Letland

1) REFERENCER

Kommissionens udtalelse KOM(1997) 2005 endelig - [ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]

Kommissionens rapport KOM(1998) 704 endelig - [ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]

Kommissionens rapport KOM(1999) 506 endelig - [ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]

Kommissionens rapport KOM(2000) 706 endelig - [ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]

Kommissionens rapport KOM(2001) 1749 endelig - [ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]

Kommissionens rapport [KOM(2002) 700 endelig - SEK(2002) 1405 - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]

Kommissionens rapport KOM(2003) 675 endelig - SEK(2003) 1203 - [ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]

Traktat om tiltrædelse af Den Europæiske Union [Den Europæiske Unions Tidende L 236 af 23.9.2003]

2) RESUMÉ

I sin udtalelse fra juli 1997 forventede Kommissionen ingen større problemer på området forskning og teknologisk udvikling. For telekommunikationssektoren vurderede Kommissionen dog, at Letland ville få vanskeligt ved at opfylde regelværket på mellemlang sigt, idet lovreformen kun skred langsomt frem, og der stadig fandtes hindringer for den faktiske liberalisering af markedet. Kommissionen bemærkede, at den lettiske regering forpligtede sig til at indføre informationssamfundet i sine egne tjenester.

I rapporten af november 1998 anførtes det, at Letland havde fortsat gjort fremskridt inden for forskning og teknologisk udvikling samt informationssamfundet. Forskning og teknologisk udvikling er blevet indføjet i Letlands nationale program for overtagelse af regelværket. Der ville derimod skulle gøres en yderligere indsats for at tilpasse lovgivningen inden for telekommunikation.

I rapporten fra oktober 2002 understreges de fremskridt, som Letland har nået inden for områderne forskning og teknologisk udvikling, herunder navnlig vedtagelsen af prioriterende retningslinjer med henblik på finansiering af grundforskning og anvendt forskning for perioden 2002-2005. I rapporten bemærkes ligeledes, at Letland er kommet et godt stykke videre med tilpasningen af sin lovgivning til EU-retten på telekommunikationsområdet samt med at udbygge den administrative kapacitet.

I rapporten fra 2003 konstateres, at Letland delvis opfylder de forpligtelser og krav, der følger af tiltrædelsesforhandlingerne inden for området telekommunikation og posttjenester. Letland bør gøre en meget større indsats for at tilpasse sin lovgivning til EU-retten og gennemføre denne i telekommunikationssektoren, herunder navnlig ved at indføre rimelige vilkår for sammenkobling og ubundtet adgang til abonnentledninger.

Tiltrædelsestraktaten blev underskrevet 16. april 2003 og tiltrædelsen fandt sted 1. maj 2004.

EU-RETTEN

I Fællesskabet sigter forskning og teknologisk udvikling, som fastsat i artikel 164 (tidligere artikel 130G) i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab og i rammeprogrammet (artikel 166, tidligere artikel 130I), på at fremme den europæiske industris konkurrenceevne, øge livskvaliteten samt fremme bæredygtig udvikling, og bidrage til udviklingen af andre fællesskabspolitikker.

Europaaftalen mellem EU og Letland vil åbne mulighed for samarbejde på dette område, navnlig gennem den associerede stats deltagelse i rammeprogrammet. Hvidbogen om central- og østeuropæiske lande og det indre marked (1995) omfatter ingen direkte foranstaltninger på dette område.

Målsætningerne for EF's kommunikationspolitik er at afskaffe hindringer for, at enhedsmarkedet for teleudstyr, -tjenester og -net kan fungere effektivt, at åbne tredjelandes markeder for virksomheder i EF og at sikre privatpersoner og virksomheder i EF adgang til moderne teletjenester. Målene skal nås gennem harmonisering af standarder og vilkår for udbud af tjenester, liberalisering af markederne for terminaludstyr, tjenesteydelser og net samt vedtagelse af de nødvendige forskrifter.

Europaaftalen omfatter samarbejde om at forbedre standarder og praksis med henblik på en tilnærmelse til EF-niveauet inden for post- og teletjenester, standardisering, reguleringspolitik og modernisering af infrastruktur. Hvidbogen fokuserer på tilnærmelse af lovgivning, net og tjenester, efterfulgt af yderligere tiltag til en gradvis liberalisering af sektoren.

EVALUERING

Forskning og teknologisk udvikling

På området for forskning og teknologisk udvikling har Letland siden oktober 1999 deltaget i det femte rammeprogram samt i det femte rammeprogram "Euratom" inden for forskning og uddannelse (1). I det nationale program for vedtagelse af EU-retten omtales den betydning, som forskning og teknologisk udvikling vil have for styrkelsen af den industrielle konkurrenceevne. I november 2001 vedtog Letland prioriterende retningslinjer for det videnskabelige område med henblik på finansiering af grundforskning og anvendt forskning for perioden 2002-2005. Retningslinjerne omfatter informationsteknologi, organisk syntese og biomedicin, materialeforskning, skovbrug og teknologier til træbehandling. I procent af BNP er udgifterne til forskning og udvikling meget små og må øges mærkbart for at nærme sig gennemsnittet i EU. Letland har udtrykt interesse for at blive associeret til det sjette rammeprogram (2002-2006).

Telekommunikation

På telekommunikationsområdet etablerer den ny lov, som blev vedtaget i november 2001, de juridiske rammer for den fuldstændige liberalisering af telekommunikationsmarkedet fra januar 2003. Loven har til formål at tilpasse den lettiske lovgivning til at væsentlige krav i EU-retten. Herudover ophæver den fra januar 2003 de eksklusive rettigheder, som den nationale operatør, Lattelekom, har haft til at levere telekommunikationstjenester via det faste net.

Indtrængningsgraden for mobiltjenester ligger på 30%. Der er to GSM-operatører, medens der endnu ikke er udstedt UMTS-tilladelser. Indtrængningsgraden for fastnettet ligger på 32% og er stabil på dette niveau. Letland bør lægge vægt på en modernisering af nettet og prisjusteringer.

Der er oprettet et teknisk udvalg for standardisering af telekommunikation, og det skal gennemføre de europæiske standarder for telekommunikation og dermed fremme en pålidelig interaktion mellem nettene. I august 1998 blev certificeringsprocedurerne for tele- og radiokommunikationsudstyr taget op til revision med henblik på at opnå overensstemmelse med EF-direktivernes krav og lette udviklingen af markedet. Kommunikationsdirektoratet under transportministeriet blev i november 1998 medlem af ETSI.

For så vidt angår de retlige rammer, har Letland overtaget de grundlæggende krav i EU-retten, som gælder for telekommunikationsområdet. Den ny telekommunikationslov fra 2001 overtager faktisk en lang række bestemmelser fra EU-retten, navnlig vedrørende udstedelse af tilladelser, takster, levering af forsyningspligtydelser, sammenkobling, databeskyttelse, forvaltning af den nationale nummerplan, radiofrekvenser og nummerportabilitet. Navnlig vil det skulle sikres, at de regulerende organers ansvarsområder er klart adskilte fra teleoperatørernes kompetenceområder, således som det kræves i EU-retten. Der skal investeres betydeligt i infrastruktur og installationer, således at telekommunikationstjenesterne opfylder EU-standarderne. Letland må opfylde forpligtelsen til at sørge for ubundtet adgang til abonnentledninger. Letland bør desuden fortsat lægge vægt på en modernisering af nettet og prisjusteringer.

Posttjenester

For så vidt angår posttjenester, bør Letland søge at bringe sin lovgivning i overensstemmelse med EU-retten med hensyn til licensordningen, leverandører af forsyningspligtydelser, den reserverede sektor, kravene med hensyn til takster, gennemsigtighed og adskillelse af konti hos leverandører af posttjenester. I september 2002 offentliggjorde Letland standarderne for universelle posttjenester.

Informationssamfundet

Med hensyn til informationssamfundet, er Letland i færd med at modernisere sine lovgivningsmæssige rammer for informations- og kommunikationsteknologier. Der er iværksat to programmer vedrørende informationsteknologier: "Anvendelse af informationsteknologier i forbindelse med uddannelse" og "Datamatisering af uddannelsessystemet". Det nationale lettiske informatikprogram (handlingsplan for 1999-2005) er iværksat. Det er ved lov fastsat, at samtlige almene og erhvervsfaglige uddannelsesfaciliteter i Letland inden år 2003 skal have en edb-klasse og almindelig nettilslutning og Internetadgang til rådighed. Det lettiske program for handlingsplanen eEurope+ (2) er blevet ajourført, så det medtager konceptet vedrørende "e-Latvia", der sigter mod at inddrage alle befolkningsgrupper i udviklingen af informationssamfundet.

(1) Afgørelse nr. 1/1999 truffet af Associeringsrådet EU-Letland af 23. juli 1999 om vilkårene og betingelserne for Letlands deltagelse i Fællesskabets programmer inden for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (1998-2002), og i programmerne inden for forskning og uddannelse (1998-2002).

De Europæiske Fællesskabers Tidende L 265 af 13.10.1999

(2) Handlingsplanen eEurope+ sigter mod at bidrage til at fremskynde de økonomiske reformer i kanditatlandene ved hjælp af informationssamfundets teknologier og værktøjer.

Seneste ajourføring: 26.01.2004