Styrkelse af søfarendes arbejdsstandarder

Europa-Kommissionen ønsker at konsultere arbejdsmarkedets parter i spørgsmålet om, hvordan de relevante bestemmelser i ILO's konvention vedrørende skibsfartens arbejdsstandarder, der blev vedtaget i februar 2006, kan indarbejdes i EU-lovgivningen.

DOKUMENT

Meddelelse fra Kommissionen af 15. juni 2006 i henhold til EF-traktatens artikel 138, stk. 2, om styrkelse af søfarendes arbejdsstandarder [KOM(2006) 287 endelig – Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

RESUMÉ

Europa-Kommissionen har fra første færd støttet udarbejdelsen af ILO’s konvention (EN) vedrørende skibsfartens arbejdsstandarder. Kommissionen finder det uomgængeligt nødvendigt at gennemføre konventionen på såvel EU-niveau som på nationalt niveau.

I artikel 138, stk. 2 i traktaten om oprettelse af Den Europæiske Union præciseres det, at Kommissionen konsulterer arbejdsmarkedets parter om de mulige retningslinjer for en fællesskabsindsats, før den fremsætter forslag på det sociale og arbejdsmarkedspolitiske område.

Konventionens anvendelsesområde

Konventionen samler en gruppe bestemmelser om de arbejdsstandarder, der gælder for besætninger om bord på fartøjer med en bruttotonnage på 500 eller derover, der sejler i international fart eller på ruter mellem fremmede havne. Reglerne vedrører følgende hovedområder:

• Mindstekrav vedrørende ansættelsesvilkår;
• mindstekrav til søfarendes arbejds- og levevilkår;
• indkvarteringen om bord;
• social sikring;
• ansvarsområder i forbindelse med anvendelsen af konventionen.

Fordele ved konventionen

Hovedformålet med ILO's konvention er at samle de konventioner og henstillinger vedrørende skibsfartens arbejdsstandarder, som ILO har vedtaget siden 1919, i ét konsolideret dokument, som har stor juridisk og politisk værdi. Endvidere benyttes der innoverende mekanismer til at sikre bestemmelsernes optimale effektivitet.

Det andet formål med denne konvention er at forvalte globaliseringen og garantere mere lige konkurrencevilkår. Konventionen bidrager til at stabilisere søtransportsektoren i lyset af den globale konkurrence og til at standardisere de søfarendes status på baggrund af globaliseringen. Visse uheldige virkninger, dvs. den sociale dumping, skader de søfarende og de skibsredere, der overholder de gældende regler.

Det sidste formål er at styrke sikkerheden til søs og erhvervets tiltrækningskraft. Det bør understreges, at 80 % af ulykkerne til søs skyldes menneskelige fejl. Det er derfor nødvendigt med verdensomspændende minimumskrav for arbejdsmarkedsstandarder i en sammenhængende ramme, og et andet aspekt, som bør overvejes, er uddannelse. Uddannelse og arbejdsvilkår supplerer nemlig hinanden.

EU's rolle

Kommissionen støttede arbejdet i ILO fra begyndelsen, eftersom den er overbevist om det hensigtsmæssige i at dæmme op for den illoyale konkurrence og udbrede de sociale standarder globalt ved at indføre alment gældende minimumskrav. Kommissionen har spillet en dynamisk rolle, og den har bidraget med en merværdi under forhandlingerne og sikret, at konventionens tekst og EU-lovgivningen er forenelige. Kommissionen har ligeledes koordineret medlemsstaternes holdninger til konventionens bestemmelser og ydet finansiel støtte.

Kommissionen tilskynder allerede nu til, at ratifikationsproceduren fremmes, så konventionen hurtigst muligt kan træde i kraft. EU kan med sine 27 medlemsstater virke som drivkraft for ikrafttrædelsen, da der ifølge ikrafttrædelsesbetingelserne kræves 30 medlemsstater, der mindst omfatter 33 % af den globale tonnage.

Desuden lægger Kommissionen stor vægt på at udvikle og berige EU-reglerne ved at forsøge at indarbejde konventionens relevante bestemmelser i EU-lovgivningen.

I denne første fase af konsultationen anmodes arbejdsmarkedets parter derfor om at tage stilling til forskellige spørgsmål, som vedrører konventionens gennemførelse, og som ligeledes er genstand for en konsekvensanalyse. Det drejer sig om følgende spørgsmål:

• Er det nødvendigt eller hensigtsmæssigt at videreudvikle den gældende EU-lovgivning ved at tilpasse, konsolidere eller supplere den i overensstemmelse med de fastlagte retningslinjer?
• Er det hensigtsmæssigt at gå ud over konventionens bestemmelser i EU-lovgivningen?
• Skal den ikke-bindende del af konventionen gøres bindende?
• Kunne arbejdsmarkedets parter overveje at indlede forhandlinger med henblik på at nå frem til en aftale, der gennemføres ved en rådsafgørelse efter traktatens artikel 139?

Kommissionen spørger endvidere arbejdsmarkedets parter, om det er relevant at afspejle trepartsstrukturen i forbindelse med nedsættelsen af den tilsynskommission, der er nævnt i konventionen.

Kontekst

Efter vedtagelsen af konventionen har Kommissionen fundet det uomgængeligt nødvendigt at stille passende midler til rådighed til gennemførelsen af konventionen på såvel EU-niveau som på nationalt niveau. Kommissionen lægger stor vægt på EU's værdier og interesser og på at fremme høje standarder over alt i verden.

TILKNYTTEDE DOKUMENTER

Rådets beslutning 2007/431/EF af 7. juni 2007 om bemyndigelse af medlemsstaterne til i Det Europæiske Fællesskabs interesse at ratificere Den Internationale Arbejdsorganisations 2006-konvention om søfarendes arbejdsstandarder [Den Europæiske Unions Tidende L 161 af 22.6.2007]. Med hensyn til koordineringen af de sociale sikringsordninger har Kommissionen enekompetence. Den kan dog ikke ratificere en konvention i stedet for medlemsstaterne. Rådets beslutning af 7. juni 2007 gør det muligt for medlemsstaterne at ratificere konventionen, som indeholder aspekter, der er forbundet med koordineringen af de sociale sikringsordninger.

Seneste ajourføring: 10.01.2008