Hvidbog om ungdom

Det overordnede mål med denne Hvidbog er at fremsætte forslag om en ny samarbejdsramme for de forskellige aktører på ungdomsområdet for i højere grad at inddrage de unge i de beslutninger, som vedrører dem.

DOKUMENT

Europa-Kommissionens hvidbog af 21. november 2001 "Et nyt afsæt for europæisk ungdom" [KOM(2001) 681 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

RESUMÉ

I de seneste år har Europa undergået en række økonomiske og samfundskulturelle forandringer, der markant har påvirket de unge. I et håb om at opfylde de unges forventninger ved at give dem midlerne til at lade deres idéer komme til udtryk og til lettere at involvere sig i vore samfund har Kommissionen vedtaget denne Hvidbog efter omfattende høringer blandt alle relevante interessenter på både nationalt og europæisk plan, herunder også de unge selv.

Hvidbogen om ungdom sigter endvidere mod at modarbejde de unges dybe uvilje mod de traditionelle former for deltagelse i samfundslivet og opfordrer til, at de unge europæere involverer sig aktivt som borgere i overensstemmelse med de tanker, der skitseres i Hvidbogen om nye styreformer (EN) (FR).

Det foreslås i hvidbogen, at der skabes en ny samarbejdsramme, for at landene i Den Europæiske Union (EU) og regionerne i Europa kan gennemføre aktioner til fordel for europæisk ungdom. Denne samarbejdsramme består af to dele: styrkelse af samarbejdet mellem EU-landene og bedre hensyntagen til ungdommen i sektorpolitikkerne.

Styrkelse af samarbejdet mellem EU-landene

Gennem den "åbne koordinationsmetode" opfordres der til samarbejde mellem EU-landene, og det gøres muligt at drage nytte af den gode praksis, som er udviklet i hele Europa. Metoden består i fastsættelse af retningslinjer for EU kombineret med tidsplaner for arbejdet med at nå de mål, EU-landene sætter sig på kort, mellemlangt og lang sigt. Den omfatter ligeledes opfølgningsmekanismer. I denne henseende foreslås det i hvidbogen, at der udpeges en national koordinator for ungdomsanliggender, som skal være Kommissionens kontakt.

De prioriterede indsatsområder i forbindelse med denne arbejdsmetode omfatter

Indbygning af ungdomsanliggender i sektorpolitikkerne

Hvidbogen opfordrer til, at der i EU-politikkerne og de nationale politikker tages større hensyn til de unges behov. De politikområder, der navnlig tænkes på, er beskæftigelse og social integration, bekæmpelse af racisme og fremmedhad, uddannelse, livslang læring og mobilitet. Det komplekse spørgsmål om unges selvstændighed er ligeledes en del af det fremtidige arbejdsprogram.

Baggrund

På grundlag af artikel 149 i traktaten om etablering af Det Europæiske Fællesskab (nu artikel 165 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde) er der i de seneste år blevet iværksat en række forskellige aktioner vedrørende unge på EU-plan inden for områderne uddannelse, beskæftigelse, erhvervsuddannelse og informationsteknologier. Der er også iværksat et samarbejde mellem EU-landene om spørgsmål vedrørende mobilitet og udveksling af unge.

Alle disse specifikke aktioner er løbende blevet støttet af Europa-Parlamentet og Rådet dels i forbindelse med vedtagelsen af programmerne, dels i form af beslutninger og resolutioner om unges deltagelse i samfundslivet, unges sociale integration samt senere om unges foretagsomhed og iværksætterånd. Hvad angår Regionsudvalget og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, har de med jævne mellemrum afgivet positive og opmuntrende udtalelser vedrørende forskellige ungdomspolitiske anliggender. Dette grundlag af informationer skulle dog stadig udnyttes, og det spæde samarbejde, der således var opstået skulle udbygges til fordel for og sammen med de unge.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet af 22. oktober 2004 - Opfølgning af hvidbogen "Et nyt afsæt for europæisk ungdom": status over aktionerne inden for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet [KOM(2004) 694 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]. Kommissionen gør status over de aktioner, der er gennemført siden offentliggørelsen af hvidbogen både i forhold til det mandat, som Kommissionen udtrykkeligt fik af Rådet, og også i forhold til de forpligtelser, der blev indgået over for alle aktørerne i denne proces. Alle de forpligtelser, som Kommissionens hvidbog indebar, er blevet opfyldt, og unge, ungdomsorganisationer, offentlige myndigheder, de berørte ministre og europæiske institutioner er mobiliseret i stort omfang.

For at undgå en afmatning i kølvandet på den nye fremdrift, som hvidbogen har skabt, er det Kommissionens opfattelse, at Rådet bør tage hensyn til følgende aspekter

Seneste ajourføring: 13.04.2011