Rådets henstilling om gennemførelse af beskæftigelsespolitikken i medlemsstaterne (2004)

I henstillingen fastsættes der prioriterede emner for gennemførelsen af medlemsstaternes og arbejdsmarkedsparternes beskæftigelsespolitik. Deri opfordres der til at øge arbejdstagernes og virksomhedernes tilpasningsevne, få flere mennesker ud på arbejdsmarkedet og sørge for, at arbejde bliver et reelt valg for alle, investere mere og mere effektivt i menneskelige ressourcer og livslang læring og sikre en mere effektiv reformgennemførelse gennem bedre styring. For første gang er Rådets henstillinger også rettet til Den Europæiske Unions 10 nye medlemsstater.

DOKUMENT

Rådets henstilling (2004/741/EF) af 14. oktober 2004 om gennemførelsen af medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker [Den Europæiske Unions Tidende L 326 af 29.10.2004]

RESUMÉ

Henstillingerne fra 2004 er et resultat af undersøgelsen af de nationale handlingsplaner (DE) (EN) (FR), analysen af retningslinjerne for beskæftigelsen, der blev udarbejdet for perioden 2003-2005, og konklusionerne, som den europæiske task-force for beskæftigelse (es de en fr) udarbejdede i sin fælles rapport fra 2003-2004. Beskæftigelsespolitikken føres under hensyntagen til de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker.

I rapporten konkluderes det, at medlemsstaterne og arbejdsmarkedspartene kun delvist følger Rådets henstillinger af 22. juli 2003. De fælles prioriterede områder for henstillingerne fra 2004 består i at:

• øge arbejdstagernes og virksomhedernes tilpasningsevne ved både at fremme sikkerhed og fleksibilitet på arbejdsmarkedet, ved at skabe flere arbejdspladser af en bedre kvalitet og ved at øge produktiviteten
• få flere mennesker ud på arbejdsmarkedet og få dem til at blive længere på arbejdsmarkedet og sørge for, at arbejde bliver et reelt valg for alle ved at definere overordnede strategier for en aktiv aldring (bekæmpe førtidspensioneringer, tilrettelægge arbejdet mere fleksibelt, fremhæve kvalifikationer, uddannelsestilbud), sikre en personlig service for alle arbejdssøgende og gøre det finansielt mere attraktivt at arbejde
• investere mere og mere effektivt i menneskelige ressourcer og livslang læring gennem en bedre fordeling af omkostningerne mellem offentlige myndigheder, virksomheder og den enkelte, ved at udarbejde uddannelsestilbud især for lavtkvalificerede eller ældre arbejdstagere, ved at begrænse en for tidlig udtræden af skolesystemet og ved at gøre den videregående uddannelse mere relevant i forhold til arbejdsmarkedet
• sikre en effektiv reformgennemførelse gennem bedre styring og oprettelse af et så vidtfavnende partnerskab som muligt, som ud over arbejdsmarkedets parter omfatter civilsamfundet og de offentlige myndigheder, eller eventuelt, gennem fastsættelsen af kvantificerbare målsætninger, der afspejler de prioriterede emner på europæisk plan, og en effektiv anvendelse af offentlige midler, samtidig med at man for at opfordre til gensidig læring fremhæver den rolle, som de nationale handlingsplaner og henstillingerne til de enkelte lande indtager, og gør dem mere synlige.

De nye medlemsstater skal bl.a. øge deres indsats betydeligt for at skabe en ny ligevægt mellem fleksibilitet og sikkerhed og forbedre arbejdstagernes sundhed. Det er bydende nødvendigt at styrke dialogen med arbejdsmarkedets parter og øge den administrative kapacitet for at kunne udnytte støtten fra Den Europæiske Socialfond (ESF) fuldt ud og effektivt. Rapportens budskab til de enkelte lande fra den europæiske task-force for beskæftigelse kan tjene som rettesnor for anvendelsen af retningslinjerne for beskæftigelsen i de nye medlemsstater.

LANDESPECIFIKKE HENSTILLINGER

Belgien | Danmark | Tyskland | Grækenland | Spanien | Frankrig | Irland | Italien | Luxembourg | Nederlandene | Østrig | Portugal | Finland | Sverige | Det Forenede Kongerige | Cypern | Tjekkiet | Estland | Ungarn | Litauen | Letland | Malta | Polen | Slovenien | Slovakiet

Belgien

Den belgiske beskæftigelsesfrekvens er meget langt fra Lissabon-målsætningen. Beskæftigelsesfrekvensen for ældre arbejdstagere hører til den laveste i EU-25, og beskæftigelsesfrekvensen for udlændinge er ekstremt lav. Belgien bør fra nu af og som en prioriteret foranstaltning:

• sørge for bedre planlægning ved omstrukturering af virksomheder, især i tilfælde af kollektive afskedigelser
• formindske de indirekte lønomkostninger, især på lavtlønsområdet, og samtidig fortsætte budgetkonsolideringen
• sikre forbedret samarbejde mellem regionale arbejdsformidlinger for at fremme mobiliteten mellem regionerne
• udrydde arbejdsløshedsfælder ved at revidere betingelserne for tildeling af sociale ydelser
• øge inddragelsen af ledige voksne, dårligt stillede unge og indvandrere i de foranstaltninger, som gennemføres af arbejdsformidlingerne
• overvåge de seneste tværfaglige aftaler, der skal øge andelen af arbejdstagere under uddannelse, med særligt henblik på lavtkvalificerede.

Danmark

Danmark har en beskæftigelsesfrekvens, som ligger noget over Lissabon-målsætningen, også for kvinder og ældre arbejdstagere. Danmark bør imidlertid sørge for at sikre, at der findes et tilstrækkeligt udbud af arbejdskraft på lang sigt. Danmark bør fra nu af og som en prioriteret foranstaltning:

• sænke den samlede beskatning af arbejde samtidig med, at man fortsætter den budgetmæssige konsolidering
• fjerne bestående incitamenter til tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet eller i givet fald nedsætte marginalskatterne og øge incitamentet hos lavindkomstgrupper til at komme i arbejde eller i givet fald
• bistå med integrering af indvandrere på arbejdsmarkedet, især gennem uddannelsestilbud med henblik på at udvikle de grundlæggende kvalifikationer
• overvåge udviklingen inden for den erhvervsfaglige uddannelse på baggrund af de seneste stigninger i undervisningsgebyrerne.

Tyskland

Tysklands beskæftigelsesfrekvens ligger over det europæiske gennemsnit, men under Lissabon-målsætningen. Beskæftigelsesfrekvensen for ældre arbejdstagere ligger under gennemsnittet, og beskæftigelsesfrekvensen for kvinderne er stagnerende, selvom den ligger over gennemsnittet. Siden år 2000 har man kunnet konstatere faldende beskæftigelse og stigende arbejdsløshed. Langtidsarbejdsløsheden og de regionale skævheder mellem øst og vest eksisterer fortsat. Tyskland bør fra nu af og som en prioriteret foranstaltning:

• sørge for en revision af finansieringen af de sociale sikringsordninger for at nedsætte de indirekte lønomkostninger
• tilskynde arbejdsmarkedets parter til at tage et ansvar med hensyn til lønfastsættelse og sikre, at der sker fremskridt i forbindelse med fleksible arbejdstider
• yde støtte til udvikling af små og mellemstore virksomheder (SMV) ved hjælp af bedre adgang til finansiering og en styrkelse af iværksætterånden, især i de østlige egne
• videreføre reformen af skattesystemerne og arbejdsformidlingssystemet (Hartz-reformerne)
• mindske den kønsbestemte lønforskel og undersøge de eventuelle skattemæssige hindringer i den forbindelse, forbedre børnepasningsmulighederne især i de vestlige delstater og sørge for en bedre koordinering af skoletid og arbejdstid
• styrke bestræbelserne på at integrere indvandrere
• forbedre uddannelsen af arbejdsstyrken, især for de lavtkvalificerede og for ansatte i SMV'er
• fortsat modernisere det duale system både i skolen og i erhvervslivet.

Grækenland

Grækenland har fortsat en af de laveste beskæftigelsesfrekvenser i Den Europæiske Union, især for kvinder, selv om man i den seneste tid har kunnet konstatere fremskridt inden for jobskabelsen. Omfanget af sort arbejde er ret stort, produktiviteten er fortsat lav, andelen af voksne under uddannelse er stadig lav, især i betragtning af det lave uddannelsesniveau blandt den erhvervsaktive befolkning. I de seneste år har en øget indvandring bidraget til et større udbud af arbejdskraft. Grækenland bør fra nu af og som en prioriteret foranstaltning:

• gøre deltidsarbejde mere attraktivt og udvikle vikarbureauer for at øge udvalget af forskellige arbejdstidsordninger
• nedsætte de indirekte lønomkostninger og fortsætte den budgetmæssige konsolidering, omdanne sort arbejde til lovlig beskæftigelse ved at gøre både standardarbejdskontrakter og ikke-standardkontrakter mere attraktive for arbejdsgivere og arbejdstagere og ved at styrke håndhævelsen af loven
• fremme et mere beskæftigelsesfremmende erhvervsklima
• hæve niveauet og øge effektiviteten af en aktiv arbejdsmarkedspolitik og tilskynde udviklingen over hele landet af effektive arbejdsformidlinger, der tilbyder forebyggende og personligt tilpassede foranstaltninger, forbedre de statistiske overvågningssystemer
• tilskynde kvinder til at gå ud på arbejdsmarkedet, bl.a. ved deltidsbeskæftigelse, bedre pasningsfaciliteter for børn og andre plejekrævende personer til en rimelig pris
• tage de incitamenter op til overvejelse, der skal fremme livslang læring, og øge deltagelsen i uddannelsesaktiviteter, især for lavtkvalificerede og indvandrere.

Spanien

Trods en kraftig udvikling mellem 1997 og 2002 ligger arbejdsløsheden i Spanien stadig langt over EU-gennemsnittet, og beskæftigelsesfrekvensen er klart lavere. Det er fortsat et prioriteret område at bekæmpe de regionale forskelle. Kvindernes deltagelse på arbejdsmarkedet og de ældres beskæftigelsesfrekvens er stadig særdeles lav. Desuden er en meget stor andel af arbejdstagerne (cirka en tredjedel af alle arbejdstagere) ansat på tidsbegrænsede kontrakter, og arbejdsproduktiviteten er fortsat lav. Det generelle uddannelsesniveau og andelen af voksne, der deltager i livslang læring, er yderst lav. I de senere år har øget indvandring bidraget til udbuddet af arbejdskraft. Spanien bør fra nu af og som en prioriteret foranstaltning:

• gøre tidsubegrænsede kontrakter mere attraktive for arbejdsgiverne og få dem til at afstå fra at anvende tidsbegrænsede kontrakter for at undgå en opdeling af arbejdsmarkedet, sørge for, at vikarbureauer gøres mere attraktive for arbejdstagerne, fjerne hindringer for deltidsarbejde
• udnytte mulighederne for løndifferenciering i forhold til produktivitetsgevinsterne på lokalt og regionalt plan såvel som inden for de forskellige sektorer
• øge incitamenterne for kvinder til at komme ud på arbejdsmarkedet gennem flere og økonomisk mere overkommelige pasningsmuligheder for børn og andre plejekrævende personer
• forbedre adgangen til aktive og mere effektive arbejdsmarkedsforanstaltninger for dårligt stillede, især unge, handicappede, indvandrere og langtidsledige, afslutte moderniseringen af de offentlige arbejdsformidlinger, styrke koordineringen mellem regionale arbejdsformidlinger og udrydde hindringer for geografisk mobilitet.

Frankrig

I Frankrig er den generelle beskæftigelsesfrekvens under EU-gennemsnittet, og beskæftigelsesfrekvensen for ældre arbejdstagere (55-64 år) hører til en af de laveste inden for Den Europæiske Union. Arbejdsløsheden er blandt de højeste i EU og er særlig høj for unge (15-24 år). Beskæftigelsesfrekvensen for udlændinge er ekstremt lav, især for kvinder. Andelen af de tidsbegrænsede arbejdskontrakter er højere end for EU-15-gennemsnittet, mens andelen af voksne, som deltager i almen og erhvervsfaglig uddannelse, stadig er under gennemsnittet. Frankrig bør fra nu af og som en prioriteret foranstaltning:

• gøre det lettere for personer på tidsbegrænsede kontrakter at blive fastansat
• etablere et mere effektivt system, der skal planlægge og styre omstruktureringer
• fremme et erhvervsvenligt miljø for at udvikle SMV'er og evaluere de opnåede fremskridt med henblik på en forøgelse af antallet af nye virksomheder
• overvåge virkningerne af pensionsreformen på den faktiske pensionsalder
• sikre bedre koordinering af arbejdsformidlingerne for at styrke en individualiseret servicering, etablere effektive indfaldsvinkler til arbejde og uddannelse for ledige unge og indvandrere, navnlig kvinder
• sikre en effektiv evaluering af den seneste reform af arbejdsløshedsunderstøttelsessystemet og, at reformen følges op af passende krav og effektiv jobsøgning
• sørge for, at arbejdsmarkedsmarkedsparternes aftale om erhvervsfaglig uddannelse og loven om livslang læring virkelig fører til, at en øget andel af befolkningen deltager i uddannelsesaktiviteter, og at opmærksomheden er særligt rettet mod lavtkvalificerede og ansatte i små og mellemstore virksomheder.

Irland

Siden 1997 er den samlede beskæftigelsesfrekvens i Irland steget fra 56,1 % til 65,3 %, arbejdsløsheden er faldet med næsten to tredjedele, og langtidsarbejdsløsheden er faldet fra 5,6 % til 1,3 %. Der findes imidlertid fortsat en stor forskel mellem beskæftigelsesfrekvensen for kvinder og lønniveauet for kvinder og mænd. Mangel på arbejdskraft er fortsat et problem, selv om den er blevet afhjulpet af øget indvandring. En væsentlig faktor i forbindelse med succesen i Irland er landets evne til at tiltrække direkte udenlandske investeringer. Arbejdsmarkedets partnerskab, landets skattesystem, god lovgivning og investering i menneskelige ressourcer udgør også vigtige faktorer. Irland bør fra nu af og som en prioriteret foranstaltning:

• øge adgangen til aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger for en større andel af de ledige og inaktive og sikre, at disse er effektive
• øge udbuddet af børnepasningsfaciliteter til rimelige priser og gøre en øjeblikkelig indsats for at fjerne grundlaget for kønsbestemte lønforskelle.

Italien

Trods den dårlige økonomiske situation er væksten i beskæftigelsen fortsat positiv og bekræfter de forbedringer, der er blevet registreret siden 1997. Imidlertid er beskæftigelsesfrekvensen stadigvæk en af de laveste i Den Europæiske Union. Kvinders deltagelse og ældre arbejdstageres beskæftigelsesfrekvens er ligeledes blandt de laveste i EU-25. Arbejdsløsheden er faldet i løbet af de seneste år, men ligger fortsat over EU-15-gennemsnittet. Med en arbejdsløshed på ca. 5 % i Midt- og Norditalien mod 18 % i Syditalien er det fortsat et prioriteret område at bekæmpe de regionale forskelle. Sort arbejde er stadigt meget udbredt, til trods for legaliseringen af 700 000 indvandrere. Det generelle uddannelsesniveau er meget lavt, og andelen af deltagere i uddannelsesaktiviteter er fortsat meget ringe. Italien bør fra nu af og som en prioriteret foranstaltning:

• formindske forskellene mellem tidsubegrænsede og tidsbegrænsede arbejdskontrakter, begrænse opdelingen af arbejdsmarkedet og forbedre arbejdsløshedsforsikringens niveau, dækning og effektivitet
• formindske de indirekte lønomkostninger yderligere, især for de lavtlønnede, og samtidig fortsætte den budgetmæssige konsolidering
• bestræbe sig yderligere på at omdanne sort arbejde til regulær beskæftigelse ved at fjerne motivationshæmmende skatter og ved at håndhæve loven bedre
• tilskynde arbejdsmarkedets parter til at revidere lønforhandlingssystemerne, så der tages hensyn til regionale arbejdsmarkedsforskelle
• sikre etableringen af effektive arbejdsformidlinger i hele landet og især i den sydlige del, som omfatter individualiserede og effektive tjenester, og deltagelse i aktive arbejdsmarkedsordninger især for unge, dårligt stillede og lavtkvalificerede
• sørge for øget udbud af økonomisk overkommelige pasningsfaciliteter for børn, især børn under tre år, og andre plejekrævende personer
• styrke deltagelsen i uddannelsesaktiviteter især for lavtkvalificerede personer, bl.a. gennem en hurtig igangsætning af tværfaglige fonde.

Luxembourg

I Luxembourg er beskæftigelsesfrekvensen meget tæt på EU-gennemsnittet, men endnu under EU-målsætningen. Arbejdsløsheden er fortsat lav, og andelen af langtidsledige er en af de laveste i EU. Nye job som følge af et kraftigt opsving i 1990'erne er dog blevet besat af grænsependlere og kvinder, mens beskæftigelsen blandt ældre arbejdstagere fortsat er på et meget lavt niveau. Deltagelse i uddannelse og erhvervsfaglig uddannelse er fortsat under EU-15-gennemsnittet. Luxembourg bør fra nu af og som en prioriteret foranstaltning:

• støtte unge iværksættere og nye virksomheder
• fastholde arbejdstagerne længere tid på arbejdsmarkedet, især i den private sektor, ved at reducere førtidspensionsordningerne
• fremme arbejdsorienterede løsninger for mennesker, der er omfattet af handicapordningen, og som er i stand til at arbejde
• tilskynde kvinderne til at vende tilbage til arbejdsmarkedet efter en lang fraværsperiode, gennemføre aktioner, der skal fjerne årsagerne til kønsbestemte lønforskelle.
• sikre en effektiv anvendelse af rammelovgivningen om videreuddannelse og øge deltagelsen i uddannelsesaktiviteter især for lavtkvalificerede
• sørge for en revision af det almindelige system for livslang læring for at opnå en bedre sammenhæng mellem de almene og de erhvervsfaglige uddannelsessystemer.

Nederlandene

Mens beskæftigelsesfrekvensen for kvinder og mænd ligger højere end Lissabon-målsætningen, er beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere fortsat lav. Arbejdsmarkedet er karakteriseret ved en usædvanlig stor andel deltidsarbejdende (ca. 44 % af arbejdsstyrken) og et stort antal mennesker på invalidepension. Beskæftigelsesfrekvensen for ældre arbejdstagere ligger højere end EU-gennemsnittet, men er stadig langt under EU-målsætningen. Arbejdsløsheden er steget markant siden 2001, selv om den fortsat er blandt de laveste i EU. Nederlandene bør fra nu af og som en prioriteret foranstaltning:

• foretage en nøje overvågning af lønudviklingen i overensstemmelse med "efterårsaftalen" mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter, der bl.a. indeholder en fastfrysning af lønningerne i 2004 og 2005
• udpege de personer blandt modtagerne af invalidepension, der er i stand til at arbejde, og bistå disse med at finde et egnet job; opmærksomheden bør især være rettet mod kvinder under 40 år
• øge effektiviteten i og adgangen til aktive foranstaltninger for modtagere af sociale ydelser og for de personer, der har størst risiko for inaktivitet, og lette integrationen af indvandrere
• lette overgangen fra deltids- til fuldtidsbeskæftigelse
• omgående handle for at fjerne årsagerne til kønsbestemte lønforskelle og forbedre den finansielle adgang til børnepasningsordninger.

Østrig

Østrig har opnået en høj generel beskæftigelsesfrekvens og en relativ høj beskæftigelsesfrekvens for kvinder i overensstemmelse med Lissabon-målsætningen. Arbejdsløsheden hører til en af de laveste i Den Europæiske Union. Arbejdsmarkedsparternes partnerskab spiller en vigtig rolle i moderniseringen af arbejdstilrettelæggelsen med hensyn til en bedre arbejdsmarkedslovgivning og sikring af en tilfredsstillende lønudvikling. Ældre arbejdstageres beskæftigelsesfrekvens er imidlertid meget lav. Væksten i beskæftigelsen er aftaget, og arbejdsløsheden er begyndt at stige. De voksnes deltagelse i uddannelsesaktiviteter og erhvervsuddannelse er lavere end EU-gennemsnittet. Den kønsbestemte lønforskel er fortsat en af de højeste i Den Europæiske Union. Østrig bør fra nu af og som en prioriteret foranstaltning:

• overvåge og, om nødvendigt, supplere reformerne af fratrædelsesordningerne og udviklingen inden for den forventede anvendelse af retten til arbejdsløshedsunderstøttelse for selvstændige for at øge den faglige mobilitet.
• overvåge virkningerne af en revision af pensionssystemet med hensyn til den effektive alder for tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet samt fremskridtet i forbindelse med realiseringen af de nationale mål
• vedtage foranstaltninger for at fjerne årsagen til kønsbestemte lønforskelle, øge udbuddet af børnepasningsfaciliteter til en rimelig pris og evaluere virkningerne af den nuværende ordning for børnepasningsydelser med hensyn til omfanget af og kvaliteten i kvinders beskæftigelse
• revidere incitamenterne til øget deltagelse i uddannelsesaktiviteter, især for lavtkvalificerede og indvandrere.

Portugal

Portugal er nær ved at nå Lissabon-målsætningen med hensyn til den generelle beskæftigelse, og tallene ligger lidt over beskæftigelsesmålene for kvinder og ældre arbejdstagere. Den seneste økonomiske afmatning har ført til en stigning i arbejdsløsheden, selv om denne fortsat er på et relativt lavt niveau i sammenligning med EU-gennemsnittet. Produktivitetsniveauet, det generelle uddannelsesniveau og niveauet for adgang til erhvervsfaglig uddannelse er fortsat meget lavt. Endvidere er en markant stor andel (mere end 20 %) ansat på tidsbegrænsede arbejdskontrakter. I de seneste år har en øget indvandring bidraget til udbuddet af arbejdskraft. Portugal bør fra nu af og som en prioriteret foranstaltning:

• støtte moderniseringen af arbejdets tilrettelæggelse og forbedre produktiviteten og arbejdskvaliteten
• bekæmpe opdelingen af arbejdsmarkedet gennem den nye lov om arbejde og ved at gøre tidsubegrænsede arbejdskontrakter mere attraktive for arbejdstagere og arbejdsgivere
• udvikle et mere effektivt system til foregribelse og styring af omstruktureringer
• styrke de aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger for ledige og inaktive og sikre deres effektivitet, øge bestræbelserne for at integrere indvandrerne
• vedtage aktioner, der skal fjerne årsagerne til kønsbestemte lønforskelle i den private sektor og forbedre adgangen til økonomisk mere overkommelige pasningsordninger for børn og andre plejekrævende personer
• hæve uddannelsesniveauet for den samlede arbejdsstyrke, styrke incitamenterne til livslang læring og erhvervsuddannelse og øge deltagelsen i uddannelsesaktiviteter, især de lavtkvalificeredes deltagelse

Finland

Finland er nær ved at nå det generelle mål for beskæftigelsesfrekvensen og ligger over målet for kvinders beskæftigelsesfrekvens. Finland har opnået en kraftig stigning i ældre arbejdstageres deltagelse på arbejdsmarkedet i de seneste ti år og er meget tæt på at opfylde EU's mål for ældre arbejdstagere. Arbejdsløsheden ligger over EU-gennemsnittet og er særlig høj blandt unge. Finland bør fra nu af og som en prioriteret foranstaltning:

• mindske de indirekte lønomkostninger for de lavtlønnede under iagttagelse af hensynet til sunde offentlige finanser.
• overvåge virkningerne af de seneste reformer af aktive arbejdsmarkedspolitikker på den strukturelle arbejdsløshed og på de regionale skævheder, vedtage særlige foranstaltninger for at lette aktiveringen og integreringen af dårligt stillede unge, handicappede og indvandrere
• fortsætte reformen af skattesystemerne og af de sociale ydelser for at fjerne arbejdsløshedsfælder.

Sverige

Tallene for Sverige ligger højere end alle EU's beskæftigelsesmål, også målene for kvinder og ældre arbejdstagere. Den samlede arbejdsløshedsprocent er på ca. 5. Der bør fortsat gøres en indsats for at undgå mangel på arbejdskraft. I betragtning af den aldrende befolkning vil der blive et behov for at øge udbuddet af arbejdskraft og udnytte potentielle muligheder for arbejdskraft blandt indvandrere, unge og langtidssygemeldte og forbedre incitamenterne til at arbejde. Sverige bør fra nu af og som en prioriteret foranstaltning:

• fremme etableringen af små og mellemstore virksomheder især ved at reducere de administrative byrder
• bekæmpe problemet med det stigende antal langtidssygemeldte personer ved at fremme løsninger, der fokuserer på arbejdet, og ved at forbedre arbejdsvilkårene
• fjerne resterende arbejdsløsheds- og inaktivitetsfælder
• nøje overvåge resultaterne af de aktioner, der gennemføres for at integrere indvandrere i arbejdsstyrken
• bekæmpe flaskehalse og misforholdet med hensyn til kvalifikationer i sektorer med lavt- og mellemuddannede.

Det Forenede Kongerige

Tallene for Det Forenede Kongerige ligger højere end alle EU's beskæftigelsesmål, også målene for kvinder og ældre arbejdstagere. Der findes dog fortsat koncentrationer af økonomisk inaktivitet og i mindre udstrækning arbejdsløshed i visse områder og inden for særlige befolkningsgrupper. Produktivitetsniveauet, især udtrykt pr. arbejdstime, er fortsat relativt lavt. Dette skyldes til dels udbredelsen af lavtkvalificerede i arbejdsstyrken. Den kønsbestemte lønforskel er fortsat en af de højeste i Den Europæiske Union. Det Forenede Kongerige bør fra nu af og som en prioriteret foranstaltning:

• sørge for, at lønudviklingen ikke overstiger produktivitetsudviklingen
• sørge for, at aktive arbejdsmarkedspolitikker og de sociale sikringsordninger forebygger tab af kvalifikationer og fremmer arbejdskvalitet ved at forbedre incitamenterne til at arbejde og ved at støtte, at inaktive og ledige integreres på vedvarende vis på arbejdsmarkedet, bekæmpe problemet med det stigende antal mennesker på sygedagpenge og invalidepension og rette opmærksomheden især mod eneforsørgere og personer, der bor i dårligt stillede områder
• øge udbuddet af pasningsfaciliteter for børn og andre plejekrævende personer, øge adgangen til uddannelse for lavtlønnede kvinder på deltidsarbejde og øjeblikkelig gennemføre aktioner, der skal fjerne årsagerne til kønsbestemte lønforskelle
• anvende nationale og regionale kvalifikationsstrategier, hvor der især lægges vægt på arbejdsstyrkens læse-, skrive- og regnefærdigheder og på, at de 16-19-årige og lavtkvalificerede voksne, som arbejder i dårligt betalte job, deltager i og gennemfører et uddannelsesforløb.

PRIORITEREDE OMRÅDER FOR DE NYE MEDLEMSSTATER

Cypern

Beskæftigelsesfrekvensen i Cypern ligger noget over EU-15-gennemsnittet, og arbejdsløsheden er lav. Andelen af udenlandske arbejdstagere, som ofte er ansat på tidsbegrænset grundlag, er steget markant i løbet af årene som følge af arbejdsmarkedsbehovene. Cypern bør:

• øge innovationskapaciteten og opnå en større spredning i serviceerhvervene
• øge kvindernes deltagelse på arbejdsmarkedet yderligere, selvom den overstiger EU's gennemsnit, ved at forbedre pasningsfaciliteterne og øge kvindernes deltagelse i uddannelsesaktiviteter og sørge for, at deltidsarbejde bliver mere attraktivt
• gennemgå politikkerne i forbindelse med beskæftigelse af udenlandske arbejdstagere, herunder de muligheder, de får tilbudt
• modernisere arbejdsformidlingskontorerne og styrke de forebyggende og aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger for at kunne tage højde for et stigende antal ledige, handicappede, ældre arbejdssøgende og kvinder
• fortsætte den omstrukturering af uddannelsessystemet, der har været i gang siden 2000, forbedre sammenhængen mellem grunduddannelse og videreuddannelse og sikre større deltagelse i uddannelsesaktiviteter.

Tjekkiet

Beskæftigelsesfrekvensen i Tjekkiet ligger en lille smule over EU-15-gennemsnittet. Arbejdsløsheden er lige omkring EU-15-gennemsnittet, men er steget langsomt siden midten af 1990'erne. Ældre arbejdstageres beskæftigelsesfrekvens ligger tæt op ad EU-gennemsnittet, men er lavt, især for kvinder, på grund af den lave lovbestemte pensionsalder. Der er betydelige regionale skævheder. Tjekkiet bør:

• sikre, at lønudviklingen er på linje med produktionsudviklingen
• modvirke yderligere afhængighed af socialhjælp og sikre, at det kan betale sig at arbejde
• øge incitamenterne til at arbejde på deltid for at fremme beskæftigelsen af kvinder og ældre arbejdstagere
• modernisere de offentlige arbejdsformidlinger, integrere de mest sårbare grupper på arbejdsmarkedet (især i regionerne uden for Prag og for romaerne), anvende forebyggende og aktive politikker kombineret med foranstaltninger til bekæmpelse af forskelsbehandling og fokusere på uddannelse, erhvervsfaglig uddannelse, støtte til iværksættere og jobskabelse.

Estland

Beskæftigelsesfrekvensen i Estland ligger lidt under EU-15-gennemsnittet. Arbejdsløsheden er faldet med årene, men ligger fortsat over EU-gennemsnittet. Endvidere er andelen af langtidsledige høj. Estland forventes at blive meget berørt af det faldende antal personer i den erhvervsaktive alder som følge af den demografiske udvikling. Estland bør:

• sænke beskatningen af arbejde, især på lavtlønsområdet, og fremme forskellige former for arbejdskontrakter og arbejdstidstilrettelæggelse, forbedre skattesystemerne og omdanne sort arbejde til lovlig beskæftigelse og sikre, at lønudviklingen er på linje med produktivitetsudviklingen
• mindske inaktivitetsniveauet og øge andelen af kvinder, ældre arbejdstagere og lavtkvalificerede på arbejdsmarkedet
• styrke aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger, forbedre adgangen til uddannelse for ledige og fremme integrationen især af dårligt stillede personer, som f.eks. langtidsledige, unge, handicappede, ældre jobsøgende og personer, der tilhører et etnisk mindretal.

Ungarn

Beskæftigelsesfrekvensen i Ungarn er lav, især for lavtkvalificerede, dårligt stillede, kvinder og ældre arbejdstagere. Samtidig er arbejdsløsheden fortsat noget under EU-15-gennemsnittet. Dette kan forklares med, at der findes en stor inaktiv befolkningsgruppe i den erhvervsaktive alder. Bekæmpelsen af regionale forskelle er fortsat et prioriteret område (de centrale og vestlige regioner i forhold til resten af landet). Den regionale og sektormæssige mobilitet er lav, der er mangel på kvalificeret arbejdskraft, og uddannelsessystemet formår ikke at opfylde arbejdsmarkedets behov. Ungarn bør:

• sænke beskatningen af arbejde og sikre en mere beskæftigelsesfremmende lønudvikling i samarbejde med arbejdsmarkedets parter
• forbedre arbejdstagernes sundhed ved at fremme bedre arbejdsvilkår og den forebyggende og helbredende lægehjælp, videreføre reformen af de sociale sikringsordninger, herunder sygedagpenge, for at mindske udbredelsen af sort arbejde
• tilskynde især kvinder og ældre arbejdstagere til deltidsarbejde, styrke de forebyggende og aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger for ledige og inaktive, især i de dårligst stillede regioner, modernisere de offentlige arbejdsformidlinger for at fremme faglig og geografisk mobilitet, forbedre arbejdsmarkedsperspektiverne for romaerne
• fremme lige adgang til videregående uddannelser og gøre uddannelsessystemet mere effektivt og øge dets fleksibilitet, så det bedre kan tilpasse sig arbejdsmarkedsbehovene med hensyn til kvalifikationer.

Litauen

Der har været en lille stigning i beskæftigelsesfrekvensen i Litauen på det seneste, men den ligger fortsat noget under EU-15-gennemsnittet. Arbejdsløsheden er faldet markant, men ligger stadig noget over EU-gennemsnittet. Litauen bør:

• øge beskæftigelsen inden for serviceerhvervene, lette skattebyrden, forgribe og følge op på omstruktureringer i samarbejde med arbejdsmarkedets parter
• styrke aktive arbejdsmarkedspolitikker for at hjælpe arbejdsløse og inaktive tilbage på arbejdsmarkedet, tilskynde adgangen til uddannelse, støtte til jobsøgning, herunder geografisk mobilitet, og modernisere de offentlige arbejdsformidlinger
• sørge for at øge kvindernes og de ældre arbejdstageres deltagelse yderligere ved at fjerne hindringer for deltidsarbejde, øge og effektivisere investeringerne i menneskelig kapital og livslang læring.

Letland

Beskæftigelsen i Letland er steget ret meget inden for de seneste to år. Den samlede beskæftigelsesfrekvens ligger dog under EU-15-gennemsnittet. Arbejdsløsheden er fortsat højere end EU-15-gennemsnittet med meget store regionale forskelle. Samtidig er der mangel på arbejdskraft og kvalificerede arbejdstagere i Riga. Letland bør:

• støtte udviklingen i serviceerhvervene, især i de dårligt stillede regioner, og løse problemet med sort arbejde
• tilskynde til arbejde i den formelle økonomi og til, at kvinderne bliver på arbejdsmarkedet
• modernisere de offentlige arbejdsformidlinger og udarbejde aktive og forebyggende politikker for de ledige, især foranstaltninger, der støtter jobsøgning, iværksætterkultur, geografisk mobilitet og bedre adgang til uddannelse, sikre, at unge, lavtkvalificerede og personer, der tilhører etniske minoriteter, integreres på arbejdsmarkedet
• overvinde kvalifikationskløfterne og misforholdet i forbindelse med kvalifikationer ved at udvide adgangen til uddannelse.

Malta

Beskæftigelsesfrekvensen på Malta er sammenlignet med EU-15-gennemsnittet usædvanlig lav, især for ældre arbejdstagere. Kvinders beskæftigelsesfrekvens er den laveste i EU-25 (kun en tredjedel af kvinderne i den erhvervsaktive alder har beskæftigelse). Arbejdsløsheden er steget lidt i løbet af de seneste to år, men ligger fortsat over EU-15-gennemsnittet. Malta bør:

• gennemføre privatiseringsprogrammet samtidig med, at man sikrer den nødvendige omgruppering af arbejdstagerne og en gradvis formindskelse af de administrative omkostninger og af beskatningen af arbejde, udnytte mulighederne i den reviderede lov om erhvervsfremme og overvåge virkningerne heraf
• udvide sin arbejdskraft ved at øge beskæftigelsesfrekvensen for kvinder i den formelle økonomi, især ved at forøge børnepasningsfaciliteterne
• reformere skattesystemet og de sociale sikringsordninger, øge forskellen mellem mindstelønnen og niveauet for de sociale sikringsordninger for at gøre det mere tiltrækkende at træde ind på arbejdsmarkedet og omdanne sort arbejde til lovlig beskæftigelse
• øge niveauet for det almene uddannelsessystem og udvikle en mere systematisk tilgang til uddannelse og erhvervsuddannelse i samarbejde med arbejdsmarkedets parter.

Polen

Beskæftigelsesfrekvensen i Polen hører til en af de laveste i EU-25. Situationen på arbejdsmarkedet er forværret inden for de seneste fire år. Beskæftigelsesfrekvensen for kvinder, ældre arbejdstagere, unge og lavtkvalificerede er særlig lav. Arbejdsløsheden på ca. 20 %, der er på det højeste niveau siden begyndelsen af den økonomiske reformproces, er den højeste i EU-25. Polen bør:

• støtte iværksætterånden og et mere beskæftigelsesvenligt miljø, især i forbindelse med omstruktureringer
• reducere beskatningen af arbejde, især i den nedre del af lønskalaen, bl.a. for at formindske andelen af sort arbejde
• støtte en beskæftigelsesvenlig lønudvikling i samarbejde med arbejdsmarkedsparterne ved aktivt at fremme ændringer på virksomhedsniveau og lette den faglige mobilitet
• fremskynde etableringen af nye arbejdsformidlingskontorer med tilstrækkelige ressourcer i form af økonomiske midler, ansatte, uddannelse og udstyr
• fortsætte reformen af de forskellige sociale sikringsordninger, herunder invalidepensioner og socialhjælp, og sørge for, at den videreføres med henblik på at fremme en aktiv jobsøgning og genintegrering især af de dårligt stillede unge, øge jobmulighederne for kvinder og for ældre arbejdstagere, især gennem deltidsarbejde
• sikre, at uddannelsessystemet og de erhvervsfaglige uddannelser til personer, der træder ind på arbejdsmarkedet for første gang, giver de nødvendige kvalifikationer på et arbejdsmarked, der er kendetegnet ved strukturelle ændringer, sikre lige adgang til uddannelse og forbedre uddannelsens effektivitet og kvalitet, investere i uddannelse og lette adgangen hertil og sikre arbejdsmarkedsparternes engagement.

Slovenien

Beskæftigelsesfrekvensen i Slovenien ligger lidt under EU-15-gennemsnittet, men er især lav for ældre arbejdstageres vedkommende. Arbejdsløsheden er en del lavere end EU-gennemsnittet. Slovenien bør:

• øge aktiviteten og mindske omfanget af sort arbejde ved at forbedre samspillet mellem minimumsløn og de forskellige elementer i beskatningen af arbejde, fremme fleksible arbejdsformer samtidig med, at man fastholder en passende balance mellem fleksibilitet og sikkerhed
• øge beskæftigelsesfrekvensen for personer over 55 år, reducere anvendelsen af førtidspensionsordninger, sikre sammenhæng mellem reformerne af skattesystemet og af de sociale sikringsordninger, lette adgangen til uddannelse for ældre arbejdstagere, se nærmere på sammenhængen mellem arbejdsløshed, de sociale ydelser og mindsteløn for at bekæmpe sort arbejde, sikre adgang til uddannelse for ansatte i arbejdsformidlingerne for at styrke forbindelserne mellem det offentlige og private arbejdsformidlingssystem
• øge andelen af den voksne befolkning, der deltager i efteruddannelsesaktiviteter, og tilskynde arbejdstagere og arbejdsgivere til at investere i uddannelse.

Slovakiet

Den generelle beskæftigelsesfrekvens i Slovakiet er fortsat lav sammenlignet med EU-15-gennemsnittet. Selv om arbejdsløsheden falder, er den stadig meget høj og med en stor andel af langtidsledige. Kvindernes beskæftigelsesfrekvens er lav, men de unges, de lavtkvalificeredes og de ældre arbejdstageres (især kvindernes) beskæftigelsesfrekvens er især lav. Der er betydelige regionale skævheder. Slovakiet bør:

• sænke beskatningen yderligere af arbejde, fremme større valgmulighed med hensyn til arbejdskontrakter og arbejdstidstilrettelæggelse
• fjerne arbejdsløsheds- og inaktivitetsfælder og omdanne sort arbejde til lovlig beskæftigelse gennem de igangværende reformer af skattesystemet og af de sociale sikringsordninger
• sikre, at det kan betale sig at arbejde, øge beskæftigelsen for ældre arbejdstagere og for kvinder, især ved at gennemføre loven om arbejde og pensionsreformen, sørge for mere fleksible arbejdsformer og lette adgangen til deltidsarbejde
• fremme integrationen af de mest sårbare grupper (f.eks. romaer, langtidsledige, unge, handicappede, ældre arbejdstagere og personer, der bor i dårligt stillede regioner), fremme moderne aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger, sørge for bedre adgang til uddannelse for ledige og inaktive, modernisere arbejdsformidlingskontorerne
• koordinere uddannelsessystemerne og arbejdsmarkedsbehovene, fremme faglig og geografisk mobilitet igennem hele livet, især for at integrere de unge på arbejdsmarkedet.

TILHØRENDE RETSAKTER

Rådets henstilling (2003/579/EF) af 22. juli 2003 om gennemførelsen af medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker [Den Europæiske Unions Tidende L 197 af 5.8.2003].

Kommissionen fremlægger hermed et udkast til henstillinger om beskæftigelsen som supplement til de nye retningslinjer for beskæftigelsen. Retningslinjerne for beskæftigelsen for 2003 omfatter bl.a. tre hovedmål og 10 prioriteringer vedrørende strukturreformer, og medlemsstaterne opfordres til at forbedre forvaltningen, partnerskabet mellem de forskellige aktører og processens gennemførelse. Kommissionen, som heri tager højde for konklusionerne i den fælles beskæftigelsesrapport 2002, der indeholder en evaluering af medlemsstaternes indsats, giver medlemsstaterne konkret vejledning i, hvordan man gennemfører beskæftigelsesretningslinjerne og i, hvilken retning medlemsstaternes politiske indsats mod bestemte områder bør tage. Henstillingerne vedrører hovedsagelig livslang læring og erhvervsuddannelse, arbejdskraftudbud og aktiv aldring, ligestilling, og hvordan man gør det mere attraktivt at arbejde, samt fremme af arbejdstageres og virksomheders tilpasningsevne.

Rådets henstilling (2002/178/EF) af 18. februar 2002 om gennemførelsen af medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker [De Europæiske Fællesskabers Tidende L 60 af 1.3.2002]

Henstillingerne fra 2002 er en videreførelse af Rådets henstillinger i 2001.

Rådets henstilling (2001/64/EF) af 19. januar 2001 om gennemførelsen af medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker [De Europæiske Fællesskabers Tidende L 22 af 24.1.2001]

Det drejer sig hovedsageligt om aktive og forebyggende politikker til bekæmpelse af ungdoms- og langtidsarbejdsløshed, forøgelse af udbuddet af og efterspørgslen efter arbejdskraft især med henblik på reformen af skattesystemet og af de sociale ordninger, en overordnet uddannelsesstrategi til fremme af livslang læring, ligestilling, bekæmpelse af regionale skævheder, partnerskab mellem staten og arbejdsmarkedets parter og endelig den overordnede kombination af politiske virkemidler.

Rådets henstilling (2000/164/EF) af 14. februar 2000 om gennemførelsen af medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker [De Europæiske Fællesskabers Tidende L 52 af 25.2.2000]

I denne henstilling udpeges de væsentligste udfordringer, som medlemsstaterne står over for på arbejdsmarkedet, og der foreslås egnede foranstaltninger. Henstillingerne omhandler hovedsagelig bekæmpelse af ungdoms- og langtidsarbejdsløshed, reformer af beskatningen og af de sociale ydelser, kvalifikationer og livslang læring, ældre arbejdstagere og aktiv aldring, integration af kønsaspektet og lige muligheder for mænd og kvinder, fremme af servicesektoren, arbejdsmarkedets parter og moderniseringen af arbejdstilrettelæggelsen.

Seneste ajourføring: 21.03.2005