Etablering af den europæiske beskæftigelsesstrategi: Luxembourg-processen (november 1997)

EU's stats- og regeringschefer har, som følge af det nye afsnit om "Beskæftigelse" i Traktaten om Den Europæiske Union (EU), lanceret den europæiske beskæftigelsesstrategi (EBS) under topmødet om beskæftigelse i Luxembourg med henblik på at koordinere de nationale politikker på beskæftigelsesområdet. Den europæiske beskæftigelsesstrategi etablerer en multilateral overvågning, der skal inspirere medlemsstaterne til at iværksætte effektive beskæftigelsespolitikker. Den vil især fokusere på at fremme iværksætterånd, at forbedre beskæftigelsesegnetheden, arbejdstagernes og virksomhedernes tilpasningsevne og at skabe lige muligheder på det europæiske arbejdsmarked.

Beskæftigelsessamarbejdet før 1997

Fuld beskæftigelse omtales allerede i Rom-traktaten og har fra begyndelsen været et af Fællesskabets mål. Den Europæiske Socialfond (ESF) har, siden den blev oprettet, været et instrument til at fremme beskæftigelsen og arbejdstagernes mobilitet.

Samarbejdet mellem medlemsstaterne bestod før 1997 hovedsagelig af et traditionelt samarbejde på regeringsniveau og inden for internationale organisationer, som Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) (EN) (FR) og Den Internationale Arbejderorganisation (ILO) (ES) (EN) (FR), som er multilaterale europæiske og internationale platforme inden for samarbejdet omkring arbejdsmarkedet.

De strukturelle problemer og de makroøkonomiske vanskeligheder, som man oplevede i 1990'erne, medførte et stigende behov for en koordineret indsats på europæisk plan. "Delors hvidbog" fra 1993 om vækst, konkurrenceevne og beskæftigelse var et af de første tiltag i retning af et reelt samarbejde på europæisk plan. Med udgangspunkt i denne hvidbog forpligtede medlemsstaterne sig på Det Europæiske Råds møde i Essen til at opfylde fem centrale mål: "at udvikle menneskelige ressourcer ved erhvervsmæssig efter - og videreuddannelse", "at indføre lempelige lønpolitikker der fremmer de produktive investeringer", "at forbedre og effektivisere arbejdsmarkedets institutioner", "at finde nye kilder til beskæftigelse ved lokale initiativer og ved at lette adgangen til arbejdsmarkedet for specifikke målgrupper, som de unge, de langtidsledige, og kvinder". Disse mål, som er centrale for "Essen-strategien (es de en fr)", var dog svære at gennemføre uden et bindende tilsagn fra medlemsstaterne.

I denne forbindelse styrker det nye afsnit om beskæftigelse i Amsterdam-traktaten fra 1997 den globale fællesskabsstrategi ved en koordineret tilgang til beskæftigelse (es de en fr), alt imens medlemsstaternes kompetencer på det beskæftigelsespolitiske område bevares. Kvalificeret arbejdskraft og et arbejdsmarked, der er mere fleksibelt i forhold til samfundsøkonomiske udsving, er et spørgsmål af fælles interesse. Traktaten udgør også retsgrundlaget for oprettelsen af Beskæftigelsesudvalget (es de en fr) og for beslutningstagning ved kvalificeret flertal inden for beskæftigelsesområdet, hvilket letter beslutningsprocessen.

Lancering af den europæiske beskæftigelsesstrategi (EBS)

Topmødet om beskæftigelse i Luxembourg (DE) (EN) (FR) i november 1997 kom Amsterdam-traktaten i forkøbet ved at lancere den europæiske beskæftigelsesstrategi, som har til formål at skabe en betydelig reducering i arbejdsløsheden på europæisk plan over en periode på fem år. Den europæiske beskæftigelsesstrategi indfører en ramme for multilateral overvågning, som bl.a. omfatter en årlig fælles rapport om beskæftigelsen, retningslinjer for beskæftigelsen, som lægges til grund for de nationale handlingsplaner (DE) (EN) (FR), der er udarbejdet af medlemsstaterne, samt Rådets henstillinger til medlemsstaterne (se EBS' instrumenter).

Koordineringen af de nationale beskæftigelsespolitikker skal først og fremmest forpligte medlemsstaterne til at styrke indsatsen omkring de fælles mål, som er samlet omkring de fire søjler i den europæiske beskæftigelsesstrategi, dvs. forbedring af evnen til integration på arbejdsmarkedet, udvikling af en iværksætterkultur, fremme af virksomhedernes og de ansattes tilpasningsevne, samt styrkelse af ligestillingspolitikken på arbejdsmarkedet:

• forbedring af evnen til integration på arbejdsmarkedet: bekæmpe langtidsledigheden og ungdomsarbejdsløsheden, modernisere uddannelsessystemerne, følge arbejdsløses situation op med uddannelses- og jobtilbud (senest efter 6 måneder for unge arbejdsløse og 12 måneder for langtidsledige), halvere tidligt skolefrafald samt sikre en rammeaftale mellem arbejdsmarkedets parter om, at virksomhederne skal åbne op for tilegnelse af uddannelse og erhvervserfaring
• udvikling af en iværksætterkultur: indføre klare og faste regler for oprettelse og drift af egen virksomhed og forenkle de administrative forpligtelser for små og mellemstore virksomheder. Beskæftigelsesstrategien foreslår ligeledes en markant reducering af omkostningerne ved ansættelse af yderligere arbejdstagere, og at overgangen til selvstændig virksomhed og opstart af mikrovirksomheder lettes, at vilkårene for udvikling af markeder for risikovillig kapital til finansiering af små og mellemstore virksomheder forbedres samt at de skattebyrder, der er hindringer for beskæftigelsen reduceres inden år 2000
• fremme af virksomhedernes og de ansattes tilpasningsevne: modernisere arbejdets tilrettelæggelse og øge fleksibiliteten, indføre forskellige former for fleksible arbejdskontrakter, støtte uddannelse inden for virksomheden ved at fjerne skattemæssige hindringer, mobilisere offentlig støtte for at forbedre den aktive del af befolkningens kompetencer, skabe varige arbejdspladser og et effektivt arbejdsmarked
• styrkelse af ligestillingspolitikken på arbejdsmarkedet: bekæmpe forskelsbehandlingen af mænd og kvinder og skabe øget beskæftigelse af kvinder ved indførelse af orlovspolitik, forældreorlov, deltidsarbejde og gode børnepasningsordninger. Den europæiske beskæftigelsesstrategi foreslår ligeledes medlemsstaterne, at det gøres lettere, især for kvinder, at blive reintegreret på arbejdsmarkedet.

EBS indfører en ny arbejdsmetode "Den åbne samarbejdsmetode". Denne metode skaber en afbalanceret ansvarsfordeling mellem Fællesskabet og medlemsstaterne ("nærhedsprincippet"), fastsætter fælles mål, udtrykt i tal, på fællesskabsplan, og etablerer en overvågning på fællesskabsplan, der er tilskyndet af udveksling af erfaringer. Den åbne samarbejdsmetode muliggør den politiske debat på forskellige niveauer der følges af en integreret tilgang: tiltagene skal være i overensstemmelse med de områder, der er tæt forbundet med beskæftigelsesområdet, som f.eks. det socialpolitiske område, uddannelse, beskatningsordninger, erhvervspolitik og regional udvikling.

På Det Europæiske Råds møde i Lissabon i marts 2000 blev det vedtaget, at det fælles mål for det næste årti skulle være at gøre Europas "vækstøkonomi til den mest konkurrencedygtige og dynamiske i verden, præget af en bæredygtig økonomisk vækst med flere og bedre job og større social samhørighed". Den europæiske beskæftigelsesstrategi er af central betydning for denne overordnede strategi. På Det Europæiske Råds møde i Barcelona i marts 2002 efterspurgte man bl.a. en indsats for at styrke den europæiske beskæftigelsesstrategi som et middel til at gennemføre Lissabon-strategien i et udvidet Europa.

For yderligere oplysninger om den europæiske beskæftigelsesstrategi, se hjemmesiderne for beskæftigelsestopmødet i Luxembourg (DE) (EN) (FR), Generaldirektoratet for Beskæftigelse (DE) (EN) (FR), Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Ligestilling og Lissabon strategien (DE) (EN) (FR).

Seneste ajourføring: 15.03.2005