Cypern

1) REFERENCER

Kommissionens udtalelse [KOM(93) 313 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]Kommissionens udtalelse [KOM(98) 710 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]Kommissionens udtalelse [KOM(1999) 502 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]Kommissionens udtalelse [KOM(2000) 702 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]Kommissionens rapport [KOM(2001) 700 endelig - SEK(2001) 1745 - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]Kommissionens rapport [KOM(2002) 700 endelig - SEK(2002) 1401 - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]Kommissionens rapport [KOM(2003) 675 endelig - SEK(2003) 1202 - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]Traktat om tiltrædelse af Den Europæiske Union [Den Europæiske Unions Tidende L 236 af 23.9.2003]

2) RESUMÉ

I sin udtalelse af juli 1993 henledte Kommissionen opmærksomheden på visse forhold, navnlig inden for vej- og søtransport.

I rapporten af november 1998 vurderede Kommissionen, at der var gjort fremskridt med hensyn til luft- og vejtransport, men at det var nødvendigt at gøre en særlig indsats i søtransportsektoren.

Kommissionen skønnede i sin rapport af oktober 1999, at Cypern havde gjort fremskridt med harmoniseringen af sin lovgivning med EU-retten inden for alle transportsektorer, men at en væsentlig del af lovgivningen endnu manglede at blive gennemført i national ret (på området søtransportsikkerhed og vedrørende førelsen af skibsregistret, især flagstatskontrollen).

Ifølge rapporten fra 2000 var der sket mærkbare fremskridt inden for land- og lufttransport, men især med hensyn til søtransport. Hvad angår de horisontale spørgsmål, var der kun sket én ting: Cypern havde godkendt slutrapporten fra oktober 1999 om vurderingen af transportinfrastrukturbehovet (TINA), der skal danne grundlag for udvidelsen af de transeuropæiske net til Cypern.

I rapporten fra november 2001 konstateredes, at der var sket fremskridt inden for harmoniseringen af de retlige og administrative rammer. Cypern havde gennemført vigtige forbedringer inden for stort set alle de sektorer, der er omfattet af transportpolitikken.

I rapporten fra 2002 konstateres en tilpasning af lovgivningen til EU-retten. Cypern har fortsat med at gøre fremskridt, navnlig inden for områderne sø- og vejtransport, og har udbygget den administrative kapacitet inden for transportsektoren.

I rapporten fra 2003 understreges, at Cypern har opfyldt hovedparten af tilsagnene og kravene på vej- og lufttransportområdet. Cypern skal dog lægge særlig vægt på at vedtage gennemførelsesbestemmelser og styrke sin administrative kapacitet, navnlig på edb-området, med henblik på at gennemføre EU-retten på søtransportområdet.

Tiltrædelsestraktaten blev underskrevet 16. april 2003 og tiltrædelsen fandt sted 1. maj 2004.

EU-RETTEN

Fællesskabets transportpolitik er centreret om tre hovedområder.

EVALUERING

Inden for vejtransportområdet er der sket fremskridt, navnlig på områderne teknologi og sikkerhed. I 2002 er der vedtaget flere forordninger om montering af fartskrivere i nyregistrerede køretøjer, om busser og tunge køretøjer. Der er vedtaget en lov om beskatning af køretøjer, som fuldstændiggør tilpasningen til EU-retten for så vidt angår beskatning af tunge køretøjer.

Der er vedtaget en lov og bestemmelser vedrørende mindsteuddannelsesniveauet for erhvervschauffører. Siden januar 2002 skal alle nye biler være forsynet med sikkerhedsbælter på forsæder og bagsæder. Der er dog ikke sket nogen tilpasning for så vidt angår transport af farlige stoffer, og der er behov for en indsats for at gennemføre EU-rettens bestemmelser på det sociale og tekniske område.

Cypern har fået tilkendt en overgangsordning frem til udgangen af 2005 vedrørende forpligtelsen til at montere og bruge kontrolapparater i de nuværende køretøjer, som anvendes til indenlandsk transport.

Hvad angår lufttransport, ratificerede Cypern i juni 2000 den reviderede konvention om Eurocontrol med de seneste ændringer. I denne forbindelse er visse forordninger, som overtager Eurocontrol-standarder inden for udstyr og lufttrafikstyringssystemer, trådt i kraft i 2001. I januar 2000 indledtes forhandlinger mellem EU og Cypern om deltagelse i udkastet til multilateral aftale om oprettelse af et fælles europæisk luftfartsområde. Direktoratet for civil luftfart (DAC) har bevilget yderligere personale til direktoratet.

Bestemmelserne vedrørende udstyr og systemer til lufttrafikstyring, som giver mulighed for at indføre Eurocontrols standarder inden for dette område, trådte i kraft i 2002. Cypern mangler fortsat at blive fuldgyldigt medlem af JAA og at styrke sin administrative kapacitet.

søtransportområdet indførte regeringen i starten af 2000 en ny og mere restriktiv politik for registrering af cypriotiske skibe for at højne kvaliteten af den flåde, der sejler under cypriotisk flag, og forbedre det samlede sikkerhedsniveau. I februar 2000 indførte man det harmoniserede system for syn og certificering (HSSC) for at regulere klassifikationsselskabernes opgaver og funktioner.

I 2001 har Cypern især tilpasset sin lovgivning inden for sikkerhedskontrol. Herefter gælder der strengere krav ved indregistrering af gamle skibe, og der føres en hårdere linje over for skibe, som ikke opfylder kravene. Tilbageholdelsesraten for cypriotiske skibe efter havnestatskontroller er fortsat en del højere end gennemsnittet for andre skibe, der sejler under EU-flag.

I 2002 har Cypern overtaget lovgivningen vedrørende udstyr til skibe. Departementet for handelsflåden er begyndt at udstede attester for faglige kvalifikationer til alle officerer ombord på cypriotiske skibe. For så vidt angår administrativ kapacitet, er det globale net af flagstatskontrolinspektører blevet styrket.

Cypern er i 2003 fortsat på den sorte liste i Paris-aftalememorandummet om havnestatskontrol. De passende administrative strukturer på området er på plads, men skal udbygges.

Det er også vigtigt, at få indført edb hos handelsflådens departement, navnlig på området forvaltning af oplysninger om de enkelte skibe. Cypern skal også afslutte vedtagelsen af gennemførelsesbestemmelser på områderne modtagelsesanlæg i havne, ordningen for obligatorisk kontrol af sikker drift af ro-ro færger i rutefart og højhastighedsfartøjer til passagerbefordring.

Seneste ajourføring: 13.01.2004