Effektiv investering i uddannelse og erhvervsuddannelse
Meddelelsen foreslår et mere effektivt system for investering i uddannelse og erhvervsuddannelse i Europa. Det foreslås bl. A. At medlemsstaterne opretter partnerskaber og incitamenter til en vedvarende styrkelse af virksomheders og enkeltpersoners investeringer
DOKUMENT
Meddelelse fra Kommissionen af 10. januar 2003, "Effektiv investering i uddannelse og erhvervsuddannelse: en absolut nødvendighed for Europa" [KOM(2002) 779 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].
RESUMÉ
For at uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne kan spille en afgørende rolle i opfyldelsen af den strategi om at gøre Den Europæiske Union til den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden, som Det Europæiske Råd fastlagde i Lissabon, opfordres medlemsstaterne til at investere tilstrækkelige ressourcer og målrette og styre disse så effektivt som muligt.
I en meget konkurrencepræget og dynamisk international sammenhæng skal der i investeringspolitikken på uddannelses- og erhvervsuddannelsesområdet tages hensyn til de nye udfordringer fra vidensamfundet. For øjeblikket synes EU at halte efter USA. Dette giver sig især udslag i en manglende evne til at tiltrække og fastholde de gode hoveder i Europa. Produktivitetsgabet mellem EU og USA bliver større og større. Hvis denne tendens skal vendes, kræves der ikke blot investeringer i forskning og udvikling og IKT, men også i uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemet i det hele taget.
En betydelig forøgelse af de samlede investeringer
EU synes at lide af manglende investering i menneskelige ressourcer. Selv om EU-landene ligesom USA i gennemsnit bruger lidt over 5 % af deres BNP på offentlige udgifter til uddannelse og erhvervsuddannelse, er der stadig et klart underskud i de private investeringer. Om end man erkender, at de private investeringer i den europæiske samfundsmodel altid har været betragtet som et tilskud og ikke som en erstatning for offentlig finansiering, er det i lyset af globaliseringens nye udfordringer blevet nødvendigt at øge disse private investeringer.
Det private finansieringsniveau inden for uddannelse og erhvervsuddannelse er meget forskelligt i EU og i USA, og forskellen vokser og vokser. De private midler, der tilflyder uddannelsesinstitutionerne, er kun steget en smule i EU siden 1995 (fra ca. 0,55 % til 0,66 % af BNP), mens japanerne ligger på næsten dobbelt så meget (ca. 1,2 % af BNP) og USA på næsten tre gange så meget (1,6 %).
Dette gab er især tydeligt på væsentlige områder af den videnbaserede økonomi såsom de videregående uddannelser, voksenundervisning og erhvervsfaglig efteruddannelse. Samlet set investerer EU betydeligt mindre i videregående uddannelser end USA, som bruger dobbelt så meget pr. studerende som EU. Målt i BNP bruger EU gennemsnitligt kun 1,1 % på videregående uddannelser mod USA's 2,3 %. Forskellen i finansieringen på området er således endnu større end for forskning og udvikling, hvor tallene er 1,9 % af BNP i EU og 2,7 % i USA. Det er de europæiske universiteter, der betaler prisen.
Det andet område, hvor der er et klart behov for yderligere investeringer, er erhvervsfaglig efteruddannelse og voksenundervisning, hvor der fortsat er store forskelle fra land til land. Kun 40 % af de europæiske arbejdstagere deltager i erhvervsfaglig efteruddannelse (23 % i de små og mellemstore virksomheder), og kun 62 % af alle virksomheder tilbyder deres personale en eller anden form for uddannelse (56 % af SMV'erne).
Selv om midlerne fra virksomheder og enkeltpersoner i den europæiske samfundsmodel udgør et tilskud til den offentlige finansiering, kræver den aktuelle situation nye målrettede investeringer fra det offentliges side sammen med øgede private bidrag som supplement hertil. Og det er især en udfordring for mange nye medlemsstater, som har stramme budgetter og kanaliserer en høj andel af statens udgifter til det formelle uddannelsessystem.
Den bedst mulige anvendelse af de eksisterende ressourcer i EU-sammenhæng
For at gøre finansieringen så effektiv som muligt opfordres medlemsstaterne desuden i meddelelsen til at gøre noget ved de områder, hvor udgifterne ikke anvendes effektivt, f.eks. høje dumpe- og frafaldsprocenter, arbejdsløshed blandt højtuddannede, langtrukne studieforløb og lave kundskabsniveauer, og det foreslås at rette blikket mod uddannelse af undervisningspersonalet, nye grundlæggende færdigheder, livslang læring, IKT, aktivt borgerskab og oplysning.
Med hensyn til mulighederne for at mobilisere menneskelige og supplerende finansielle ressourcer understreges det i meddelelsen, at det er vigtigt at skabe en arbejdsmetode, hvori der indgår partnerskaber med virksomheder og enkeltpersoner. Det skulle kunne lade sig gøre gennem en mere effektiv styring af de eksisterende ressourcer og en decentralisering på regionalt niveau af styringen af ressourcer og programmer. Denne decentralisering, som skal ledsages af en højere grad af samordning mellem de nationale ministerier, skal selvfølgelig foregå med respekt for investeringsbeslutningernes europæiske dimension.
For at gøre det muligt for uddannelses- og erhvervsuddannelsesområdet at spille sin rolle i den europæiske beskæftigelsesstrategi og strategien fra Lissabon opfordrer Kommissionen endelig i sin meddelelse medlemsstaterne til:
Baggrund
I forbindelse med det detaljerede program for målsætningerne i uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne, bl.a. målsætningen om den mest effektive anvendelse af ressourcerne, ses der i denne meddelelse på spørgsmålet om investering i uddannelse og erhvervsuddannelse i et langsigtet perspektiv vedrørende forskning, livslang læring og beskæftigelse.
TILHØRENDE DOKUMENTER
Meddelelse fra Kommissionen af 20. april 2005 - Mobilisering af Europas intellektuelle ressourcer : Hvordan universiteternes bidrag til Lissabon-strategien kan maksimeres [KOM(2005) 152 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].
Meddelelse fra Kommissionen af 5. februar 2003, " Universiteternes rolle i det europæiske vidensamfund " [KOM(2003) 58 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].
Seneste ajourføring: 11.05.2006