Estland

1) REFERENCER

Kommissionens udtalelse [KOM(97) 2006 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende] Kommissionens rapport [KOM(98) 705 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende] Kommissionens rapport [KOM(1999) 504 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende] Kommissionens rapport [KOM(2000) 704 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende] Kommissionens rapport [KOM(2001) 700 endelig - SEK(2001) 1747 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende] Kommissionens rapport [KOM(2002) 700 endelig - SEK(2002) 1403 - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende] Kommissionens rapport [KOM(2003) 675 endelig - SEK(2003) 1201 - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende] Traktat om tiltrædelse af Den Europæiske Union [Den Europæiske Unions Tidende L 236 af 23.9.2003]

2) RESUMÉ

Kommissionen var i sin udtalelse fra juli 1997 af den opfattelse, at Estland måtte gøre en betydelig indsats for at bringe sin lovgivning i overensstemmelse med den gældende EU-ret, selv om der var gjort fremskridt med vedtagelsen af de foranstaltninger, der er nævnt i hvidbogen om de central- og østeuropæiske lande og det indre marked (1995). På fiskeriområdet fandt Kommissionen, at Estland skulle gøre en stor indsats for at modernisere og tilpasse sig EU-retten, men Kommissionen konkluderede, at inddragelsen af Estland i EU's fiskeripolitik ikke ville frembyde væsentlige vanskeligheder.

Det påpegedes i rapporten fra november 1998, at der var gjort fremskridt på landbrugsområdet, idet Estland havde vedtaget de foranstaltninger, der var nødvendige for at leve op til den kortsigtede prioritering i tiltrædelsespartnerskabet. Yderligere bestræbelser var dog påkrævet for at udvikle de administrative strukturer. På fiskeriområdet var der derimod ikke truffet særforanstaltninger.

I rapporten fra oktober 1999 blev det påpeget, at Estland kun gjorde langsomme fremskridt på landbrugsområdet. Estland arbejdede fortsat på at oprette de nødvendige strukturer og instrumenter for at gøre det muligt at gennemføre den fælles landbrugspolitik, men landet skulle sætte mere skub i iværksættelsen af lovgivningen. På fiskeriområdet var der ikke sket større fremskridt.

I rapporten fra november 2000 anførtes det, at Estland i det forløbne år havde gjort sin hidtil største indsats på landbrugsområdet. Ikke desto mindre skulle der stadig tages mange initiativer med hensyn til jordreform, omstrukturering af fødevareindustrien, udvikling af landdistrikter samt skovbrug og de fælles markedsordninger. Der manglede at blive indført egnede strukturer til iværksættelse af den fælles landbrugspolitiks handelsmekanismer. Endelig var der mange mangler på veterinær- og dyrevelfærdsområdet. På fiskeriområdet skulle der trods vedtagelsen af en lov om fiskeri fortsat gøres en betydelig indsats, og den administrative struktur skulle udbygges.

I rapporten fra november 2001 fremhævedes de betydelige fremskridt, der var sket på landbrugsområdet i Estland, navnlig med tilpasningen til EU-retten og udbygningen af den administrative struktur. Imidlertid var fremskridtene på det veterinære område ikke nær så store.

På fiskeriområdet kunne der konstateres betydelige forbedringer af de administrative strukturer. Der blev således foretaget en ny fordeling af kompetencen på fiskeriområdet mellem miljø- og landbrugsministeriet. Det kunne i øvrigt konstateres, at kontrollen med fiskerfartøjerne var blevet forbedret med indførelsen af et system med fartøjsovervågning og datakommunikation. Endvidere var den praktiske udformning af registret over fiskerfartøjer generelt positiv, og i maj 2001 fremlagde miljøministeriet en revideret sektorplan for fiskeriet. Endelig kunne producentorganisationerne fra juli måned opnå støtte inden for rammerne af loven om udvikling af landdistrikterne og regulering af landbrugsmarkederne. Veterinær- og fødevarekontoret fik overdraget kontrollen med, at de fælles handelsnormer overholdes.

I rapporten fra oktober 2002 berettes der om de fremskridt, Estland har gjort med hensyn til tilpasning og udbygning af de administrative strukturer i landbruget. Der er ligeledes gjort visse fremskridt inden for fiskeriet, navnlig hvad angår forvaltningen af ressourcerne, overvågning og kontrol.

Det fremgår af rapporten fra november 2003, at Estland i det store og hele opfylder sine forpligtelser. Hvad fiskeri angår, opfylder landet hovedparten af sine forpligtelser. Estland bør dog intensivere sine bestræbelser på at etablere de administrative strukturer.

Tiltrædelsestraktaten blev underskrevet 16. april 2003 og tiltrædelsen fandt sted 1. maj 2004.

EU-RETTEN

Den fælles landbrugspolitik har til formål at bevare og udvikle et moderne landbrug og derved sikre landbrugsbefolkningen en rimelig levestandard, sikre forbrugerne rimelige priser på landbrugsprodukter og sikre varernes frie bevægelighed inden for EU.

Europaaftalen, som udgør den juridiske ramme for landbrugshandelen mellem Estland og EU, har til formål at fremme samarbejdet om modernisering, omstrukturering og privatisering af landbrugssektoren og fødevareindustrien og om plantesundhedsnormer. Hvidbogen om de central- og østeuropæiske lande og det indre marked omfatter lovgivningen om veterinærkontrol, plantesundhedskontrol og foderkontrol tillige med bestemmelser om afsætningen af de enkelte varer. Formålet med denne lovgivning er at beskytte forbrugerne, folkesundheden og dyrs og planters sundhed.

Den fælles fiskeripolitik omfatter de fælles markedsordninger, strukturpolitikken, aftaler indgået med tredjelande, forvaltning og bevaring af fiskeressourcerne og videnskabelig forskning i forbindelse med disse områder.

Europaaftalen omfatter bestemmelser om handel med fiskevarer med EU. Hvidbogen indeholder ingen foranstaltninger vedrørende disse spørgsmål.

EVALUERING

Landbrug

Estland opfylder nu sine forpligtelser på en række bestemte områder, som i første omgang omfatter kvalitetsnormer, økologisk landbrug, Informationsnettet for Landøkonomisk Bogføring og statsstøtte. Hvad angår de fælles markedsordninger, er det kun foranstaltningerne vedrørende mejeriprodukter, der mangler at blive vedtaget. På veterinærområdet opfylder Estland sine forpligtelser med hensyn til foranstaltninger til bekæmpelse af dyresygdomme og vedrørende dyrevelfærd og zooteknik. Hvad de øvrige veterinærområder angår, bør Estland hurtigst muligt gøre en indsats, da der ellers er risiko for, at landet ikke er klar til tiden.

Der bør ligeledes gøres en yderligere indsats på områderne plantesundhed, folkesundhed, betalingsorganet, det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem (IFKS) og gennemførelsen af handelsmekanismerne.

Fiskeri

Estland opfylder sine forpligtelser med hensyn til statsstøtte og internationale aftaler. På de øvrige områder, som f.eks. forvaltning af flådekapaciteten, inspektion af og kontrol med strukturforanstaltningerne og markedspolitikken, opfylder landet kun delvist sine forpligtelser. Estland bør ligeledes sørge for, at de forskellige administrative organer samarbejder.

Seneste ajourføring: 27.02.2004