Fællesskabets Lissabonprogram: forslag for 2008-2010

Kommissionen vil styrke Fællesskabets Lissabonprogram og foreslår med henblik herpå 10 hovedmålsætninger for perioden 2008-2010. For at kunne garantere en optimal gennemførelse af Fællesskabets Lissabonprogram satser den bl.a. på et effektivt samarbejde mellem de forskellige EU-institutioner samt på en nøje overvågning.

DOKUMENT

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget af 11. december 2007 - Forslag til Fællesskabets Lissabonprogram 2008 – 2010 [KOM(2007) 804 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

RESUMÉ

Lissabonstrategien har bevist sit værd. Siden den blev lanceret i 2005, er der blevet skabt mere end 6,5 mio. arbejdspladser i Europa, hvilket har bevirket, at arbejdsløsheden er faldet til det laveste niveau i 25 år. Væksten er ligeledes blevet stimuleret.

Anden fase (2008-2010) af Lissabonprogrammet synes dog at være afgørende, da Europa i dag står over for økonomisk afmatning på verdensplan og udfordringer på lang sigt uden sidestykke (befolkningens aldring, globaliseringen, klimaændringer, energiafhængighed osv.).

I den forbindelse vil Kommissionen tage hensyn til erfaringerne fra fasen 2005-2008, navnlig hvad angår gennemførelsen.

Styrkelse og fornyelse af Fællesskabets Lissabonprogram

For at komplettere Fællesskabets Lissabonprogram har Kommissionen formuleret 10 hovedmålsætninger, der enten indebærer en betydelig ekstra gevinst på fællesskabsplan eller har en betydelig virkning på vækst og beskæftigelse inden for EU. Hovedmålsætningerne er udvalgt på grundlag af sammenhængende økonomiske analyser og politiske prioriteringer.

Hovedmålsætningerne er baseret på de integrerede retningslinjer og falder helt ind under de fire prioriterede områder, nemlig:

Investering i mennesker og modernisering af arbejdsmarkederne

Menneskelige ressourcer, der er bedre tilpasset arbejdsmarkedets behov, er nøglen til et konkurrencedygtigt Europa på verdensplan og grundlaget for borgernes uafhængighed. Dette indebærer:

Frigørelse af forretningsmulighederne navnlig hos små og mellemstore virksomheder

Små og mellemstore virksomheder (SMV) udgør mere end 99 % af alle virksomheder og beskæftiger 67 % af arbejdsstyrken i EU. Potentialet for vækst og beskæftigelse i SMV'erne er fortsat underudnyttet. For i den forbindelse at understøtte SMV'erne i hele deres levetid vil Kommissionen:

Endvidere foreslår Kommissionen nye foranstaltninger vedrørende markedet for finansielle tjenesteydelser. Den agter navnlig at få gennemført tjenesteydelsesdirektivet og mere konkret at få etableret det fælles eurobetalingsområde. Det er først og fremmest SMV'erne, der vil få fordele af en lettere adgang til markedet f.eks. gennem muligheden for at vælge et EU-dækkende beskatningsgrundlag.

Investering i viden og innovation

Kommissionen vil indføre en ny dimension: realisere en "femte frihedsrettighed" i det indre marked baseret på vidensamfundets tre elementer forskning, innovation og uddannelse for at skabe et europæisk forskningsrum. Dette indebærer en koncentration og mere effektiv brug af FoU-ressourcer og fælles indkaldelser af projektforslag. Endelig er det nødvendigt at sikre, at Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT) bliver fuldt operationelt.

Kommissionen foreslår ligeledes at forbedre betingelserne for finansieringen af innovation og lette SMV'ernes tilgang til finansiering af nye teknologier f.eks. via Den Europæiske Investeringsfond. I den forbindelse vil etableringen af en fællesskabsordning for patenter ikke blot forbedre den nuværende ordning til afgørelse af patentsager med hensyn til fragmentering og omkostninger, men vil også skabe større juridisk klarhed og dermed tilskynde yderligere til investeringer fra SMV'ernes side.

Energi og klimaændringer

Af de hovedmålsætninger, som Kommissionen har formuleret, omhandler hovedmålsætningerne 8 og 9 energi- og klimaændringspolitk inden for rammerne af Fællesskabets Lissabonprogram. Det er væsentligt at færdiggøre det indre marked for energi og gas ved at indføre en ordning for handel med emissioner. Vedtagelsen af lovbestemmelser er således fundamentalt for at nå EU's målsætninger om en reduktion af udledningen af drivhusgasser og opnå, at 20 % af energiforbruget i 2020 dækkes af vedvarende energi.

Endvidere er det nødvendigt at rette industripolitikken mod en mere bæredygtig produktion og et mere bæredygtigt forbrug. Derfor foreslår Kommissionen at etablere et indre marked for miljøteknologier og fremme udviklingen af europæiske lead markets for energi-/ressourceeffektiv teknologi. I den forbindelse er det påkrævet at anvende fællesskabsmidler til kommercialisering af lavkulstofprodukter og –teknologier. Kommissionen planlægger ligeledes en revision af energibeskatningsdirektivet, så andre skatteinstrumenter kan anvendes til at fremme lavenergiprodukter.

I den eksterne dagsorden, i hvilken åbenhed kombineres med et legitimt forsvar af EU's interesser, er bilaterale forhandlinger med vigtige handelspartnere den vigtigste opgave i den eksterne dagsorden i Fællesskabets Lissabonprogram.

Kommissionen skal ligeledes bidrage til afslutningen af de multilaterale Doha-forhandlinger. Kommissionen foreslår en årlig rapportering om de lande og sektorer, hvor der stadig er betydelige hindringer i forbindelse med handel for at sikre en mere sammenhængende respons fra EU's side. En forbedring af effektiviteten med hensyn til håndhævelsessystemet for intellektuelle ejendomsrettigheder til bekæmpelse af efterligninger prioriteres ligeledes og kan gennemføres ved hjælp af et styrket toldsamarbejde.

Opfyldelse af Fællesskabets Lissabonprogram

Opfyldelsen af de 10 hovedmålsætninger nødvendiggør en nøje overvågning, der kunne munde ud i en årlig gennemførelsesrapport. Dette ville muliggøre en systematisk screening af fremskridtene og danne grundlag for Kommissionens årlige efterårsrapporter. Det Europæiske Råds forårsmøde fastsætter nye retningslinjer som led i dets årlige overordnede vurdering af vækst- og beskæftigelsesstrategien. Herudover skal programmet midtvejsevalueres, så der kan foretages eventuelle tilpasninger af de 10 hovedmålsætninger.

Kommissionens finansielle ressourcer til fremme af vækst og økonomisk tilpasning stammer fra de europæiske samhørighedsprogrammer, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), programmet for livslang læring og Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen. Det skønnes, at der i 2015 vil være skabt ca. 2 millioner ekstra arbejdspladser som følge af disse investeringer. Meddelelsen indeholder ligeledes forslag om, at alle institutioner og alle medlemsstater skal føre en nøje kontrol for at nå de 10 hovedmålsætninger.

TILHØRENDE RETSAKTER

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale udvalg og Regionsudvalget af 16. december 2008: Rapport om gennemførelsen af Fællesskabets Lissabonprogram 2008-2010 [KOM(2008) 881 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]. Kommissionen fremlægger den første årsrapport, der vurderer gennemførelsen af Fællesskabets Lissabonprogram 2008-2010 i den nye periodes første år. Der foreslås nye målsætninger, der modsvarer de prioriterede områder i den europæiske økonomiske genopretningsplan og supplerer medlemsstaternes reformprogrammer.

Der er tale om:

Seneste ajourføring: 23.09.2009