Estland

1) REFERENCER

Kommissionens udtalelse [KOM(97) 2006 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]Kommissionens udtalelse [KOM(98) 705 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]Kommissionens udtalelse [KOM(1999) 504 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]Kommissionens udtalelse [KOM(2000) 704 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]Kommissionens rapport [KOM(2001) 700 endelig - SEK(2001) 1747 - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]Kommissionens rapport [KOM(2002) 700 endelig - SEK(2002) 1403 - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]Kommissionens rapport [KOM(2003) 675 endelig - SEK(2002) 1201 - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]Traktat om tiltrædelse af Den Europæiske Union [Den Europæiske Unions Tidende L 236 af 23.9.2003]

2) RESUMÉ

Europa-Kommissionen skønnede i sin udtalelse af juli 1997, at Estland havde gjort bemærkelsesværdige fremskridt med hensyn til overtagelsen af EU-retten på transportområdet. Under forudsætning af, at landet udfolder bestræbelser på området vejgodstransport (adgang til erhvervet, vægt og dimensioner), og inden for søtransporten (sikkerhed) samt - i mindre udstrækning - inden for lufttransporten, og forudsat, at der kan noteres fremgang for så vidt angår finansiel gennemsigtighed inden for jernbanesektoren, vil transportsektoren nok ikke volde større vanskeligheder med hensyn til overtagelsen af EU-retten vedrørende det indre marked. Kommissionen vurderede dog, at det var nødvendigt at øge indsatsen for at tilvejebringe de nødvendige midler til etablering af det fremtidige transeuropæiske transportnet, der vil blive udvidet med de nyoptagne lande. Derudover opfordrede Kommissionen Estland til at styrke sine administrative strukturer, og herunder tilsynsmyndighederne.

I rapporten af november 1998 blev det konkluderet det, at der var gjort betydelige fremskridt med hensyn til overtagelsen af det EU-retten på området. Det blev dog vurderet, at der bør vedtages en særlig strategi for transportinfrastruktur og for finansiering, som skal finansieres over det nationale budget. Det var nødvendigt med yderligere fremskridt for at højne sikkerhedsbestemmelserne for skibe.

Rapporten af oktober 1999 bekræftede de tidligere evalueringer. Det skønnedes, at Estland trods de fremskridt, der var nået med gennemførelsen af EU-retten, burde vedtage mere effektive foranstaltninger - navnlig inden for afgiftsharmonisering, vejtransport og sikkerhed til søs.

I rapporten af november 2000 understregedes det, at Estland som helhed havde gjort gode fremskridt med at vedtage regler til overtagelse af EU's transportlovgivning. Der skulle arbejdes videre på at styrke den administrative kapacitet. Hvad angik strategiske dokumenter og lovgivning iværksattes transportudviklingsplanen for årene 1999-2006, der var blevet vedtaget i marts 1999, fortsat efter den fastlagte tidsplan.

I rapporten fra november 2001 konstateredes, at Estland havde gjort gode fremskridt med tilpasningen til EU-retten inden for området, bl.a. inden for vejtransport, styrkelsen af den administrative kapacitet og sikkerheden til søs. Estland skulle dog snart følge det nye regelværk vedrørende jernbaner og reglerne for sikkerhed til søs.

Rapporten fra oktober 2002 viser, at Estland har fortsat med at tilpasse sin lovgivning til EU-retten. Der er navnlig gjort fremskridt inden for områderne luft- og søtransport, og den administrative kapacitet inden for jernbanesektoren og lufttransportsektoren er øget.

I rapporten fra 2003 understreges, at Estland i det væsentlige opfylder de tilsagn og forpligtelser, der er fremgået af tiltrædelsesforhandlingerne, inden for områderne transeuropæiske transportnet, vejtransport, transport ad indre vandveje og jernbanetransport. Estland burde derfor være i stand til at iværksætte EU-retten inden for disse områder fra tiltrædelsesdatoen.

Tiltrædelsestraktaten blev underskrevet 16. april 2003 og tiltrædelsen fandt sted 1. maj 2004.

EU-RETTEN

Fællesskabets transportpolitik er centreret om tre hovedområder.

Europaaftalen stiller krav om en tilnærmelse af den estiske lovgivning til EU-retten og om samarbejde med det formål at omstrukturere og modernisere transportområdet, at skabe bedre adgang til transportmarkedet, at lette transittrafikken og at nå frem til driftsmæssige standarder svarende til dem, der gælder i Fællesskabet. Hvidbogen fokuserer på foranstaltninger til opfyldelse af betingelserne for det indre marked inden for transportsektoren, herunder aspekter som konkurrence, harmonisering af lovgivning og standardisering.

EVALUERING

Hvad angår de horisontale spørgsmål har Estland godkendt slutrapporten fra oktober 1999 om vurderingen af transportinfrastrukturbehovet, der skal danne grundlag for udvidelsen af de transeuropæiske net til Estland.

Med hensyn til landtransport er der fastlagt bestemmelser om krav om offentlig tjeneste for den offentlige transportsektor, statsstøtte til offentlig transport og betingelser for virksomheders adgang til markedet for transporttjenester. Der er desuden udstedt regler om statsstøtte og oprettet et infrastrukturregnskabssystem for jernbane- og vejtransport og transport ad indre vandveje. På vejtransportområdet blev der i juni 2000 vedtaget en ny vejtransportlov, der regulerer den nationale og internationale godsbefordring og den ikke-erhvervsmæssige personbefordring. Der er med baggrund i denne lov også udstedt en række afledte bestemmelser vedrørende bl.a. fiskale forhold og det internationale transportlicenssystem. Loven introducerer desuden begrebet kombineret transport, der ikke hidtil har været anvendt i Estland.

Herudover er der vedtaget en række detaljerede regler og gennemførelsesforskrifter om markedsadgangen for vognmænd og udbydere af personbefordring og om teknisk tilsyn med motorkøretøjer.

Loven om offentlig transport trådte i kraft i 2001 for så vidt angår harmonisering af lovgivningen om statsstøtte og forsyningspligtydelser. Herudover er vejtrafikloven og loven om beskatning af lastvogne blevet vedtaget. Inden for den administrative kapacitet har Estland gjort en indsats for at uddanne personalet. Estland har endnu ikke iværksat den multilaterale INTERBUS-aftale om lejlighedsvis personbefordring med busser.

I 2003 er den fiskale og sociale tilpasning til EU-retten afsluttet, med undtagelse af kontrollen af køretider og hvileperioder. Inden for det tekniske område er tilpasningen af lovgivningen stort set færdig, med undtagelse af nogle gennemførelsesbestemmelser. Tilnærmelsen må fortsættes for så vidt angår teknisk kontrol af motorkøretøjer på vejene, transportabelt udstyr under tryk samt fartbegrænsere.

Inden for det transeuropæiske transportnet har Estland udarbejdet en udviklingsplan for transportkorridorer for perioden 2001-2005, som skal danne grundlaget for finansiering af vejprojekter. Et indledende projekt vedrørende genetablering af Via Baltica blev påbegyndt i 2002.

Inden for jernbanetransport er der fastlagt yderligere afledte bestemmelser med henblik på at forbedre trafiksikkerheden (der er bl.a. udstedt forskrifter vedrørende førerbeviser for lokomotivførere) og regler om lige adgang til jernbaneinfrastrukturen for alle jernbaneselskaber. Der er oprettet et nationalt jernbaneregister. Der er vedtaget nye forskrifter bl. a. om regler for adgang til jernbaneinfrastrukturen og bestemmelser for jernbaneselskabers indtægter og udgifter. Privatiseringen af de estiske jernbaner er afsluttet i 2001. Åbningen af jernbanemarkedet er fortsat, og der er udstedt en række nye tilladelser til operatører inden for gods- og passagertransport. I forbindelse med den umiddelbart forestående omstrukturering af jernbaneadministrationen, vil det være hensigtsmæssigt at gennemgå procedurer og opgavefordeling samt fortsætte uddannelsen af personalet. Uafhængigheden af funktionerne kapacitetsallokering og takstfastsættelse mangler at blive sikret, navnlig for så vidt angår de integrerede privatiserede jernbaner.

Inden for lufttransportsektoren har Estland vedtaget en national udviklingsplan for luftfarten for årene 2000-2006. Planen skitserer bl.a. tilpasningen til EU-retten og EU-medlemskabets konsekvenser for sektoren. Der er med baggrund i luftfartsloven også udstedt forordninger med nærmere regler om udstedelse og fratagelse af licenser og certificering af luftfartsselskaber og navigationstjenester, betingelser for udstedelse af certifikater med henblik på konstruktion, produktion og vedligeholdelse af fly, luftdygtighedsnormer for fly, miljøkrav til motoriserede fly samt regler om udnyttelse af det estiske luftrum og forvaltning af flytrafikken.

Forhandlingerne mellem EU og Estland vedrørende den multilaterale aftale om oprettelsen af et fælleseuropæisk luftfartsområde blev afsluttet ved udgangen af 1999 med underskrivelsen af en bilateral landeprotokol. Der er fastlagt en ny struktur og nye vedtægter for Estlands nationale civile luftfartsvæsen. Forhandlingerne omkring tiltrædelsen af Eurocontrol er indledt. Der er vedtaget praktiske retningslinjer for et fast undersøgelsesorgan for havarier og hændelser, men det er endnu ikke oprettet.

Det sidste mål er at afslutte lovgivningsprocessen vedrørende etableringen af det uafhængige undersøgelsesorgan.

Estland er stadig ikke fuldt medlem af Joint Aviation Authority og må sørge for at blive fuldgyldigt medlem inden tiltrædelsen.

Inden for søtransportsektoren er loven om sikkerhed til søs blevet ændret. Der vil inden for rammerne af den nye lov blive fastlagt regler og betingelser for udstedelse, udløb eller fratagelse af driftslicenser for virksomheder, der udbyder tjenester i forbindelse med konstruktion, produktion, reparation, afprøvning og inspektion af skibe. Ifølge en række nye ændringer til loven om kodeksen for handelsskibe, der blev vedtaget i april 2000, kan skibe, der sejler under et EU-lands flag, desuden udbyde søtransport mellem estiske havne på gensidig basis. Herudover er der med grundlag i havneloven udstedt en forordning om skibsaffald, hvorved lovgivningen bringes yderligere i overensstemmelse med regelværket på dette område. På søfartsområdet bør Estland også fremover styrke sin administration og satse på iværksættelse af relevante sikkerhedskrav med henblik på at bringe flåden op på EU's standard. Det er vigtigt at sikre, at der er et tilstrækkeligt antal uddannede inspektører til at iværksætte regelværket. Regeringen har i 2001 godkendt den estiske politik på søfartsområdet for perioden 2000-2004, som fremmer udviklingen for hele søtransportsektoren. Estland er også indskrevet på Den Internationale Søfartsorganisations hvide liste, hvilket indebærer anerkendelse af estiske søfolks uddannelse.

Estland tiltrådte i december 2001 konventionen om lettelse af international samfærdsel ad søvejen. Estland skal dog gøre en indsats for at forbedre sikkerheden til søs og fortsat bestræbe sig på at nedbringe antallet af skibe, som tilbageholdes efter inspektion. I 2003 giver dårlige tal anledning til at formode, at situationen er forværret, idet antallet af skibe under estisk flag, som er tilbageholdt, er steget markant.

Seneste ajourføring: 14.01.2004