Estland

1) REFERENCER

Kommissionens udtalelse [KOM(1997) 2006 endelig udg. - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]

Kommissionens rapport [KOM(1998) 705 endelig udg. - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]

Kommissionens rapport [KOM(1999) 504 endelig udg. - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]

Kommissionens rapport [KOM(2000) 704 endelig udg. - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]

Kommissionens rapport [SEK(2001) 1747 - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]

Kommissionens rapport [KOM(2002) 700 endelig udg. - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]

Kommissionens rapport KOM(2003) 675 endelig- SEK(2003) 1201 [Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

Traktat om tiltrædelse af Den Europæiske Union [Den Europæiske Unions Tidende L 236 af 23.9.2003]

2) RESUMÉ

I sin udtalelse af 1997 vurderede Europa-Kommissionen, at Estland havde gjort store fremskridt med at få bragt lovgivningen på forbrugerbeskyttelsesområdet på linje med den EU-retten, og at Estland så ud til at råde over de nødvendige strukturer og organer til at gennemføre forbrugerpolitikken. Det burde derfor ikke skabe større vanskeligheder at sikre overensstemmelse med Fællesskabets politik på området på mellemlang sigt. Kommissionen mindede dog ligeledes om, at det var nødvendigt at fortsætte reformen af lovgivningen, idet de gældende love kun i begrænset omfang lever op til EU-retten. Kommissionen konstaterede ligeledes, at der fandtes eksklusive eller særlige rettigheder, som er uforenelige med EU-retten.

I rapporten fra november 1998 konstateredes det, at tilnærmelsen af lovgivningen fortsatte tilfredsstillende. Det var imidlertid nødvendigt at styrke forbrugerbeskyttelsesrådet og at støtte de eksisterende forbrugerorganisationer, der var meget lidt udbyggede.

I rapporten fra oktober 1999 understregedes det, at der ikke var sket fremskridt, hvad angår lovgivning på dette område, og at forbrugerorganisationerne fortsat var i en svag position.

I rapporten fra oktober 2002 bemærker Kommissionen, at forhandlingerne om dette kapitel er foreløbig afsluttet, og at Estland ikke har anmodet om nogen overgangsordning.

I rapporten fra oktober 2003 meddeles det, at Estlands lovgivning i store træk er i overensstemmelse med gældende EU-ret, for så vidt angår foranstaltninger vedrørende sikkerhed (f.eks. markedsovervågning), og foranstaltninger, der ikke vedrører sikkerhed (f.eks. forbrugerorganisationer). Estland skal imidlertid stadig forbedre markedsovervågningen og afslutte omsættelsen og anvendelsen af det reviderede direktiv om generel produktsikkerhed.

Tiltrædelsestraktaten blev underskrevet 16. april 2003 og tiltrædelsen fandt sted 1. maj 2004.

EU-RETTEN

EU-retten omfatter beskyttelse af forbrugernes økonomiske interesser (herunder kontrol med vildledende reklame, prisangivelse, forbrugerkredit, urimelige kontraktvilkår, fjernsalg, pakkerejser, salg uden for forretningslokalerne og timeshare) samt generel produktsikkerhed og produktsikkerhed inden for områderne kosmetik, tekstilbetegnelser og legetøj.

Europaaftalen omhandler tilnærmelse af lovgivningen til EU-retten samt samarbejde om at skabe fuld kompatibilitet mellem forbrugerbeskyttelsessystemerne i Estland og EU. Hvidbogens fase I-foranstaltninger fokuserer på forbedring af produktsikkerheden, herunder for kosmetik, tekstilprodukter og legetøj, og på beskyttelse af forbrugernes økonomiske interesser, herunder bl.a. på bestemmelser om vildledende reklame, forbrugerkredit, urimelige kontraktvilkår og prisangivelser. Fase II-foranstaltningerne vedrører pakkerejser, salg uden for forretningslokalerne og timeshare. Desuden vil der skulle tages hensyn til EU-lovgivning, der er vedtaget for nylig (fjernsalg, sammenlignende reklame og prisangivelse).

EVALUERING

Situationen i 2003 er noget anderledes end i 2002.

Markedsovervågning (foranstaltninger vedrørende sikkerhed) Det er nødvendigt at forsætte markedsovervågningsaktiviteterne og styrke kapaciteterne, for så vidt angår de vigtigste strukturer i forbindelse med gennemførelsen.

På den ene side drejer det sig om at øge antallet af inspektører, der deltager i markedsovervågningsaktiviteterne, og på den anden side at forbedre kapaciteten for laboratorier, der har til opgave at teste sikkerheden for andre produkter end fødevarer.

Forbrugerbeskyttelse (foranstaltninger, der ikke vedrører sikkerhed) Loven om forbrugerbeskyttelse mangler stadigvæk at blive bragt i overensstemmelse med EU-retten. Med hensyn til kontoret for forbrugerbeskyttelse har det vist sig at være meget effektivt, men det vil være nødvendigt at styrke kontorets menneskelige og finansielle ressourcer.

Bestræbelser på at styrke oplysning og uddannelse af forbrugerne kom allerede i 2002 til udtryk gennem etableringen af en gratis telefontjeneste og gennem den finansielle støtte, som regeringen ydede den estiske forbrugerunion. Forbrugersammenslutningerne skal imidlertid spille en mere aktiv rolle i forbindelse med fremme af forbrugerinteresser og dermed bidrage til en øget bevidstgørelse om produktsikkerhed og fødevaresikkerhed.

Endelig skal der gøres en indsats for at styrke forbrugerorganisationerne, der ikke er ret udviklede, hovedsageligt som følge af mangel på aktive medlemmer.

Seneste ajourføring: 14.01.2004