Tjekkiet

1) REFERENCER

Kommissionens udtalelse [KOM(97) 2009 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]

Kommissionens rapport [KOM(98) 708 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]

Kommissionens rapport [KOM(1999) 503 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]

Kommissionens rapport [KOM(2000) 703 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]

Kommissionens rapport [KOM(2001) 700 endelig - SEK(2001) 1746 - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]

Kommissionens rapport [KOM(2002) 700 endelig - SEK(2002) 1402 - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]

Kommissionens rapport [KOM(2003) 675 endelig - SEK(2003) 1200 - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]

Traktat om tiltrædelse af Den Europæiske Union [Den Europæiske Unions Tidende L 236 af 23.9.2003]

2) RESUMÉ

I udtalelsen fra juli 1997 vurderedes det, at Tjekkiet havde gjort et stort fremskridt i henseende til lovgivningstilnærmelse på antitrustområdet. Det blev også konstateret, at kontoret for beskyttelse af økonomisk konkurrence havde gjort store fremskridt med hensyn til at håndhæve lovgivningen. Inden for statsstøtte var der gjort store fremskridt med hensyn til at øge gennemsigtigheden.

I rapporten fra november 1998 konstateres det derimod, at der ikke var opnået større resultater hverken inden for antitrust eller inden for statsstøtte.

I rapporten fra oktober 1999 understregedes det, at der ikke var gjort tilstrækkelige fremskridt med hensyn til kontrol med statsstøtte. Lovgivningen vedrørende antitrust derimod var nu i vidt omfang i overensstemmelse med EU-retten.

Ifølge rapporten fra november 2000 var tilnærmelsen af den tjekkiske lovgivning vidt fremskreden. Ganske vist var der gjort begrænsede fremskridt med hensyn til antitrustlovgivningen, men til gengæld var tilnærmelsen på statsstøtteområdet gået betydeligt frem efter ikrafttrædelsen af en ny lov.

I rapporten fra november 2001 anførtes det, at en ny antitrustlov trådte i kraft i juli, og det understregedes, at der løbende gøres fremskridt på statsstøtteområdet. Tjekkiet havde udfyldt de fleste af de huller i lovgivningen, der var blevet gjort opmærksom på i rapporten fra 2000, og lovgivningen var nu stort set i overensstemmelse med EU-retten.

I rapporten fra oktober 2002 vurderedes det, at Tjekkiet har gjort yderligere fremskridt på dette område. Landet bør dog koncentrere sine bestræbelser om en styrkelse af gennemførelsesforanstaltningerne vedrørende statsstøtte.

I rapporten fra november 2003 konstateres det, at de forpligtelser, der er afgivet på kartel- og statsstøtteområdet, er blevet overholdt, men rapporten understreger nødvendigheden af at fortsætte den hidtidige indsats for at sikre, at forpligtelserne reelt føres ud i livet.

Tiltrædelsestraktaten blev underskrevet 16. april 2003 og tiltrædelsen fandt sted 1. maj 2004.

EU-RETTEN

EU's konkurrencepolitik bygger på EF-traktatens artikel 3, litra g), der fastsætter, at Fællesskabet skal have "en ordning, der sikrer, at konkurrencen inden for det indre marked ikke fordrejes". De vigtigste anvendelsesområder er antitrust og statsstøtte.

Europaaftalen med Tjekkiet, der trådte i kraft den 1. februar 1995, indeholder bestemmelser om en konkurrenceordning, der skal gælde i handelsforbindelserne mellem EU og Tjekkiet, og som er baseret på kriterierne i traktatens artikel 81, 82 og 87 (tidligere artikel 85, 86 og 92) om aftaler mellem virksomheder, misbrug af dominerende stilling og statsstøtte, og om, at der skal vedtages gennemførelsesbestemmelser på disse områder senest tre år efter aftalens ikrafttræden.

Europaaftalen fastsætter desuden, at Tjekkiet skal bringe sin lovgivning i overensstemmelse med EU-retten på konkurrenceområdet.

Hvidbogen refererer til den gradvise anvendelse af ovennævnte bestemmelser og bestemmelserne i fusionsforordningen (4046/89) og traktatens artikel 31 (tidligere artikel 37) og artikel 86 (tidligere artikel 90) om monopoler og særlige rettigheder.

EVALUERING

Den gældende antitrustlovgivning er for en stor dels vedkommende i overensstemmelse med EU-retten. Den gældende antitrustlovgivning er for en stor dels vedkommende i overensstemmelse med EU-retten. Med ikrafttrædelsen af en ny lov om statsstøtte i 2000 og en ny antitrustlov i juli 2001 blev de tilbageværende huller i lovgivningen lukket.

Kontoret for økonomisk konkurrence, der har et tilstrækkeligt og veluddannet personale, konstaterer et positivt resultat med hensyn til anvendelsen af antitrustlovgivningen. Resultatet kan dog forbedres ved en strengere sanktionspolitik.

Tjekkiets lovgivning er blevet bragt i overensstemmelse med EU-retten med hensyn til statsstøtte. Yderligere bestræbelser er stadig nødvendige med hensyn til banker og inden for jern- og stålindustrien. På trods af den overgangsordning til omstrukturering af stålindustrien, som Tjekkiet har fået bevilget frem til december 2006, skal landet sikre, at der ikke ydes støtte, som er uforenelig med protokollen om stålindustrien.

Forhandlingerne vedrørende dette kapitel løber stadig. For at kunne afslutte sine tiltrædelsesforberedelser på dette område bør Tjekkiet nu koncentrere sin indsats om statsstøtteområdet ved her at sørge for en mere effektiv kontrol og overvågning.

Seneste ajourføring: 03.03.2004