Modernisering af uddannelse og erhvervsuddannelse: Et afgørende bidrag til velstand og social samhørighed i Europa

Denne rapport er den anden rapport om forløbet af gennemførelsen af arbejdsprogrammet for uddannelse og erhvervsuddannelse 2010. Selv om de nationale reformer udvikler sig i den rigtige retning, skal tempoet dog sættes op. Investering i førskoleuddannelsen er af afgørende betydning, hvis man skal forhindre, at eleverne lider nederlag i skolen og bliver udsat for social udstødelse, og samtidig sørge for, at de får et fundament for livslang læring. Rapporten konkluderer, at medmindre der ydes en væsentligt større indsats for at reducere utidigt skolefrafald, øge gennemførelsen af ungdomsuddannelser og forbedre tilegnelsen af nøglekompetencer, vil en stor del af den næste generation blive konfronteret med social udstødelse.

DOKUMENT

Rådets og Kommissionens fælles interimsrapport 2006 om fremskridt i gennemførelsen af arbejdsprogrammet for uddannelse og erhvervsuddannelse 2010 [Den Europæiske Unions Tidende C 79 af 1.4.2006].

RESUMÉ

Alle borgere skal erhverve sig viden, færdigheder og kompetencer og holde det ved lige gennem livslang læring. Der skal også tages hensyn til de særlige behov hos personer, der risikerer social udstødelse. Dette bidrager til en øget arbejdsmarkedsdeltagelse og økonomisk vækst og sikrer samtidig den sociale samhørighed.

Disse betragtninger er særdeles relevante for EU's igangværende overvejelser om, hvordan den europæiske sociale model vil udvikle sig fremover. Europa står over for enorme socioøkonomiske og demografiske udfordringer, især i form af en stadig ældre befolkning, mange lavtuddannede voksne og stor ungdomsarbejdsløshed.

FREMSKRIDT I GENNEMFØRELSEN AF ARBEJDSPROGRAMMET FOR UDDANNELSE OG ERHVERVSUDDANNELSE 2010

Analysen er hovedsageligt baseret på de nationale rapporter fra 2005, der blev udarbejdet af medlemsstaterne og landene i Den Europæiske Frihandelssammenslutning (EFTA), som tilsammen udgør Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), samt de tiltrædende lande og kandidatlandene.

På nationalt plan sker der fremskridt med reformerne. Mange lande har oprettet eller er ved at oprette deres egne mål, som i varierende grad relaterer til referenceværdier for europæiske gennemsnitsresultater for almen uddannelse og erhvervsuddannelse (benchmarks). Dette er også af særlig betydning for gennemførelsen af den europæiske beskæftigelsesstrategi.

For så vidt angår de samlede investeringer i nøglesektorer inden for den videnbaserede økonomi er forskellen mellem Europa og konkurrerende lande, f.eks. USA, ikke blevet mindre siden 2000. Endvidere vinder asiatiske lande, som Kina og Indien, hurtigt terræn.

Ikke desto mindre er de offentlige udgifter til uddannelse som en procentdel af bruttonationalproduktet (BNP) steget i næsten alle EU-lande. Gennemsnittet var på 5,2 % i 2002 mod 4,9 % i 2000.

For så vidt angår strategier for livslang læring, har mange lande — men langt fra alle — nu udarbejdet politiske erklæringer om livslang læring, f.eks. strategipapirer eller nationale handlingsplaner. Andre lande har indført rammelovgivning.

Som påvist allerede i 2003 forekommer det stadig, at strategierne ikke er i ligevægt. Der fokuseres enten på beskæftigelsesegnethed eller på genindslusning af de personer, der er røget ud af systemerne.

Øget adgang til voksenuddannelse er et spørgsmål, som prioriteres for lavt, og som der ikke afsættes nok midler til. Især ældre arbejdstagere, hvis antal i 2030 vil være steget med godt 14 millioner, og lavtuddannede berøres af dette.

Det fortsat store antal unge, der forlader skolen uden et grundlæggende kvalifikations- og kompetenceniveau, er et foruroligende tegn på, at de grundlæggende uddannelsessystemer ikke altid giver det nødvendige fundament til livslang læring. Bekymringen over denne situation afspejles i de nye integrerede Lissabonretningslinjer og i den europæiske ungdomspagt ( de en fr es). En række lande har som svar herpå reformeret deres læseplaner og uddannelsesprogrammer for at sikre, at alle erhverver tværgående nøglekompetencer, og at unge — især unge med en problematisk baggrund — ikke "falder igennem nettet".

For mange lande er finansieringen af reformerne af de videregående uddannelser og erhvervsuddannelserne fortsat den største udfordring og en hindring for gennemførelsen af moderniseringsprogrammet.

En styrkelse af samarbejdet mellem de videregående uddannelsesinstitutioner og erhvervslivet anerkendes i de fleste lande som en grundlæggende forudsætning for innovation og øget konkurrenceevne, men kun få lande har en overordnet tilgang til dette emne. En del af problemet er, at nationale innovationsstrategier alt for sjældent omfatter reformer af videregående uddannelser.

De nationale prioriteter for reformen af erhvervsuddannelsen synes stort set at afspejle de prioriterede områder i Københavnprocessen [EN]. Gennemførelsen af fælles principper og referencer, som er vedtaget på europæisk plan (f.eks. validering af ikke-formel læring) er begyndt, men landene understreger, at det er for tidligt at fremlægge konkrete resultater.

Det er dog stadig ofte tilfældet, at erhvervsuddannelse anses for at være mindre attraktiv end akademisk uddannelse. Det forbliver en central udfordring for fremtiden at forbedre kvaliteten af erhvervsuddannelserne og at gøre dem mere attraktive.

Et stort flertal af landene interesserer sig for de lavtuddannedes behov – denne gruppe udgør næsten 80 mio. i EU – og understreger, at deltagelse på arbejdsmarkedet er vigtig, og at erhvervsuddannelsessystemerne spiller en stor rolle for at sikre social inddragelse.

De fleste lande koncentrerer sig i den forbindelse om særlige målgrupper, navnlig de unge, fordi erhvervsuddannelsesprogrammerne medvirker til at reducere antallet af elever, der forlader skolen i utide. Voksne og ældre arbejdstagere prioriteres derimod ikke højt nok.

Efter- og videreuddannelse af lærere på erhvervsuddannelserne er også fortsat en stor udfordring for de fleste lande.

For så vidt angår den europæiske dimension i de nationale systemer, anser alle lande det for vigtigt, at flere deltager i mobilitet inden for almen uddannelse og erhvervsuddannelse. Til trods for en række lovende initiativer, især vedrørende kvaliteten af mobiliteten, er de nationale strategier imidlertid ikke tilstrækkelige.

Mange lande fremhæver betydningen af at lære sprog. Politikker og foranstaltninger synes dog at være noget spredte, og det er fortsat en stor udfordring at sikre, at eleverne forlader ungdomsuddannelserne med den viden og de kvalifikationer, de har behov for som europæiske borgere. Dette mål blev understreget i den fælles interimsrapport fra 2004.

KONKLUSION: REFORMTEMPOET SKAL ØGES

Det går fremad med de nationale reformer. Det er dog særligt foruroligende, at der er for lidt fremskridt at spore i forhold til de EU-benchmarks, der knytter sig til social inddragelse. Derimod er det vedtagne EU-benchmark med hensyn til at øge antallet af kandidater inden for matematik, videnskab og teknologi hurtigt blevet nået. Medmindre der ydes en væsentlig større indsats for at reducere skolefrafald, øge gennemførelsen af ungdomsuddannelser og forbedre tilegnelsen af nøglekompetencer, vil en stor del af den næste generation blive konfronteret med social udstødelse, hvilket vil have store økonomiske og samfundsmæssige omkostninger.

Styrkelse af gennemførelsen af arbejdsprogrammet for uddannelse og erhvervsuddannelse 2010 på nationalt plan

Medlemsstaterne bør især sikre sig, at:

• almen uddannelse og erhvervsuddannelse indtager en central rolle i de nationale Lissabonreformprogrammer, i de nationale strategiske referencerammer for strukturfondene og i de nationale strategier for social beskyttelse og social inddragelse
• der etableres mekanismer i alle lande til koordinering af gennemførelsen af arbejdsprogrammet på nationalt plan, og at de forskellige berørte ministerier og væsentligste aktører inddrages, især arbejdsmarkedets parter
• de nationale politikker bidrager aktivt til opnåelsen af de opstillede EU-benchmarks og mål for arbejdsprogrammet for uddannelse og erhvervsuddannelse 2010; de nationale mål og indikatorer bør udvikles yderligere under hensyntagen til disse europæiske referencer
• evalueringen af politikker forbedres, således at man bedre kan føre tilsyn med fremskridt, og der opstår en evalueringskultur, som anvender forskningsresultaterne fuldt ud; udarbejdelsen af statistiske redskaber og infrastrukturer af høj kvalitet er derfor nødvendig
• de forskellige europæiske aftaler, som vedtages i forbindelse med arbejdsprogrammet, inddrages som vigtige referencer, når de nationale reformer udarbejdes.

Styrkelse af gennemførelsen af arbejdsprogrammet for uddannelse og erhvervsuddannelse 2010 på europæisk niveau

For at styrke gennemførelsen af arbejdsprogrammet vil der især blive fokuseret på:

• udviklingen af et relevant og målrettet program for "peer learning"-aktiviteter som led i det nye integrerede program for livslang læring og på grundlag af de indhøstede erfaringer og de politiske prioriteter, der er opstillet i løbet af 2005
• en bedre overvågning af gennemførelsen af strategier for livslang læring i alle medlemsstater
• opnåelse af enighed om en henstilling med henblik på en europæisk referenceramme for kvalifikationer såvel som forslaget til Rådets og Europa-Parlamentets henstilling om nøglekompetencer ( de en fr es ) for livslang læring og videreførelse af arbejdet til fremme af kvaliteten af læreruddannelse
• bedre oplysning og erfaringsudvekslinger om anvendelsen af midler fra strukturfondene og Den Europæiske Investeringsbank (EN) (FR) (FR)med henblik på at støtte udviklingen af almen uddannelse og erhvervsuddannelse for bedre at kunne udnytte disse midler fremover.

Kontekst

I den fælles midtvejsrapport fra 2004 erklærede Rådet og Europa-Kommissionen, at der bør gennemføres hastende reformer af Europas uddannelsessystemer, hvis EU skal nå sine sociale og økonomiske mål. De påtog sig hvert andet år at gøre status over fremskridt i gennemførelsen af arbejdsprogrammet for uddannelse og erhvervsuddannelse 2010, som omfatter Københavnprocessen om erhvervsuddannelse og aktioner inden for videregående uddannelse. Denne rapport er den første i dette nye forløb. Arbejdsprogrammet for uddannelse og erhvervsuddannelse 2010 spiller også en central rolle i gennemførelsen af de nye integrerede retningslinjer for vækst og beskæftigelse, herunder den europæiske ungdomspagt ( de en fr es).

TILHØRENDE DOKUMENTER

Rådets og Kommissionens fælles situationsrapport 2008 om gennemførelsen af arbejdsprogrammet for uddannelse og erhvervsuddannelse 2010 — Livslang læring som grundlag for viden, kreativitet og innovation [Den Europæiske Unions Tidende C 86 af 5.4.2008].

Rådets og Kommissionens rapport sikrer en opfølgning af gennemførelsen af arbejdsprogrammets målsætninger for uddannelse og erhvervsuddannelse. I rapporten betones, at der er sket fremskridt, f.eks. i forbindelse med etableringen af den europæiske referenceramme for kvalifikationer for livslang læring eller universiteternes uafhængighed. I rapporten sættes navnlig fokus på de mangler, der endnu findes, og vejen mod gennemførelse af reformen af uddannelse og erhvervsuddannelse skitseres.Den reelle gennemførelse af strategierne for livslang læring, både hvad angår finansiering og institutionernes engagement, er fortsat et problem, selv om der er defineret globale og sammenhængende strategier. De EU-benchmarks, der skal nås inden 2010, er fortsat langt fra at vise de ønskede fremskridt. Den store andel af personer med kort skolegang, lav deltagelse i livslang læring blandt ældre arbejdstagere og lavtuddannede, det lave kvalifikationsniveau blandt indvandrere samt et utilfredsstillende uddannelsesniveau for lærere og undervisereer alle elementer, der berettiger til, at der frigøres yderligere midler til forbedring af kompetencerne.I rapporten lægges også stor vægt på betydningen af den såkaldte "videntrekant" (uddannelse, forskning og innovation) for vækst og beskæftigelse. Det vil af hensyn til kreativitet og innovation være nyttigt at intensivere den rolle, som de forskellige uddannelses- og videreuddannelsessektorer spiller.

Rapport fra Rådet (uddannelse) til Det Europæiske Råd "Uddannelsessystemernes konkrete fremtidige mål" af 14. februar 2001 [5680/01 EDU 18 – Ikke offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende].

Seneste ajourføring: 11.04.2008