Malta

1) REFERENCER

Kommissionens udtalelse KOM(1999) 69 endelig - [ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]

Kommissionens udtalelse KOM(1999) 508 endelig - [ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]

Kommissionens udtalelse KOM(2000) 708 endelig - [ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]

Kommissionens rapport [KOM(2001) 700 endelig - SEK(2001) 1751 - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]

Kommissionens rapport KOM(2002) 700 endelig - SEK(2002) 1407 - [ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]

Kommissionens rapport [KOM(2003) 675 endelig - SEK(2003) 1206 - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]

Traktat om tiltrædelse af Den Europæiske Union [Den Europæiske Unions Tidende L 236 af 23.9.2003]

2) RESUMÉ

Samarbejdet mellem EU og Malta på området forskning og teknologisk udvikling er blevet videreført via EU's rammeprogram. Selv om Malta har gjort betydelige fremskridt på telekommunikationsområdet, er regeringens beslutning om at opretholde et monopol indtil år 2010 stadig et stort problem.

I rapporten fra oktober 2002 understregedes Maltas fremskridt på videnskabs- og forskningsområdet, hvor der navnlig er lanceret en national revision, som sigter mod at fastlægge prioriteter og ajourføre politikken. I rapporten fremhævedes ligeledes fremskridtene i telekommunikationssektoren, hvor de vigtigste ændringer vedrørte reguleringsrammerne.

I rapporten fra 2003 konstateres, at Malta kun delvis opfylder de forpligtelser og krav, der følger af tiltrædelsesforhandlingerne inden for området telekommunikation og posttjenester. Til gengæld overholder Malta de krav, der er fremgået af tiltrædelsesforhandlingerne på området videnskab og forskning.

Tiltrædelsestraktaten blev underskrevet 16. april 2003 og tiltrædelsen fandt sted 1. maj 2004.

EU-RETTEN

I Fællesskabet sigter forskning og teknologisk udvikling, som fastsat i artikel 164 (tidligere artikel 130G) i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab og i rammeprogrammet (artikel 166, tidligere artikel 130I), på at fremme den europæiske industris konkurrenceevne, øge livskvaliteten samt fremme bæredygtig udvikling, og bidrage til udviklingen af andre fællesskabspolitikker.

Målsætningerne for EF's telekommunikationspolitik er at afskaffe hindringer for, at enhedsmarkedet for teleudstyr, -tjenester og -net kan fungere effektivt, at åbne tredjelandes markeder for virksomheder i EF og at sikre privatpersoner og virksomheder i EF adgang til moderne teletjenester. Målene skal nås gennem harmonisering af standarder og vilkår for udbud af tjenester, liberalisering af markederne for terminaludstyr, tjenesteydelser og net samt vedtagelse af de nødvendige forskrifter.

EVALUERING

Forskning og teknologisk udvikling

Samarbejdet mellem EU og Malta på området forskning og teknologisk udvikling er blevet videreført, navnlig via EU's rammeprogram. Malta har besluttet ikke at deltage formelt i det fjerde rammeprogram i den periode, hvor det stod på, men landet havde afsat 2 mio. EUR fra sin finansaftale til fremme af integreringen i rammeprogrammet på et individuelt projektgrundlag. I det øjemed havde Maltas Videnskabs- og Teknologiråd oprettet et net af lokale organer, der overvågede gennemførelsen af dette projekt.

Malta har gjort mærkbare fremskridt siden sidste rapport. Fra 2001 har Malta været fuldt ud associeret det femte rammeprogram. Den vellykkede overtagelse af EU-retten hænger sammen med gennemførelsen af dette rammeprogram. Malta har udtrykt interesse for at blive associeret til det sjette rammeprogram (2002-2006).

Malta har iværksat en national revision og fremtidsstudie på området for at fastlægge prioriteter og ajourføre sine politikker for videnskab, forskning og innovation. Maltas Videnskabs- og Teknologiråd (MCST), som er ansvarlig for koordineringen af Maltas deltagelse i Fællesskabets forskningsprogrammer, har oprettet et kontor for strategisk planlægning, som har fået til opgave at etablere sektordækkende net, som kan bistå med strategisk rådgivning inden for områder af national interesse. Der er gjort en indsats for at udarbejde blandede offentlige/private projekter inden for forskning og teknologisk udvikling. MCST har i 2001 organiseret en række informationsmøder om det femte rammeprograms tematiske og horisontale programmer.

Udviklingen af en forskningssektor og dens effektive integration i det europæiske forskningsrum forudsætter navnlig en yderligere øgning af virksomhedernes udgifter til FTU. Ligeledes må forskningsaktiviteterne på universiteterne styrkes samt den nuværende indsats for at opmuntre virksomhederne til at deltage i rammeprogrammet og udarbejdelsen af blandede offentlige/private FTU-projekter.

Kommissionens rapport fra 2003 understreger, at Malta overholder de krav, der er fremgået af tiltrædelsesforhandlingerne inden for området videnskab og forskning. EU-retten kan derfor gennemføres fra tiltrædelsestidspunktet.

Telekommunikation

Inden for telekommunikation er der siden 1993 blevet gjort fremskridt. Maltas telekommunikationsnet er fuldt digitaliseret, og der tilbydes derfor avanceret service som f.eks. højhastigheds-datatransmission, "frame relay"-service, telematikapplikationer, GSM-mobiltelefoni og Internet. Dækningsgraden på 50,4% for faste telefoner er næsten den samme som gennemsnittet for EU's medlemsstater.

Den maltesiske lovgivning på telekommunikationsområdet er i stort omfang i overensstemmelse med EU-retten fra 1998-2000, som har til formål at fjerne hindringer for markedets effektive funktion i denne sektor og at levere moderne forsyningspligtydelser. Lovgivningen indeholder dog en sidste begrænsning med hensyn til antallet af licenser (to), der kan gives til systemoperatører og offentlige mobiltelefonsystemer. Denne begrænsning betyder, at der ikke udstedes nogen nye licenser før 2005.

Med sigte på at udvikle konkurrencen på markedet yderligere bør Malta først og fremmest afslutte tilpasningen til EU-retten for telekommunikationssektoren for så vidt angår operatørvalg og omkostningsbaserede takster. Malta skal bl.a. overtage de nye rammebestemmelser for elektronisk kommunikation, som blev vedtaget i 2002.

Ud fra et institutionelt synspunkt er kravet om adskillelse af den regulerende funktion og statskontrolfunktionen opfyldt for Maltacoms vedkommende; telekommunikationsregulatoren er underlagt Transport- og Kommunikationsministeriet, medens ejerfunktionen udøves af Økonomiministeriet.

Et første skridt i retning af privatisering blev taget af den maltesiske regering i juni 1998. Denne solgte 40% af den nationale telekommunikationsvirksomhed Maltacom til offentligheden opdelt på 20% på hjemmemarkedet og 20% på internationale fondsbørser.

De maltesiske kommunikationsmyndigheder (MCA) offentliggjorde i juni 2002 en officiel beslutning, som udpeger de operatører, der har en dominerende markedsstilling. Siden november 2001 skal alle operatører give gratis adgang til nødopkald. Den nye nummerplan, som blev vedtaget sidste år, blev iværksat i april 2002. MCA har ligeledes ofentliggjort forskellige rapporter vedrørende høringer og navnlig udregninger baseret på reelle omkostninger, forsyningspligt og indførelsen af priskontrol. I Kommissionens rapport fra 2003 anføres, at den maltesiske kommunikationsmyndighed fuldt ud er i stand til at varetage sine opgaver.

Sektorens infrastruktur er på et højt stade. Det faste telefonnet er nu fuldstændig digitaliseret og har en indtrængningsrate på 53% for fast taletelefoni. Siden åbningen af GSM-net nummer to er indtrængningsgraden for mobiltelefoni nået op på 51% i december 2001. 29% af den maltesiske befolkning har en internetadgang og 71% af husholdningerne har kabel-tv, hvilket er den højeste rate af alle kandidatlande.

Posttjenester

Posttjenesterne udføres af Maltapost, som er delvis privatiseret. Malta mangler stadig at tilpasse sin lovgivning til EU-retten, især for så vidt angår forsyningspligtydelser, regnskaber, tjenestekvalitet, ordningen for tilladelser og tildelingen af tilladelser. Ligeledes skal det andet postdirektiv fra 2002 vedtages. Udkastet til en lov om ændring af postloven, der sigter mod at overtage EU-retten og dermed liberalisere sektoren helt, mangler stadig at blive vedtaget.

Informationssamfundet

Der er vedtaget et e-administrationsprogram i 2001 for at give online-adgang til de fleste af tjenesterne i eEurope og tilbyde samtlige tjenester inden udgangen af 2002 i overensstemmelse med eEurope+-handlingsplanen for 2003(1).

(1) Handlingsplanen e-Europe+ sigter mod at fremskynde reformer og modernisering af kandidatlandenes økonomier, opmuntre til udbygning af kapaciteten og oprettelse af institutioner, forbedre konkurrenceevnen generelt og styrke den sociale samhørighed. eEurope+-handlingsplanen blev lanceret af kandidatlandenes regeringsledere i forbindelse med Det Europæiske Råds møde i Göteborg (15.-16. juni 2001).

Seneste ajourføring: 27.01.2004