Beskyttelse af forbrugerne i forbindelse med timeshareaftaler og aftaler om længerevarende ferieprodukter

 

RESUMÉ AF:

Direktiv 2008/122/EF om beskyttelse af forbrugerne i forbindelse med visse aspekter ved timeshareaftaler, aftaler om længerevarende ferieprodukter, videresalgs- og bytteaftaler

HVAD ER FORMÅLET MED DIREKTIVET?

HOVEDPUNKTER

Tydelige oplysninger

I god tid inden forbrugeren forpligtes af en aftale, giver den erhvervsdrivende vederlagsfrit klare, præcise og tilstrækkelige oplysninger ved hjælp af et standardoplysningsskema på det officielle sprog i forbrugerens medlemsstat i Den Europæiske Union (EU).

Oplysningsskemaet (som beskrevet i modellerne i direktivets bilag) bør navnlig indeholde oplysninger om produktet (når det drejer sig om en timeshareaftale, aftale om et længerevarende ferieprodukt eller en bytteaftale) eller tjenesteydelsen (når det drejer sig om en videresalgsaftale), forbrugerens rettigheder og alle omkostninger, der skal afholdes. Det skal fremgå, at der er en fortrydelsesret, og under hvilke betingelser den kan udøves. Disse oplysninger er en del af aftalen.

Alle reklamer skal angive, hvor ovenstående oplysninger kan fås. Desuden må et timeshareprodukt eller længerevarende ferieprodukt ikke markedsføres som en investering.

I forbindelse med salgsfremstød eller salgsfremmende arrangementer gælder derudover:

Fortrydelsesret

Før aftalen indgås, skal den erhvervsdrivende udtrykkeligt henlede forbrugernes opmærksomhed på fortrydelsesretten, fortrydelsesperioden og forbuddet mod forudbetalinger i løbet af denne periode. Disse bestemmelser skal underskrives separat. Aftalen skal omfatte et separat standardfortrydelsesskema med henblik på at lette udøvelsen af fortrydelsesretten.

Forbrugeren har ret til at fortryde uden at give nogen begrundelse inden for 14 dage efter indgåelse eller modtagelse af aftalen. Denne nedkølingsperiode udvides med tre måneder, hvis informationspakken ikke er blevet givet til forbrugeren, og med ét år, hvis standardfortrydelsesskemaet ikke er blevet udleveret.

Hvis en forbruger fortryder, ophører anden enhver aftale, der er bundet til hovedaftalen, automatisk uden ekstraomkostninger.

Betaling

Der er forbud mod forudbetaling, garantistillelse eller anerkendelse af gæld til den erhvervsdrivende eller en tredjepart inden udløbet af fortrydelsesfristen. I forbindelse med videresalgsaftaler skal ingen gebyrer betales til en erhvervsdrivende før det faktiske salg.

Betalinger under aftaler om længerevarende ferieprodukter foretages i lige store årlige afdrag. Fra og med betalingen af det andet afdrag kan forbrugeren bringe aftalen til ophør uden sanktioner, hvis vedkommende giver meddelelse herom senest 14 dage efter modtagelse af betalingsanmodningen.

Klagemuligheder

Medlemsstaterne skal informere forbrugere om klagemuligheder (kompensation) i henhold til national lovgivning og opfordre til udenretslige bilæggelser.

HVORNÅR GÆLDER DIREKTIVET FRA?

Det trådte i kraft den 23. februar 2009 og skulle indarbejdes i medlemsstaternes lovgivninger inden den 23. februar 2011.

BAGGRUND

For yderligere oplysninger henvises til:

VIGTIGE BEGREBER

Videresalgsaftale. En aftale, hvorved en erhvervsdrivende mod betaling bistår en forbruger med at sælge eller købe en timeshare eller et længerevarende ferieprodukt.
Bytteaftale. En aftale, hvorved en forbruger tilslutter sig en bytteordning, der giver vedkommende mulighed for midlertidigt at bytte de fordele, som den pågældendes timeshareaftale medfører, med en anden forbruger.
Timeshareaftale. En aftale af mere end et års varighed, hvorved en forbruger køber retten til at benytte indkvartering mere end én gang, normalt én eller to uger hvert år.
Længerevarende ferieprodukt. En aftale af mere end et års varighed, hvorved en forbruger får retten til at få rabatter i forbindelse med indkvartering eller til tilhørende fordele, nogle gange sammen med transport eller andre tjenesteydelser.

HOVEDDOKUMENT

Europa Parlamentets og Rådets direktiv 2008/122/EF af 14. januar 2009 om beskyttelse af forbrugerne i forbindelse med visse aspekter ved timeshareaftaler, aftaler om længerevarende ferieprodukter, videresalgs- og bytteaftaler (EUT L 33 af 3.2.2009, s. 10-30).

seneste ajourføring 03.02.2022