Nødvendige reformer for at nå målene i Lissabon-strategien

På trods af de europæiske landes fremskridt med at tilpasse uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne til en videnbaseret økonomi og et videnbaseret samfund svarer virksomhedernes reformer ikke til udfordringerne og deres nuværende reformrytme gør det ikke muligt for Unionen at nå de fastsatte mål. Denne meddelelse gør status over situationen og påpeger de udfordringer, der skal tages op for at fremskynde Den Europæiske Unions overgang til en videnbaseret økonomi og et videnbaseret samfund som fastsat i Lissabon-strategien.

DOKUMENT

Kommissionens meddelelse "Almen & erhvervsrettet uddannelse 2010" - nødvendige reformer for at nå målene i Lissabon-strategien (udkast til fælles midtvejsrapport om gennemførelsen af det detaljerede arbejdsprogram for opfølgning af uddannelsessystemernes mål i Europa) [KOM (2003) 685 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

RESUMÉ

På sit møde i Lissabon i marts 2000 satte Det Europæiske Råd sig et vigtigt strategisk mål for 2010, nemlig "at Den Europæiske Union skal blive den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden, der kan skabe en holdbar økonomisk vækst med flere og bedre job og større social samhørighed". I marts 2001 vedtog Det Europæiske Råd tre strategiske mål (og tretten tilknyttede konkrete mål), der skal nås inden udgangen af 2010, nemlig at uddannelsessystemerne skal bygge på principperne om bedre kvalitet, fremme af adgang for alle og åbning mod resten af verden. Året efter godkendte det et detaljeret arbejdsprogram for gennemførelsen af disse mål.

De fleste af de fem europæiske referencekriterier (benchmarks), som Rådet (uddannelse) vedtog i maj 2003, vil være vanskelige at nå inden 2010. Især er europæernes uddannelsesniveau utilstrækkeligt (kun 75 % af de unge på 22 år har gennemført en eller anden form for uddannelse på det højere sekundærtrin - målet er at nå op på 85 % frem til 2010), deres deltagelse i livslang læring er beskeden (mindre end 10 % af de voksne deltager i vedvarende uddannelse - målet er at nå op på 12,5 % frem til 2010), frafaldsprocenten (en ud af fem elever forlader skolen i utide - målet er at reducere dette tal til det halve) og den sociale udelukkelse er stadig vigtige negativfaktorer, der forstærkes af en knaphed på undervisningspersonale, der giver anledning til bekymring (frem til 2015 skal der bl.a. på grund af pensioneringer ansættes mere end en million nye lærere).

Der er desuden intet tegn på en væsentlig forøgelse af de samlede (offentlige og private) investeringer i menneskelige ressourcer. I perioden 1995-2000 er de offentlige investeringer faldet i de fleste medlemsstater, og de ligger nu på ca. 4,9 % af Unionens BNP. Den Europæiske Union lider især under den private sektors for lave investeringer i videregående uddannelse og efteruddannelse. I forhold til EU er de private investeringer fem gange så høje i USA (2,2 % af BNP, imod 0,4 % i EU) og tre gange så høje i Japan (1,2 %). Desuden er udgifterne pr. studerende højere i USA end i næsten alle lande i EU på alle trin i uddannelsessystemet. Forskellen er størst i den videregående uddannelse: i USA ligger udgifterne mellem to og fem gange højere pr. student end i de forskellige lande i EU.

Disse vedvarende svagheder er særligt bekymrende med tanke på, at investeringerne og reformerne først vil få virkninger på mellemlang eller lang sigt, og at 2010 nærmer sig med hastige skridt. Det er derfor nødvendigt med en beslutsom indsats på alle niveauer, hvis EU skal have en chance for at nå Lissabon-målene. I den forbindelse er det efter Kommissionens mening afgørende, at man samtidigt og omgående gør en indsats på fire prioriterede nøgleområder:

Reformer og investeringer skal koncentreres om nøgleområderne for hvert land.
Livslang læring skal gøres til en konkret realitet.
Der skal langt om længe skabes et fælles europæisk uddannelsesområde.
"Almen & erhvervsrettet uddannelse 2010" skal have større vægt.

For så vidt angår det første nøgleområde, opfordrer Kommissionen medlemsstaterne til at identificere deres egne svagheder og investere mere på disse områder. Den opfordrer især til, at:

hvert enkelt land giver besked om, hvilke politiske prioriteter det har fastsat på kort og mellemlang sigt for investeringer og reformer på uddannelsesområdet, samt om hvordan disse prioriteter vil bidrage til at nå de europæiske mål for 2010;
medlemsstaterne investerer mere i almen og erhvervsrettet uddannelse. Flere offentlige investeringer inden for visse nøgleområder (se meddelelsen af 10. januar 2003) og et større bidrag fra den private sektor, navnlig inden for videregående uddannelse (se meddelelsen af 5. februar 2003), voksenuddannelse og efter- og videreuddannelse er forudsætningen for, at disse bestræbelser kan lykkes. Medlemsstaterne opfordres til at gøre større brug af strukturfondene og Den Europæiske Investeringsbanks initiativ "Innovation 2010" til investeringer i almen og erhvervsrettet uddannelse;
hvert enkelt land senest i 2005 udarbejder en handlingsplan for efter- og videreuddannelse af lærere og undervisere, der klart kan leve op til de fastsatte mål og kan gøre det mere attraktivt at blive lærer og underviser.

For så vidt angår det andet nøgleområde, opfordrer Kommissionen medlemsstaterne til at fastlægge helt igennem globale, sammenhængende og samordnede strategier for livslang efter- og videreuddannelse. Medlemsstaterne opfordres således især til:

senest i 2005 at udarbejde en handlingsplan for gennemførelse af globale, sammenhængende og samordnede strategier
at gøre dårligt stillede grupper bevidste om fordelene ved almen og erhvervsrettet uddannelse og gøre systemerne mere attraktive og tilgængelige og bedre tilpasse dem til disse gruppers behov
systematisk at anvende fælles europæiske referencer og principper, herunder " Europass " og principperne for anerkendelse af kvalifikationer.

For så vidt angår det tredje nøgleområde, støtter Kommissionen indførelse af en europæisk referenceramme for kvalifikationer i den videregående uddannelse og i erhvervsuddannelsen og opfordrer medlemsstaterne til:

hurtigt at indføre en fælles europæisk referenceramme for anerkendelse af kvalifikationer, der kan tjene som fælles grundlag for anerkendelse af kvalifikationer. Kommissionen er fast besluttet på at gøre brug af alle midler for at nå dette mål inden 2005
at styrke den europæiske dimension i uddannelsen, herunder en forbedring af sprogundervisningen på alle niveauer, og styrke den europæiske dimension i læreruddannelsen og i læseplanerne på primær- og sekundærtrinnet. Hvis der inden 2005 fastlægges en EU-reference for de europæiske kundskaber og færdigheder, som eleverne bør opnå, vil man dermed kunne støtte og fremme den nationale indsats på området.

Kommissionen understreger den almene og den erhvervsrettede uddannelses afgørende betydning for beskæftigelse, social samhørighed og vækst og ønsker, at Lissabon-strategien "almen & erhvervsrettet uddannelse 2010" indtager en central plads i udarbejdelsen og opfølgningen af politikker i de forskellige lande og på fællesskabsplan.

Der er ikke ret meget tid tilbage, hvis der skal gøres en effektiv indsats inden 2010, og derfor er det efter Kommissionens opfattelse absolut nødvendigt at handle hurtigt og at indføre en mere struktureret og systematisk måling af fremskridtene. Den foreslår, at medlemsstaterne hvert år fra og med 2004 fremlægger en samlet rapport om alle deres uddannelsesforanstaltninger, der bidrager til at gennemføre Lissabon-strategien.

TILHØRENDE DOKUMENTER

"Uddannelse og erhvervsuddannelse 2010" Lissabon-strategiens succes afhænger af gennemførelsen af hastende reformer - Fælles midtvejsrapport fra Rådet og Kommissionen om gennemførelsen af det detaljerede arbejdsprogram for opfølgning af uddannelsessystemernes mål i Europa[Den Europæiske Unions Tidende nr. C 104 af 30.4.2004].

Denne fælles midtvejsrapport fra Rådet og Kommissionen imødekommer ønsket fra Det Europæiske Råd i Barcelona om i marts 2004 at råde over en rapport om gennemførelsen af arbejdsprogrammet for målene på området uddannelse og erhvervsuddannelse. I rapporten gøres der status over de opnåede fremskridt indtil dato, der påpeges udfordringer, der bør tages op, og foreslås foranstaltninger, der skal træffes for at nå de fastsatte mål. Denne fælles rapport beskæftiger sig ligeledes med gennemførelsen af henstillingen og handlingsplanen om mobilitet, resolutionen fra Rådet (uddannelse) om livslang uddannelse og erhvervsuddannelse og ministrenes erklæring fra København om styrkelse af det europæiske samarbejde om uddannelse og erhvervsuddannelse. Rapporten beskæftiger sig endvidere med opfølgning af flere meddelelser fra Kommissionen , bl.a. dem, der drejer sig om nødvendigheden af at investere mere og bedre i menneskelige ressourcer, universiteternes rolle i det videnbaserede Europa, nødvendigheden af at give forskererhvervet større betydning og endelig sammenligningen mellem uddannelsessystemernes resultater i Europa og resten af verden.

Trods de gjorte fremskridt (som f.eks. gennemførelsen af programmerne Erasmus Mundus og eLearning) understreges det i rapporten, at EU bør bringe sine investeringer op på samme niveau som hos Europas vigtigste konkurrenter (USA og Japan) og udarbejde samlede strategier for at gøre livslang læring til en konkret realitet.

See also