lettonie

1) REFERENCER

Kommissionens udtalelse [KOM(97) 2005 endelig udg. - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]Kommissionens rapport [KOM(98) 704 endelig udg. - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]Kommissionens rapport [KOM (1999) 506 endelig udg. - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]Kommissionens rapport [KOM (2000) 706 endelig udg. - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]Kommissionens rapport [KOM (2001) 700 endelig - SEK (2001) 1749 - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]Kommissionens rapport [KOM (2000) 700 endelig - SEK (2002) 1045]Traktat om tiltrædelse af Den Europæiske Union [Den Europæiske Unions Tidende L 236 af 23.9.2003]

2) RESUMÉ

I sin udtalelse fra juli 1997 vurderede Kommissionen, at Letland burde gøre en betydelig landbrugspolitisk indsats for at tilpasse lovgivningen til EU-retten, selv om der var sket fremskridt med vedtagelsen af de foranstaltninger, der er nævnt i hvidbogen om de central- og østeuropæiske lande og det indre marked. Kommissionen anmodede om, at der især blev gjort en indsats på følgende områder:

Kommissionen konstaterede endvidere, at Letland kun anvendte et begrænset antal af den fælles landbrugspolitiks ordninger, og at der er behov for en gennemgribende reform af sektoren samt en betydelig indsats for at forberede tiltrædelsen på mellemlang sigt.

Hvad fiskeriet angår, var Kommissionen af den opfattelse, at moderniseringen og implementeringen af regelværket krævede en væsentlig indsats, men at denne sektor tilsyneladende ikke vil frembyde større problemer på mellemlang sigt.

I sin rapport fra november 1998 konstaterede Kommissionen, at der var gjort fremskridt på alle de områder af landbrugspolitikken, der er nævnt i udtalelsen (og som er nævnt ovenfor), hvilket også gælder tilnærmelsen af lovgivningerne som beskrevet i tiltrædelsespartnerskabet. Letland har fortsat de fiskeripolitiske bestræbelser, bl.a. gennem vedtagelse af specifikke programmer.

I rapporten fra oktober 1999 blev det påpeget, at der er gjort store fremskridt med privatiseringen af landbrugsjord. På andre områder (tilnærmelse af lovgivningerne, gennemførelse af veterinær- og plantesundhedsmæssige krav, styrkelse af den administrative kapacitet og omstrukturering af landbrugsfødevaresektoren) skal der stadigvæk gøres en betydelig indsats. På fiskeriområdet skal Letland fortsætte bestræbelserne for at gøre fiskerflåden mere konkurrencedygtig og overholde ordningerne i den fælles fiskeripolitik.

Det fremgik af rapporten fra november 2000, at Letland har gjort fremskridt med tilpasningen af landbrugslovgivningen til EU-retten. På fiskeriområdet bør Letland på trods af enkelte fremskridt fortsætte sine bestræbelser.

I rapporten fra november 2001 blev det konstateret, at der ikke var sket større ændringer på det landbrugspolitiske område. Der var dog gjort en indsats på plantesundheds- og veterinærområdet.

Arbejdet med at harmonisere bestemmelserne på fiskeriområdet går fremad. I 2001 blev der således vedtaget en lov om kontrol med landinger og salg af fisk, transport af fiskerivarer, lagerbygninger og produktionslokaler. Hvad den administrative kapacitet angår, er der konstateret fremskridt med hensyn til udbygningen af havmiljørådet og intensiveringen af kontrollen. Der er også vedtaget lovgivning om måling af fiskerfartøjers tonnage og oprettelse af et fiskerfartøjsregister under det nationale fiskeriråd. Bestemmelserne om statsstøtte til fiskeriet i Letland er ikke blevet ændret.

I rapporten fra oktober 2002 understreges det, at Letland fortsætter bestræbelserne på landbrugsområdet. Bestræbelserne på fiskeriområdet har især omfattet forvaltning af ressourcer, inspektion og kontrol.

Tiltrædelsestraktaten blev underskrevet 16. april 2003 og tiltrædelsen fandt sted 1. maj 2004.

EU-RETTEN

Den fælles landbrugspolitik har til formål at bevare og udvikle et moderne landbrug og derved sikre landbrugsbefolkningen en rimelig levestandard, sikre forbrugerne rimelige priser på landbrugsprodukter og sikre varernes frie bevægelighed inden for EU.

Europaaftalen, som udgør den juridiske ramme for landbrugshandelen mellem Letland og EU, har til formål at fremme samarbejdet om modernisering, omstrukturering og privatisering af landbrugssektoren og agroindustrien og om plantesundhedsnormer. Hvidbogen om de central- og østeuropæiske lande og det indre marked (1995) omfatter lovgivningen om veterinærkontrol, plantesundhedskontrol og foderkontrol tillige med bestemmelser om afsætningen af de enkelte varer. Formålet med denne lovgivning er at beskytte forbrugerne, folkesundheden og dyrs og planters sundhed.

Den fælles fiskeripolitik omfatter de fælles markedsordninger, strukturpolitikken, aftaler indgået med tredjelande, forvaltning og bevaring af fiskeressourcerne og den videnskabelige forskning i forbindelse med disse områder.

Europaaftalen består af bestemmelser om handel med fiskeriprodukter med EU. Hvidbogen indeholder ingen foranstaltninger vedrørende disse spørgsmål.

EVALUERING

Landbrug

Landbrugets bruttoværditilvækst har passeret 4,7 % i 2001, og beskæftigelsen i landbruget udgør 15,1 % af den samlede beskæftigelse. Handelsoverskuddet i EU's favør steg fra 151,6 mio. EUR i 1999 til 193,2 mio. EUR i 2000. Landbrugsforvaltningsbudgettet er på40,07 mio. EUR.

Letland har gjort fremskridt siden udtalelsen i 1997. Forhandlingerne fortsætter. Landet skal definitivt tilpasse sig bestemmelserne i regelværket og styrke den administrative kapacitet.

Fiskeri

Letland skal afslutte tilpasningen af bestemmelserne om strukturforanstaltningerne og markedspolitikken. Landet skal også styrke den administrative kapacitet.

Der er gjort fremskridt siden udtalelsen i 1997, og Letland har delvis indfriet sine forpligtelser. Brisling er medtaget under de arter, der er omfattet af den fælles fiskeripolitik, og der er oprettet en særlig forvaltningsordning for Riga-bugten.

Seneste ajourføring: 14.01.2003