtaget en række gennemførelsesforanstaltninger.
Foruden Rådets og Kommissionens handlingsplan af 3. december 1998 er det nødvendigt med en global strategi. Rådet har derfor oprettet en task force om asyl og indvanding.
Indvandringspolitik
Dette spørgsmål, som er blevet et anliggende af fælles interesse for medlemsstaterne siden Maastricht-traktaten, henhører under det mellemstatslige samarbejde om indre anliggender, men der er endnu ikke nogen EU-politik på dette område. Der er ikke udarbejdet regler for tredjelandsstatsborgeres adgang til eller ophold i EU.
Dog skal der i henhold til handlingsplanen af 3. december 1998 vedtages specifikke foranstaltninger på området.
Samarbejde på det civilretlige område
Der er kun vedtaget få foranstaltninger på dette område, hvor EU har kunnet intervenere siden Maastricht-traktaten. Den vigtigste til dato er konvention om forkyndelse i EU af retslige og udenretslige dokumenter i sager om civile eller kommercielle spørgsmål, der i maj 2000 blev gennemført i form af en fællesskabsforordning. Hovedinstrumenterne til at lette samarbejdet på det civilretlige område er udarbejdet på internationalt plan (f.eks. Rom - og Bruxelles-konventionerne).
Der skal i henhold til Rådets og Kommissionens handlingsplan af 3. december 1998 også vedtages nye regler.
Politisamarbejde, toldsamarbejde og samarbejde på det strafferetlige område
EU-retten på disse områder bygger hovedsageligt på samarbejdet i henhold til afsnit VI i traktaten om Den Europæiske Union eller " tredje søjle ". Amsterdam-traktaten har ændret retsbestemmelserne på området. Afsnit VI vedrører nu i det væsentlige politisamarbejde, bekæmpelse af organiseret kriminalitet, bekæmpelse af korruption og bedrageri, samarbejde på det strafferetlige område og toldsamarbejde. De mellemstatslige procedurer, der blev fastlagt ved Maastricht-traktaten i 1993, gælder stadig væk.
EU-retten vedrørende de retlige og indre anliggender kræver et udbredt konkret samarbejde mellem administrationerne og forskrifter og en effektiv anvendelse deraf. Af denne grund finansierede Europa-Kommissionen og Europarådet mellem 1996 og 1998 et første "Octopus"-program. "Octopus II" (1999-2000) skal hjælpe de central- og østeuropæiske lande og nogle af de nye uafhængige stater med at indføre ny lovgivning og forfatningsbestemmelser efter modellen for de gældende regler i EU, sammen med uddannelse og bistand til alle, som er involveret i bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet. Desuden undertegnede EU og de central- og østeuropæiske lande den 28. maj 1998 en pagt om bekæmpelse af organiseret kriminalitet.
For Unionens vedkommende angives i Rådets og Kommissionens handlingsplan af 3. december 1998, hvilke foranstaltninger der skal vedtages på kort sigt (to år) og på mellemlang sigt (fem år) til at skabe et virkeligt område med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Heriblandt kan nævnes udviklingen af den europæiske politienhed (Europol), etablering af forbindelser mellem Europol og medlemsstaternes retslige myndigheder, indarbejdning af Schengen-reglerne i politi- og toldsamarbejdet og indsamling og lagring af oplysninger vedrørende grænseoverskridende kriminalitet.
Europaaftalen om associering og hvidbogen om de central- og østeuropæiske lande og det indre marked
Europaaftalen om associering med Estland omfatter bestemmelser om samarbejde om bekæmpelse af narkotikamisbrug og hvidvaskning af penge.
Hvidbogen om de central- og østeuropæiske lande og det indre marked drejer sig ikke direkte om spørgsmål under tredje søjle, men om spørgsmål som f.eks. hvidvaskning af penge og fri bevægelighed for personer, som er snævert forbundet med retlige og indre anliggender.
EVALUERING
Estland ratificerede i november 2001 den europæiske konvention om beskyttelse af det enkelte menneske i forbindelse med elektronisk databehandling af personoplysninger, som trådte i kraft i marts 2002. Politiet har endnu ikke efterkommet Europarådets henstilling om anvendelse af persondata i politisektoren.
Der er sket bemærkelsesværdige fremskridt inden for visumpolitikken. Med hensyn til administrativ kapacitet har Estland gjort fremskridt takket være etableringen af et nyt nationalt edb-register over visa. Ved hjælp af dette register er det nu muligt at behandle alle visansøgninger, der indgives i Estlands repræsentationer i udlandet.
Med henblik på tiltrædelsen må landet endnu arbejde på at blive optaget på EU's liste over lande, hvis statsborgere er fritaget fra visapligt, bl.a. gennem aftaler om visafritagelse.
I juli 2001 godkendte regeringen en handlingsplan for Schengen-aftalen.
I overensstemmelse med denne plan fortsætter Estland med at forberede sig på at deltage i Schengen-informationssystemet (SIS-II). Landet bør generelt forsætte arbejdet med at indføre Schengen-aftalen i sin helhed ved at ajourføre den nuværende plan, men der mangler stadig en fyldestgørende Schengen-strategi.
Kontrollen ved de ydre grænser er sikret på tilfredsstillende vis. Det er dog nødvendigt at styrke kontrollen yderligere ved at forbedre grænsevagternes udstyr, uddannelse, infrastrukturer og levevilkår. Det er endvidere vigtigt at fremskynde oprettelsen og iværksættelsen af systemet til maritim overvågning. I december 2001 ratificerede Parlamentet konventionen om lettelse af international samfærdsel ad søvejen.
På området for indvandring bør der fortsat ske fremskridt bl.a. med hensyn til bekæmpelse af ulovlig indvandring. I løbet af 2001 vedtog det estiske parlament ændringer af loven om udlændinge, flygtninge, udvisning og afvisning samt om identitetspapirer. I juni 2002 blev der vedtaget en ændring af loven om udlændinge for så vidt angår familiesamføringer.
I februar 2002 blev der oprettet en særlig afdeling under kontoret for nationaliteter og indvandring med ansvar for visa og ulovlig indvandring.
Hvad angår tilbagetagelsesaftaler havde Estland undertegnet aftaler med 33 lande i juni 2002, men må fortsætte sine bestræbelser på at indgå aftaler med tredjelande, der har et potentiel for ulovlig indvandring.
Selv om antallet af asylansøgninger fortsat er lavt i Estland, ændrede parlamentet flygtningeloven i januar 2001 og maj 2002. Arbejdet med at tilpasse lovgivningen til EU-retten må videreføres. Der blev oprettet et særligt flygtningekontor i februar 2002. Foranstaltningerne til integrering af flygtninge må dog fortsat forbedres, f.eks. betingelserne for familiesammenføring og tidsubegrænset opholdstilladelse.
På området for politisamarbejde og bekæmpelse af organiseret kriminalitet er der gjort fremskridt (tilnærmelse af lovgivningen til EU-retten , uddannelse, internationalt samarbejde ...). I oktober 2002 blev samarbejdsaftalen mellem Estland og Europol vedtaget. Landet har undertegnet men endnu ikke ratificeret FN-konventionen af 2000 om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet. Den anden tillægsprotokol til den europæiske konvention om gensidig retshjælp i straffesager mangler endnu at blive undertegnet og ratificeret.
Med hensyn til håndhævelse foreslår Kommissionen at videreuddanne politistyrkerne og styrke deres kapacitet til at behandle visse specifikke problemer mere effektivt, som f.eks. økonomiske forbrydelser eller stofmisbrug. Et elektronisk system til registerring af forbrydelser (POLIS) har været i anvendelse på alle politistationer siden 2002.
Der er konstateret nye fremskridt med hensyn til bekæmpelse af terrorisme med ratificeringen af flere internationale instrumenter, bl.a.
I juni 2001 vedtog det estiske parlament den nye straffelov, der skal tilnærme den nationale lovgivning til EU-retten for så vidt angår bekæmpelse af svig, korruption og hvidvaskning af penge. Der bør tages tiltag til ratificeringen af konventionen fra 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser.
I december 2001 ratificerede Estland Europarådets strafferetlige konvention om korruption.
Hvad angår hvidvaskning af penge er Estlands lovgivning allerede i store træk bragt på ligne med EU-retten, men det er nødvendigt at fortsætte uddannelsesforanstaltningerne i finansefterretningstjenesten, politiafdelingerne for økonomisk kriminalitet og for anklagemyndigheder, toldembedsmænd, bankdirektører og bankpersonale.
På narkotikaområdet har Estland ratificeret De Forenede Nationers konvention og udvidet strafferammen for narkokriminalitet. Endvidere er der inden for politiet oprettet specielle grupper til bekæmpelse af narkohandel.
Lovgivningen er i store træk bragt i overensstemmelse med EU-retten. Kampen mod narkohandlen skrider fremad takket være iværksættelsen af en national strategi på området og styrkelsen af de administrative organer, der deltager i gennemførelsen af denne strategi.
I juli 2001 blev der oprettet et estisk center for narkotikakontrol, som også fungerer som det nationale knudepunkt for Det Europæiske Informationsnet om narkotika og narkotikamisbrug (REITOX). Landets kapacitet i kampen mod narkohandelen bør imidlertid forbedres ved at styrke den administrative og operationelle kapacitet i de organer, der står for håndhævelsen af loven, navnlig politiet og toldvæsenet.
I sektoren for toldsamarbejdet er arbejdet med overtagelsen af EU-retten skredet pænt fremad. Der må gøres en yderligere indsats for at sikre, at Estland fra tiltrædelsen vil kunne gennemføre konventionen af 1977 om gensidig bistand og samarbejde mellem toldmyndighederne (Napoli II) og TIS-konventionen (om anvendelse af edb på toldområdet). Det er endvidere vigtigt at styrke den administrative kapacitet i toldvæsenet, så der sikres tilstrækkeligt personale og udstyr.
For så vidt angår det retlige samarbejde, ratificerede Estland i løbet af 2001:
Der er konstateret nye fremskridt på det civilretlige område: I juni 2002 ratificerede Estland Haag-konventionen af 1996 om retternes kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsakter samt om samarbejde vedrørende forældremyndighed og foranstaltninger til beskyttelse af mindreårige.
Med ratificeringen af konventionen om beskyttelse af det enkelte menneske i forbindelse med elektronisk databehandling af personoplysninger har Estland ratificeret alle retsinstrumenter med relation til beskyttelsen af menneskerettighederne.
Seneste ajourføring: 12.09.2005