Forbindelsen mellem handelssystemet og de internationalt anerkendte arbejdsnormer

EU undersøger mulighederne for at tage spørgsmålet om sammenhængen mellem det multilaterale samhandelssystem og de internationalt anerkendte arbejdsnormer op til drøftelse inden for rammerne af WTO, uden at en sådan drøftelse på nogen måde vil ændre på det grundlæggende princip om anerkendelse af udviklingslandenes komparative fordele.

DOKUMENT

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet af 24. juli 1996 om forbindelserne mellem samhandelssystemet og de internationalt anerkendte arbejdsnormer [KOM(1996) 402 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

RESUMÉ

Europas borgere og politiske myndigheder kan ikke længere stiltiende acceptere de krænkelser af menneskerettighederne, som forekommer i arbejdsrelationer, f.eks. når personer berøves deres grundlæggende frihedsrettigheder som følge af slaveri, tvangsarbejde, børnearbejde, foreningsforbud eller forbud mod kollektive overenskomstforhandlinger.

EU bør arbejde for at de grundlæggende frihedsrettigheder overholdes, således at der kan skabes leve- og arbejdsvilkår i forhold til de forskellige landes økonomiske udvikling og sociale strukturer.

Kommissionen foretrækker en gradvis fremgangsmåde, som er baseret på de grundlæggende menneskerettigheder, og som ikke hindrer udviklingslandene i at udnytte den komparative fordel, som en rigelig og billig arbejdskraft giver dem. Det er Kommissionens opfattelse, at disse spørgsmål bør afklares i WTO-regi.

Den undersøgelse, som OECD indledte i 1994 om handel, beskæftigelse og internationalt anerkendte arbejdsnormer, koncentrerer sig om en række almindeligt anerkendte grundlæggende arbejdsnormer som f.eks. foreningsfrihed, ret til kollektive overenskomstforhandlinger, afskaffelse af børnearbejde, forbud mod tvangsarbejde og mod diskrimination på arbejdsmarkedet. Undersøgelsen konkluderer, at de økonomiske virkninger af disse normer sandsynligvis vil være beskedne, og at de ikke vil påvirke udviklingslandenes økonomiske ydeevne eller konkurrencemæssige stilling i negativ retning.

ILO har nedsat en arbejdsgruppe, som beskæftiger sig med de sociale aspekter af liberaliseringen af den internationale samhandel. Som følge af de problemer, gruppen er blevet konfronteret med, er det blevet aftalt at udsætte enhver yderligere drøftelse om etablering af en sammenhæng mellem den internationale samhandel og rækken af arbejdsnormer på grundlag af en social klausul med tilhørende sanktionsmekanisme.

På det sociale topmøde i København nåede de tilstedeværende stats- og regeringschefer fra hele verden til den erkendelse, at de grundlæggende arbejdsnormer bedst kommer til udtryk i ILO's konventioner på området.

Som led i den nye generelle toldpræferenceordning har EU indført to uafhængige typer aktioner, nemlig:

• mulighed for helt eller delvis at tilbagekalde de tildelte præferencer, såfremt der konstateres eksempler på slaveri eller tvangsarbejde;
• "særlige tilskyndelsesordninger", som åbner mulighed for at tildele yderligere præferencer til lande, som anmoder derom, og som i praksis overholder ILO's konventioner om fagforeningsfrihed og retten til kollektive overenskomstforhandlinger og om børnearbejde.

På bilateralt plan indebærer de samarbejdsaftaler, som EU har indgået med en række tredjelande, at der etableres et samarbejde på det økonomiske og det sociale område, bl.a. i form af programmer for finansiel og faglig bistand til uddannelsesaktiviteter og til fremme af kvinders integration på arbejdsmarkedet.

Desuden har alle aftaler med tredjelande siden 1992 skullet indeholde en klausul om menneskerettighederne. Denne klausul refererer til samtlige rettigheder, ikke blot borgerlige og politiske. Den gælder også for udvikling samt økonomiske, kulturelle og sociale rettigheder.

På multilateralt plan fremhæver Kommissionen:

• ILO, som synes at være den institution, som egner sig bedst til at undersøge spørgsmålet om, hvad der kan gøres for at fremme overholdelsen af arbejdsnormerne;
• WTO, der fremstår som et forum for drøftelser af sammenhængen mellem samhandel og arbejdsnormer.

ILO råder over effektive redskaber, hvormed den fører kontrol med gennemførelsen af de internationale arbejdskonventioner. Derimod er der ingen sanktionsmuligheder. Med de eksisterende instrumenter kan man udelukkende tale til den moralske ansvarlighed (især offentlighedens); der er ikke tale om egentlige tvangsmidler. Hvis det skal lykkes at skabe respekt om arbejdsnormerne, er det nødvendigt at styrke tilsynssystemerne og effektiviteten i ILO.

De eventuelle drøftelser i WTO bør tage udgangspunkt i følgende tre vigtige aspekter:

• overensstemmelse mellem det multilaterale samhandelssystems mål og fremme af overholdelsen af arbejdsnormerne;
• den multilaterale tilgangsvinkel over for fremkomsten af selvstændige handelspolitikker forbundet med formålet om at fremme overholdelsen af arbejdsnormerne;
• konsekvenserne af implementeringen af de grundlæggende arbejdsnormer for den internationale konkurrenceevne, navnlig i udviklingslandene.

Kommissionen opfordrer Rådet til på WTO's ministerkonference i Singapore den 9.-13. december 1996 at arbejde for, at der nedsættes en arbejdsgruppe, som skal undersøge sammenhængen mellem det multilaterale samhandelssystem og de grundlæggende arbejdsnormer.

TILHØRENDE RETSAKTER

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet af 18. september 2002: "Handel og udvikling - Hvordan udviklingslandene kan hjælpes til at få udbytte af handel " KOM(2002) 513 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]

OECD's undersøgelse af den internationale handel og de grundlæggende arbejdsnormer (1996, ajourført 2000)

I undersøgelsen fokuseres på vekselvirkningen mellem handelsliberaliseringen og overholdelsen af grundlæggende arbejdsnormer. Således fremgår det, at de lande, som ikke overholder de grundlæggende arbejdsnormer, hverken opnår konkurrencemæssige fordele i den internationale samhandel eller tiltrækker flere direkte udenlandske investeringer, ligesom de heller ikke kan fremvise bedre eksportresultater. Derimod konstateres det, at skærpede grundlæggende arbejdsnormer kan stimulere den økonomiske vækst og effektivitet.

Rådets konklusioner fra oktober 1999 om handel og arbejdsnormer

Rådet fremhævede vigtigheden af Singapore-erklæringen og fastlagde EU's holdning til handel og den sociale udvikling med henblik på WTO-ministerkonferencen i Seattle i november 1999.

EU ser det som sin pligt at bidrage til beskyttelsen af grundlæggende arbejdsnormer og vil i den forbindelse støtte ILO's indsats samt samarbejde med WTO. EU tager i øvrigt klart afstand fra enhver tilgang, som er baseret på sanktioner, og er imod ethvert initiativ, hvor arbejdstagernes rettigheder misbruges til protektionistiske formål.

Erklæring fra WTO-ministerkonferencen i Singapore i 1996

WTO støtter udbredelsen af grundlæggende internationalt anerkendte arbejdsnormer og vurderer, at den økonomiske vækst og udviklingen, som begunstiges af øget samhandel og handelsliberalisering, bidrager til at fremme disse normer.

Relationerne mellem international handel og arbejdsforhold, især for så vidt sanktioner angår, er et ømtåleligt emne. Derfor er det blevet præciseret, at anvendelse af arbejdsnormer til protektionistiske formål ikke accepteres. Der må på ingen måde ændres ved den komparative fordel, som især udviklingslande med lave lønninger har.

For yderligere oplysninger, se WTO's netsted (ES) (EN) (FR)

Seneste ajourføring: 15.03.2004