Malta

1) REFERENCER

Kommissionens udtalelse [KOM(1998) 69 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]Kommissionens udtalelse [KOM(1999) 508 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]Kommissionens udtalelse [KOM(2000) 708 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]Kommissionens rapport [KOM(2001) 700 endelig - SEK(2001) 1751 - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]Kommissionens rapport [KOM(2002) 700 endelig - SEK(2002) 1407 - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]Kommissionens rapport [KOM(2003) 675 endelig - SEK(2003) 1206 - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]Traktat om tiltrædelse af Den Europæiske Union [Den Europæiske Unions Tidende L 236 af 23.9.2003]

2) RESUMÉ

Malta ventes ikke at få særlige problemer med at tilpasse sin lovgivning på energiområdet til EU-retten. Langt størstedelen af regelværket mangler imidlertid stadig at blive overtaget. Der skal lægges særlig vægt på omstruktureringen af Maltas institutionelle strukturer, således at strategifastlæggelse og regulering skilles ad, og landets muligheder for at gennemføre regelværket forstærkes.

Malta har ikke gennemført ny lovgivning fra februar 1999 til februar 2001. Malta manglede endnu at vedtage det meste af regelværket på energiområdet, bl.a. lovgivning om det interne energimarked (direktiver om gas og elektricitet), beredskab, herunder opbygning af olielagre samt energieffektivitet.

I rapporten fra november 2000 konstateredes, at der ikke var sket den store udvikling inden for området. I det store hele manglede Malta stadig at overtage størstedelen af regelværket inden for energiområdet.

I rapporten fra november 2001 fastslog Kommissionen, at Malta havde gjort væsentlige fremskridt inden for energisektoren. Vedtagelsen af loven om oprettelse af et agentur til forvaltning af Maltas ressourcer i januar 2001 repræsenterede et betydeligt fremskridt, da loven danner grundlaget for tilpasningen til EU-retten inden for energiområdet. Man var kommet videre med forberedelsen af det indre energimarked. Ikke desto mindre skulle der fortsat lægges vægt på området, og navnlig skulle de monopoler, som stadig eksisterede inden for visse delsektorer, ophæves. Der var kun gjort ringe fremskridt i forbindelse med forsyningssikkerhed.

I rapporten fra oktober 2002 konstateres, at der er sket betydelige fremskridt. Ikke desto mindre bør indsatsen koncentreres om den fuldstændige gennemførelse af direktivet om elektricitet og den resterende del af EU-retten om energieffektivitet samt om en gradvis øgning af oliereserverne.

I rapporten fra 2003 slås fast, at Malta gradvis skal øge sine oliereserver i overensstemmelse med den tidsplan, der er aftalt ved tiltrædelsesforhandlingerne, og forberede sig på at gennemføre el-direktivet. Malta skal bl.a. andet tilpasse sin lovgivning via vedtagelse af gennemførelsesbestemmelser for EU-retten af 2002 på områderne energieffektivitet og vedvarende energi.

Tiltrædelsestraktaten blev underskrevet 16. april 2003 og tiltrædelsen fandt sted 1. maj 2004.

EU-RETTEN

Den gældende EU-ret på energiområdet består af bestemmelserne i Traktaten om oprettelse af De Europæiske Fællesskaber (EF-Traktaten) og afledt ret vedrørende konkurrence og statsstøtte, det indre energimarked (herunder direktiver om elektricitet, prisgennemskuelighed, transitordninger for gas og el, fossile brændstoffer, licenser, beredskab, inklusive forpligtelser om sikkerhedslagre (esdeenfr)m.v.), samt kernekraft, energieffektivitet og miljø.

EU-retten på det nukleare område består i dag af en række juridiske og politiske instrumenter, herunder internationale aftaler. EU-retten vedrører bl.a. sundhed og sikkerhed (herunder strålingsbeskyttelse) sikkerheden på kernekraftanlæg, affaldshåndtering, investeringer, fremme af forskning, oprettelsen af et nukleart fællesmarked, forsyninger, sikkerhedsforanstaltninger og internationale relationer.

EVALUERING

Malta har ingen interne energikilder og er henvist til at importere brændstoffer. Landets største energibehov dækkes med råolie og olieprodukter. Dog findes der ingen raffinaderier på Malta. Med hensyn til energiforbrug kan Malta betragtes som et isoleret elektricitetsnet i henhold til EU-lovgivningen.

Siden den sidste årsrapport har Malta nået et rimeligt fremskredet stadie for tilpasning til EU-retten på energiområdet, men bør fortsat fokusere på at sikre en fuldstændig tilpasning, navnlig hvad angår forsyningssikkerhed og energieffektivitet. Malta mangler bl.a. stadig at vedtage sin strategi for det energipolitiske område. Malta har ratificeret energicharteret og dets protokoller.

Inden for konkurrenceevne og det indre energimarked har Malta iværksat en række indledende foranstaltninger med henblik på tilpasning til EU-retten. Oprettelsen af et agentur til forvaltning af ressourcerne i februar 2001 er en vigtig foranstaltning. Agenturet er uafhængigt og ansvarligt for reguleringen af energisektoren samt for energipolitikken. Malta bør lægge særlig vægt på gennemførelsen af loven om agenturet og på at omstrukture det monopol, som Enemalta har på elektricitetsmarkedet. Der er intet marked for naturgas eller for fast brændsel i Malta.

For så vidt angår energiforsyningssikkerheden, har Malta i 2002 vedtaget en række forordninger, som sigter mod at bringe den maltesiske lovgivning i overensstemmelse med EU-retten for så vidt angår olielagre og forvaltning af olieforsyningskriser. Der er tilstrækkelig kapacitet hos ressourceforvaltningsagenturet, men det skal varetage sine opgaver på en mere fremtrædende måde.

Malta mangler endnu at afslutte tilpasningen af sin lovgivning til EU-retten inden for området energieffektivitet. Maltas regering vedtog i februar 2001 loven om produktsikkerhed for at tilpasse sig EU-retten, navnlig for så vidt angår standarder for mærkning og virkningsgrad på energiområdet. Der bør opmuntres til at bruge vedvarende energikilder: med undtagelse af de fiskale nedslag (moms), der gives til solenergi, har Malta ikke indført nogen som helst andre incitamenter til at fremme energibesparelse og vedvarende energikilder.

Inden for området konkurrenceevne og indre marked for energi har fremskridtet været begrænset til vedtagelse af en forordning, som har til formål at tilpasse den maltesiske lovgivning til Fællesskabets regler om det indre marked for naturgas. Det maltesiske parlament har vedtaget rammelovgivning og gennemførelsesbestemmelser for el-området, som er i overensstemmelse med EU-retten. Begge dele træder i kraft på tiltrædelsesdatoen. De prisforvridninger, som stadig findes i el-sektoren, skal fjernes.

For så vidt angår energieffektivitet og vedvarende energikilder, har Malta vedtaget et sæt forordninger, som bringer den maltesiske lovgivning i overensstemmelse med EU-retten hvad angår energieffektivitet og mærkning. De administrative strukturer, hvoraf ressourceforvaltningsagenturet er det vigtigste, er etableret, men skal udbygges.

Malta anvender ikke atomkraft til sin elektricitetsproduktion og har ikke nogen planer om at indføre denne produktionsmetode i fremtiden. Ikke desto mindre vedrører kravene om nuklear sikkerhed også Malta, idet man varetager andre aktiviteter inden for det nukleare område såsom forvaltning af radioaktivt affald fra offentlige institutioner, dvs. først og fremmest fra industrien og sundhedssektoren. EU anser nuklear sikkerhed for at være vigtig i udvidelsesprocessen, og det er grunden til, at Det Europæiske Ministerråd i juni 2001 vedtog en rapport om nuklear sikkerhed i forbindelse med udvidelsen. Rådet kom med generelle anbefalinger til alle kandidatlandene, bl.a. vedrørende forvaltningen af radioaktivt affald og behovet for at sikre en passende forskriftsmæssig overvågning, som er i overensstemmelse med god praksis, som anvendes i EU. Malta skal overholde Euratoms krav og procedurer, navnlig inden for sikkerhedskontrol. Malta har indgået en kontroloverenskomst med Det Internationale Atomenergiagentur (AIEA), men mangler stadig at undertegne tillægsprotokollen til overenskomsten.

Seneste ajourføring: 10.03.2004